Gullholmen – Tana – Polmark Handelssted
Når vi nu stævner videre indover Tana, åbner fjorden sig med en mængde forgreninger i bunden f fjorden. Her møder vi et landbrugsområde, som i nyere tid har gennemgået en stor udvikling. Vi passerer Stangenes, hvor lakseskibene i gamle dage lå og lastede, og kommer ind til Gullholmen, som ligger oppe i elv udmundingen og var sæde for den gamle "Tanens handel".
Herinde boede fra starten af kun søfinner, og i 1718 opførte missionen et kapel for dem på vestsiden af Tana elv ved Gullholmen. I 1851 blev der indviet en ny kirke på Langnes, noget højere oppe ved elven. Hvis vi har lyst kan vi tage en sejltur på elven til Seida og helt til Polmak, og siden tilbage til elv udmundingen igen.
Vi har allerede fortalt om laksefangsten og handelen i Tana under oktrojen. I 1758 døde bødkermester ved Kjøllefjord handel Christen Pedersen Knup, som antagelig om sommeren bestyrede Gullholmen og laksefiskeriet. Ti år senere nævnes Jens Andersen Baj som assistent ved Tana handel. Andre bødkere som sandsynligvis arbejdede på stedet, var Hans Jørgensen Madvig 1770, Christopher L. Myhler 1770 og Hans Smith 1779, foruden assistenterne ved Kjøllefjord handel, vistnok også her om sommeren.
Fast bosat som assistent på Gullholmen var antagelig fra 1783 underkøbmand Jacob Aagaard og hans hustru Anna Barbara Fischer, vistnok datter af kaptajn Petter Fischer på Vardøhus. Han sad
her ved overgangen i 1789, men havde ikke midler til at overtage stedet. Handelen vedblev at være kongens ejendom med købmand Oluf Dam som bestyre. Efter hans død i 1793 styrede hans enke Kirstine en tid handelen. Året efter kom så Poul Christian Balchen, tidligere assistent på Loppa og gift med Gjertrud Elisabeth Toske. Men han rodede sig ud i en retssag og blev formentlig frataget handelen. I 1801 boede han i Tana og kaldes "forrige købmand", mens Christian Knub sad som faktor på Gullholmen. I 1802 klagede almuen over, at de manglede varer fordi der ingen handelsmand var på stedet. Fra omkring 1806 var Christian Astrup faktor, han var gift med Ane Christine Rasmusdatter.
Først i 1810 gik Tana handel over i privat eje, da handelsstedet blev købt af Johan Karstensøn Garmann Scanche, hvis far var sognepræst på Agvaldnes. Efter skolegang i Trondheim kom han til en handelsmand Nordland, og var siden en tid i Hammerfest. Han var en meget benyttet mand i Tana, ofte konstitueret sorenskriver, foged eller lensmand. Ja, det hændte at han måtte udføre gejstlige forretninger, når embederne i længere tid stod ubesat. Han var gift med Else Sophie de Wahl, eneste datter af gæstgiveren på Hopseidet.
Som før nævnt, fik Schanche i 1810 også bevilling på Omgang, og 1823 på Hopseidet (overtaget i 1831). Han fik også gæstgiverret i 1824 på Gamvik. Ved særskilt bevilling 30 juni 1829 fik han brændevinsret ved sin handel på Gullholmen mod en afgift på 2 spd. i årlig afgift og to tønner læggekartofler til uddeling i Østfinmark. Han drev sine handelssteder til sin død i 1840. Efter ham fortsatte enken handelen til 1854. Ved særskilt bevilling af 14. januar dette år fik hun lov til, i 6 år eller så længe hun levede, at lade handelen på Gulholmen og Gamvik bestyre af A. G. Nordvi på Mortensnes. Hun er formentlig den samme som Bjørnson fejlagtigt kalder Else Marie Schancke
Hendes ældste søn Isak Andreas Schanche blev handelsmand i Leirpollen, og senere lensmand i Tana. Gullholmen og Gamvik gik i fællesskab over til to yngre sønner, Hans Eilert Schanche, som vistnok levede ugift, og Niels Johan V. S. Schanche, som var gift med sin kusine Wenke Margrethe Schanche fra Bergen. Begge brødre flyttede fra Gullholmen til Tanagård (Nygård) og boede der. Deres søster Margarethe Elisabeth var gift med handelsmand Ole Severin Hansen (på Gamvik). Deres søn blev handelsfuldmægtig i Gamvik, og en anden søn Niels I Hansen overtog Gullholmen og Tanagård, som blev drevet i hans navn endnu omkring 1900. den ældre bebyggelse er vistnok forsvundet både på Gullholmen og på Tanagård.
Polmak havde gæstgiveri meget tidligt, idet Conrad Falck fik bevilling på stedet 13. november 1790. Han var vel broder af Carl Falck i Kjelvik. Men allerede i 1793 flyttede han fra stedet. Derpå gik det over til John Willumsen Røseth, som fik gæstgiverbevilling 7. april 1795. Heller ikke han blev længe på stedet, men flyttede til Berlevåg. Derefter var der ingen gæstgiveri, før Niels Chr. Nicolai Kolderup 12 september 1817 fik bevilling mod den store afgift på 20 spd. i årlig afgift. Chr. A. Nordvi på Mortensnes overtog så ved bevilling af 25. november 1823 handel og herbergpligt, mod 6 spd. årlig afgift. Heller ikke han fandt det lønsomt, og bevillingen udgik i 1827.
Herefter stod det ledigt i nogle år indtil J. G. Schanche i Tana fik gæstgiveriet ved bevilling af 3. april 1832, og mod kun 1 spd. i afgift. Han drev da stedet ved en bestyre, indtil hans søn Carl Johan Schanche overtog det ifølge bevilling af 1. november 1856 og mod hele 10 spd i afgift Han var gift med Wally Ulich fra Repvåg, og de bosatte sig i Polmark, hvor der i deres tid skal have været adskillige handelsbebyggelser. Den sidste som drev handel på stedet, var Edvard Schanche, men efter 1890 ser det ud som at stedet er ophørt.
Tana Laks
Tana Laks