Maj - Juni 1619
Jens Munks egen Berretning.
Navigatio, Septentrionalis. Det er Relation Eller Beskriffuelse om Seiglads oc Reyse paa denne Nordvestiske Passagie, som nu kaldis NOVA DANIA: Igiennem Fretum Christian at opsøge / huilden Reyse/ Voris Allernaadigste/ Herre Konning Christian den fjerde udi det Aar 1619. Naadigst Berammit/ Oc til des Experientz afferdiget hans Majest: Skibs Captajn Jens Munk oc hans methaffuendis Folck, som offuer alt vare 64 Personer met tuende hans Majest: Skibe,/ Enhiærningen og Jaget Lamprenen: Samme Seiglads effter metgiffuen Naadigst Instructtion, udi Underdanigst gehørsomhed/ faa meget mueligt være funde/ er Tenteret, Men Captainen effer høy Perickel udftanden met Jagten/ er icke uden sefftredie Igien til Norge heimkommen/ Met Bemelding om alle Circumstantier, Curs, Kaase oc Tilfald i det farevand oc den Reysis Leilighed anrørndis/ Aff forskreffne/ Jens Munck Paa hen oc hiemfarten met flid Observeret, Oc paa høybemelte Kong: Majest: Naadigste Behaug udi Tryck Publiceret. Syr: 43. Navigantes mare, enarrant ejus pericula. De som færdis på haffuet/ de sige aff den Farlighed/ De tvi som det høre/ forundre oss/ ets
________________________________________________________________
Prentet i Kiøbenhaffn/ hoss Henrich Waldkirch/
Anno M. DC. WWIIII.
Stormectigste Høybaarne Første
oc Herre, Herr
Christian den Fierde,
Danmarckis, Norgis, Vendis og Gottis,
Konning, hertug udi Slesvig, Holsten Stormarn oc Dithmersken,
Greffue udi Oldenborg oc Delmenhorst etc.
Min Allernaadigste Herre oc Konning.
Naade, Lycke oc Fred aff Gud, ved Jesum Christum vore Herre.
Allernaadigste Herre oc Konning, Effter som E. K. M. udi forgangen Aar 1619, udi Naadigst betenskende haffuer befalet, At jeg met tvende Eders Maj.; SkibeEnhiørningen og Jagen Lamprenen, skulle udseigle, den Nordvestiske Passagie at opfølge, oc der paa Naadigst giffuet mig Instruction, hvilcken Jeg næst Guds hielp oc bistand, faa yderlig, som Menneiskelig Krafft og Effne, på det farevand oc den vanskelig Seiglads, met mueligste flid, føye kunde, udi Underdanigst gehørsomhed effterkommet haffuer. Oc enddo Jeg, effter at Jeg aff samme Reyse igien hjemkom, strax stillet mig for E. K. M. til Underdanigst Resolution om samme Reyses Leilighed, haffde jeg dog alligeuel udi Act, siden fremdelis at vilde forskeffne Reyse met alle fine Circumstanzier udi Pennen at lade komme for Dage, At E.K.M. der om des klarliger Relation Naadigst høre kunde, huilcken Jeg lenge siden vil skulle haffue E.K.M. Underdanigst lade Tilstille, Men jeg dog formedelst andr E.M. Nødvendige Bestillinger, oc Reyser, huor met Jeg E.K.M. er Underdanigst forhaffuer Publicere, Thi haffuer Jeg nu Revideret og Igjemmem seet mine Observationes, som jeg den samme Reyse, søefarten, Fretis bekiendte oc ubekiendte Lande, haffner, Passer, Curs og Kaase, met alt des Leilighed, oc hues sig der ud inden fra Begyndelsen, indtil den sidste Euentum er tildraget: Saa viit den mueligste Indsiun oc Randsagelse, paa forne: Passagie vaar at føge, dag fra dag, efter fartens forandring oc Reysens Tilstand skrifftlig oc sandferdelig forfattet, Oc det alt udi denne liden Tractat siden beskreffuit haffuer, Usi Underdanigst forhaabning, At E.K.M. vil lade sig det naadigst Befalde. Oc at en huer from, som om denne Leilighed vidskkab Nemmer, jo Retfindeligen Meener oc dømmer, At det er skeed til E.K.M. Naffns oc Regiments Ære, Oc at E.M. Rigens Gaffn Naadigst, vil vide oc ramme, saa viit mueligt er, det Underdanigst, at E.K.M vil Naadigst Anamme baade mig, oc dette mit føye Arbejde, udi sin gunst oc Naadigst Beskærmelse, Oc altid min milde herre oc Allernaadigste Konning være oc bliffue, GUD Allermæctigste bevare E.K.M. met Langvarende Sundhed og Lucksaligt Regimente-
Giffuet udi Kiøbenhaffn den 1. November 1624
E.K.M
Ydmyg Pligtvillig Tiener
Jens Munck
RELATION
Eller Beskriffuelse, om Seiglads oc Reise, på den
Nordvestiske Passagie, som nu kaldis
Nova Dania: Igennem Fretum Christian
at opfølge
Huor udi Bemeldis alle sammen Reysis Circumstantzie Søefrt, Freta, Bekiendte oc ubekiendte Lande, haffner, Passer, Curs oc Kaase, paa den fart forekomme, samt hues, som Vidskab værd er, sig fra dens Begyndelse, indtil Enden er tildraget,
Udi den hellig Trefoldigheds naffn:
Amen.
Ano Domini 1619. Efter at Kong: Majest:
voris Allernaadigste herris skibe, Enhiærningen oc Jagten Lamprenen, effter høybemelte hans Majest: Naadigst Anorning met folck, udreedning proviant, Munition oc anden Nødtørfft til den Seiglads oc Reyse paa den Nordvestiske Passagie at Opfølge, er vorden tilbørligen Udreed, forfiunet oc forferdiget,, udi Guds Naffn seiglede ieg Jens Munck met forne tvende Skibe fra Kiøbenhaffn, udi Øresund, den 9. Maij, Oc vaar da paa det Skib Enhiørningen, Otte oc fyrretiuffue, oc på Jagten Lamorenen, sexten Personer.
Udi Sundet forvartendis Vinden, indtil den 16. Maij, som Indfaldt paa Pintzedag. Da seiglet Jeg aff Sunden.
Side 8
Den 18. Maij, Imeden vi seiglede fort, om Morgenen betimelig, tildrogs sig, At som en aff mine folck gick spatzerendis paa Offuerlobet, sprang hand haftelig vel toe faffne fra Borde, stack sit hoffuit under Vandet, kunde dog icke komme under saa sbart, som det fiuntis hand gierne vilde, Men formedelst det hart Graaede, kunde der igen redde hannem, (huilcket ieg gierne haffde sees) Huor udoffuer hand saa Undergick oc bleff borte.
Den 25. Maij, uden for lister bleff Jagten lack, saa ieg nøddis til at Indløbe udi Karsund, der Lecken paa samme skib at Opføje, oc der Jeg da der om Randfaget, befants tre Naglehuller aff Thimmermendene at være glemt obne, som met Beeg vaaare opfyldte, huorforre jeg samme Breck Incontionent til videre fart oc seiglads lod fiorferdige. Imenden des Jeg baar i Karsund, døde min ene Bødkr, da paa det Jeg kunde holde mit fulde Mand tall, foraarsagedis ieg i de Affdødis steder tre unge Karle på Skudenes at Antage.
Den 30. Maij, seiglede Jeg aff Karsund, min Reyse ydermere at fordre, oc fatte voris Kaasz Vest Norduest til Heth Land, som wi oc den 2. Juunij forbie seiglede.
Den 4. Junij, om Morgenen met en Oettergang, seiglede wi om Øster enden aff ferrøe, som kaldis Syderrøe, noget nær fire Mile Vesten fore, Oc fatte faa vor Kaars Vest og Vesten til Nor, indtil wi kom Grønland om Borde.
Den 11. juni, Giorde ieg Offuerslag hvad Proviant som forspiset, vaar, Oc giorde ieg da en visz forordning, hurledis met udspisningen skelle handlis, Nemæig at Kieldersvendens indtegt Bog paa alt Proviant skulle udi Kayuten, effter min Instructions formelding, oc naar hand en Tønde gods opslog, skude hand den i
side 9
samme Bog Indtegne og ved Dag oc stund naar den vaar forspiset met sin uge Register forklare, huor længe den haffde varet med Vegt elle Maal lige som det vaar for gods, effter som hannem effter den tids Leilighed bleff Ordineret oc befalet at skulle spise, Dermet haffde ieg altid en rictig Extract, huad forspiset, oc udi forraad vaar, aff allehaande slags proviant oc Drick. Item seiglede vi saa Vesterlig hen til den 20. juni, da forfalt vi nogle Mile Norden det sønder Cap aff Grønland på 61 Grader 25 minutter (1) dog vel 15 eller 16 miile fra Landet huor asf da mødte megen Iiz, saa vi maatte legge Øster at Søen igen , Endeligen holt aff oc till met Storm oc uueier indtil den 30. Junij, da fick vi det søndre Cap aff Grønland i sigte, som de Engeliske kalde Cap farvel, oc 60 Grad 30 minutter, Uden tuiffl, den som gaff den sted samme Naffn, actede icke meere derhen at komme. Oc er det syndre Cap aff Grønland it høyt Land, oc meget uckeligt oc wjeffnd, met høye skarpe fielde, dog kunde sådanne høye icke haffue deris rette Afftegnelse oc visfe Kiendelse for den mangfoldige Iiz der ligger paa dennem, som giør samme Lande ganske ukendelig. (2) Oc effter som wi da vaare komne til Fretum Davis, da mødtis der samme steds megen Iiz, huor mand maa acte i syderlighed, At mand tager sig vel saa Østerlig på Øsertsiden, saa at all den Iiz, som kommer Østen fra, den tager sin drift Sudvest hen. Ilige maase strecker Grønland sig ned i Fretum Davis, huor der udkommer usigelig megen Iiz, oc mødes alt sammen ud forne: Cap farvel, som giffuer sig ud som
side 10
en Thriangel, thi paa begge sider aff Landet sveffver det fuld met Iiz, som kommer udaf de mangfoldige store fiorder, som der udi Landene erer.
Item dersom mand sætter sin Curs for meget Vesterlig imod Americæ side, da møder hannem i lige maade mangfoldig Iiz, oc kand mand da snart bliffue kast fra sin Reyse, fordi at Strømmen haffuer med Iisen Sudvest hen sin sterckeste drift. Disligste huo som vil tage sig forre at reyse ud i Fretum Davis eller Regis, (3) hand maa holde på 60½ Grad fra Cap farwel, Oc om muligt er, at haffue Cap Farwel udi sigte, saa kand hand sætte sin beste Curs huort hannem da best fiunes, ind udi forne: Farevand, oc i synderlighed vocte sig vel, at hand vist Calculerer og Puncterer huad Variation der er, ellers sætter hand en falsk Curs, oc det maa hand Observere oc haffue grandgiffulig Act paa, førend hand komme offuer de 56 grader met en vesterlig Curs, at komme til min Curs igien, oc Reysen vider af fremme. Der Jeg nu på 60½ Grad lengden aff Cap Farwel er for Iiz friikommen, satte ieg min Curs Vesten til Nord, effter en ret Compass Variationen, toe strege Afftagen, huor off de paa atskillige tider udi det farvand møtte megen Iiz, dog formedelst den romme Søe wi da haffde, funde wi udi nogen maader derforre tage vare off vare, oc vaar en part Iiz vel 40 fauffne offuer Vandet, huilcket aff den som det icke haffuer seet, skulle (maa skee) meenes at være Utroligt, oc er dog saa saa udi sandhed.
