Holbergs Personregister — samlede opslag
Denne side samler de korte opslag fra Holbergs personregister, som hver især kun indeholdt en enkelt reference eller kort notits.
Ahlefeld Catholske Bisp Godske von Ahlefeld
Ahlefeld eller Ahlefeldt er navnet på en gammel holstensk adelsslægt. Den er af samme stamme som familierne Bosendal, Rastorp (Rostrup) og Rumohr, og kan vistnok forfølges tilbage til Benedict af Perdol (ved Pløn), ca. 1220.
Kilde: https://chr4.dk/ahlefeld-catholske-bisp-godske-von-ahlefeld
Carolum 9
Carolum 9 som udbrød imellem Christianum 4. og Carolum 9
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/carolum-9
Charifius Jonas Charifius
Disse Mødte tillage med de Engelske Commisarier til Bremen udi det Aar 1602
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/charifius-jonas-charifius
Courmesvin Lovis des Hayes Baron de Courmesvin
Hoff. Bemældte Baron Courmesvin arriverede den 24. Junii til Helsingør,
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/courmesvin-lovis-des-hayes-baron-de-courmesvin
Eriksen M. Jørgen Eriksen Biskop
Eriksen M. Jørgen Eriksen Biskop
Jørgen Eriksen Biskop udi Stavanger (Jørgen Erikssøn 1571-1604)
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/eriksen-m-jorgen-eriksen-biskop
Ernst Hertug Ernst, regierende Hertug til Zell
Hertug Ernst, regierende Hertug til Zell med sine Brødere Augustus, Magnus, Friderik, Jørgen og Hans.
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/ernst-hertug-ernst-regierende-hertug-til-zell
Flemming Stokholm
Stokholm den 23 May under Amiral Claus Flemming
info mangler
Kilde: https://chr4.dk/flemming-stokholm
Foss M. Anders Foss Biskop i Bergen 1583 - 1607
Info mangler
Bergen Domkirke
Kilde: https://chr4.dk/foss-m-anders-foss-biskop-i-bergen-1583-1607
Friis Dansk Herremand ved Navn Jesper Friis
som stod udi Kejserlig Tieneste
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/friis-dansk-herremand-ved-navn-jesper-friis
Fuente den Spanske Gesant Gusman Marquis de Fuente
Spanske Gesant Gusman Marquis de Fuente, hvilken, saasom han arriverede lige til Søes
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/fuente-den-spanske-gesant-gusman-marquis-de-fuente
Grubbe Peder Grubbe Lehnsmand i Bergen
Herre-Dag examinerede de Klagemaal, som indløbe imod Peder Grubbe Lehnsmand i Bergen
info mangler
Kilde: https://chr4.dk/grubbe-peder-grubbe-lehnsmand-i-bergen
Grønbek M. Isack Grønbek
Grønbek M. Isack Grønbek Biskop i Trundhiem 1596 - 1617
info mangler
Kilde: https://chr4.dk/gronbek-m-isack-gronbek
Guntherus Græve Antonius Guntherus
Guntherus Græve Antonius Guntherus døde uden Livs-Arvinger 1667
info mangler
Kilde: https://chr4.dk/guntherus-graeve-antonius-guntherus
Gyldenstierne Peder Gyldenstierne
Peder Gyldenstierne, som da var Rigets Marsk (øverste hærfører) til Thim
- linjes stamfader, rigsråden hr. Erik Nielsen til Demstrup, Tim og Estvadgård, som var død 1455, blev fader til hr. Niels Eriksen til Tim, Langtind og Lyngbygård (død 1484), rigens råd og hofmester, til hr. Anders Eriksen og hr. Peder Eriksen til Nybo, der begge var døde 1463, og til den svenske rigsråd hr. Erik Eriksen til Fogelvik, fra hvem slægtens endnu blomstrende svenske gren nedstammer (se Gyllenstierna). Den førstnævnte af disse brødre, hr. Niels, var fader til Peder Nielsen til Tim (død 1509), der atter var fader til Knud Pedersen Gyldenstierne til Tim (c. 1480-1552). Denne forlenedes 1517 med Ålholm, som han kort efter mistede, idet han faldt i unåde, beskyldt for meddelagtighed i Dyvekes formodede giftmord. Som fodermarsk deltog han 1525 i kampen i Skåne mod Søren Norby, 4 år efter optoges han i rigsrådet. Under Grevens Fejde stod han snart på hertug Christians, snart på grev Christoffers side, men udsonedes 1536 med kongen, der udnævnte ham til hofmarskal. Som lensmand på Kalundborg Slot blev det 1549 ham, der fik opsyn med Christian II, et hverv, som han udførte med stor lemfældighed. Da han tidligere - 1532 - var med til at føre kongen til Sønderborg, havde han udvist megen råhed mod sin fangne fjende. Hans søn, den ugifte Peder Gyldenstierne til Tim (død 1594), deltog i Syvårskrigen, fik senere sæde i rigsrådet og beklædte embedet som rigsmarsk 1575-93. Han opførte en ny prægtig hovedbygning på Tim og fik her besøg af Christian IV, som han under en væddekørsel skal have tilråbt et "Pyt!", idet han kørte uden om sin kgl. gæst. Herfra stammer efter sagnet talemåden "Pyt! sae Per til Kongen". Denne Peder Gyldenstiernes yngre broder Axel Gyldenstierne til Tim og Lyngbygård i Skåne (c. 1542-1603) var forlenet med Landskrona Slot, landsdommer i Skåne, medlem af rigsrådet og 1588-1601 statholder i Norge og lensmand på Akershus. Han ledsagede 1602 kongens broder, hertug Hans, til Moskva, hvor den unge fyrste skulle ægte tsar Boris Godunovs datter. Brudgommen døde imidlertid før brylluppet. Axel Gyldenstierne nåede heller ikke hjem, men døde på Gulland. Hans bemærkelsesværdige dagbog fra denne rejse er udgivet i udtog, fra hans yngre år stammer desuden værdifulde optegnelser om Syvårskrigen, bearbejdede af kannik i Lund, magister Jon Tursen. Hans søn, lensmand på Hald Knud Gyldenstierne til Tim og Lyngbygård (1573-1636), der 1599 som hofjunker ledsagede Christian IV på den bekendte rejse til Nordnorge, var fader til Axel Gyldenstierne til Lyngbygård og Bidstrup (1604-1637), der kun efterlod en datter, Øllegård Gyldenstierne (død 1694), 1. gang gift med oberst og blå ridder Christian Friis til Lyngbygård, 2. gang med Kai Lykke til Gisselfeld. Hun var den sidste her i landet af denne linje. Ovennævnte hr. Peder til Nybo blev fader til hr. Oluf Pedersen til Estvadgård (født ca. 1450, måske død 1504). Blandt dennes børn kan nævnes forstanderen for Hundslund Kloster, mester Anders Gyldenstierne til Palsgård (død 1534), der med iver sluttede sig til Christian III, og som faldt i slaget ved Svendstrup mod Skipper Clement, og Erik Gyldenstierne (død 1536). Sidstnævnte var 1532 med Knud Gyldenstierne på toget til Norge mod Christian II. Han efterfulgte samme år Mogens Gyldenstierne som lensmand på Akershus, i hvilken egenskab .han gjorde sig yderst forhadt af det norske selvstændighedsparti. Sammen med Peder Skram deltog han 1535 i krigen mod Lübeckerne, Året efter forsvarede han, der også hørte til Christian IIIs håndgangne mænd, Akershus med stor tapperhed. Disse to brødre kaldte sig ofte med deres mormoders slægtsnavn Hak. En tredje broder, Ludvig Gyldenstierne til Estvadgård (død før 1546), blev fader til Niels Gyldenstierne, der 1564 skal have dræbt sin broder Otto Gyldenstierne, og til Oluf Gyldenstierne, der endnu 1555 skrev sig til Estvadgård
Kilde: https://chr4.dk/gyldenstierne-peder-gyldenstierne
Hardenberg Erik Hardenberg 1534 - 1604
1534-1604) blev født på Dragsholm, hvor faderen var lensmand. Efter skolegang i Vejle, Malmø og Visby afsluttede Erik sin skolegang i Danzig, hvor han lærte tysk. Derefter blev han sendt til Welmingen ved den polske grænse for at gå i gymnasiet inden studierne ved Københavns Universitet. Erik var stærkt optaget af reformationens tanker og kom i 1553 til Wittenberg, hvor han studerede og boede hos Melanchton i 1½ år, derefter rejste han til Strasbourg og Paris. Han vendte hjem i 1557 og blev junker hos Kronprins Frederik. Han drog med prinsen til Tyskland og deltog i et togt mod Frankrig. I 1559 deltog han i togtet mod Ditmarsken. I 1561 blev han gift med Anne Eilersdatter Rønnow. Han deltog i Syvårskrigen (1564-71) mod Sverige og fik i 1572 Hagenskov som pant for lån til kronen. I perioden 1572-79 nedrev han det gamle Skovsbo og byggede den nuværende gård. I 1581 blev han medlem af Rigsrådet og fik Eskebjerg som len i 1588. Erik Hardenberg var en rig mand, sikkert en af landets rigeste. Fra faderen havde han arvet Mattrup, Vedtofte og Skovsbo, gennem hustruen arvede han Fårevejle og endelig arvede han Brolykke i 1601, desuden arvede han 3 købstadsgårde i Odense, Horsens og København foruden store pengeformuer og indtægter fra len. Trods sin stærke position inden for den danske højadel valgte Erik at leve tilbagetrukket og undgik al offentlig fremtræden. Hans højeste ønske var at tilbringe tiden hjemme med studier og bøger. Han forfattede en selvbiografi, som er gået tabt, og han udfærdigede Horne Evangeliebog, der nu findes på Nationalmuseet. Han var en dygtig og energisk godsejer, der forbedrede og udvide sine ejendomme. Den ældste privat jordebog i Danmark er udfærdiget af Erik Hardenberg og findes nu på Odense Katedralskoles Bibliotek. Erik Hardenberg og Anne Rønnow levede lykkeligt sammen på Skovsbo i mange år, men deres sidste år blev en prøvelse. De fik 9 børn, hvoraf 6 døde inden forældrene, heraf de 3 sønner, som døde uden arvinger. To døtre blev sindssyge. Erik og Anne blev indadvendte og tungsindige på deres gamle dage, de søgte trøst i religionen og skænkede gaver til kirker og fattige. Sankt Jørgens kirke i Svendborg fik ny altertavle, Stubberub kirke et tårn og i 1602 indløste Erik Hardenberg Rynkebye kirkes klokke, da kongen udskrev klokkeskat. Efter Eriks død skænkede Anne 200 rdl. til Odense Latinskole, hvor der stadig findes en mindeplade, som vidner om denne gave. Erik døde i 1604 og blev begravet i Rynkeby kirke, men hans jordiske rester blev flyttet til Klovborg Kirke i Jylland i 1608. Med ham uddøde denne gren af slægten. Mette Hardenberg overtog gården som overgik til Gyldenstjernerne.
Det er formodentlig Erik Hardenberg, der har bestilt opførelsen af kapellet i Rynkeby kirke, da faderen ikke opholdt sig meget på Skovsbo efter han var faldet i unåde ved hoffet i 1564. Erik Hardenberg opholdt sig en del i Skåne og blev begravet i familiegravstedet i Gråbrødrekirken i Horsen i 1565.
Kilde: https://chr4.dk/hardenberg-erik-hardenberg-1534-1604
Hemming Theologus Doct. Niels Hemming
Niels Hemmingsen, 8.(22.)5 (el. 4.6.) .1513-23.5.1600, teolog, professor. Født på Lolland (det nøjagtige fødested uvist), død i Roskilde, begravet i domkirken sst. En farbror, som var smed, sørgede for at få H. sendt i skole i Nysted og i de følgende år synes han at have besøgt latinskolerne i Nakskov, Nykøbing F., Slagelse, Roskilde og Lund. I Roskilde var skolens rektor humanisten Niels Black som også var kannik ved domkirken. Så sent som 1560 dedicerede H. et skrift til sin gamle lærer med en tak for at han havde understøttet ham økonomisk. – 1537 drog H. som så mange af reformationstidens danske studenter til Wittenberg. Hans studier blev finansieret af adelsmanden Johan Urne og efter dennes død af hans søster Alhed Urne, men H. måtte dog også tjene til føden ved at undervise andre studerende. H. opholdt sig fem år i Wittenberg og modtog et uudsletteligt indtryk af Philipp Melanchton, "min elskede lærer" som han bestandig kalder ham. Naturligvis omtaler han også siden Luther med ærbødighed, men det gælder for H. som for næsten alle danskere i den første efterreformatoriske generation, at det var Melanchton man lærte af og havde kontakt med. Efter at have taget magistergraden drog H. 1542 tilbage til Danmark. Efter en kort periode som huslærer i Malmø blev han 1542 eller 43 professor i græsk ved Kbh.s universitet. Senere fortæller han selv at han i disse år havde nær kontakt med rektoren ved Vor frue skole, mag. Oluf Offesen, med Jens Skjelderup som siden blev biskop i Bergen og med Laurids Bertelsen, siden biskop i Århus. Disse mænd mødtes dagligt, og H. gennemgik efter Melanchtons forbillede Davids salmer for de andre. 1545 blev H. professor i dialektik (og hebraisk), fra 1547 virkede han et års tid som sognepræst ved Helligåndskirken, og 1553 tog han den teologiske baccalaurgrad og rykkede samme år op i det teologiske fakultet. 1557 blev han kreeret til dr.teol. og overtog posten som "theologus primus". Som teologisk professor, fire gange rektor og 1572 universitetets vicekansler havde H. hænderne fulde. Han skulle deltage i universitetets administration og økonomiske forvaltning, men også varetage de mange opgaver som efter reformationen var blevet lagt hen til det: kongen skulle rådgives i diverse sager, bøger skulle censureres, der skulle afgives udtalelser i sager vedrørende trolddom, ægteskab, gejstlige personers liv og lære m.m. Og naturligvis skulle H. passe sin undervisning -både i form af disputationer og forelæsninger på universitetet og af privatundervisning af de studerende han havde optaget i sit hus. Det er rimeligt at slå fast, at endnu i dag virker H.s skrifter yderst klare og pædagogiske. Det har øjensynlig været ham en fornøjelse at undervise, og disputationerne og navnlig forelæsningerne over nytestamentlige skrifter og over salmerne udgør den største del af hans iøvrigt meget omfattende forfatterskab.
H.s forfatterskab henvender sig naturligt nok især til præsterne, og der er ingen tvivl om at det har vundet stor udbredelse og øvet stor indflydelse. I den latinske ordinans fra 1561 som H. iøvrigt var medforfatter til, nævnes hans Enchiridion theologicum (teologisk håndbog) og hans Postille som bøger, præsterne bør eje. Og 1568 blev præsterne på Odense landemode påmindet om at de skulle lade sig overhøre af bispen i "Hemingii theologi" og i hans bog om præsternes embedsførelse, den berømte Pastor (hyrde).
Kilde: https://chr4.dk/hemming-theologus-doct-niels-hemming
Johan von der Bisk
Bisk nemlig Johan von der Bisk for at tage Slesvig og Femmern til Lehn af Kongen
Kilde: https://chr4.dk/johan-von-der-bisk
Julii Hertug Heinrik Julii til Brunsvig
Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbuttel 1564 - 1613. Gift med Elisabeth 1573 - 1626 datter af Sophie af Mecklenburg gift 20 juli 1572 med Kong Frederik 2.
Kilde: https://chr4.dk/julii-hertug-heinrik-julii-til-brunsvig
Kong Carl 1. udi det Aar 1626
Carl 1. udi det Aar 1626 intercederede(optræde som mægler) for de Engelske
Karl (Charles) 1. (19. november 1600 – 30. januar 1649) var konge af England, Skotland og Irland 1625-1649. Han var søn af Jakob 1. og Anna af Danmark.
Karl blev i 1625 gift med den franske prinsesse, Henriette Marie. Karl 1. regerede uden parlament fra 1629-40. Regimet udviklede sig i retning af enevælde. I 1640 måtte Karl 1. indkalde parlamentet for at få bevillinger til at finansiere undertrykkelsen af oprør i Skotland. Borgerkrigen, der brød ud i 1642, endte med sejr til parlamentshæren i 1649. Kongen blev dømt til døden og halshugget
Kilde: https://chr4.dk/kong-carl-1-udi-det-aar-1626
Kruse Envold Kruse,
Envold Kruse, som længe havde været Rentemester og Statholder udi Norge
Enevold Kruse (28. oktober 1554 - 8. marts 1621) var dansk adelsmand og statholder i Norge.
Efter studier i udlandet, blandt andet i Helmstedt, blev han i 1578 ansat i Danske Kancelli og gjorde hurtigt karriere. Han blev rentemester i 1582 og beholdt stillingen til 1608. I 1608 blev han lensmand på Akershus, statholder i Norge og medlem af det danske Rigsråd. Som statholder udrettede han forholdsvis lidt, men nåede at lægge sig ud med Jens Bielke, som var den norske adels leder.
De tre sidste år af sit liv, 1618–1621, var han lensmand på Tranekær i Danmark. Han døde på Sjælland
Kilde: https://chr4.dk/kruse-envold-kruse
Mogensen Vice-Amiralen Erik Mogensen
Vice-Amiralen Erik Mogensen, at Skippere og Tømmermænd havde faaet alt hvad som udkrævedes til at holde Floden i Stand med
Yderligere info mangler
Kilde: https://chr4.dk/mogensen-vice-amiralen-erik-mogensen
Nielsen bekiendte Norske Student Lars Nielsen
Norske Student Lars Nielsen, som længe havde studeret under Jesuiterne i Løven, og giorde ham til Professor
Yderligere info mangler
Kilde: https://chr4.dk/nielsen-bekiendte-norske-student-lars-nielsen
Numessen Raadmand ved Navn Benno Numessen
Raadmand ved Navn Benno Numessen, hvilken overleverede det ubrudt til Hertugen
Yderligere info mangler
Kilde: https://chr4.dk/numessen-raadmand-ved-navn-benno-numessen
Ogerio bekiendte Franske Autor Carolo Ogerio
Franske Autor Carolo Ogerio, som var med udi Ambassadeurens Suite
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/ogerio-bekiendte-franske-autor-carolo-ogerio
Oxenstierne Cantzler Oxenstierne.
Axel Gustafsson Oxenstierna, måske den største statsmand i Sveriges historie, blev født i 1583 og død i 1654. Ved Gustav 2. Adolfs tronbestigelse blev Oxenstierna gjort til rigskansler. I 1612 ledte han den svenske delegation ved fredsforhandlingerne i Knäred og indgik fredsaftalen den 18. januar 1613.
Efter kongens død og under dronning Kristinas formynderregering var Oxenstierna Sveriges faktiske regent. På hans initiativ blev det svenske postvæsen grundlagt i 1636
Kilde: https://chr4.dk/oxenstierne-cantzler-oxenstierne
Pedersøn (se Basse)
Pedersøn (se Basse) indfød Norsk Adelsmand blev Cantzeler, den same kaltes Hans Pedersøn, og var af de Norske Bassers Stamme
Kilde: https://chr4.dk/pederson-se-basse
Philipp Hertug Philipp af Holsten
Philip af Slesvig-Holsten-Gottorp (10. august 1570 - 18. oktober 1590) var den anden søn af Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp og Christine af Hessen-Kassel. Han var allerede med 17 år hertug i de gottorpske dele i hertugdømmerne Slesvig und Holsten. Men han døde allerede i 1590 kort efter stændernes hyldningen og blev efterfulgt af broderen Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp.
Ved hyldningen undlod Philip at hæve fingeren ved bekræftelse af stændernes privilegier. Han søgte derved at demonstrere, at han ikke aflagde ed på gamle rettigheder, men blot konkret anerkendte dem her og nu.
Kilde: https://chr4.dk/philipp-hertug-philipp-af-holsten
Rantzou Rigets Hofmester Frands Rantzou
Rigets Hofmester Frands Rantzou faldt ned udi Graven udi Kongens Hauge, og druknede.
Frants Rantzau (også Frands) (1604 – 5. november 1632 i København) var en dansk rigsråd og rigshofmester, søn af rigsråd Breide Rantzau.
Frants Rantzau blev gift med Christian 4.s ældste datter med Kirsten Munk, Anne Cahthrine Christiansdatter. Han blev i 1627, kun 22 år gammel, rigsråd og statholder i København og fik dermed ansvaret for bl.a. orlogsværftet på Bremerholm, Tøjhuset og Provianthuset. Allerede i 1632 blev han udnævnt til rigshofmester, men samme år døde han, da han druknede i Rosenborgs voldgrav efter en fest hos kongen
Kilde: https://chr4.dk/rantzou-rigets-hofmester-frands-rantzou
Rantzov Gert Rantzau
Rantzov Gert Rantzau commanderede den eene Armée
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/rantzov-gert-rantzau
Rosengaard Christoffer Rosengaard
Christoffer Rosengaard se side 48 49 henrettet
Kilde: https://chr4.dk/rosengaard-christoffer-rosengaard
Rosenkrands Birgitte
Thi udi det Aar 1603 den 28 Junii blev Frue Birgitte Rosenkrands dømt Adskillige Executioner, fra Livet og halshuggen
Kilde: https://chr4.dk/rosenkrands-birgitte
Rudolfus Kejser Rudolfus 2.
Rudolf 2. (18. juli 1552- 20. januar 1612). Blev i 1576 tysk-romersk kejser, efter Maximilian 2. Han havde i nogle år været konge af Ungarn og Böhmen. Kejseren var mere interesseret i videnskab end i politik, og han var vært for Tycho Brahe og Johannes Kepler der arbejdede ved hoffet i Prag
Kilde: https://chr4.dk/rudolfus-kejser-rudolfus-2
Sefeld Jacob Sefeld.
Seefeld er en uddød jysk lavadelsslægt.
Den jyske lavadelslægt Seefeld, som i det 16. århundrede tog navn efter sit våben — en med tre søblade belagt bjælke — føres tilbage til to brødre, ridderen Thomes Mogensen (nævnt 1400 og 1523) til Dalsgård og Jep Mogensen (nævnt 1400 og 1406) til Refsnæs, hvis sønnesøns søn Niels Jensen (død tidligst 1537) til Refsnæs var bedstefader til Christoffer Lauridsen Seefeld (1543-1612) til Refsnæs; dennes sønner var Viffert Seefeld (1588-1662) til Viffertsholm og Tustrup og bogsamleren og rigsråden Jørgen Seefeld (1594-1662) til Næs og Tustrup.
Ridderen Thomes Mogensen (nævnt 1400 og 1423) var oldefader til Jens Tygesen (død mellem 1532 og 1538) til Dalsgård, hvis sønnesøn var hofmester Jacob Seefeld (1545-1599) til Visborggård og Sostrup; af hans børn skal nævnes Sophie Seefeld (død 1601), der ægtede rigsråden »rige« Hans Johansen Undenov (1573-1642), og Enevold Seefeld (død tidligst 1655) til Dalsgård og Visborg m.m., hvis søn Jørgen Seefeld (1606-1666) til Visborggård, Stenalt, Vår og Øland var bedstefader til major Jørgen Ulrik Seefeld (1676-1745), med hvem slægten udsluktes
Kilde: https://chr4.dk/sefeld-jacob-sefeld
Skeel Aar 1609 blev Albert Skeel henrettet
Albret Skeel (død 27. januar 1609 i Horsens) til Jungetgård ved Limfjorden) var en dansk adelsmand.
Han var søn af Herman Skeel. Han studerede i udlandet (1573 i Leipzig), ansattes 1576 for kortere tid ved det danske hof og var 1586-96 forlenet med Mandals Len i Norge. Han var en voldsom natur med sværdet siddende løst i skeden, og det er alene dette, som har gjort hans navn kendt. På pinsemarkedet i Aalborg 1600 kom han i klammeri med Niels Axelsen Juul til Kongstedlund, og det endte med at han slog ham ihjel. Han flygtede ud af landet, men det lykkedes at tilfredsstille den dræbtes slægt, som fik en stor bod, og han slap for videre tiltale. Men da han i oktober 1608 i Viborg på vejen fra landstinget, hvor han var mødt i en retssag, tilføjede sin modpart, fogeden på Brandholm, dræbende sår, undgik han ikke sin straf, da drabet måtte betragtes som overlagt. Herredagen i Horsens dømte ham 25. januar 1609 fra livet, og to dage efter fuldbyrdedes dommen på torvet i Horsens.
Albret Skeel var gift med Anne Kaas, en datter af Bjørn Kaas
Kilde: https://chr4.dk/skeel-aar-1609-blev-albert-skeel-henrettet
Skram Jørgen Skram
Jørgen Skram, 26.4.1534-18.2.1592, til Tjele, rigsråd. Død på Tjele, begravet i Tjele k. S. nævnes 1557 som hofsinde hos hertug Frederik (II); han havde da i nogen tid gjort tjeneste hos den gamle kong Christian II i dennes fængsel på Kalundborg slot. 1564 nævnes han som deltager i syvårskrigen. Endnu inden dennes afslutning overtog han 1569 den militært vigtige post som lensmand på Bohus; dette slot beholdt han til 1572 da han forflyttedes til Dronningborg; dertil føjedes 1573 Torupgård, 1575 Sønderlyng herred som han 1579 fik afgiftsfrit som erstatning for den usædvanligt høje afgift af Dronningborg. Endelig ombyttede han 1585 dette len med Hald som han beholdt til sin død. 25.5.1578 blev han medlem af rigsrådet; i denne egenskab sendtes han 1579, 1580 og 1585 til Norge for at deltage i retterting. I det hele var han ligesom sin far i særlig grad retskyndig; allerede i femogtyveårsalderen var han med til at dømme på Viborg landsting, og 1582–88 beklædte han embedet som jysk landsdommer; som løn herfor fik han 1584 to små norske len, Skt. Hans godset i Bergen samt Munkeliv. Med megen dygtighed bestyrede og udvidede han Tjele gods som han havde arvet efter sin mor, og hvis vinkelformede hovedbygning han 1585 lod opføre. – Broderen Laurids Skram, født 9.6.1530, død 6.10.1587, var lensmand på Öved kloster 1569–75, på Koldinghus 1577–79 og 1579–85 i Øster Horne hrd. Han ejede Korsøgård i Himmerland og Hastrup og Fårup ved Vejle. -
Familie
Forældre: landsdommer Erik S. (død 1568) og Maren Lauridsdatter Løvenbalk. Gift 17.7.1575 på Dronningborg med Hilleborg Daa, født 1549, død efter 3.3.1613, d. af landsdommer Claus D. (død 1574 el. 75, gift 1. gang med Anne Lykke) og Hilleborg Lauridsdatter Tinhuus (død tidligst 1575).
Kilde: https://chr4.dk/skram-jorgen-skram
Skram Otto Skram
præs med en Kniv ihielstak en Herremand ved Navn Otto Skram
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/skram-otto-skram
Spinola Keiserlige General Spinola
Ambrogio Spinola, Marchese de los Balbazes (1571 i Genua — 1630) var en spansk general.
Han kæmpede i den spanske konges tjeneste i flere lande, men navnlig i Nederlandene. Han førte den hær, der efter en berømmelig belejring på tre år erobrede Ostende fra Moritz af Oranien (september 1604). Spinola blev derefter generalløjtnant for alle spanske tropper i Nederlandene. 2. juli 1624 tvang han Breda til overgivelse. En ved belejringen af denne by pådraget sygdom blev årsagen til hans død.
Kilde: https://chr4.dk/spinola-keiserlige-general-spinola
Theophilus Nicolaus Theophilus Professor Juris
Nicolaus Theophilus, 1541-2.11.1604, jurist, diplomat. Født i Flensborg, død i Kbh. Efter skolegang i sin fødeby og i Lübeck blev T. 1557 immatrikuleret i Wittenberg hvor han påbegyndte filosofiske, medicinske og teologiske studier. Senere s.å. drog han til Rostock hvor, efter faderens død, retsvidenskab blev hans hovedstudium og hvor han trådte i nær forbindelse med David Chytraeus; også i Jena studerede han. Herudover dyrkede han den latinske digtekunst med nogen succes, udgav et par samlinger af latinske digte, deriblandt de Carmina in Caesares Romanos som han 1562 under et ophold i Sverige i anledning af sin brors bryllup fik trykt, og 1567 opnåede han kejserligt diplom som poëta laureatus. Efter i en kort tid at have været ansat i Sverige i tjeneste hos hertug Magnus, søn af Gustaf Vasa, foretog han rejser til Polen, Italien og Frankrig. 1569 erhvervede han den juridiske doktorgrad i Rostock. 1566 var han blevet kancelliskriver i Kassel og fik 1571 bestalling som hofråd og kancellisekretær hos landgrev Vilhelm af Hessen.
Hans herre brugte ham i forskellige sendelser, bl.a. også til Danmark, og som hessisk råd og mægler deltog han i forhandlingerne om Slesvigs forlening 1579. Derved blev kansler Niels Kaas bekendt med ham, og dette gav anledning til at han 1580 ansattes som professor juris ved Kbh.s universitet. Også i Danmark blev han brugt til diplomatiske forhandlinger, særlig med Skotland og Sachsen som han gentagne gange besøgte; også sendelser til kejseren og til England omtales. – Han var tre gange universitetets rektor. 1589 beskikkedes han tillige til kgl. bibliotekar med pålæg om at have opmærksomheden særlig henvendt på den udenlandske litteratur. Et kannikedømme i Roskilde, hvormed han 1592 aflagdes var vel nærmest en løn for hans diplomatiske virksomhed. Som lærer synes han at have besiddet klarhed og tydelighed i fremstillingen. Han udgav det hertillands første juridiske kompendium De diversis regulis juris antiqvi, 1584 samt en del disputatser over juridiske emner, bl.a. De privilegiis studiosorum, 1603.
Kilde: https://chr4.dk/theophilus-nicolaus-theophilus-professor-juris
Torvald Norsk Herremand Torvald
Norsk Herremand Torvald, da han havde bedrevet et Mord udi Norge, flygtede med sin Søn Erik Rødhovet
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/torvald-norsk-herremand-torvald
Tott Hans Anklager var Hr. Tage Tott
Tott Hans Anklager var Hr. Tage Tott Befalningsmand paa Trundhiems-Gaard, hvilken actionerede ham for selsomme Forseelser
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/tott-hans-anklager-var-hr-tage-tott
Ulfeld Adelsmand ved Navn Jacob Ulfeld
Ulfeld Adelsmand ved Navn Jacob Ulfeld som har skrevet den første Danske Krønike på Latin som jeg nogle gange har citeret Jacob Ulfeld Rigers Kanceler, Herre til Ulfeldsholm, Eegerskov og Urup, avlede med Fru Birgitta Brokenhuus 11 Sønner og 6 Døttre, som vare: side 195
Kilde: https://chr4.dk/ulfeld-adelsmand-ved-navn-jacob-ulfeld
Ulstand Hans Holgersen Ulstand til Hikkebierg
Hans Holgersen Ulstand til Hikkebierg, der havde tient i den Dytmerske Krig, og var Aaret tilforn, nemlig 1593 bleven Rigets Marsk
Ulfstand var en uddød, navnlig i Skåne hjemmehørende adelsslægt.
Den angives at være indvandret fra Tyskland. Som stamfader her i landet nævnes en vis Gert Minckwitz, som man vil vide var fader til Jacob Gertsen (død 1410), der, efter at have tjent dronning Margrethe 1. som sekretær, først blev ærkedegn og siden - 1392 - ærkebiskop i Lund, i hvilken egenskab han sammen med Uppsalaærkebispen kronede Erik af Pommern ved Kalmarmødet 1397. Hans broder, hr. Henrik Gertsen til Glimminge, der 1401 beseglede kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, var fader til "Store" Jep Henriksen til Skabersjö og Torup og til rigsråden, høvedsmand på Varberg Holger Henriksen til Glimminge (død 1485). Den førstnævnte af disse to sønner var farfader til brødrene hr. Truid Gregersen Ulfstand til Torup (1487-1545) og hr. Holger Gregersen Ulfstand til Skabersjö (død 1542). hr. Truid sad, en kort afbrydelse fraregnet, som lensmand på Varberg fra 1522 til sin død og kom her til at tage stor del i tidens begivenheder. På herredagen i København 1533 hørte han til det katolske flertal, men sluttede sig senere til hertug Christian (III). Gentagne gange havde han, der allerede ved Frederik I's tronbestigelse blev optaget i Rigsraadet, været deltager i vigtige forhandlinger, bl.a. om Christian II's skæbne. Han var Fader til Gregers Truidsen Ulfstand til Torup, Barsebæk og Gammel Estrup (død 1582), der blev fanget i Slaget ved Svarterå, og som 1578 sammen med Jakob Ulfeldt sendtes i gesandtskab til Rusland, et hverv som de røgtede således, at tiltale for Rigsrådet blev følgen, endvidere til Lave Truidsen Ulfstand til Torup (død 1563), hvis tjeneste oftere blev brugt, bl.a. under grænseforhandlinger med svenskerne, til Jens Truidsen Ulfstand til Vemmetofte, der en tid var hofmarskal, og som både kæmpede til lands, således i Ditmarskertoget 1559, som anfører for hoffanen, og til søs, idet han 1566 i egenskab af underadmiral forliste under Gulland, samt endelig til Niels Truidsen Ulfstand til Barsebæk (1526-1575), der blev haardt såret på Ditmarskertoget, som i Syvårskrigens første år gjorde tjeneste som tøjmester ved hæren og senere udnævntes til Øverste Falkemester. Ovennævnte hr. Holger til Skabersjö foretog i sin ungdom en pilgrimsrejse til det hellige Land. Efter Christian II's flugt hyldede han Frederik I, blev optaget i Rigsrådet og var en af hovedførerne under Malmös belejring. I slutningen af 1523 sendtes han til Sverige for at bevæge kong Gustaf til et Rigsmøde, var efter Landskronas overgivelse en af de Rigsåder, der blev sendt til Gulland sammen med Søren Norby for at få besætningen på Visborg til at overgive sig og blev også i de følgende år anvendt som sendemand til den svenske konge. Hans søn, Gregers Holgersen Ulfstand til Sønder Vosborg (død 1583), var fader til Melchior Ulfstand til Kjærgårdsholm (død 1617), med hvis søn, Axel Ulfstand til Axelvold, slægten uddøde 1634.
Sidstnævntes Søster, Thale Ulfstand, gift med Palle Urne til Gyllebo, blev kendt som slægtebogsforfatterinde. Hr. Holgers anden søn, Jens Holgersen Ulfstand til Skabersjö (død 1566), blev 1562 høvedsmand på Båhus, hvor han gang på gang blev belejret af svenskerne, idet han og hans folk udviste det største heltemod. En tredje søn, Hack Holgersen Ulfstand til Hikkeberg (1535-1594) gjorde en tid hoftjeneste hos hertug Frederik (II), deltog i Syvårskrigen med megen bravour og fik betydelige forleninger. 1581 blev han medlem af Rigsrådet, overtog 1590 stillingen som hofmester hos den unge konge Christian IV og indtraadte samtidig i regeringsrådet. På herredagen i København 1593 valgtes han endelig til rigsmarsk. - Den nævnte Holger Henriksen til Glimminge var fader til rigsråden hr. Oluf Holgersen Ulfstand til Bønnet (død 1529) og til hr. Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge (død 1523). Sidstnævnte, der blev lensmand på Gulland og medlem af Rigsrådet, vandt et navn som søkriger og var bl.a. 1511 anfører for en flåde mod Hansestæderne. Han byggede det mærkelige stenhus på Glimminge (Glimmingehus). Blandt hans børn skal nævnes Arvid Jensen Ulfstand til Lyngbygård i Skåne (død 1539), der 1532 var en af Høvedsmændene på toget til Norge mod Christian II, og Børge Jensen Ulfstand til Glimminge og Ørup (død 1558).
Kilde: https://chr4.dk/ulstand-hans-holgersen-ulstand-til-hikkebierg
Wibe Peder Wibe,
at der ogsaa har været et Østersøisk Compagnie
Info mangler
Kilde: https://chr4.dk/wibe-peder-wibe