August 1619
Jens Munk egen berretning
Den 1. Augustij, Der Folcket haffde nu huilet, oc wi igien
side 19
vare komme noget til Rolighed. Gaff it Quarter aff folcket sig til Land til lige, paa forføgelse, om wi kunde fanget noget at skiude til forferskning, oc finge wi da vel nogle Rinsdiur at see med de vaare saa meget skye at wi ey kunde komme dennem nær, Men dersom ieg haffde hafft toe eller tre gode Hunde, haffde de vel kundet giort oss nogen fordeel, dog finge wi der sammesteds effter haanden nogle Harer. Belangende folckene som midler tid bleffue ved Skibene, da vaare de icke nogen tid ørkesløse, men stedse udi verck med Iisen at hindre oc affuerge, at Skibene kunde vorde uskad beholdne.
Den 5 Augusti, Begyndte Iisen noget at tyndes, oc bortdriffue, huorfore ieg lod Lasten oprømme, oc lod hente meer Ballast, fyldede mit Øll om, lod hente Vand, giorde altingest klar, oc giorde nye forordninger om Seigladsen, at dersom wi formedelst Taage komme fra huer andre, på huad steder oc høygde wi igien skulde findes, Endog den Finding vaar meget wuiss at lide paa.
Den 8 Augustij, faldt der saadan en Snee, at alle fielde vaare der met bedeckede, oc laa gandske huide, oc laa paa Offuerløbet Snee meer end it quarter tyck, samme Dag lod ieg der begraffue en Baadsmand ved naffn Anders Staffuanger. Huad denne Haffn belanger, haffue wi kaldet Haresund (18), thi wi finge der mangeHarer, Oc haffuer ieg sammesteds opsat Kong: Majest: Vaaben oc Naffn med store warder, Oc ligger denne Haffn hen ved 50. Mile ind udi Freto Christian, på 62. grad 10. min ved det Nørre Land, med en stor fiord der hoss, som strecker sig ind mest Nør, oc uden tuiffl inde udi samme fiord er vel noget at bestille, dog icke førend udi Augusti Maanet. Noch ligger der hoss Vesten for, en anden fiord, som strecker sig Nørlig ind, Men for den store oc
side 20
mangfoldig haab Iisz der dreff, var det icke mueligt at komme en halff fierding veigs fra Skibene til Vands. Item, findes oc sammesteds meget aff det Rydske glafz (19), oc i lige maade lod det sig ansee, som der skulle være nogen Ertz, men efferdi ieg haffde inden met mig, som der paa haffde nogen Kundskab, bleff der icke sønderlig Randsaget, dog lod ieg fylde nogle Tønder fuld aff forne: Materie, som ieg tog met mig. Folck på dette Land belangendis, haffue wi ingen paa den tid fornummet, men dog kunde mand see visse Tegn oc Kiendemercke paa alle steder, at der haffde tilforne været Folck, som haffue hafft deris Tielter sammesteds.
Den 9. Augustij, Ginge wi til Seigels met en Norduestuind, voress Reyse vider ar fremme, Oc satte wi vores Curs Vest Sudvest, som den tid var nøyest bi, fordi wi vare, da for Iisen bleffne fry, Undertagne nogle Støcker, som dreffue her og der paa nogle faa steder, Oc samme tid begyndte da en meget haard oc stor Storm, oc da Vinden oc Strømmen komme imod huer andre, gick saa stor huol Søe, som ieg eller nogen inden Skibs Borde aldrig tilforne haffde seet, huor til den strecke Flod og Ebbe der falder er Aarsag, Thi naar Strømmen oc Vinden ere imod hinanden, da giør den det houlle Vand met en storm, Thi Vandet voxer oc falder der sammesteds offuer fem Fauffne (20), met en ræt ordentlig tid som før er sagt.
Den 10. augustij, Om morgenen betimelig komme wi til den Vester side aff Freto Christian, da satte Styremendene deris Curs syderlig hen (21), meenedis at wi skulle være kommen udi en stor Bugt huilcket dog fants anderledis at være. Som wi nu seiglet Synder hen langs Landet, befunde wi det at være it meget høyt Land oc Brockrtland, fuld met atskilige Ølender, oc uden tuiffle der vel magensteds findis guode Haffner, om mand haffder om flitteligen søgt. oc tiden haffde sig tilstrecket. Som wi nu alt saa seiglede langs Landet Synder hen, komme wi paa det sidste til en stor Udhug, som nu kaldis Alecke Nosz Kap (22), ligger ungeserlig på 60. grad, huor der ocsaa gaar en stor Bogt ind, som streckede sig ræt Sudvest ind, huor wi komme til et laugt oc slet Land, huilcket den Endelske Styrmand (23) lod sig mercke met at det skulle være den Platz som wi efftersøgte, men de ord oc den meening bleff snart igien kaldet, Udi samme Bogt lod sig vel ansee, at der gick skøne fiorder ind, men for tidens Korthed som stedde oss icke lenge der at fortøffue, satte wi voris Curs ud aff forne: Synder bogt (24), voris Reyse oc Fart videre at fremme. Oc ligger samme Bogt på 60. Grad, vel saa syderlig.
Den 14. Augustij, Som wi vaare komme hen ved fem Mile udaff den Synder bogt, komme wi til et stort Øeland huilcket vaar paa den Nordvest ende, et meget høyt Land, men ved den Syndre side, var det fuld met Iisz, co fordi at det fløye mange Fugle til oc fra Landet, oc det met Snee laa huit Offuertagt, kaldede wi samme Land Snee Øeland (24) huorledis dette Land var skicket, findes udi hoss følgendis kort.
Den 20. Augustij, Kom Vinden Østerlig, huorfor wi satte voris Curs Vesten til Norden Variationen afftagen, oc vare da paa 62. grad. 20 min. Oc vare wi da udi voris rætte Farvand (25), men formedelst der fald megen Taage, kunde wi icke paa nogen side see Land, uanseet at samme Farvand var icke offuer 16. Mile breedt, paa den sted imellem begge faste Land. In Summa, wi seiglede alt saa Vest Nordvest, vel saa Nordlig, indtil wi befunde oss at være
side 22
under 63. grad. 20 min. Dog vare wi imidler tid paa atskillige steder, som her, nu icke Naffngiffues, dog udi Søekaartet, som her om giort er, findis flitteligen effter deris Dimension udi Quantitet oc Qualitet, Storlighed oc Danlighed affmalede oc beskreffne. Item de høye Øelander som her omkring findis, ere udi lige maade i Søe Kaartet affmalet. Her skal mand tage sig vare, at mand icke kommer disse Lande, oc Iiszner (26) kaldis, for nær, aff Aarsag, at baade den haarde Strøm af Freto Christian, oc den aff Novo mari møde huer andre sammesteds, huorfor der altid falder megen Raffling aff den store Strøm der gaar, oc gemeinlig driffuer der til met megen Iisz udi samme Strøm, som huercken kand komme hid eller did, thi huad som met en tid driffuer bort, det kommer tilbage igen met en anden tid. Item naar mand kommer ved 10. mile vefterlig hen udi forme: Farevand, da fanger mand toe Øelander udi sigte, huilcke kaldis Søster (26), denne kand mand lodde rundt omkring, Men dersom nogen vil ind udi Novum Mare, oc sltte sin Kurs til Novam Daniam, da skal hand holde forme tuende Øelander udi Bagbord, en halff eller heel Mill, dog kand vel løbe paa begge sider, oc da vesterlig fra hannem udi Farvandet møder hannem et stort slet oc langt Øeland, som mand ocsaa kand lodde omkring, kaldis Digses Eyland (27), oc er det stor flade, af samme Øeland icke ligger under en sunderlig Horizont, thi der er baade et stort oc slet Land, oc mand kand løbe der rundt omkring på it Lod, vil hand oc i lige maade løbe ind udi Novum mare, kand hand oc løbe paa huilcken side hand vil. Men det er dog best at løbe Norden om, fordi der falder icke saa meget Iisz, som paa den Syndre side, Oc seiglede ieg samme Land rund omkring, Item fra den norde ende aff det
side 23
Øeland som nu kaldis Digsen Eyland, oc til Jens Munckes Vindterhaffn udi Nova Dania, er Cursen Sudvest til Syden oc Sydvest, 3. etmaal seylads, oc naar hand begynder at få grund 30. fauffne (28) oc mindere, da kand mand holde sin gang noget syderlig, indtil saa lenge hand fanger det syndre Land udi sigte, som er it laungt Land met Schouff, oc da skal hand finde nogle lauge Klipper, huilcke skiude sig ud som en Aadde, oc der ere opfatte tuende Vardere, vil hand udi Hauffnen, da skal hand holde Varderne udi Styrebord, oc seigle saa Sudvest ind, men noget ind udi Gabet, ligger et blind Sker under Vandet, ved den Østre side, saa at mand kand vel gaa det forbi, saa kand hand sætte paa 7. eller 8. Fauffne, siden kand mand vel forfare, huorledis det haffuer sig der inge met alting, fordi at Skibet Enhiørningen /aff Aarsag som her effter skal bemeldis), ligger vel en Miil bedre op i fiorden, bag en hug paa den Vestre side. Besee Thafflen saa vel som Kaartet, som der om her hoss findis.
