Juli 1619
Jens Munk egen Berretning
Den 8. Julij, finge wi Landet paa den Ameriske side udi sigte, dog kunde wi icke for megen Iiz komme til Land. Oc samme Middag haffde wi høyden 62½ Grad, oc holdte wi da Aff oc Til uden for Iisen oc funde intet udrette. (4)
(Efter den angivne Brede maa Munk være kommen ind under den amerikanske Kyst omtrent i højde med Loka Land.)
Side 11
Den 9.juli om Natten vaar det saadan Taage oc stor Kuld, at der hengte Iise Egeler udi Thackelet, it Quarter langt, saa at ingen aff Folcket kunde bierge sig for Kuld. Noch samme Dag førend Klocken vaar Tri efter Middag, skinde Soelen der sammesteds saa heed, at Folckene kaste deris Bulfangere, (Overbeklædning, Buseronne, "lange Kjortler, som Baadsmænd have paa, naar det er koldt"(5) oc en part Thrøerne met, Saa lod jeg staa ind imellem Iisen udi en stor Bugt, som Styremendene meente, effter den høygde wi haffde, at skulle være den rette Entring aff Lomblis eller Hotson Strede (6), huilcken wi da ved lang Investigation der icke at være den rette Entring, Erfarede oc megen Iisz (is) for offe der befunden, huilken kom udaff trende store fiorde (7), huorfor wi haffue kaldet forne: Plads Iisefiorde, oc maa med rette vel saaledis kaldes, Oc ligger paa sidst forskreffne Høyde, Nemlig62½ Grad, oc strecker sig der ud for til Muncknes, Sud Sudøest oc Nordnordvest, vel saa suderlig oc nordlig, dermet fatte wi vores Curs syderlig langs Landet, huor wi befunde alt Broden Land oc høye Klippe, indtil wi komme til Munckenes (8) (som nu saa kaldes) huilcket vaar den rette Norside af Entringen ind udi Hotson Strede eller Lombles, som nu kaldes Fretum Christian.
Den 11. Julij om Middagen vaar det skønt klart veirlig oc Soelskinn, dog vaar der megen Iisz, da bekomme wi den rette høygde som forne: Munckenes ligger paa, som er 61, Grad, 20 Minuter, Oc det Øland som udi min Instruction er berørt, for findingen udi Entringen, skulle ligge på 62½ Grad forne: Entring haffue wi befundet på 60. Grad 40. Minutter, dog her udi kand nogenlunde findis faut, aff Aarsag, at wi icke kunde komme saa Nær forne: Øeland for Iisz 8). Oc er dette udi sønderlighed her at Acte, At huem som heldst her effter hender førne: Fretum Christian eller Hotson
side 12
at beseigle, hand sette sin Curs saa, at hand icke kommer vider end 61½ Grad, Paa det at den haarde Strøm, som falder haardest Syden hen, hannem icke forsætter, Ilige maade den stercke Ebbe som kommer aff Freto Christian. Thi udi samme Freto fløer oc falder Vandet met en ret Ordentlig tid fem fauffne oc mære, oc meget dybt Vand, huoer efter en huer kand vide at tage sig vare, om nogen acter den fart at Beseigle, Anlangendes Entringen langs igiennem forne: Farvand Fretum Christian oc huad sig der haffuer tildraget, huad Curs wi haffue fatt, hvad Iisz, der er fundet, oc huad der udi Canalen er skeed, saa vel som paa Landet paa atskillige Steder vederfaret, det alt hendede, ut sequitur.
Den 12. Julij, sende heg min Lutenandt (9) med nogle af filcket til Land ved Munckenes effter Vand at hente, oc huad der fants at forfare, efftersi det fiuntes en beleilig Plads for finding, Vand at bekomme, Om Afftenen kom de tilbage igien med Vand, oc berette, at der vaare vel Hauffner, men ingen Ancker grund, icke heller vaar der sickert for Iisz at ligge, huorfor wi da aff tuende onde Vilfaar beste maatte Uduelge, thi wi ingensteds udi den ganske Canal kunde see aaben Vand, oc en halff Mil fra Munckenes, lod Jeg kaste Lod, oc fick Grund på 150 fauffne (10). Samme dag skød ieg toe eller tre fugle met en Bøsse, ov omsider sprang samme Bøsse i støcker, oc tog all Randen for aff min Hat.
Den13. julij, imod Afftenen, der wi nu vaar udi største Nød oc Fare, ocoss vaar da Wraad Importeret, effterdi wi met Loffuering icke lenger komme kunde, Oc Iisen trengte hart ind till oss paa alle sider, Da udi saadan Perickel, Ansaae alle Officererne for Raadeligt, at tage alle Seiglene ind, oc giøre Lamprenen
Side 13
fast ved Skibet Enhiørningen, huilcket ocsaa skeede, Oc befalede saa alting udi Guds Haand, oc udi fortrøstning til Guds Naadige hielp dreffuen saa bort oc Igen udi Iisen, des Leilighed om Iisens Anfald oc Skibenes trengsel udi Iiset, kort hoss denne Tractat føyet, Uduiser.
Nu den stund wi met stor Liffs fare faa dreffue frem og tilbage udi Iisen, da støtte Iisen et stort Knæ til den ene side paa Skibet, som sad under Penen aff Gallionen, oc vaar met sex store Jernboldte tillslaget, huorforre Jeg haffde alle mine Thimmermend til verck, at sætte samme Knæ til rette igen, Men det vaar dennem for mectig, saa de intet paa den Sted dermet formaatte, saa lod ieg da sueye oc vende Skibet om, saa at den side som Knæet sad kraaget til, komimod Iisen at driffue, oc lod saa met Roret gierre oc vende til Iisen, at Knæet i nogen maade komme til rette igen,huilcket oc skeede, saa vel som 20. Thimmermend haffde verit offuer det at flye oc igen forferdige, Oc siden dreffue Thimmermendene Boltene ind bedre, som vaare bleffne kraagede.
Den 15. Julij, om Morgenen udi Dagningen komme wi aff Iisen igen, oc seiglede saa hen under det Nørre Land udi Canalen (11), huor wi da aff oc til Loffuerede, under den Loffvald (12), som vaar den Nørre side, som forbemelt. Oc oppaa Dagen føyede Vinden oss noget til vilge, da seiglede wi Nordueft paa met smaa Seigle, imellem Iisen oc Landet, oc langs Landet på atskillige Steder, fiuntes vel at være gode Haffner, Men på den tid vaare de alle fulde met Iisz, Oc efterdi Iisen dreff meget sterck omkring oss på alle sider,torde ieg ey skicke min Baad fra Borde, om nogensteds fands nogen bequemmelig Haffn at forsøge. Imod Afftenen komme wi til nogle smaa Åelande, som streckede sig mere Vesterlig ud fra det faste Land (13),
side 14
der møtte oss igen megen Iisz oc hulde wi uden for forne: Øelande den heele Nat, Ocsaa fremdelis til den 17. julij, dog wi intet oss til forbedring kunde Effectuere. Omsider Ansaa wi for gaat at løbe udi en Haffn som wi da funde.
Den 17. Julij, lod ieg Jagten løbe for, at forsøge huor der var Setterie (14), oc fulde saa siden efter met Skibet, da funde wi en god Haffn, huor wi udi Guds Naffn kastede Ancker. Om anden Dagen sende ieg Folck ud, oc lod Allesteds flitteligen Leede, om der nogensteds paa Landet fandtes Folck, eller visse tegn at der haffde værit Folck, Imod Middag komme de igien, oc haffde ingen Folck fornummit, Men ellers funde de mange Platzer, huor Folck haffde været, dog icke Nyligen.
Den 18. Julij, som wi Laae bag en Holm i Skiul met Skibet oc Jagten, formerckte wi at der vaare Folck paa den Søndre side aff Haffnen, huorfor ieg strax bemandede min Baad, oc for selff Personlig met der hen, der Landsens Folck som der da vaare, fornumme, at ieg kom til Landet til dennem, bleffue de staaendes, oc haffde lagt deres Gevehre, met huis andet Redskab de haffde, bag nogle Steen. Oc der ieg nu kom til dennem, da huad Reverntz ieg dennem beuiste, den samme beuiste de mig igeb udi lige maade, Men de hulde sig flitteligen imellem mig oc den Plads, som deris Gevehr laae, huor ieg oc gaff vel Act paa, oc mig derhen forføyede, oc tog deres Gevehr oc Doent (16) op i min Haand, oc det besaae, da lode de sig straks mercke, at de heller ville miste alle deris Klæder, oc være Nøgne, førend de vilde miste deris Gevehr oc Redskab, oc peegte på Munden, giffuendis dermed tilkiende, At de met samme Gevehr oc Redskab skulde søge deris føde, oc der ieg samme deris
Side 15
Gevehr oc Doent igen nedlagde, sloge de hænderne tilsammen, oc saae op til Himmelen, oc teede sig meget lystige oc glade, Der effter foræret Jeg dennem, Kniffue oc allehaande Jernfang, oc iblant andet gaff ieg en aff dennem Speigel, men han viste intet huad det var, hvorfor ieg tog det fra hannem, oc holt det for hans Ansict, at hand kunde see sig selff. Der det skeede, greb hand Speilet hasteligen fra mig, oc stack det udi sin Barm, Der effter forærede de mig i lige maade igen, aff huis de haffde, som vaare Atskillige slags fugle oc Seller flesk, Oc vaar der en aff mine Folck, som under sit Ansict var meget brunactig, oc haffue sort haar, den tog de Allesammen udi Fauffn, Meenendes visseligen, At hand vaar en aff deres Landmend oc Nation, huorledes disse Folck vare skickede, oc huad deres Gevehr oc Redskab var, der aff findes Fatzon udi denn hoszfølgende Thaffle (15).
Samme Dag at Afften gick Jeg igien til Seigeks, oc den 19. Julij kom ieg igen for Iisen, oc holt sa en tidlang aff oc til, Men ieg haffde dog ingen forhaabning paa den tid at komme igiennem Iisen, Huorforre ieg begaff mig igien til den Haffn, som ieg haffde talet med Folcket, i den Act oc Meening, at komme videre met dennem udi Kundskab, Men det vaar alt forgieffuis, thi ieg bleff det stille liggendes indtil den 22. Julij, Men det komme dog ingen Folck til mig, uanseet at ieg tilforn dennem met Adskillige foræringer haffde begaffuit, icke heller komme de igen at hente deris Fisker Redskab, saa lenge som ieg der bleff liggendes. Huor er at Concludere, at de (uden tuiffl) haffue Ossrighed offuer sig, som dennem maa haffue forbudet at komme til oss igen, den stund jeg nu laa der udi haffnen, oc meente at Iisen des imellem skulle driffue bort, Log ieg
side 16
mit Folck hente Vand, oc lod dennem toe deres Klæder, oc sende en part aff dennem op i Landet, at skiude Rinszdiur, som paa den sted fandtes mangfoldige.
De 22. Julij, imod Afften, der ieg fornam, at ingen aff Landsens Folck vilde komme til mig, giorde ieg ferdig at seigle der fra, oc lod ieg sammesteds opsette Kong: Majest: Vaaben oc Naffn Christianus Quartus, oc kaldede forne: Haffn Rin Sund (17), fordi wi skiøde der sammesteds nogle Rinszdiur, Oc allesteds huor wi funde deris Fiske Redskab liggendes, derhoss lagde ieg Atskillige slags aff vores Vahre, Kniffue oc allehaande Jernfang, oc der effter ginge wi til Seigls, samme Haffn er en meget god Haffn, thi mand kand der ligge trygt for all den Vind der blæsse kand.
Den 23. Julij om Morgenen tilig, der Dagen bleff klar, befunde wi oss at være paa sider met Itz gandske omringet, saa wi icke paa nogen Boug heller side kunde Afflegge. Huorfore wi giorde Lamprenen fast met Enhiørningen baade for oc acter, oc skøde Stengerne neder, thi der begyndtes en stor Storm, oc dreff saa henm huor Vinden oc Iisen off wille henføre, Oc kunde samme tid ingensteds see oben Vand, oc næst følgende Nat trengde Iisen ind paa oss saa hart, oc synderlig udi Lee sade wi saa fast udi Iisen, at wi icke kunde vige til nogen side, saa at Iisen søndertryckte fire Anckere i støcker, paa Jagten Lamprenens Boug, oc Iisen flød sig under Køllen på Lamprenen, at mand vel kunde legge sin Haand langs at Køllen, fra den ene Staffn til den anden, som Kortet udviser.
Den 24. Julij, bleffue wi saa fast sidendes udi Iisen, at Skibene kunde ingensteds driffue frem eller tilbage, fordi Iisen laae fast imellem Landet oc oss, oc den Iisz som kom aff Søen trendge meget
side 17
hart ind på oss, thi det vaar en stor Stprm, som blæsszde aff Sydost, huilcken Vind stod tuert ind paa Landet sammesteds.
Den 25. kulij, vare wi i lige maade hart trengt aff Iisen oc kunde icke heller nogensteds see oben Vand, oc haffde ieg samme tid noget nær mist toe Mand udi Iisen, som skulle hente en dreg igien,som vaar kast paa it stort støcke Issz, at wi i saa nogenlunder kunde tørne Skibet, at det icke skulde haffue for meget stor fart, thi der gick en meget haard Strøm. Samme Dag brødes vores Roerlade paa Skibet Enhiørningen udi støcker. Item samme næstfølgendes Nat tog Iisen oc Strømmen oss ind imellem det faste Land, oc nogle Holme, saa at dersom der haffde værit thi Styremend som haffde Aarligen seigler paa samme Farvand, da kunde de icke bedre Leedsaget Skibet igiennem forne: Holm, end det aff Iisen oc Strømmen uskad bleff ført oc dreffuit.
Den 26. Julij, Befunde wi oss at være gandske beklemt aff Iisz paa alle sider, saa wi ingen steds kunde komme til at stoppe met it Ancher, icke heller kunde wi faa noget Thoug udi Land, Men Skibet bleff den gandske Dag stille liggendes, oc dreff huercken ind eller ud, saa wi paa samme tid vare udi allerstørste Nød oc Fare, oc viste nu ingen flere gode Taad at bruge, Men befalede all Sagen i Guds Hannd, oc bade hannem inderlig om hielp oc bistand, oc samme dag gaffue wi huer effter sin Effne noget til de fattige.
Den 27 Julij. Dreffue wi mellem nogle Holme, oc huad wi med en tid dreff ind, det dreffue wi ud tilbage igien med en anden tid, Oc dreff da omkring oss saa mangfoldigt Iiss, at det vaar icke mueligt at mand nogensteds kunde omme til Lands, om mand end der med kunde vundet den gandsje Verden.
side 18
Den 28 Julij, Komme wi mwt sto møye oc arbeide ind udi en liden bugt imellem tuende Holmer, huor wi strax lode gaa trei Ancker i grunde, oc førde tuende Kabeltouff i Land, oc fortede oss met legsteWand saa nær grunden, at wi da neppelig haffde Vand under Køllen, Men der Floden kom igien, da bleffue wi saa hart aff Isen Tribulerit oc tuindge, at vi haffde meget Arbeid under Landet, end wi haffde på Rommet iblandt Iisen. Oc stod der it stort støcke Iisz på 22. Fauffne dyb, huilcket brast mit i toe, Det Iisz giorde sådan stor Søe oc Roling, at Jagten Lamprenen, som laa ved siden paa Enhiørningen fast giort, haffde nær slingret udi grunden, dersom wi icke saa snart haffde lagt den fra Enhiørningen, oc slingrese et Ancker i sønder på Skibet Enhiørningens side, førend Taugled bleff hugget, som hun vaar giort fast med.
Den 29. Julij, haffde wi nock met Iisen at bestille, som paa alle sider trengde ind på oss, som wi laa udi liden bugt imellom nogle Holmer.
Den 30. Julij, haffde wi i lige maade stor Trengsel aff Iisen, oc megen mødsommelig Arbeid, at wi kunde holde Iisen fra Skibene, som før er meldt.
Den 31. Julij, Komme wi met høyeste Vand ind offuer nogle Klipper, som met laudeste Vand stode vel fire Fauffne tørre offuer Vandet, oc komme saa ind udi en liden bugt, huor wi kunde ligge sicker for Iisen, noget bedre end tilforne, Thi Folcket var saa gandske udtrællet, at de icke nu lenger den store Arbejd kunde udstaa, at sette den mangfoldige Iisz fra Skibet, disligst den meget Firen oc Holen, som der faldt at giøre.