Gjovik
Gjøvik Handelssted
Turen fra Kvitnes ind gennem Ulsfjorden, er en af de smukkeste rejser, som man kan begive sig ud på i Norge. På vest siden ligger først øerne og Grøtsundet, siden lave sletter og dale ind mellem de stejle fjeldpartier mod Balsfjord. Men i øst rejser Lyngsfjeldene sig med sine fantastiske alpetinder, de højeste fjeldtoppe i denne del af Norge. Nogle steder stiger de ret op fra havet og op til 1000 – 1200 meter. Andre steder levner de en flad strandbred med plads til gårde og beboelser.
Vel halvvejs inde i fjorden nærmer vi os en flad landtange som skyder frem under fjeldmasserne, og her ligger Gjøvik ved en lille bugt.
Gården blev grundlagt af finner og blev i 1713 skyldlagt til kongen for 1 pd, men benyttedes da af en nordmand ved navn Joen Tostensøn. Han sad med gården endnu i 1740, men var i 1750 afløst af Andor Jørgensen, som grundlagde handelen på stedet. Der var ingen gamle jekte lejer eller kræmmersæder i fjorden, og befolkningen voksede stærkt i disse egne på den tid. Altså gik "Andor Jørgen" som finnerne kaldte ham, i gang med bondehandel for befolkningen i bygderne. Han bel forholdsvis hurtigt en holden man, og han blev snart i stand til at skaffe sig en jekt, som han drev Bergens sejlads med fra 1770 of frem over. Han handlede også med russerne, som på den også begyndte at drive tuskhandel i fjordene.
Andor Jørgensen havde en datter Martha Maria, som blev gift med en indflytter, Jørgen Brose Kragh. I 1780 overtog Kragh forpagtningen efter svigerfaren, men denne forbeholdt sig 18 markelag for sig og hustruens levetid. Svigersønnen overtog straks handelen og jektebruget, og 8 juni 1781 fik han gæstgiverbevilling på Gjøvik. Andor Jørgensen fortsatte endnu nogle år som bondehandler, og i 1783 havde han endog råd til at købe en ny jekte. Men siden er der ikke flere beretninger om hans meriter.
Jørgen Brose Kragh fortsatte som gæstgiver og bygdeskipper. Han overtog svigerfaderens jekt, som hed "Marthe Maria" og var på 14½ cl. Fordi Gjøvik var krongods, fik han mulighed for at købe gården, som han fik skøde på den 1. august 1787. Desuden forpagtede han ½ våg i nabogården Hjellnes og brugte den. Ved folketællingen 1801 sad han med hustru og 5 børn, to tjenestepiger, en dreng og en jektestyrmand. Jørgen B. Kragh synes at have været lidt af en eventyrer. Engang i foged Jens Holmboes dage – omkring 1790 – gav han sig til at kræve kongelige skatter og toldafgifter på Skibotten marked, uden at have noget mandat hertil. Manden blev naturligvis tiltalt og straffet med kraftige bøder, kombinationen af denne fremfærd og krigsårene bidragede til at det gik tilbage for ham. I 1810 gik han konkurs, og levede sine sidste år i fattigdom. En søn Ole Brose Kragh blev landmand på Sør-Lenangen.
Gjøvik blev da købt af Jeremias Figenschou fra Kjosen, som hidtil havde boet på Rørnes. Han fik 14 januar 1812 gæstgiverbevilling på Gjøvik mod 16 rdl i årlig afgift, mens det i Kraghs dage kun havde været 5 rdl. årligt. Stedet havde nu fået langt større betydning end før. Denne fremgang fortsatte da Gjøvik blev overtaget af Jeremias Figenschous svoger Johannes Holmboe. Han var den ældste søn af den kendte foged Jens Holmboe (se afsnittet om Norges som opdagelsesrejser) og havde efter faderens død i 1804 overtaget Ervik gård i Trondenes.
Han blev i 1806 gift med Maren Anna Normann fra Elgsnes, og boede på Ervik til omkring 1809. Kort efter døde hans første hustru. Og han bliv gift igen med Anne Marthe Figenschou fra Kjosen. Han flyttede vistnok over til sin svigerfar og boede der indtil han overtog Gjøvik efter svogeren og fik gæstgiverbevilling på stedet 3. februar 1824, mod 12 spd. I årlig afgift. Det er nok fra hans tid at stedet fik sin karakteristiske gamle bebyggelse, som er meget præget af bygeskikken i Tromsø. Det er en smuk og intim husgruppe, med hovedbygningen og den rige empire portalen som er de fremtrædende træk.
Johannes Holmboe havde i sit første ægteskab 2, i sit andet 11 børn. Den ældste datter blev gift på Hamnes. En yngre datter Hanna Birgitte blev i 1840 gift med Jens Holmboe Giæver, søn af købmand H. A. Giæver i Tromsø. Johannes Holmboe havde da allerede overladt stedet til sin vordende svigersøn mod pension, og Jens H. Giæver fik gæstgiverbevilling på Gjøvik 6. april 1839 mod samme afgift som tidligere. Stedet havde så vidt vides ikke noget selvstændig jektebrug, men fik varer med Figenschous jekte i Kjosen. Derimod havde stedet en kraftig voksende handel.
Også Jens H. Giæver og hustru havde 13 børn, blandt den sønnen Johannes, som blev grundlægger af Giæver-dynastiet på Hamnes i Lyngen. En anden søn var Anton som blev handelsmand på Lyngseidet. Den tredje, Leonhard, blev handelsmand på Finsnes. Den yngste søn Joachim Gotsche Giæver blev den berømte "chief engineer" i D. H. Burnham & co. Architects, Chicago.
Den næst yngste søn Peter Andreas Irgens Giæver, f. 1852, overtog faderens forretning på Gjøvik. Han blev gift med Ana Henriette Stuhr, handelsmands datter fra Talvik i Alta. Under ham udviklede der sig en moderne fiskeindustri, og han forstod at følge med tiden. Det viste sig især ved at han tog initiativet til anlægget af A/S Jøvik Sildeolie og Kraftfoderfabrik, som tog sigte på at udnytte silerigdommen i de omkring liggende fjorde. Fabrikken blev stiftet 6. februar 1913 og har siden haft en betydelig vækst under en dygtig ledelse. Fra 1914 og til 1920 sad Peter Giæver i fabrikken direktion.
Handelsstedet fortsætter fremdeles i slægtes eje under sønnerne Joachim og Petter Giæver.