Sortland Handelssted
En rejse gennem Vesterålen en solskins sommerdag er noget af det smukkeste man kan opleve. Her skifter det blide og det vilde i rig modsætning og inderlig samklang. Når vi fra Stokkmarknes stævner nordover og gennem den 30 kilometer lange Sortlandssundet, har vi på styrbord Hinnøya med gode bygder, lange fjorde og høje fjeldmassiver. Til bagbord ligger Langøya med sine åbne, solrige strande, hvor gård efter gård lyser op i landskabet – en ubrudt række helt frem til Sortland, som ligger ved det den smalleste del af sundet.
På stedet finder vi et gammelt kirkested, jekteleje og handelssted. Selve gården var i gammel til skyldsat til 1½ våg, og tilhørte Hassels præbendegods. På 1600 tallet blev udlånt til forskellige danske herre og til slut solgt. Gennem mange hænder kom den til sidst til fogden Herman Randulfs eje., og ved auktionen efter ham til Dishington slægten.
Allerede den ældst kendte op Sortland drev jektebrug. Han hed Michel Baltsarsøn og nævnes så tidlig som 1610. I 1614 ejede han to jekter, og i 1645 boede otte voksne personer i hans hus. Sortland blev da lejet for livstid af Søren Mørch, måske en bror til fogden Lauritz Mørch i Salten. Han drev nu bonde handel og skipperbrug på stedet i 1660 årene. I 1665 var gården gået over til den agtede Christopher Olsøn, som drev jektebrug og anden borgerlig næring. Han var gift med Sophie Mogensdatter Tillemand (Teleman), datter af hr. Mogens Tillemand til Hassel. Hendes mor var datter af den kendte provst Bodin. Christopher Olsøn døde i 1695, og enken sad endnu i 1701 med gården og en jekt til Bergens fart. Til hjælp havde hun sønnen og 5 drenge.
Hun levede helt til 1720, men overlod i 1703 gården og jektebruget til sønnen Christen Christophersen, som samme år blev gift med Kjersten Pedersdatter. En tingsvidne fra disse år viser at almuen havde grund til at klage over Jektebruget på Sortland. Dette blev nu snart anderledes, da Christen omkom på søen i 1707.
Sortland gård med jektebruget blev da overtaget af Anders Abrahamsen Lockert fra Ramberg i Bø, hvor hans far var skipper. Lockert flyttede til Sortland omkring 1709 og drev efter tidens målestok et stort brug. Han skal have været myndig herre, men også voldsom og ubehersket i sin optræden. Gården fødte på hans tid 13 køer og to heste, foruden får, og jekta på 24 cl. Som ansås for "tilstrækkelig for bygdefarslavet". Lockert var en tid lensmand i Sortland. Han var første gang gift med Anne Pedersdatter Kiergaard, søster af sorenskriver i Senjen (se Gibostad), senere ægtede han Inger Andersdatter Mibes fra Bergen. Lockert døde i 1749, og gården med skipperbruget tilfaldt enken.
Hun blev året efter gift med Svend Gregersen Colleng, antagelig bror af klokkeren i Sortland. Han overtog nu jektebruget og drev det i nogle år, men lå da i stadig diskussion med den myndige og pågående Tharald Andreas Giæver på Alsvåg, som ville tilrane sig den bygdefarsret som fra arilds tid tilhørte Sortland. Det endte med at Svend Gregersen overlod bygdefarsretten og gården til Giæver, og selv slog sig ned som skipper på Sund i Lofoten.
Giæver mageskiftede så Sortland skipperleje mod Breistrand i Øknes med proprietær Jørgen Ernst Dishington. Denne rige godsejer var fra Nysted på Lolland. Slægten skal oprindelig være kommet til Bergen fra Skotland. Jørgen Dishington kom omkring 1730 som fuldmægtig til fogden Rosenvinge i Bø i Vesterålen. Han forpagtede stedet og var en tid konstitueret foged. Først boede han længere tid på Breistrand, men flyttede efter mageskiftet i 1753 til Sortland kort før sin død i 1755. Han var i 1739 blevet gift med Riborg Hveding, fogden Rosenvinges enke. Det var via dette ægteskab at han blev ejer af de store landejendomme, som hun havde arvet efter fogden. Dishington blev den største godsejer i Vesterålen men gårde i en lang række sogne til en samlet skyld på vel 89 våger. Nogle af disse landejendomme købte han efterhånden, det var gårde som havde tilhørt Rømer slægten og Rosenkrantzene.
Jørgen Dishington døde på Breistrand og efterlod sig et bo på nær 3.500 rdl. Der fandtes bl.a. et jektebrug og en slagbåd til en samlet værdi på 127 rdl. De fleste ejendomme blev ved auktion solgt i 1758 til Niels Rafn på Røkenes.
Enken Riborg Hveding havde overtaget Sortland efter sin mand og 1766 overlod hun datteren Karen og sønnen Job Dishington hver sin halvdel af gården. Hidtil havde de siddet som lejere på Sortland, men i 1769 fik Riborg Hveding kongelig skøde på gården, som siden har været i privat eje.
Job Dishington overtog jektebruget og drev som bygdeskipper og bondehandler. Han var gift med Hanna Petronella Bärentz, datter af den tyskfødte guldsmed Diederich Bärentz på Bitterstad. Hendes mor var Bergithe Giæver, søster af Giæverne på Melbu og Vebbestad i Kvefjord. Da han døde i 1787, fik enken og svogeren Ellingsen lov at indrette et skriftehus med familiegravsted i kælderen ved Sortland kirke.
Job Dishingtons søster Karen Schøller Rosenvinge blev i 1766 gift med Jonas Christensen Falch, som på mødrene side tilhørte den kendte embedes og handelsmand slægt fra Helgeland. Han fik gæstgiverbevilling 8. marts 1777 og gæstgiverbevilling 8. marts 1777 og benyttede halvdelen af Sortland, mens svogeren Job samtidig drev jektebrug på den anden halvdel. Han døde i 1781 og efterlod et bo på vel 1600 rdl. Et par år efter Falchs død blev Karen gift med Abel Ellingsen af Benkestok slægte, bror til Andreas Ellingsen i Skrova. Han fik 3 juni 1784 bevilling som gæstgiver og året efter også ret til tobakssalg. Samtidig var han jektejer og bygdeskipper. Under krigs årene blev en af hans jekter kapret af englænderne, og dette var selvsagt et føleligt tab, som han var mand for at bære. Fra tid til anden købte han flere ejendomme af kongen og kirkegods.
Samtidig blev den anden halvdel af Sortland brugt af Isach Johnsen, søn af skipper og gæstgiver John Olsen fra en gammel slægt på Misvær i Salten. Isach blev i 1798 gift med Job Dishingtons datter Bergithe Catharina, med hvem han fik et stort gods. Han fik 6. december 1800 gæstgiveri på sin halvdel af gården og drev samtidig jektebrug. Han synes at have vanskeligheder under krigen og stod bl.a. i gæld til Lorentz Sverdrup på Sund. Efter hans død i 1817 flyttede enken til sin gård Sandstrand, hvor slægten fortsatte med at bo. Folketællingen 1801 viser at både Abel Ellingsen og Isach Johnsen sad med en stor husholdning på hver 25 personer i hver familie.
Handelen og jektebruget på Sortland blev fortsat af Ellingsen slægten. Abel Ellingsen døde i 1828, men havde da for længst overladt gæstgiveriet til sønnen, mens han selv fortsatte som jekteskipper. Sønnen Jens Ellingsen fik i 1814 skøde på halvdelen af Sortland af sin far, og den anden halvdel købte han i 1818 efter Isach Johnsen, så derfra blev Sortland drevet som et firma. Han fik gæstgiver bevilling 27. juni 1817 og drev handelen på stedet, mens faderen havde jektebruget. Jens Ellingsen var gift med sin kusine Karen Margrethe Mechelborg, datter af Christen Mechelborg på Møkkelbostad. Han var som sin far en anset mand i distriktet, men døde allerede før faren i 1826. Han efterlod sig en enke og 4 sønner.
Enken Karen blev omkring 1830 gift med sin kusine Abel (Christensen) Ellingsen fra Hustad i Lødingen, han var samtidig søster søn og fætter til hendes første mand. Abel Ellingsen fik gæstgiverbevilling på Sortland 17 marts 1735 og drev også skipperbrug på stedet. Senere flyttede han til Fiskefjord og døde der i 1881.
Sortland blev da – omkring 1840 – overtaget af Jens Ellingsens ældste søn Abel Carolius Ellingsen, som fortsatte handelen og jektebruget og fik påskønnelse for sit landbrug – Oscar II´s landbrugsmedalje. I hans tid blev gården Møllenbak afstået til præstegård for Sortland. Han opførte også sammen med sin bror Christoffer den nuværende hovedbygning på handelsstedet i 1857. Han var første gang gift med Johanne Birgitte Fæster fra Husjord i Langenes, anden gang med Elise Caroline Monrad Rosenvinge, hvis far var proprietær på Overeggen i Skogn, Trøndelag. Efter hans død i 1888 blev gården overtaget af sønnen Herman Sofus Fredrik Ellingsen, som en tid var handelsmand på Jennestad, men senere blev assistent i Norges Bank i Oslo. Han overlod i 1893 Sortland til sin fætter Georg Andreas Høegh Ellingsen, hvis far var handelsmand på Kvitnes. Georg Ellingsen drev for det første gården frem til et mønsterbrug med en besætning på 40 får og 6 heste - i 1923 var der også i en årrække kvægrøgterskole og svineavlerstation. Størst betydning har han alligevel haft som forretningsmand. I hans tid er Sortland vokset op til et af de ledende største steder i Vesterålen. Der blev byget dampskibskaj i 1895, og den blev senere udvidet. I 1916 gav Ellingsen fuld handelsfrihed på stedet, som i 1920 havde en befolkning på 560 personer og har fået de institutioner og organer som hører til i et bymæssigt miljø.
Georg Ellingsen havde selv en række kommunale hverv og ellers deltaget aktivt i udviklingen af Vesterålens forretningsliv, landbrug, dampskibsfart, bankvæsen etc. I 1918 udskilles firmaet A/S Georg A. Ellingsen & Co., og efter hans død i 1921 er Sortland gård med dampskibsekspedition og engroshandel overtaget af sønnen A. C. Ellingsen.
.
