Alteidet
Alteidet Handelssted
Når vi på vores rejse nordover nærmer os Finmarkgrænsen, ligger Alteidet som den sidste station på vejen. Stedet ligger smukt ved bunden af Lille Altenfjord i Kvenagen, med herlig udsigt over fjorden og de spidse, takkede Kvenanstinder. Ejendommen Alteidet søndre strækker sig over en mil langs stranden, fra Storengnæset til Finmarkgrænsen, og overalt op til højeste fjeld. Her er en stor dyrket ager jord, frodig og fin birkeskov og gode moser, så der har været gode muligheder for jordbrug. Men som handelssted er det betinget af havnen og trafikken over land til Alta og det øvrige Finmark.
Alteidet
Omkring 1700 tilhørte gården proprietærgodset, den var på 1 våg og blev beboet af den gamle klokkeren Mathias Pedersen. Omkring 1710 sad Svend og senere Niels Erichsen på gården. Denne Niels Erichsen har vistnok været en velstående mand, da han var gift med en datter af Skjervøykongen eller af dennes enke. Først i 1725 støder vi på en mand som drev handel. Han hed Henrich Jensen, havde for nylig giftet sig og boede hos Niels. Det var kun "noget lidet småkram" han havde at sælge – altså en lille bondehandel.
Den første egentlige handelsmand var Jørgen Gamst, som omkring 1730 forpagtede den halve gård, mens Henrich Jensen havde resten. Gamst overtog hele gården omkring 1740, og drev med den en tid bondehandel på stedet, men omkring 1750 flyttede han til Valen. Samtidig blev størstedelen af gården overtaget af Anders Rasch, som hidtil havde drevet jektebrug og bondehandel på Rotsund. På Alteidet fortsatte han med handel og havde en bygdejekte, tidligere drev han også savværk inde i Kvenagen. Dette savværk havde han bygget efter kongelig tilladelse af 10 juni 1743, og efter en opgave i 1759 havde han på et års tid opskåret 1100 planker. Tømmeret kom fra almen skoven inde i fjorden. Men da driften var ulønsom, blev savværket nedlagt 1750. Anders Rasch drev Alteidet indtil 1760 årene. Efter hans død sad enken på gården til efter 1780, mens handelen allerede omkring 1770 gik over til Johan Petter Gamst. Han var vel søn af Jørgen Gamst og boede hele tiden på Valen, men drev Alteidet som handelssted. Her fik han gæstgiverbevilling 26. juni 1784 og beholdt stedet til herimod 1810, hvor hans enke overtog bevillingen.
Efter Anders Raschs enke boede klokkeren Jørgen Christian Stabrun på Alteidet, foruden et par andre familier. Stabrun var vel søn af skipperen på Hamnnes. Efter Johan P. Gamst overtog sønnen Morten Gamst stedet, og fik gæstgiverbevilling den 24. marts 1810. Gæstgiverafgiften på den tid viser at Alteidet må have været en godt handelssted, og Morten Gamst bosatte sig også der. I slutningen af 1840-årene var han død, og enken sad en tid med stedet.
Alteidet blev da af enken solgt til en Pihlfeldt, som igen 3. september 1849 solgte det til Peder Borch Giæver. Enken Gamst havde pension på gården og boede i et lille aftægtshus som senere blev udbygget og stadig hedder Gamststuen. P. B. Giæver var søn af handelsmand Samuel Bugge Giæver på Maursund, og var selv gift med Christianne Wilhelmine Rasch, datter af Henrik Klæboe Rasch på Skjervøy. Hendes bror Niels Rasch var igen gift med en søster af P. B. Giæver, Alteidet.
P. B. Giæver var en ordknap mand med en religiøs indstilling, godhjertet og vennesæl. Hans handelsbrev er fra 1855, og til stedet var knyttet gæstgiverpligt og brændevinssalg. Men han frasagde sig brændevinssalget, da han fandt det uforenelig med sin samvittighed, og gæstgiverpligten fik han ud af sit handelsbrev nogle år før han døde i 1889. Begge hans sønner arbejdede i forretningen og havde "kost og logi" uden fast løn. P. B. Giæver var ordfører i en årrække og havde eller mange kommunale hverv. Hans hustru skildres som "en ædel sjæl".
Den ældste søn Samuel Giæver var gift med Hedvig Dahl, hvis far var klokker i Baklandets menighed. Han døde før faderen i 1887, og broderen Henrik Mathias Giæver købte året efter forretningen af faderen og drev stedet til sin død. Det var da blevet til en alsidig virksomhed med opkøb og eksport af fisk og tran, assorteret butikshandel, udrustning af flere sildenotbåde osv. Han var, siges det, en mand af den gamle skole, tålte ingen slendrian, men overvågede selv orden i arbejdet og satte fart på folk der hvor han kom. Hans egen arbejdskraft var enestående, og hans arbejdstid var gerne 16, optil 20 timer daglig. Ved siden af sin store forretning deltog han i en række kommunale gøremål, var ordfører i 21 år, formand i fattigvæsenet i 27 år, medlem af amtsudvalget, amtsrevisor, amtets repræsentant ved kongekroningen 1907, og fylkesvalgt direktør i T.F.D.S. Det er klar et en sådan aktivitet kræver sin mand, og i de senere år svigtede hans helbred. Han døde i 1921, til stor sorg for hele bygden.
Han var gift med Mentzine Schøning, datter af stiftsprovst Arnt Johan Schøning, Tromsø. Hun fortsatte driften af stedet til hun i 1925 blev gift med Gjert Kristian Dahl Rasch, søn af handelsmand Ole Meldal Angell Rasch, Skorpen. Det er nu Gjert Rasch som driver stedet og tegner firmanavnet P. B. Giæver.
Som de fleste "levende" handelssteder har Alteidet posthus, telegraf, og dampskibsanløb. Men stedet har desuden fået et særligt præg ved sin beliggenhed på landstykket. Foruden al den trafik som fulgte med handelsstedet, var her tingsted og senere mødested for herredsstyret, foruden en udstrakt gæstfrihed med åbent hus og veldækket bord for de farende folk. Fra handelsstedet første fra gammel tid af en ride og postvej, over sletten til Sopnes i Talvik. Vejen blev ombygget til kørevej i 1852, og skal være den ældste vej i fylket, nu er den tilknyttet rigsvejen i begge ender.
I gamle dage gik amtmand og bispekyssen ligesom posten i Tromsø-Vadsø denne vej. Gamle Gerhard på Hungeren ved Tromsø var i sin ungdom høvedsmand for skydsbåden, han har fortalt hvordan de sejlede og roede med fembøring, og for at undgå Loppahavet tog de vejen inden om Alteidet. Her red følget over land til Sopnes, og tog siden med båd videre nordover. Tilbage gik det samme vej, og værtskabet på handelsstedet stod dag og nat rede til at tage imod. Her stoppede også kongefamilien med Nansen og det øvrige følge under Nordlandsrejsen 1907. De overnattede som H. Giævers gæster, gik over land hvor de beså lappelejren, og fortsatte rejsen med kongeskibet fra Sopnes.
Hovedbygningen på Alteidet skal være op imod 200 år gammel, og er bygget af svært tømmer. Den er lavloftet med bjælketag, og væggene skråner noget ud for oven. Bygningerne ligger smukt placeret rund om en stenbelagt gårdsplads, de fleste huse havde gavlen i samme retning. Henrik Giæver opførte i 90-årene en ny fløj til hovedbygningen, byggede et stor pakhus til varer og et kul lager. Her fandtes en lang række bygninger som indeholdt alt hvad der kunne opfindes.
Her ved fylkesgrænsen mellem Troms og Finmarken slutter denne sejltur for denne gang. Hvis du har lyst til at fortsætte sejladsen mod nord og besøge Finmarkens handelsteder, så er denne beskrevet i næste bind
Finmarken handelssteder.