Proces 5 - 20
I Amtmand Hans Kønninghams tid
5.
Karen Edisdatter
Hendes bekendelser for retten af 13. maj 1620 i nærvær af
Kønningham og lagmand Jørgen Henriksen.
Om hvordan hun først kom i befatning med den onde lærdom:
En gang da hun var en ung tøs og passede dyrene i marken, faldt en tung søvn over hende på en høj. Da kom der til hende en stor hovedløs mand som spurgte hende om hun sov. Hun svarede at det viste hun ikke helt selv. Spøgelset havde et nøgleknippe i den ene hånd. Han tilbød hende det på sådanne vilkår, at om hun ville modtage det, så skulle hun lykkes med alt hun foretog sig i denne verden. Men så lagde hun mærke til at han også havde et smukt bånd. Derfor svarede hun: "giv mig hellere båndet. Med nøglerne kan jeg ikke omgås." Så skete, men da hun kom hjem, blev hun som forstyrret. Siden har Djævelen altid været i hendes fælge og selskab, i hvert fald når ikke præsten har været hos hende.
Da hun blev gjort klar, bekendte hun følgende om sine handlinger:
1. Hun var skyldig i at Abraham fra Hop faldt overbord fra skibet i Båtsfjord og døde. Desuden, at Henrik fra Gamvik omkom sammen med to andre n mandag efter at han havde nægtet hende en gryde.
2. I dette var djævelen i højeste grad medvirkende. For når hun ikke ville gøre folk ondt, plagede han hende på det ynkeligste. Da strakte han hendes lemmer så hårdt, at der kom blod både fra næse og mund og hun blev som besat. Derfor måtte hun altid sørge for at han havde noget at udrette. Ja, så meget kunne hun udrette med sit ord, at bare hun ønskede et menneske ondt eller bad den onde tage vedkommende, så var han straks tilstede og klar til gerning.
3. Det blev ellers for retten ført bevis for andre beskyldninger mod hende. Med sin trolddomskunst havde hun sønderbrudt ryggen på en dreng i Hop som hun var vred på. En kvinde som skulle sy to klæder for hende, sørgede hun for måtte gå med stav i lang tid. Det gjorde hun fordi kvinden ikke ville levere arbejdet fra sig uden samtidig at få sin løn. Da kvindens mand truede med at ville angive hende, turde hun imidlertid ikke andet en at gøre det, sådan at da kvinden derefter kom til hende, kunne hun gå tilbage uden krykker.
Dommen over hende, udstedt af
Den første sorenskriver i Finnmark,
Niels Jensen Soel.
Efter sagens omstændigheder, prøve og vidnesbyrd, hendes egen bekendelse i præstens og andre godtfolks påhør, samt efter den kongelige majestæts forordning som er udgået om trolddomskunstner, kan vi ikke frifinde hende, med dømme hende til at lide og straffes for sine misgerninger til ild og bål. Til yderligere vidnesbyrd etc.
6
1621 Siri Knudsdatter
Fra Vardø
Bekendte at hun for 30 år siden lærte trolddom af Tørre Judsch. Den har hun siden stadig brugt.
Hendes bekendelser om sin idræt.
1. Hun havde forgjort Samson Stephensen i Vardø. Da hun skældte ham ude fordi han havde drukket øl af hendes kande, slog han hende ned. Derefter blev manden pludselig befængt med det onde og efter fire gage døde han i elendighed.
2. Med mælk ville hun bytte sig til en kande øl fra en kvinde. Da hun ikke fik det, sprak øltønden sådan at øllet flød ud over hele gammen.
3. Da hun og Birte sloges, lovede hun at hendes arm skulle rådne af. Straks derefter skete også det.
4. Hun havde sendt ud ondt for at dræbe Gregors kone fordi hun ville have manden tilbage. Det gik imidlertid ud over drengen til amtmand Kønningham, som blev afkræftet.
5. Hun var i spidsen som anfører for de andre troldkvinder en juleaften på Lyderhorn. (Bergen)
Dommen, dateret Vardøhus
Den 11. januar 1621
Da efter tiltale, forsvar, prøve og vidnesbyrd og fordi nævnte Siri Knudsdatter i langsommelig tid har været berygtet for trolddom, samt fordi der er ført lovlig bevis for at hun har udlovet ondt som også er sket efter hendes løfter, og ligeledes at hun flød som et dobbel (bøje) da hun den 11. januar blev kastet på søen for at prøves, har vi kommet til at Siri Knudsdatter bør straffes med ild og bål.
7.
Elsebe Knudsdatter
Fr Kiberg
Hendes bekendelse og det som blev bevist.
1. Hun forgjorde borgeren Henrik Maeyer fra Kiberg fordi han gav hendes mand en ørefigen. Da lovede hun at han aldrig mere skulle kunne slå en mand. Om natten fik han heftigt ondt og døve.
2. Hun var med til at skabe det forfærdelige vejr i 1617, da så mange både fra Kiberg og Vardø forliste. Vejret blev udsendt for Anders Blommes skyld og efter Anders Rasmussens folk. De tog et stykke snøre og bandt tre knuder på det. Hun læste over det og spyttede tre gange på knuderne. Det samme måtte de andre gøre efter hende. Så løste hun knuderne. Havet røg på som aske og folkene omkom. Medhjælpere var Guri i Store og Gøri i Lille Ekkerøy.
3. Da Ole Svensker ikke ville betale hende for en trækande som han havde slået i stykker, sendte hun ondt ud efter ham. Det gik som levende ild i hans liv. Men da hun fik sin betaling for kanden, blev manden straks igen tilpas.
4. Hun sendte også ud et uvejr efter Ole Jacobsen så hans skib forliste i Bussesundet og han selv reddede sit liv i land på Stegelnæsset. Dette fordi han ikke ville tage tjeneste hos hendes mand.
5. I forgammen i sit hus havde hun en sort hund og to sorte katte som slæbte lænker efter sig. Dette skulle mange have set ifølge prøvens indhold.
Smukke apostler for hende til alt for stor skade og bedrageri.
Dommen afsagt
Den 27. januar 1621.
Siden Else Knudsdatter i langsommelig tid har været berygtet for tøveri og det den 27. januar er ført bevis for at hun har lovet ondt som derefter er gået i opfyldelse, samt at hun er kastet på søen for at prøves og endelig at der i dag er ført bevis for at hun har udlovet ondt som også er sket, da skal hun straffes til ild og bål.
8.
Mari Jørgensdatter.
Hendes bekendelser om hvordan hun er kommet
i den ondes tjeneste.
En julenat da hun lå i sin seng, kom det onde til hende. Han bad hende stå op og gå bort til Kristi. Hun gjorde det og den onde fulgte med hende.
Undervejs sagde han: "Vil du tjene mig, så skal jeg lønne dig." Dertil svarede hun: "Ja" Dermed bed han hende i hendes venstre hånd mellem de to længste fingre og bed hende om at kalde sig Saclumb. Da hun nu sammen med Djævelen kom til Kristi, kastede denne en ravnehud på hende og sagde at hun skulle rejse med til Lyderhorn. Så samlede Kristi de andre trolddjævle, som var Siri Knudsdatter, Ragnhild hendes søster, Torkils kone Kari, Eldebe i Kiberg, Marthe Olsdatter, Guri i Store Ekkerøy og Gøri i Lille Ekkerøy, Narves Ane, Elekas i Finnefjord, Iver Olsen og Iver Danielsen. De samlede sig på Baldvolden hvor de drak. Siden drog de med hende til Lyderholm i ravne- hunde- og katteskikkelser. Der drak de og dansede omkring. Derefter rejste de hver til sit, men Kristi drog til Bergen.
Hendes bekendelser om sine
Bedrifter:
1. Det store uvejr juleaften for 3 år siden da 10 både fra Kiberg og Vardø forliste, var udlæst af Kristi med flere. De gjorde det for at hævne sig på en mand i Kiberg ved navn Anders Blomme og han var en af de 40 som omkom.
2. Samme år dræbte Kristi, Anders Johansens kone i Kiberg, tre malkekøer og en kvie. De revnede mens de gik på marken.
3. Selv var hun udlært til at signe og læse for adskillige formål og anledninger – og det hjalp.
Dommen afsagt
På Vardøhus den 29. januar 1621
I amtmandens nærvær.
Efter egen bekendelse har hun lært trolddom, indgivet sig i den onde satans hænder og er mærket af ham. Således er vi kommet til at hun skal straffes som en troldkone til ild og bål.
9.
Kari Olsdatter
Fra Vardø.
Hendes bekendelser om sin trolddom.
Julen 1620 var hun i en fugleskikkelse, og som sådan fløj hun hurtigt gennem luften med de andre troldkvinder til Lyderhom, hvor de drak og dansede omkring. Før jul havde hun lært kunsten af den onde Satan selv. Hun lovede ham sin tjeneste mod at han til gengæld lovede hende en god løn. Så satte han sit mærke på en af hendes højre hånds fingre. Men hun benægtede aldeles at have udrettet noget med sin troldkunst.
Dommen af den 30. januar 1621.
Siden Karen Olsdatter af tre troldkvinder er udlagt for at have lært trolddom, og efter egen bekendelse tilstår at have lært samme kunst samt været i selskab med andre i ravneskikkelse gennem luften, har vi således fundet at hun skal straffes på sit liv til ild og bål, med mindre den gode mand slotsherren på kongelig majestæts vegne, vil benåde hende til at dø under sværdet. at have lært samme kunst samt været i selskab med andre i ravneskikkelse gennem luften, har vi således fundet at hun skal straffes på sit liv til ild og bål, med mindre den gode mand slotsherren på kongelig majestæts vegne, vil benåde hende til at dø under sværdet.
10.
Marthe Olsdatter
Fra Kiberg
Hendes bekendelser om hvor hun har lært
og bedrevet det onde.
Hun lærte troldkunsten af Kristi, Anders Johansens kone i Kiberg. Den første aften hun var fange på slottet, kom Kristi ind til hende i borgerstuen og ville have hende ud ved at lede Satan i sin venstre hånd.
Hun var med Kristi og de andre da de forgav Anders Rasmussens folk og Anders Blomme fra Kiberg. Ved den anledning kom Kristi til hende og sagde:
"Marthe, kom med mig hjem. Vil du at vi skal forgive Anders Rasmussens folk fordi du var i klammeri med ham, så vil jeg også forgive Anders Blomme fordi han slog mig. Dermed kan vi få hævn over dem." De fuldførte deres trolddom med knuderne på snøren, som det fremgår af Elsebe Knudsdatters indførte bekendelse.
Ved Sankt Hans tid var hun i selskab med Kristi og de andre i luften over høje klipper og fjeld. Ligeledes har hun den påfølgende jul også været sammen med dem i luften.
Dommen af Vardøhus,
Den 30. januar 1621.
Siden der er ført bevis for at hun har udlovet meget ondt som derefter også er gået i opfyldelse, samt at hun efter egen bekendelse med sin trolddom har været med til at dræbe salige Anders Rasmussens folk til søs, så skal hun straffes på livet til ild og bål.
Guri Olsdatter
Fra Store Ekkerøy.
Hun bekendte at hun havde været i selskab med de andre både over søen, på høje klipper og bjerg og den onde som hun tjente, kaldte hun Friis. Der blev ført mange vidner mod hende om at hun var en mester i at forgive hunde, kvæg og får og efter at hun var prøvet på søen, fik hun sådan
Dom af den
12. februar 1621.
Siden Guri Olsdatter er prøvet på søen, samt af seks andre, som er gået til sin død, er udlagt for at være troldkvinde, så skal hun straffes på livet til ild og bål.
12.
Gurli Olsdatter
Fra Lille Ekkerøy.
Hun havde lært af Kristi, konen til Anders Johansen. Sin Djævel, som hun havde tilsagt sin tjeneste, kaldte hun Cax. Efter egen bekendelse var hun julenat med de andre troldkvinder på Lyderhorn ved Bergen. Hun forgav Borgensborgeren Emmiche Jørgensen sådan at han, på vej fra Ekkerøy, forliste med båd, folk, fisk og alt. Hun var blevet vred på ham fordi han havde taget nogle fisk hos hende, hvortil hun havde sagt. "Ja, du kan søbe kål for det i helvede. Han kan nyde fisken, for der er ham som har fanget den." Samme dag kuldsejlede han. Hendes egen mand forklarede at han på tre års tid kun en eneste gang havde hørt hende læse eller bede Gud om nåde. Den ene gang havde han i sengen nødet hende til det. Den 16. februar 1621 faldt i Vardø over hende sådan
Dom.
Siden hun af seks personer, som godvillig er gået til døden på det, fuldkommen er udlagt for en tørveske, og også i nærvær af den menige almue er prøvet på søen og da flød og ligeledes nu selv bekender at have været med på Balvolden sidste julenat og lige så god som de andre, da har vi således fundet at hun skal straffes på sit liv til ild og brand.
13.
Ane Larsdatter
Fra Vadsø
Hendes bekendelse om hvorledes hun har
Lært sin trolddoms ondskab.
Tidlig en morgen, mens hun i Vadsø stablede tørv, kom Satan til hende og sagde at hun skulle med ham. Hun spurgte hvad han var for en mand. Til det svarede han at han var Djævelen og så gik han sammen med hende omtrent den halve dag. Derefter blev hun såre tung. Siden kom han til hende igen en julenat, og var lodden havde horn. Hun fulgte da med ham til Vardø sammen med de andre troldkvinder. Der drak de på Baldvolden og hun kunne grangivelig genkende husene og hvem de tilhørte. Hun var selv i en ravneskikkelse og troldkvinderne var i alt 40 stk.
Hun bekendte også at en søndag tog hun salt med sig til kirken. Det brugte hun til at kurere en syg med. Videre blev hun spurgt om hvorfor hun ikke kunne græde eller tilstå noget før hun blev kastet i havet. Til det svarede hun at den onde djævel bandt tungeroden på dem. Sådan at de ikke kunne bekende.
Da de var forsamlet på Baldvolden i Vardø, var en del af troldkonerne i ulveskikkelse. Kristi, Anders kone, var deres leder og fór med fløjte og tromme foran sig. Elsebe Knudsdatter var i falkeskikkelse og skænkede for dem. Da hun drog hjem fra Baldvolden og kom til Vadsø, ringede det første gang til prædiken.
Dommen af den 16. februar 1621.
Siden Ane Larsdatter er prøvet på søen og da flød og desuden selv godvilligt for retten har bekendt, at hun har rejst med Djævelen og de andre troldkvinder til Baldvolden i Vardø sidste julenat og drukket med dem, har vi således fundet at hun skal straffes på sit liv til ild og brand.
14.
Kristi Sørensdatter
Fra Kiberg. Hendes
Bekendelser om hvordan hun har lært
Sin trolddomskunst.
Denne troldheks var leder for de andre troldkvinder, som hun også til dels selv havde undervist og oplært. Derfor var hun nok så påståelig i sine benægtelser indtil hun endelig skulle prøves på søen. Senere bekendte hun som følger.
Da hun var16 år gammel, kom hun i tjeneste hos en gammel kvinde i Helsingør. En dag hun skulle hente noget græs fra marken, kom Satan til hende i en hundeskikkelse og sagde: "Om du vil lære trolddomskunst, da skal det lykkes dig alt hvad du slår ind på i denne verden." Dermed afsværgede hun Gud og den pagt hun i dåben havde gjort med ham. Satan fulgte med hende hjem og ind i huset til den gamle kvinde, som senere gav hende bedre undervisning. Som hun nu på denne måde var kommet i lære, ville hun en dag prøve sin kunst. Hun kastede et garnnøgle ud på vandet som dermed begyndte at løbe rundt på overfladen, og hun havde behag ved at se på det. Derefter gik der 10 år uden at hun det ringeste, forsøgte med sine kunster.
Efter at hun var kommet i tjeneste hos en mand i Bergen, kom Satan igen til hende i en hundeskikkelse. Han var vred på hende fordi hun ikke flittigere havde øvet sig i trolddommen. Så hun gav sig til ham på ny.
Da hun omsider var kommet til Finnmark og blev gift med Anders Johansen i Kiberg, begyndte hun igen at prøve sin trolddoms ondskab. Det gjorde hun først på en af sine egne kalve. Kun en gang pustede hun på kalven, så brast den itu og døde straks.
Bekendelser om hendes idræt.
I overvær af amtmand Kønningham, provsten hr. Ole Carlsen og retten tilstod hun sådan som følger:
1. Hun var med de andre troldkoner på Lyderhorn sådan de derom tidligere har bekendt. Også siden, da hun var sejlet til Bergen, var hun der i forsamling med en del andre, men af disse kendte hun ikke alle.
2. Hun var med til at udføre det forfærdelige vejr som kom juleaften i året 1617 da så mange folk kom til skade. Det værk blev udført på den måde som er forklaret i de andres bekendelser.
3. Nu sidste julenat kom Marthe Olsdatter til hende i Bergen, tog hende med og satte hende på Baldvolden i Vardø. Selv var hun da i en tispe (hunræv) skikkelse. Den gang var der flere forsamlet i hunde- katte- og ravneskikkelser. Deriblandt var der også to mænd som var omskabt til ulve. Dog var den ene lang, slank og sort rundt om hovedet. Det var Bertil Henriksen. Han skrev for dem. Den anden var tyk og bred om brystet. Det var Eilof Olsen i Vardø. De Drak, dansede og læste. Else, som skænkede for dem, var i menneskeskikkelse. Hendes datter, Mette fra Gåsnes, var også der i en grå katteskikkelse.
4. Hun ville dog ikke vedstå sig at have været leder og anfører.
Dom af den 26. april
1621
Siden hun før er udlagt og beskyldt for at kunne trolddom og nu selv bekender at have forsværget Gud og den hellige dåb og i stedet tjent Djævelen, samt været med til at dræbe så mange folk med sin djævelske kunst, er hun fundet at måtte straffes på sit liv til ild og bål, med mindre kongelige majestæts ombudsmand hende anderledes vil benåde.
15.
Lisbet Nilsdatter
I omgang. Hennes
Bekendelse om hvorledes og af hvem hun
Har lært troldkunsten.
Da hun først skulle lære, var det Finne-Kari som kom og rådede hende til det. Straks ko Satan i skikkelse af en grå buk. Da sagde Kari at hun ville lære hende at skaffe mælk fra en anden mands ko. Først måtte hun imidlertid afsværge både Gud og sin dåb. Dermed lovede hun at tjene Satan her i verden med sit legeme. Siden når hun brugte denne kunst, satte hun et horn fra en ged under bugen på en gedebuk eller et andet får. Lige meget hvilket kvæg det var, malkede hun dermed en hel spandfuld mælk så ofte om dagen, hun bare ville. Dette kunne hun gøre så længe Kari levede, men siden ville det ikke virke.
Hendes idræt var.
1. Hun havde forgivet Henrik i Gamvik. Da han omkom, var hun sammen med sine stedsøstre på et skær udenfor Gamvik. Nogen var i gede- og andre i katteskikkelser.
2. Forgivet Abraham Nilsen som omkom i Båtsfjord. De skubbede ham ned af skibet da han ville gøre sit ærende.
3. I året 1619 var hun i forsamling med andre på Balvolden i Omgang. Sammen drak og dansede de. Nogen var i ulveskikkelser eller lignende, men Finne-Kari, som skænkede for dem, var i menneskeskikkelse.
Dommen af Omgang
Den 9. august 1621.
Siden hun før er udlagt og nu i dag offentlig og udpint bekender at hun har afsværget Gud den almægtige og den pagt hun har gjort med ham i dåben, senere har lært og brugt den slemme trolddomskunst efter Djævelen indskydelser som hun har lovet og tilsagt sin tjeneste, så kan vi efter sådan bekendelser, ikke andet erkende at vi har fundet hende at måtte straffes på sit liv til ild og bål.
16.
1624
Ane Edisdatter
Bekendelse i Vardø om sin lærdom.
Kari, Torkils kone fra Kiberg, bad om at få noget hø af hende. Da hun ikke fik det, ønskede hun at den onde måtte komme over hende. En nat derefter da hun lå hos sin mand, Nils Skrep, ville Satan trække hende ud af sengen, men da manden råbte op, forsvandt den onde ånd. Senere fik hun bedre kendskab til Fanden sådan at hun kunne øve sin ondskab.
1. Sammen med seks andre troldkoner, to fra Kiberg, en fra Vadsø og tre fra Vest-Finmark, udgjorde hun uvejret da amtmandens folk omkom og desuden to både fra Kiberg forliste. Stormen anrettede de sådan: De var samlet på Baldvolden med et håndklæde mellem sig. På håndklædet slog de knuder som de pustede på. Dermed begyndte stormen heftigt at bruse.
2. 2. Hun sloges med en kvinde fra Vardø og ønskede Satans hjælp mod hende. Straks kom Satan som en stor mand med en bred hat på. Han mødte kvinden og behandlede hende ilde.
3. Fordi hendes mand havde givet hende en ørefigen, satte hun ondt på ham. I lang tid måtte han krybe af smerte på marken, indtil hun selv igen tog det onde fra ham.
4. Hun og konen til Nils Smed var blevet uvenner på grund af nogen gryn de havde købt sammen. Ved si trolddom lod hun hende derfor i lang tid jammerlig plages.
Dommen af den 14. november 1624.
Siden Skrep-Ane nu slev, for os og den menige almue, godvillig og udpint er gået til bekendelse om sine egne gerninger og yderligere prøver i sagen derfor er unødvendig, da kan vi ikke frikende hende, men finder at hun for sådanne grove gerninger må straffe spå ild og bål.
17.
Gunnele Olsdatter
Fra Vardø. Hendes bekendelse om sin trolddom.
Forannævnte Skrep-Ane gav hende et stykke mad fisk til at æde. Dertil gav datteren hende et stykke brød. Men med det samme hun åd dette, sagde Ane: "Gud give! Der for fanden i dig!" Straks fik Gunnele ondt og det var som om der kom noget levende i hende. En stund derefter kom Satan til hende udenfor døren som en sort hund. Da fik hun atter ondt og han forsvandt. Anden gang sto han også frem udenfor hendes dør, nu som en stor mand med sorte klæder. Da han endelig for tredje gang viste sig for hende udenfor døren, tog han tag i hendes klæder som om han ville have hende med sig. Senere, da hun skulle gå til bords for at læse, synes hun altid det var som om der kom nogen og bad hende lade det være.
Derefter kom Fanden til hende som en sort mand overfor husene. Da befalede hun ham at gøre skade på Ole Nilsens kone. Han udførte det straks. Desuden bekendte hun at før hun kom i snak med Skrep-Ane, kom Satan til hende i et lille rum. Han bad hende tjene ham, men hun svarede nej. Da sagde han: "Du tjener mig en tid lang." Siden kom han igen og ville endelig at hun skulle tjene ham og sagde: "Hvad jeg befaler, det skal du gøre og hvad du befaler mig, det skal jeg udrette." Når hun derefter ønskede noget ondt, gik det også sådan med dem. Særlig var det tilfældet med Ole Nielsens kone. For straks hun befalede ham at gøre hende ondt, var han rede til det som en stor sort og lodden mand.
Om hendes bedrifter.
1. Lovet Ole Nilsens kone ondt som også vederfares hende.
2. På samme måde gjorde hun ondt på Jørgen B´s kone, og det på grund af nogen skældsord.
3. Beskadiget Ole Hermansen på sit helbred, sådan at det kom som noget levende i ham. Fordi det snøreliv han skulle lave til hende, ikke passede.
4. Hun kunne høre hvad folk langt borte talte om hende, og da hun sad i fængsel, blev hun alligevel, midt på dagen, set udenfor døren til en mand i Vardø.
Prøvet på søen og flød som en bøje.
Efter dette faldt således hendes
Dom:
Siden Gunnele Olsdatter er udlagt af Skrep-Ane for at kunne trolddomskunst, og hun ikke kan befri sig fra de mange beskyldninger og vidner som er ført mod hende, samt at hun er prøvet på søen, og endelig at hendes egen udpinte bekendelse dømmer hende selv, kan vi ikke finde hende fri, men hun straffes på sit liv til ild og bål. Til vidnesbyrd etc. etc.
18.
Ole Monsen
Da Jacob Pedersen havde ondt, tændte han fyrresvamp og havde røgen under hans skjorte. Han havde også ladet sig måle af Torben Olsen. Derom er
dømt på
Vardøhus den 20. maj 1625.
Men hvad angår Ole Monsen, da har han taget ild og røget omkring Jacob og som nævnt målt (helbrede) ham. Det samme har også Torben Olsen gjort. Ligeledes har Jacob ladet sig ryge og måle med mere sådant. Alt dette er imod kongelig majestæts vår allernådigste herres udgivet trykte forordning og mandat, dateret København slot den 12. oktober 1617. Derfor skal de bøde til hans majestæt efter samme forordnings nærmere indhold, med mindre hans majestæts ombudsmand anderledes vil benåde dem.
19.
1626
Karen Monsdatter
Fra Vadsø. Hendes
Bekendelse om hvorledes hun har lært sin
Troldkunst.
Hun bekendte at Narve-Ane gav hende en tår mundgodt. Derved fik hun den kunst at hun kunne fare og flyve gennem luften hvor hun ville. En St. Hans nat kom hun på et bjerg hvor der var adskillige fugle, dyr, hunde, katte, ulve, bjørne og andre dyr.
Derefter var hun sammen med ni andre troldkvinder på et bjerg ved Bergen. De dansede og drak og en mand gav dem gode drikke og mjød. Og til jul skulle de samles på samme sted. Da skulle hver og en af dem få at vide hvad hun skulle gøre.
Hendes apostel hed Marcus. Hendes skabning var en lille fugl. Hendes dåb var givet på et bjerg. Hendes fortjeneste var at være skovens fugle.
1. Hun udlagde Synnøve, Anders Nordmørings kone i Vadsø, for at kunne troldkunsten. Hendes skabning var lig en buk. Hendes fortjeneste: God lykke til penge, kvæg, fisk, mælk og smør.
2. Derefter udlagde hun Berte, Christopher Knudsens kone. Hendes skabning en purke (tvær kvinde).
3. Ligeledes: Ole Woss kone, Jetmunds Kari i Jacobselv, Kirsten, Rasmus Siversens kone i Kiberg – hendes skabning at ride en sopeline med kosten under fødderne, og endelig Ingeborg i Hammingberg – hendes skabning var lig en gås.
Skabning = skikkelse.
Hendes onde idræt.
1. Hun havde forgivet Sunnøve Syversdatter med en drik syre fordi hun ikke ville gifte sig med hendes søn. Synnøve blev sortblå rundt om livet ved navlen med elleve huller som om det var gennemboret af en syl. Brysterne blev ligedan. Hun bekendte´, at i den syre hun forgiftede hende med, havde hun noget græsløg(purløg) og lidt muld. Over det læste hun fadervor baglæns i trolddoms hensigt og metode.
2. Anders Nilsen kaldte hende en trolddjævel. Hun
sendte sin ondskab til ham så han fik ondt i både knæ og side og som førte til hans død.
Dom
Siden hun selv har bekendt hvor hun har lært og hvad hun har gjort, kunne vi ikke frikende hende, men efter beskyldninger, prøvning og hendes egen bekendelse, fundet at hun skal straffes på sit liv til ild og bål.
20.
1627
Qvive Baarsen
Fra Hasvog. Hans
Kunster
Til at gøre bør.
Han bekendte at otte dage før allehelgensdag skulle han gøre bør for Nils Jensen i Rognsund. Da tog han komagen (hælløs sko brugt af lapperne) af sin højre for der hvor der var stille vand. Den nøgne fod vaskede han i søen og sagde: "Landvær, landvær." Så kom børen. Dog bad han dem om ikke at føre for meget sejl før de var kommet forbi Klubbenes. Derefter måtte de føre så meget båden kunne tåle.
Ole Ørjesens kone bad ham skaffe bør til sin mand. Han havde fulgt med forannævnte Nils Jensen og nu ville hun have manden tilbage fra Hasvik. Da tog han en griseunge og kastede den i søen idet han sagde: "Havvær, Havvær." Men griseungen snoede sig for meget i søen. Derfor blev børen for stærk. Da sagde han til Trine. "Gud nåde dem! Jeg frygter at de har taget for tidligt ud, for børen er for stærk. Er de kommet ud i den første i den første kloven (spalte), da råder kun gud om de kommer tilbage." Men i sådan vind blev de alle borte. Dårlig udgang af et skident arbejde.
Da han gjorde bør for en nordfare, bekendte han at han vaskede sin fod og skaffede en svag søndenvind.
Til at spille på runebomme
For at gøre runedom.
Han bekendte at når nogen ville rune, da brugte de en runebomme som var lavet af en fyrrerod. Denne var overtrukket med et stærkt skind fra en ren okse eller buk. Til håndtag brugte de et træstykke nede under bommen og rundt om bommen hang klør fra alle slags dyr som fandtes her i landet. På bommen var der malet ni streger med ellebark, sådan som de maler stole puder med. Den første streg betyder deres gud, den anden solen og den tredje månen. Videre angiver de øvrige alle slags dyr hvormed de kan have lykke, samt fjendskab til at forråde hinanden med. Når to gandmænd (gand = trolddomskunst) vil prøve hvis kunst er stærkest, da maler de på bommen to okse rener. Disse skal stange med hornene mod hinanden for at afgøre hvilken ren som er stærkest når de løber sammen. Dennes husbond er stærkest og hans kunst er bedst. Når de vil spørge sin apostel om noget, så hænger de små kobbestykker på vingerne af en kobbefugl (kobbe = sæl) som de igen sætter på bommen. Så slår de på bommen med en hornhammer beklædt med bæverskind. Så springer fuglen rundt om på bommen og bliver stående på en af stregerne. Af det kan hans husbond straks forstå hvilket svar han giver. Og for at hans husbond ikke eller den som er i gammen skal komme i ulykke, slår han på bommen med hammeren. Den som fuglen falder ned foran på bommen, skal ikke leve længere. Denne kunst har han lært af en anden finne.
Dommen afsagt af sorenskriver
Johan Borchenfeld
Den 11. maj 1627
Siden han selv, for retten, bekender at have brugt sådan djævelkunst og dermed forbandet fem personer, er han tildømt straf på sit liv til ild og bål.
Runebom - samisk tromme