Dagbøgerne
Som der ser ud i dag er der ingen af de to dagbøger fra rejsen i 1599 er bevaret i sin oprindelige form. Nærmest kommer imidlertid Sivert Grubbe´s rejsebeskrivelse. Hans skildring er forfattet på latin og bevaret i et samtidigt håndskrift forsynes med Grubbes egne rettelser og tilføjelser. Denne håndskrift findes på Det kongelige Biliotek i København. Med denne som grundlag lavde Holger Fr. Rørdam en oversættelse i 1873 og der er denne oversættelse der ligger til grund for denne her anførte.
Dagbogen fra Jonas Carisius foreligger i en række afskrifter fra både 1600 og 1700 tallet. Disse befinder sig både i Norge og i Danmark. Flere af afskrifterne er illustreret med tegninger.
Begge dagbøger bærer præg af at de er skrevet efter rejsen, sandsynligvis baseret på notater taget undervejs på rejsen. Dett kommer til udtryk både ved fejl i positionsangivelserne og ved at begge forfattere til tider løber sur i geografien. Evt. misforståelser kan også været opstået ved afskriften. Især er der i Grubbes dagbog ses at afskriveren ikke har kunnet læse enkelt ord eller har læst dem forkert. Dette er først og fremmest skrivemåden af stednavne.
Sproget i vor oversættelse/afskrift af begge dagbøger er forsøgt hold i et moderne sprog med respekt for de gamle talemåder og stednavne. Mange ord fra navigationsterminologien og maritime ord fra den tid hat ikke kunne oversættes, da det ikke længere er i brug. Vi har forsøgt at illustrerer dagbøgerne med både gamle og moderne billeder - gamle og nye kort, så der også er en visionær oplevelse ved at læse disse sider.
Isæt stednavnene har isærlig grad voldt hovedbrud. Forfatterne har set kysten med datidens søfarendes øjne. Byerne hed noget andet land kendemærkerne var den andre end i dag. Desuden er det først og fremmest ord som bliver forvansket gennem afskriften, fordi afskriveren/oversætteren har været ukendt med geografien. Alligevel skulle der ikke være de store vanskelighed med at følge de to beretninger langs Norges kyst, selv om man her og der kan studse lidt over positions bestemmelserne og landemærker, noget rejsedeltagerne i 1599 sikkert også til tider har gjort.
Berentz map 1599
Christian den fjerdes reisetur til Norge og Vardøhus i Finmarken.
Året 1599 den 17, april mellem klokken syv og otte, gav kongen ordre om at de som var tilsagt at være med på Hans Nådes skib, Victor havde at indfinde sig. Så snart alle var ombord, lagde vi ud fra Holmen i København, men da vejret var imod, blev skibet taget ind til Vartov. Der fik vi senere syd sydøst og sejlede den dag til under Hven. Vinden var aftagende, derfor ankrede vi op før den helt var stilnet af og blev liggende der til næste dag som var
Den 18. april. Tidligt om morgenen, klokken seks, blæste en lille sydøst. Med den satte vi kurs på Kornborg hvor vi lagde til. Der var imidlertid så tæt tåge at vi nær havde påsejlet et fremmed skib. Vi undgik med nød og næppe, for alle sejlene var oppe. I al hast måtte vi kaste anker for at vi ikke skulle påsejle ret på den.
Straks blev ni kanoner og alle musketter affyret med løst krudt. Derefter sejlede Hans Majestæt til slottet med en esping (mindre båd). Klokken tov kom han tilbage og vi satte straks sejl. Da det var gjort, blev der givet stor salut fra skibet og slottet til vi var sejlet forbi.
Det blæste sydøst i fulde sejl. Mod midnat ændrede vinden sig til en østlig og hen under morgenen til nordøst. Da klokken nærmer sig otte, var vi omkring Marstrand og Blåkullen.
Den 19 April klokken ni lod Hans Majestæt afholde prædiken. Det var magister Anders som forrettede og den tekst han talte over var Salme 107. Det var en meget andægtig prædiken. I særdeleshed blev det forklaret hvordan en søhandel skal drives. Man må ikke begynde med dristighed og overdådig forsæt. Sådant føre kun til ulykke. Måles må være Gud til ære og uden at skade sin næste. Endelig blev det forklaret hvordan man skal forholde sig i nød og fare ved at påkalde Guds eller Davids råd.
Denne dag var vinden mest nordøst, men lidt svag. Vi sejlede mod Norge og passerede Marstrand på cirka halvanden mil. Rundt omkring lå mange små skuder for anker. De fiskede på 24 til 30 favne og den dag var fiskeriet rigtig godt.
I disse to dage fordrev Hans Majestæt tiden med musik og herremændene med dobbel (spil).
Hans Majestæt lod alt folket sammenkalde og formanede, om at de skulle forholde sig trofast og oprigtig i alle tilfælde af ulykke og trængsel. Efter middag, klokken fire, stilnede vinden af. Det blev også så klart at vi samtidig kunne se både Norges Land og Skagen kirke, fem mil til begge lande. Mod natten fik vi en god nordøst. Med den tilbagelagde vi en god strækning, så vi tidligt om morgenen, som var den 20. april, kom under Tromøy. Herfra og med samme vind kom vi ind til Flekkerøy, hvor vi fandt flåden, Hans Majestæts syv skibe. Vi påsejlede næsten galionen til Raphael, fordi vi ankrede for tæt på og de kunne ikke give mere fribord til Josaphat som lå bag dem.
Der blev skudt meget "skutt" meget på skibene. Vi tog fersk vand ind som løb fra fjeldene.
Fra Helsingør til denne havn er der 44 mil. Det er en temmelig stor havn som der kan ligge nogle hundrede skibe i.
Flåden bestod af
-
Josaphat.
-
Gideon
-
St. Michel
-
Raphael.
-
Victor.
-
Hvide Due.
-
Papegøjen.
8.Raabukken.
Chr 4 15 99
Han Majestæt lod sig sætte i lad til nogle fiskebåde hvor han fik østers.
Den 21 April blev vi liggende i havnen på grund at stille vejr. Senere kom der en sydvest, men med den kunne vi ikke komme ud, så vi blev liggende.
De 22. april som var søndag. Her udnævnende Hans Majestæt sig selv til øverste generalkaptajn over skibene. Han gav straks befaling om at herefter måtte ingen på rejsen kalde ham for andet end generalkaptajn. Samtidig blev Victor admiralskib.
Efter middag løb vi med vest nordvest ud af havnen på sydsiden. Da vi var ude på havet, drejede vinden mos vest, og det blæste op til storm. Vores kurs var sat til vest nordvest. Hen til natte måtte vi krydse. Hen i mod kl. to drejede vinden imidlertid til sydvest og det havde vi bedre hjælp af. Om morgenen var vi derfor næste i Mandal
Gideon var kommet fra flåden i løbet af natten. Derfor førte vi så godt som næsten ingen sejl indtil
Den 23. april foar at Gideon skulle indhente os igen, men vi så den ikke den dag.
Den 24. april, lige før daggry, rejste sig et stærkt sydligt vejr, vi satte sejl, og klokken ni om formiddagen kom vi forbi Lindesnæs som ligge 13 mil fra Mandal. Derefter nåede vi straks Jæren. Det er et fladt stykke land som hovmesteren har i forlening. Mellem Jæren og Lindesnæs ligger Edersfjord.
Da klokken kunne være rundt tre om eftermiddagen. løb vi forbi havnen hvor man sejler op til Bergen. Her er mange høje fjelde, i særdeleshed et som kaldes Boknfjellet. Fjeldene strækker sig ind i fjorden som føre op til Bergen
Mod aften fik vi igen Gideon i sigte. Hun var vel en mil foran os. Gud være lovet. Denne nat havde vi god vind/fremdrift. Alligevel førte vi kun blinden (styresejl). Victor var nemlig så velsejlende, at hvis vi brugte flere sejl, kunne ingen af de andre følge os før de fik lastet om.
Dn 26. april kunne vi ikke se land før langt ud på dagen. Da fik vi øje på nogle høje klipper som næsten havde medført forlis. Vi kom dem nær, for styrmanden kendte dem ikke. Senere gik vi til havs, seks eller syv mil fra en vig som skyder sig op mod Trondheim. Vi satte kursen mod nordvest, og samme da sejlede vi forbi Trondheim.
Den 27. april rejste der sig en hidsig storm fra nordvest. Den stod på i tre dage og nætter, med regn hele tiden. Mange var ikke ved godt mod. Gud være lovet som har forhindret en ulykke.
Den modvind fra nordost vi havde i disse tre dage, fortsatte helt til den 3. maj. Vi måtte krydse så langt ud til havs, at vi ikke så land i otte dage.
Viden om nordområderne var meget lille og omgærdet af megen mystik kort fra ca 1590