Liland i Ofoten Handelssted

Liland i Ofoten Handelssted

Hvis vi fra Grøtøy følger kysten nordover, har vi Vestefjorden ude bagbord, og indover mod land Engeløy med sine underlige fjelde og den gamle lagmands residensen Steigen. Vi sejler langs Hamarøy, Knut Hamsuns hjemstavn, og i nord på den ligger handelsstedet Tranøy, hvor Hamsun var betjent i sine unge år. Så vi stikke kursen videre forbi Barøy, et gammel sted ved mundingen af Ofotfjorden, og siden gennem et lunt og trygt farvand ind til de smilende bygderne rundt om  Liland.

Liland er en af de gamle storgårde i Ofoten. I Aslak Bolts jordebog nævnes den blandt bispestolens ejendomme, men i 1660 sad to odelsbønder på gården. Nabogården Bjellgam er også en gammel storgård og odelsgård, begge disse steder ligger naturligt godt til og har en god havn for handel og jektebrug.

Det ser ud som om at bygdefarsretten fra først af var knyttet til Bjellgam. Denne gård tilhørte omkring 1700 Carl Ediessen, som udøvede jekteretten på stedet, med boede på Tjelle. Samtidig ejede han ½ våg i Nedre Liland. Carl Ediessen var Lensmand i Ofoten 1664 – 1690, men drev sikkert jektefart i sine yngre år. Han var barnløs, men fostersønnen Edis Tørrissen førte Bellgam jekt for ham i de senere år.

Samtidig var Liland kræmmersæde for en trondhjemsborger Oluf Hansen Nysted. Han ejede en fjerdepart af Liland (Øvre Liland), som han havde arvet efter sin svigerfar Christian Sehested. Den sidste var sandsynligvis også trondhjemsborger, og begge af dansk (sønderjysk) oprindelse. Oluf Hansen skulle have været en lærd mand, som endog i ledige stunder brugte tiden til digtning. Men kræmmerhandelen gik ikke så godt for ham, han gik fallit og døde før 1679.

Om jektebruget på Bjellgam er i korthed kun at fortælle, at Edis Tørrisens enke blev gift med Knud Ingebrigtsen Aas fra Salten. Han fortsatte jektebruget på Bjellgam, som han havde omkring 1740, men ejede samtidig Øvre Liland. Om denne gård andel var han til stadighed i strid med Oluf Nysteds arvinger. Hans ene søn fik landbruget på Øvre Liland, mens den anden søn Ole Knudsen Aas fik Bjellgam med jektefarten, som han havde fra omkring 1760. Før 1800 var han død, og enken Maren Hønichen sad på gården med et ubetydeligt jektebrug. Sønnen Knud Olsen Aas boede samtidig på Øvre Liland som jekteskipper. Han var gift med Christense Hønichen, måske en datter af gæstgiver Diderich Hønichen på Sandtorg. Den noget ældre Maren kan måske have været hans søster, og Knud Olsen var i så fald gift med sit søskenbarn, skønt den slags var sjældent på den tid. Da Knud Olsen døde i 1806, var han fallit, og den eneste datter som levede en tid efter ham, blev gift med Diderich Diderichsen Hønik, boende på Liland. En del af denne slægts ejendom på Liland blev i 1836 købt af Christen P. Christensen fra Sandtorg, som en tid drev handel på stedet. Hans søn ? Jacob Christensen var omkring 1840 den største gæstgiver på stedet og betalte 12 spd. I afgift og drev jektebrug med en jekte.

Vi går nu tilbage til kræmmersædet på Nedre Liland og følger dets skæbne efter Oluf Nysteds død. Det er sandsynligt at der i det hele taget ikke blev drevet kræmmerhandel på stedet i en længere tid, indtil stridighederne om ejerskabet af gården endte med at Hans Pedersen Har, som var gift med Oluf Nysteds datter, fik en del af Nedre Liland og dermed hånd over kræmmersædet. I 1701 nævnes ingen borger på Liland. I 1720 udtog Hans P. Har borgerskab i Bergen, og genoptog slægtens kræmmerhandel på stedet. Han var en formuende mand og ejede flere gårde i Ofoten. Man mener han tilhører dem gamle norske adelsslægt Har eller Haar som da boede i Trondenes.

Omkring 1740 sad hans to sønner Ole og Peder Hansen Harr på Liland og drev jektebrug, men ingen handel. Noget borgerskab har de øjensynligt ikke haft. Der var på dette tidspunkt en jekt på Liland og en på Bjellgam. Ole Hansen Harr var gift med Ingeborg Erichsdatter Dypfest, hvis bror (vist nok også faren) var trondhjemsborger på Djupfest i Lødingen. Efter mandens død ægtede hun Henrich Mejer fra Rombak. Han er muligvis søn af bergensborgeren af samme navn på Leikvik i Fuskevåg ca. 1700 – 1720. Heinrich Mejer arvede jektebruget efter sin forgænger i ægteskabet og for at kunne drive handel fik han i 1745 borgerskab i Bergen og tog atter det gamle kræmmersæde i brug. Også han var en meget formuende mand. Sønnen Henrich Henrichsen Mejer blev af sine medarvinger  - Ole Harrs børn – indløst med ca. 1600 rdl, en meget stor sum på de tider.

Denne ordning hænger sammen med at arvingen Henrich var for ung til at overtage bruget efter faderen. Det gik derfor over til Christen Hartvigsen Hveding, som var gift med Ole Harrs datter Mette Nysted Harr. Christen Hveding var blandt dem som søgte gæstgiveri i 1763, han fik gæstgiverbevilling 27. september 1775 og var dertil lensmand i Ofoten 1777 – 85.

Hans datter Anne Benedichte Hveding blev gift med Petter Dass Agersborg fra Rynes i Vefsn. Han fik gæstgiverbevilling på Liland 26. februar 1791 og drev handel og jektefart til sin død ca. 1823. Hans datter igen, Karen Margrethe Agersborg var først gift med John Klæboe fra Nesna, anden gang med Hans Olai Lind fra Leivset, som en tid havde været handelsmand på Nygård i Ofoten. Begge disse mænd var handelsmænd og jekteskippere på Liland. Efter at hendes mand var død i 1827, blev Karen tredje gang gift med Erik Andreas Schutte Blix Ellingsen fra Saltnes, som også var skipper og vistnok handelsmand.

Handelen og jektebruget blev ført videre af hendes søn Peter Dass Klæboe. Han havde igen en datter Emma Klæboe, som blev gift med skipper, senere gårdejer Rones Andreassen, som fremdeles ejede størsteparten af Liland – den smukkeste og mest velholdte gård i Ofoten.

Liland er et eksempel på hvordan en gård med stor jordvej kunne begynde som skippersæde, siden blive handelssted i større format, så igen tilbage til reduceret handel med jektebrug, og til slut under moderne forhold lægge hovedvægten tilbage til landbruget. De slægter vi har stiftet bekendtskab med på Liland har forgrenet sig langt udover Ofoten.

liland-flyfoto

Liland