Hamnvik
Hamnvik – Ibbestad Handelssted
Når man fra Tjeldsundet igen stævner nordover, nærmer vi os Rolla med det gamle Ibbestad, hvor der endnu i 1880 stod den gamle stenkirke fra middelalderen med sine hvide lysende mure. Vi sætter kursen rundt om næsset, og det gamle handelssted Hamnvik åbner sig for os. Havnen er rummelig og temmelig åben for vind fra de forskellige verdenshjørner, mens sleve handelsstedet ligger lunt og smukt i bakkerne, som langsomt skråner op mod de høje tinder på Rolla. ( se kort side 89 )
Ibbestad gård var på 1700 tallet delt i to, den ene halvdel på 3 våger tilhørte kirkegodset og var præstebolig, den anden halvdel tilhørte Bakke kloster, senere assessor Høyer, og benyttedes af en bonde. I nærheden lå Haldvigen på ½ våg (det senere Hamnvik). Allerede omkring 1720 havde bonden Edies Michelsen på Ibbestad bygdefar for sognet, og omkring 1740 gik jektebruget over til hans søn Michel Ediesen, som desuden drev bondehandel. Fra omkring 1750 – 1780 havde han jektebrug i fællesskab med skipper og bondehandler Hans Ravn Sparboe på Tovik. Dette jektebrug gik siden over til sønnen Søren Michelsen, som døde før 1785. Enken blev da gift med Jens Nielsen Falch, som drev jektebruget en tid. Samtidig havde Hans Olsen Røgh på Ibbestad købt jektebruget efter en Christoffer Normann på Grov, og efter hans død sad enken med bruget, indtil hum omkring 1796 ægtede den 23 år yngre Lars Hansen Lind. Den sidste fortsatte med jektebruget på Ibbestad indtil 1830 årene.
Men på den tid var handelen og jektebruget for det meste gået over til Hamnvik. Skaberen af dette sted var Jens Bing Dons, f. 1771 og søn af major Lorentz Dons. Han var udlært farmaceut fra Trondheim, men blev vistnok gennem sit ægteskab trukket over til handelen, da han i 1794 blev gift med Ingeborg Anna Normann, hvis far var trondhjemsborger på Elgsnes. Det fortælles at Dons egentlig havde tænkt sig at bygge i vigen nærmere Breivoll, men tømmerflåden han havde købt inde Salangen, drev fra ham til Hamnvik, og han bestemte sig da til at bygge der. Stedet kaldes da "Holtengård under Ibbestad", og Dons fik gæstgiverbevilling på stedet den 27. juni 1795. Han opbyggede handelsstedet med sine mange huse omtrent i dets nuværende skikkelse (1942) og drev sin handel med dygtighed og fremgang. Hovedbygningen var vel færdig, da den landflygtige Ludvig Filip af Orleans i 1795 besøgte Hamnvik og boede der en tid.
Hamnvik blev snart tingsted og et centrum for bygden. Under krigs og nødårene var der mange vanskeligheder at komme igennem. Sønnen Nicolai Normann Dons, f. 1798, var første gang med sin far på jekta 1813, og året efter da han atter var med, blev han taget til fange af englænderne og sat i prisongen til ud på høsten. Han overtog forretningen efter faderen, som døde i 1823, og fik gæstgiverbevilling 16. december 1828. Det synes i hans tid, at der har været to jekter på Hamnvik, idet Ole Lind og Ole Johan Wold betaler skippeskat på stedet. Desuden ejede Dons nu jekta på Ibbestad, som blev ført af Zacharias With. Omkring 1850 var det slut med jektebrug på Ibbestad og Hamnvik havde overtaget det hele. Fra 1827 havde Dons fået posthus på stedet, og da dampskibsfarten begyndte i 1838, blev Hamnvik helt naturligt et anløbssted. Nicolai Dons var meget benyttet i sin kommune, og fra 1843 til 1870 direktør i Ibbestad Sparebank. I 1848 og 1851 repræsenterede han finmarkens amt på Stortinget. Under kong Oscar II´s rejse i 1873 var Hamnvik et af stederne han besøgte, fordi en stor almue var forsamlet på det sted, og en flag alle førte op til huset fra kajen, som var prydet med en æresport og røde løbere. På sin guldbryllupsdag i 1875 blev Dons udnævnt med ridderkorset af St. Olav for almennyttig virksomhed. Han var gift med Ovidia Johanna Fredrike Lund, datter af præsten P. B. Lund i Øknes hvis enke senere ægtede provst Gunnar Berg i Ibbestad.
Nicolai Dons døde i 1891, men havde da allerede i 1872 optaget sønnen Jens Bing Dons (d.y.) f. 1829 som associer i forretningen. Firma N. Dons & Søn.
Også han var ordfører og havde mange andre kommunale hverv. Han var gift med Johanne Durina, datter af John Berg på Støver gård i Bodin. De havde seks børn, deraf to sønner som fortsatte driften på stedet.
Den ældste var Nicolai Normann Dons (den yngre), f. 1856, som efter skolen i Trondheim blev optaget i firmaet 1873. Han ægtede Louise Charlotte Sofie Grundt, datter af Johan Grundt i Drammen, og sad med Hamnvik til sin død i 1926. Under ham fejrede firmaet sit 100 års jubilæum og blev bl.a. hyldet af provsten Blom med et langt digt "Havnvigs Hundred-Aars saga". Hans yngre bror Ove Guldberg Høeg Dons, f. 1865, var først handelsrejsende og overtog senere stedet efter broderens død. Han var gift og havde to døtre. Enken sad derefter tilbage med handelsstedet.
Hamnvik har som få steder bevaret sin gamle bebyggelse og karakter. En del af sø husene er vel borte, men fremdeles (1942) står den gamle brygge og butikken, med sine massive gamle døre. Nede på næset ligger det store pakhus som før, og oppe på selve gården er stabburet, bageriet og ildhus smukt grupperet på den ene side af den skrå gårdsplads. Overfor tingstue og andre huse.
På hovedbygningens havefacade mod havet breder trappen sig ud og venligt byder velkommen. Inde i forgangen hænger gamle litografier af berømte mænd – også et portræt af Ludvig Filip, som er en personlig gave fra ham. Ved trappen ser vi grundloven i ramme og et billede af stortinget som Dons var medlem af. Mange interiører og møbleringer fra gammel tid er også bevaret, og måske kan den besøgende få den ære at overnatte i "Ludvig-Filip-værelset" Lige i nærheden står der et andet etage hus, som ofte han været brugt som doktor bolig, og bag dette en, stor tilgroet have med store gamle træer, som suder sin sang omsvundne tider.
