Dagbøgerne
Som der ser ud i dag er der ingen af de to dagbøger fra rejsen i 1599 er bevaret i sin oprindelige form. Nærmest kommer imidlertid Sivert Grubbe´s rejsebeskrivelse. Hans skildring er forfattet på latin og bevaret i et samtidigt håndskrift forsynes med Grubbes egne rettelser og tilføjelser. Denne håndskrift findes på Det kongelige Biliotek i København. Med denne som grundlag lavde Holger Fr. Rørdam en oversættelse i 1873 og der er denne oversættelse der ligger til grund for denne her anførte.
Dagbogen fra Jonas Carisius foreligger i en række afskrifter fra både 1600 og 1700 tallet. Disse befinder sig både i Norge og i Danmark. Flere af afskrifterne er illustreret med tegninger.
Begge dagbøger bærer præg af at de er skrevet efter rejsen, sandsynligvis baseret på notater taget undervejs på rejsen. Dett kommer til udtryk både ved fejl i positionsangivelserne og ved at begge forfattere til tider løber sur i geografien. Evt. misforståelser kan også været opstået ved afskriften. Især er der i Grubbes dagbog ses at afskriveren ikke har kunnet læse enkelt ord eller har læst dem forkert. Dette er først og fremmest skrivemåden af stednavne.
Sproget i vor oversættelse/afskrift af begge dagbøger er forsøgt hold i et moderne sprog med respekt for de gamle talemåder og stednavne. Mange ord fra navigationsterminologien og maritime ord fra den tid hat ikke kunne oversættes, da det ikke længere er i brug. Vi har forsøgt at illustrerer dagbøgerne med både gamle og moderne billeder - gamle og nye kort, så der også er en visionær oplevelse ved at læse disse sider.
Isæt stednavnene har i særlig grad voldt hovedbrud. Forfatterne har set kysten med datidens søfarendes øjne. Byerne hed noget andet land kendemærkerne var den andre end i dag. Desuden er det først og fremmest ord som bliver forvansket gennem afskriften, fordi afskriveren/oversætteren har været ukendt med geografien. Alligevel skulle der ikke være de store vanskelighed med at følge de to beretninger langs Norges kyst, selv om man her og der kan studse lidt over positions bestemmelserne og landemærker, noget rejsedeltagerne i 1599 sikkert også til tider har gjort.
Sivert Grubbe Dagbog

Kongens Sørejse
Sivert Grubbe (1566 - 27. marts 1636), til Hofdal, Torup og Høgholt, var en dansk kancelliembedsmand, dagsbogsforfatter, lensherre og adelsmand. Han var en af Kristian 4.s mest betroede tjenere.

Sivert Grubbes Gård bygget 1630
Det følgende er en afskrift af Holger Fr. Rørdams oversættelse fra latin af Sivet Grubbes dagbog fra kongens rejse til Nord Norge.
Blandt de kilder, hvoraf historikerne jævnligt henter bidrag til skildring af Kong Christian IV og hans samtid fortjener Sivet Grubbes håndskrevne dagbog uden tvivl ikke ringe opmærksomhed. Thi indeholder den end mange specialiteter, der vel nærmest kun have betydning som bidrag til de Danske Adelsslægters Historie, så vil man dog i samme finde ikke få ting, der er af mere almindelig interesse, og som skænker os et indblik i stemninger og forhold, der havde indgribende betydning i Danmark og til dels i hele Nordens Historie, ligesom den indeholder ret anskuelige eller endog hele maleriske træk af den tids stæder og levevis.
Kongens Sørejse
I april 1599 tiltrådte Kongen er Rejse til Norges yderste egne, lige til Kildin og "Olenia" med syv af de største skibe:
Victor,
Josaphat,
Raphael,
S. Michel,
Hector, Duffven,
pappegøjen.
På skibet Victor var kongen som ville kaldes "Kaptajn" og under livsstraf forbød nogen at kalde ham anderledes. Hertug Ulrik, som kaldtes Mat Ulrik og ikke anderledes, Henning Gøje, Sivert Grubbe. Mogens Ulfeldt Vicekaptajn, Hans Bülov Kjøgemester, Albert Skeel, Joacim Bülov, Jørgen Kaas, Iver Friis, Markus Pens, Knud Gyldenstjerne Axelsen, Dr.Hasenbart Medicus, Jonas Charisius Jur. Doct., M. Anders Bentsen hofpræst, Michel Nep skipper på Victor, Amond Styrmand og hvor "rydske" tolk Borkhart.
På skibet Gideon var Admiral Børge Trolle Kaptajn og Jørgen Urne Vicekaptajn. På Josaphat var Alexander Durham kaptajn og Henning Valstrup Vicekaptajn. PÅ Raphael var Herluf Daa Kaptajn. På Michel Kjeld Baad ("Bode"). På Hector var Peder Vielle Kaptajn. På Duffven N. På Pappegøjen N.
I Guds navn.
April
-
Gik kongen i København ombord på skibet Victor, og ved middagstid lettede skibet anker. Om natten lå vi for anker ved Hven.
-
Omtrent kl. 10 om formiddagen kom vi til Kronborg. Vi gik da i land og blev et par timer på slottet, hvor vi efterlod kansleren. Kl. 2 om eftermiddagen stak vi atter til Søen.
-
Tidligt om morgenen så vi Varbierg. Vi hørte prædiken over Psal 107. Vi så øen Molsund, Karlsund og Marstrand. Omtrent kl. 6 var vi lige ud for Skagen.
-
Med gunstig vind sejlede vi ad Flekkerøen til. Omtrent kl. 3 om morgenen så vi Tringelen, tre fjelde, under hvilke Havnen Mardø er. Kl. 1 eftermiddag kom vi for en stærk kuling til Flekkerøen, hvor vi traf vore andre skibe.


-
Hele denne dag måtte vi ligge for modvind ved Flekkerøen. Det blev alle under livsstraf forbudt at kalde Kongen andet end "Kaptajnen". Og her nævntes Vardø som det sted, hvor alle skibene skulle indfinde sig, om de måske skulle blive skilte ad på rejsen.
-
Da vi havde hørt en Prædiken, og spist middag, satte vi kl. 1 eftermiddag sejl til, og sejlede ud ad det samme vestlige løb, som vi var kommet ind ad. Victor gik i spidsen og alle de andre skibe fulgte. Straks ved udsejlingen mødte Østersfangeren Lavrits Friis os. Ved krydsning vandt vi endelig tre mil frem.
-
Vi krydsede i rum Sø hele dagen og kom dog kun ud for Lindesnæs. Gideon så vi ikke idag, de øvrige skibe fulgte os.
-
Kl 6 om morgenen passerede vi Hitterøen og Seløen, ved middagstid Lister og Ingerøen, derpå "Nyd fiecken". Vi så Karmsund, hvorad man sejlet ind til Stavanger. I denne egn er også Skadenæs og Havnen Brock.
Kl. 6 om eftermiddagen så vi først Gideon ved Øen Udskjær. En turteldue satte sig tre eller fire gange på vort skib.
- Da vi kl. 3 om morgenen var 3 - 4 mil ud for Bergen, begyndte et heftigt regnskyl, som dog holdt op ved Middagstid.
I disse dage mindskede vi sejl, da de andre skibe ikke kunne følge med os, og i dag tabte vi landet af sigte.
- Hele natten sejlede vi for vort mindre sejl "Blinden", på grund af de andre skibes langsomhed.
I dag var vi ud for Sundmør, Merøen, Gidske. Fra middag havde det regnet, men senere klarede det op. Hen imod aften var vi ud for Trondhjems Fjord.
Gideon gav signal ved at affyre en kanon, skipperen mente, at man derved ville advare os, at vi var for nær land, hvilket han ikke rigtig kunne afgøre, da luften var diset, vi forandrede da kursen noget. I begyndelsen troede vi, men med urette, at de ved hint skud gav tilkende at der var død nogen ombord, som de sænkede i havet.
Samme dag faldt en af vore matroser fra stormasten ned i kabyssen, han kom sig dog efter nogle dages forløb.
Ved solnedgang begyndte en stærk nordenvind at blæse op som drev os mange mile af vor kurs.
- Luften var klar, men der blæste en stærk kuling fra nord. Vi holdt os dog ikke desto mindre i ret kurs
Vi hørte en prædiken over Psal. 23. Ved middagstid var vi ud for Nummedal og Oxefos. Ved Solnedgang blæste det endnu stærkere op fra nord, og vi blev drevne mange mil af vor kurs.
- I dag blæste den samme vind med lige heftighed og drev os, som vi antog, hen ved 50 mile af vor kurs. Da stormen kl. 12 om natten steg endmere, strøg vi alle sejl med undtagelse af et trerebet storsejl. Idag var Mat Ulrik en god Ligger (unus bonns jacens). Jørgen Kaas var også meget god ligger i flere dage.
Efter at vi var komne hinsides Trondhjems Fjord, så vi sole hele døgnet med undtagelse af en times tid mellem kl. 11 og 12.
-
Det strænge vejr holdt stadig ved og sinkede vor rejse. På grund af den stærke storm kunne vi ingen prædiken høre.
-
Den rasende Nordenstorm holdt endnu ved, først hen imod natten begyndte den stille lidt af, og vinden gik lidt om i vest.