Silkekompagniet
"Om dend herlige Handtering med Silcke-Orme og de fremmede Væfvere udi Silcke-Gaden."
I 1620 oprettedes Klædekompagniet i København og året efter Silkekompagniet med værksteder i den nyanlagte Silkegade, hvor der under ledelse af nederlandske mestre skulle skabes en silkeindustri af Internationalt format. Hensigten var tydelig nok, at København skulle overtage Lübecks og Hamborgs rolle som centrum for Østersøområdets forsyning md tekstilvarer, og den europæiske uro, der fulgte med trediveårskrigens udbrud i Tyskland og genoptagelsen af krigen mellem Nederlandene og Spanien i 1621, skulle synes at begunstige kongens storstilede planer. Både Klæde og Silkekompagniet fik da også hurtigt en omfattende produktion, men det kneb med afsætningen, skønt rigsrådet gik med til at støtte de nye tekstilmanufakturer med importforbud mod tilsvarende varer. Klæde fabrikken sygnede hen og måtte ophæves, Silkekompagniet blev overdraget til er privat selskab, bestående af Johan de Willem og fire andre Hollandske købmænd. Heller ikke dette hjalp. Det viste sig at de københavnske silkekræmmere i vid udstrækning satte sig ud over importforbuddet, og i 1626 trådte kompagniet i likvidation. I de tomme boder i Silkegade indrettedes et fattig asyl med tilhørende spindeværksted.
Efter 150 år flyttede fattigvæsenet til Almindeligt Hospital i Amaliegade, og i dag er der intet tilbage af silkevævernes gamle gade, når man ser bort fra de to velbevarede gavlkvisthuse nr. 5 og 7, som blev opført umiddelbart efter bybranden i 1728.
Autentisk beskrivelse af Kompagniet (ca. 1625):
"Efter Hans Kongl: May:ts allernaadigste Villie er dette Silcke-Compagnie oprettet, paa det at dend kostbare Silcke-Væfning kand her udi Riget læres og øfves. Kongen haver ladet indforskrive fremmede Mestere, som udi Silkegaden findes at arbeide med de særdeeles Væfve-Stoele, saa at baade Fløyel, Atlas og Damask kand forfærdiges til Zirat for dend danske Adel og Borgerstand."
-
Oversættelse: Efter Hans Kongelige Majestæts allernådigste vilje er dette Silkekompagni oprettet, for at den kostbare silkevævning kan læres og udøves her i riget. Kongen har ladet fremmede mestre indkalde, som i Silkegade arbejder med de særlige vævestole, så både fløjl, atlas (silkeatlas) og damask kan fremstilles til pryd for den danske adel og borgerstand.
Silkegade: En gade med et formål
Navnet Silkegade i København stammer direkte fra dette projekt. Det var her, kompagniet havde sine værksteder og boliger til de udenlandske silkevævere.
Hvorfor mislykkedes det?
Selvom Christian IV var benhård og gav kompagniet monopol, blev det aldrig en stor succes.
-
Klimaet: Morbærtræerne trivedes ikke i det kolde danske vejr, og silkeormene døde.
-
Prisen: Det var stadig billigere at importere silke fra Syden end at producere det kunstigt i København.
Faktaboks til chr4.dk: Silkekompagniet
-
Grundlagt: 1621 (fik monopol i 1624).
-
Hovedsæde: Silkegade, København.
-
Produkter: Fløjl, silke og luksuriøse tekstiler.
-
Kongens rolle: Han var hovedaktionær og personligt involveret i driften – typisk for Christian IV's merkantilistiske politik.