
Proces 31 - 40
31.
Nils Rastesen
Finne.
Lærte alveskud af sin far. Han benægtede ikke at have forgjort.
1. M. Mogens.
2. Han var med Nils Saresen og forgav Sinkelvik-folk. Dog gjorde hans kone Solvej det meste.
3. Sagde at han udøvede sin kunst ved at han fik sten til at tale og ofrede kvæg til dem. Det samme kunne også Ole Persen og Gunder Gjermundsen udføre.
4. Han bekendte at Ole Nilsen forgjorde Roberts folk i Hellenes fordi han ikke kunne købe en tønde mel hos ham. Ligeledes at Nils Thomsen i Kvalsund ved sin gandkunst havde jaget fiskene fra landet, som han havde lovet folkene på Hjelmsøy.
Hans kone
Solveig Andersdatter.
Hun var med til at forgive M. Mogens. Hun skabte det stygge uvejr som folk fra Sinkelvik blev borte i, og det fordi Iver Syversen ikke gav hende fuld betaling for et rensdyr kalveskind. Det hun kunne, havde hun lært af sin far.
Dommen over begge
Udstedt Gåsnes
Den 30. april 1638.
Siden de begge tidligere nogen gange er udlagt for deres onde gerninger og nu slev for retten bekender deres onde bedrifter som de i langsommelig tid har brugt og begået, er de begge tilfundet at straffes på deres liv til ild og bål.
33.
Sissel Persdatter
Fra Vadsø.
Dorthe Svendsdatter anklager hende for sin død. Straks Sissel lovede hende og hendes barn ondt, kom der en levende pil i hendes liv. Hun pintes ynkeligt og dagen efter var hun død. Det samme skete med begge hendes børn.
Sønnen til Gunnel Jetmundsdatter tog Sissel i hånden den dag hun kom fra tinget. Straks kom noget levende i drengen, som en løbende hund om hjertet. Af det pintes han ynkelig indtil han endelig døde.
Fogden, Iver Nilsen, gjorde i retten gældende at hun, efter den afdødes prøve og vidnesbyrd og efter Mandhelgebolkens 9. kapitel og 2. kapitel 13. artikel, måtte straffes på sit liv. Men siden hun havde forkortet afdødes liv med trolddomskunst og ikke som en kristen drabsmand, mente han hun havde forbrudt sit liv til ild og bål og det i medhold af hans majestæts forordninger dateret Skanderborg anno 1609, samt hans åbne brev dateret København anno 1617. Derpå begærede han dom.
Dommen afsagt Vadsø
Den 8. juni 1638.
Efter afdødes prøve og vidnesbyrd erkender vi hende til at miste sit liv til ild og bål. At det således, som foreskrevet står, er gået for sig på tinget, bevidner vi
34.
Østen Mari
Fra Vardø.
1. Hun var med til at forbande Ole Persen med sine fire mænd da de rejste østover i 1636.
2. Ligeledes Ole Bottolvsen og tre andre som omkom på søen i året 1637 og da havde hun på sig en hvid svaneham.
Dommen af Vardø
Den 31. juli 1638.
Efter beskyldninger, udlæggelse og bevis, kunne vi ikke anderledes erkende i denne sag, end at hun jo skal straffes på sit liv til ild og bål.
I amtmand
Jørgen Friis´ tid
35.
1652
Gunnel Amundsdatter
Fra Vadsø. Hendes bekendelser om
Sin første trolddom.
Bekendte at hun havde lært troldkunsten af Bodil, Axel Andersens kone, ved at hun gav henne en drik øl. Den onde åbenbarede sig først for hende i skikkelse af en mand.
Hendes bekendelser
Om sin idræt.
1. Det onde som vederfares Ole Nordmann gjorde hun på grund af en hjellsule (stativ til at tørre fisk på) han havde taget fra hendes mand. Dog hjalp hun ham af med det igen og satte det i stedet på hans kone sådan at hun straks døde af det. Mette, Christoffers kone, hjalp hende med det og de var da begge i skikkelser som ænder.
2. Sammen med Bodil, Axels kone og Bårne, Villas klokkers kone, har hun været med til at forgive Lars Richertsen i Vadsø og tre andre som alle omkom lige ved Vadsø. Grunden var at Nils Persen skulle have en strid med Nils Pedersens kone.
3. Angående Jon Jonsen fra Bergen og hans skib, som kom til skade på havet, bekender hun at være skyldig sammen med Bodil. Ligeledes Villas klokkers Bårne, Erik i Andersby´s kone. Eli, Henriks kone i Ekkerøy, Mette Christoffers kone, som tidligere forgjorde Ole Nordmann.
4. Disse var tilstede og med på at forgive skibet tilhørende Anders Hess fra Bergen ved at skabe den store storm sådan at skibet sank ved Domen.
Grunden var at de førte dyr med sig til landet.
5. Sammen med Axels Bodil og Eriks Berthe forgav hun båden til Lauritz Axelsen i Andersby med to sønner og et fosterbarn. Hun bekendte også at da folkene fra Vadsø skulle føre hende hjem fra Slottet, kom Bodil, Mette og Bårne i mod dem, hver i sin skikkelse og ville have forgjort båden mellem Skalnes og Ekkerøy sådan at de knapt kom af stedet.
Dommen afsagt af sorenskriver
Anders Christensen den 24. januar 1652.
Siden forannævnte Gunnel Amundsdatter, nu her for retten, fuldt og fast står ved sine tidligere bekendelser både på Vardøhus, den 1. december, og i Vadsø den 24. januar 1652, at hun har fra sagt sig Gud til Djævelen og ved hans kunster tilføjet sine medmennesker adskilligt ondt og ulykke som foran er indført, viste vi ikke andet om dette at erkende at Gunnel Amundsdatter jo efter sådanne omstændigheder skal straffes på kroppen til ild og bål.
36.
Bodil, Axel Andersens kone
Fra Vadsø. Hendes troldkunster
Hun modtog sin lærdom af Kirsten, Nils Pedersens kone i Vadsø, som gav hende det gennem en drik. Hendes apostel hed Beelsebub og kunsten prøvede hun først på en af hendes egne får, som sprang itu.
Om hendes bedrifter.
- Hun var i en svaneskikkelse da hun var med på at forgive skibet til Jon Jonsen af Bergen fordi man var vred på Lars Brass som var med ham. Med på dette var også Mette, Christoffers kone, i en ravne skikkelse, Bårne, Villads kone, i en gås samt Berthe fra Ekkerøy i en ands skikkelse. De var da forsamlet på Warbjerget.
Anders Christensens dom over hende
Den 28. februar 1652
Siden Bodil Guttormsdatter, nu for retten, fuldt ud vedstår sig sin bekendelse sådan den er indført, om at hun har frasagt sig Gud og givet sig til Djævelen og i sådan kunster været med de andre til at forgive skipper Jon´s skib, med videre efter samme bekendelses indhold, ved vi ikke andet om dette end at erkende at nævnte Bodil, for slige misgerninger og efter egen bekendelse, jo skal straffes på sit liv til ild og bål.
37.
Bårne, Villats klokkers kone
I Vadsø. Hendes bekendelse
Om hvordan hun har lært troldkunsten.
Da bekender hun at sådant har hun lært af Smeld-Ane ved noget suppemel som hun gav hende. Ane havde desuden en sort kat som hun bad hende om at stryge på.
Da hun det havde gjort og tillige spist melet, blev hun så underlig til sinds. Hun fik ondt og hun følte det som om hun svævede i luften. Dernæst prøvede hun kunsten på et gedekid som hun gav en mundfuld brød og straks døde det. Siden, nå hun ville af sted for at gøre ondt, skulle hun stiltiende gå på et hemmeligt sted. Der fik hun en ham på og når hun så påkaldte sin Gud kunne hun straks fare af sted. Ellers havde hun været med til at forbande skipper Jon´s skib for Lars Brasses skyld.
Dommen af 4. marts 1652.
Siden nævnte Bårne nu for retten bekender at have lært trolddoms kunster og givet sig fra Gud og til Djævelen og blandt andet, efter samme bekendelse, har været med til og forbandet skipper Jon Jonsen, ved vi ikke andet om dette og erkender at nævnte Bårne for hendes misgerninger, efter egen bekendelse, jo skal straffes på sit liv til ild og bål.
38.
1653
Brite Edisdatters
Bekendelse om sin lærdom.
Sådan lærte hun først af Marthe, Ole Rasmussens kone i Vardø, som gav hende det ind i et stykke smør og brød. Sin Gud som hun havde omgang med, kaldte hum Mamo. Han først til hende i en mands skikkelse. Dernæst bekendte hun, at hun sammen med de andre troldkvinder, Eli og Brite fra Ekkerøy, Andersby Nrite, bartskærens Synneøve, var skyldig i at:
1. Anders Hess fra Bergen omkom da hans skib drev af i Bussesundet, og det fordi styrmanden solgte varerne for dyrt.
2. Sammen med de andre skabte hun det store uvejr i Vardø.
3. Ligeledes forbandede hun Per Michelsen og tre andre da de for østover på kobbeveide (sælegnen).
Hendes dom af Vardøhus
Den 5. januar 1653.
Siden Brite Edisdatter nu godvilligt bekender at hun har givet sig fra Gud til Djævelen og tjent ham og ved hans kunster og omgang, efter hvad der fremgår af hedes egen indførte bekendelse, har bedrevet adskilligt ondt, både mod Gud og mennesker, ved vi ikke andet om dette end at erkende at nævnte Brite Edisdatter jo skal straffes på sin krop til ild og bål.
Synnøve Olsdatter
Hendes tilståelse om sin lærdom.
Hun lærte kunsten af Kirsten, som tjente på slottet i Kønninghams tid, hvor hun kogte for hans drenge. Hun fik det ind i et stykke smørrebrød. Kunsten prøvede hun først på et lam, som hun forbandede så det straks derefter døde. Sin Gud, som hun havde lovet tjeneste, hed Dominicus og han skabte hende ud i en ands skikkelse. Hun bekendte at være skyldig i
1. At skibet tilhørende Anders Hess forliste, fordi styrmanden solgte hende ½ mark pepper for 1 våg fisk.
2. Med nogen andre troldkvinder var hun med til at forbande Per Michelsen i Kiberg fordi han altid fiskede så godt.
3. Hun hjalp også til med det store uvejr i Vardø fordi Anders Christensen afkortede hendes søn i et opgør på grund af et oksehoved med vin som faldt ned da de skulle bære det hjem. Med sin kunst slog hun også en dag ned i hans brygge i den hensigt at dræbe ham selv, dog uden at det lykkedes.
Dommen af den 5. januar 2003
anno 1653.
Siden Synnøve Olsdatter frivillig bekender at have givet sig fra gud, bundet sig til Djævelen og tjent ham og ved hans kunster og omgang bedrevet og tilvejebragt adskilligt ond mod både Gud og mennesker sådan som det fremgår af hendes bekendelser, har vi således fundet og påkendt at nævnte Synnøve for sådan misgerninger skal straffes på sin krop til ild og bål.
40.
Brite Johansdatter
Fra Andersby. Hendes
Lærdom.
Bekendte efter at hun var prøvet på havet. Hun blev undervist i trolddom af Kirsten, Nils Persens kone i Vadsø, den gang hun tjente hos hende. Hun fik det ind i en drik af en potte. Hendes apostel hed Asmodo. Kunsten prøvede hun først da hun sammen med sin madmor for ud til Vardø for at skaffe sig noget vin til hendes kælder, Det klarede de også, for hun og hendes madmor kunne tage fra hvem de ville. Alligevel havde de kun lidt igen af det, for deres Djævel tog straks det samme fra dem igen, sådan at de intet selv fik at nyde. Hun forbandede også Jon Jonsens skib.
Dommen af den 22. Januar
1653
Siden Brite Johansdatter for retten godvillig bekender at hun har givet sig fra Gud til Djævelen og tjent ham og ved hans kunstner og omgang har gjort og bedrevet adskilligt ondt, både mod Gud og mennesker, har vi således påkendt og afsagt, at nævne Brite Johansdatter, for sådanne hendes misgerninger, skal straffes på sin krop til ild og bål.

Runebom