51.
Siri Christphersdatter
Fra Senjen. Hendes bekendelse.
Hun lærte sit af Siri Persdatter fra Senjen på følgende måde. En dag kom nævnte Siri til hendes mens hun stod i sin far lade og tærskede korn. Hun bad om at få noget korn, med da hun ikke fik det sagde hun: "Du skal forgylle mig det." Da Siri Persdatter derefter blev bedt om at jage en ko væk fra ladedøren, sagde hun: "Far fanden i vold". Dermed sprang koen straks itu og døde. Med det samme kom Satan i en stor mands skikkelse, med sorte klæder og horn på hovedet. Han kaldte sig Jacob og hun måtte da love ham sin tjeneste. Siden, da hun kom her til Finnmarken, lærte hun Lille Mari også at trylle gennem et stykke fladbrød. Da kom Satan igen til dem i en stor, sort mands skikkelse som var lodden og havde klør. Med ham måtte de spille kort om at tjene ham og da de tabte, lovede han dem alt hvad de behøvede. Så fulgte han dem et stykke på vejen hjem.
Hendes idræt.
1. Otte dage før juleaften var hun i en ravne skikkelse sammen med forannævnte Kirsten Olsdatter og Henrik Persens Mette som var i en sæl skikkelse samt Mari som holdt sig i en måge skikkelse. Da forgav de Lars Olsens båd.
52.
Mari Thomasdatter
født i Bergen
Hun lærte først af Siri som foran nævnt, nemlig i et stykke brød. Da hun havde spist, begyndte jorden at dreje rundt for hende og med et samme kom Djævelen til dem med klør på hænder og fødder og bad hende om at tjene ham. De spilede kort med hinanden, med hun tabte og så måtte hun love ham sin tjeneste. Som Siri har bekendt, var hun også med til at forgive Lars Olsens båd. Ellers havde de ofte omgang med Fanden.
I amtmand
Christopher Ornings
Tid.
53.
1662
Doreth Larsdatter.
Fra Vadsø. Hendes bekendelser om sin lære.
Hun bekendte at hun havde lært trolddom af en kone i Nordlandene som gav hende en fløjte idet hun sagde: "Når du blæser i den kan du gøre hvad ondt du vil, både op folk og fæ." Efter den gamle kones råd og befaling forsværgede hun siden Gud den almægtigste. Kunsten prøvede hun på et af sine får i Vadsø. I Fandens navn spyttede hun i en suppe som hun gav fåret at drikke. Derefter døde det. Det samme gjorde hun med to af Lars Brassens køer som også døde nogen dage senere.
Hendes idræt
1. Da hun forgav Kars Brasses to drenge, blæste hun i Fandens navn i sin fløjte og bad ham fare i dem.
2. Maren Sigvoldsdatter, en finnekone ved navn Solveig og Ragnhild i Andersby var med hende og ville forgive skibet til Jens Ottesen da han sejlede hjemover. Men de kunne ikke få noget magt over skibet. Da var Doreth som en ørn, Maren som en svane og Ragnhild i en krage skikkelse. Da de ville udrette dette værk, sad de alle på en tønde.
54.
Maren Sigvoldsdatter
fra Vadsø. Hendes bekendelser.
Hun lærte af forannævnte Doreth og fik det ind gennem en drik mælk. Efter hendes befaling forsværgede hun derefter Gud, og Doreth lovede hende at hun skulle få rigdom nok. Efter en lille stund kom der en lille snespurv til dem i gammen som løb frem og tilbage på gulvet. Senere kom der en lille sort mand ind, som sagde at hun skulle tjene ham og forsværge gud, hvilket hun således også efterkom. Kunsten prøvede hun på et lam idet hun gav det et stykke brød som hun først spyttede på tre gange idet hun sagde: "Sprek i fandens navn." og det skete lidt senere.
Hendes idræt.
1. Hun var med på tøndebund for at forgive Ottesens skib sådan det foran er beskrevet. De kom alle tre på den fra Vadsø til under Domen. Der fløj de senere op, løste hver sine knuder og sagde: "Vind i Fandens navn." Så fløj de alle fire ud til skibet. Maren i en due skikkelse, Doreth i en ørns, Ragnhild i en svanes og Solveig i skikkelse som en krage. Doreth satte sig ved roret og ville vrikke det løs fra skiber, mens Maren og Ragnhild sad på overløbet og Solveig på det stor merset.
55.
Ragnhild Klemmetsdatter
Fra Ekkerøy. Hendes bekendelse.
Efter egen bekendelse var hun helt lille da hun lærte. Derfor kan hun egentlig ikke mindes hvem som lærte hende det. Ellers sagde hun at hendes Gud som hun på kalder, hedder Peder og var i en sort hunds skikkelse. Hun var sammen med de andre og ville forgive skibet, sådan foran er beskrevet. Dog var Doreth hovedmand for det værk fordi hun var vred på Lars Brass som havde sin fisk ombord.
Disse tre troldkvinders dom,
afsagt den 6. november 1662
ved Lars Bøgvad.
Siden disse tre troldkvinder, nemlig Doreth, Maren og Ragnhild , nu for retten, hver især personlig og punktvis, fuldkommenhed har bekendt som foran beskrevet, vi derfor, efter sagens beskaffenhed, ikke anderledes at kunne erkende og dømme end, at de jo for slige deres begåede misgerningers skyld skal straffes til ild og bål.
56.
Maren Mogensdatter
Født i Ofoten. Hendes bekendelser.
Tilstår at hun lærte af en gammel troldheks i Vardø ved navn Klara som gav hende det ind i en drik mundgåt. Af der fik hun to gange hovedpine. Omkring tre uger senere kom den onde i en sort hunds skikkelse og spurgte om hun ville forsværge Gud i Himmelen og i stedet tjene ham. I så fald skulle hun få hvad hun ønskede. Denne apostel hed Samuel. Kunsten prøvede hun på et lam. Hun spyttede på det i den ondes navn og straks derefter sprang det. Fanden bad hende også om at have et godt forhold til de andre troldkvinder i Vadsø og Ekkerøy.
Hendes idræt.
1. Sammen med Maren Hemmingsdatter fra Ekkerøy og Marthe Rasmusdatter fra Vadsø var hun med til at forgive en smellebåd som roede vest i Finnmark. Fordi de havde beskyldt hende i Vardø for at være en troldheks. Hun var da selv i en hunds skikkelse. Marthe som en svane og Maren Hemmingsdatter var omskabt til en krage.
2. Med de samme to var hun også på Domen en søndag. Der dansede de efter en gige som Fanden spillede på og han gav dem øl af en skål. Om natten lå imidlertid alle tre i en høstak i Kiberg.
57.
Marthe Rasmusdatter
Fra Vadsø. Hendes bekendelse.
Hun havde også lært af Klara i Vardø og fik det ind i et stykke brød. Derefter kom den onde til hende som en lille snespurv i Klaras stue og der løb den rundt på gulvet nogen gange. Senere kom Satan til hende i en hunds skikkelse ude på marken og spurgte om hun ville tjene ham. Efter at han lovede hende mad nok og alt godt, samtykket hun omsoder i det, men han holdt ikke sit løfte. Kunsten prøvede hun på et lam med en sort drik som den onde gav hende. Da lammet havde drukket, sprang det i to dele. Hendes Gud hedder Christen.
Hendes idræt.
- Sammen med de andre var hun med til at forgive en båd fra Nordland med fire mand om bord. Hun var også sammen med de andre på Domen hvor de dansede krydsdans med den onde Satan som spillede for dem på en langeleik (Citarlignende instrument med violinhoved). I tillæg var også en anden troldkvinde der, som kaldes Liren, alias Margrethe Jonsdatter, kone til Støker Olsen.
58.
Maren Hemmingsdatter,
Ole Sørensen kone fra Ekkerøy
Mor til Hemming.
Af de andre var hun fuldstændig udlagt for trolddom, men ville ikke selv tilstå noget om det. Alligevel tilbød hun sig gerne til at død for at have begået blodskam med to brødre for nogle år siden.
Dommen af den 28. november
1662
Siden Maren Monsdatter og Marthe Rasmusdatter for retten frivilligt vedstår at have lært trolddomskunst, og på adskillig vis øvet sig i disse, ved vi derfor om dette ikke anderledes end at erkende og dømme, at de jo for deres fulde udåds misgerninger skal miste deres liv til ild og bål. Og, siden Maren Hemmingsdatter ikke alene er tillagt trolddoms sagen, uden at kunne bevise sin uskyld med kirkenavns es selv med 11 andre, efter love, men endog, efter egen offentlig bekendelse, desuden har begået og øvet blodskam med to kødelige brødre imod såvel Guds som den verdslige lov, har hun derfor fortjent døden. Derfor kan vi i denne sag ikke anderledes erkende og dømme, end at hun for sine misgerningers skyld skal lide til ild og bål.
59.
1663
Sigri Olsdatter.
Klokkerens kone i Kiberg. Hendes tilståelse.
En kvinde ved navn Sigri, på Steinsland i Nordland, ville have hende i sin tjeneste og af hende fik hun en blanding af brød og fisk. Af den fik hun så ondt i hovedet at hun måtte kaste op. Samme kvinde ville også give hende noget at drikke af en skål. Samtidig rådede hun hende til, at når hun ville have noget at drikke, skulle hun bare begære det af hendes Gud. Hun skulle påkalde og tro på ham, så skulle han også give hende rigeligt af hvad hun ellers måtte begære. Men denne klokkerens Sigri siger imidlertid at hun sagde nej til dette fordi hun troede på sin Gud, så kunne Sigri Steinsland tro på sin gud så længe hun ville. Derfor ville hun heller ikke tage imod den skål hun blev tilbudt.
Hun bekendte også at denne Guden Ole en dag. i præstehabit kom ind i stuen, tog hendes hånd og hilste. Han satte sig ned hos hende i højsædet ved bordet. Da lagde hun mærke til at han var sort i hovedet med to horn på og havde langt hår og skæg. Desuden havde han to store, glødende øjne ligesom på en ko, sort hat og sko på fødderne. Hænderne var både sorte og lådne.Han ånde gik ud som en rød ildflue og han snakkede med hende sådan at Sigri ikke kunne høre det. Derefter talte han så højt at man kunne høre følgende: "Vil vi gå?" og hun svarede. "Ja vi vil gå" Atter sagde han. "Ja, vil vi gå, så går vi!" Dermed for de af sted med hverandre, men hun viste ikke hvorhen.
En dag skulle hun fare over sundet til Leikvik med nogle finner, men finnerne, som var blevet uenige, forgjorde båden. Sigri så at de kastede knusk (fyrresvamp) med ild på havet.
Mens hun endnu var ung, havde hun af en halvgal student lært en signe og avindsbøn. Den lød som følger:
Jesus går til broen bred.
Der mødte ham avind den lede.
Hvor skal du gå, spurgte Jesus
Jeg er på vej til bondens gård.
Finne bonde og barn.
Jeg skal dig omvende
Til den dig udsendte.
Guds ord Amen.
Efter hendes bekendelser blev hun dømt til at rømme kongens land og rige. Dette ifølge domsslutningen, dateret Kiberg den 20. december 1662.
Da hun imidlertid senere blev udlagt af andre troldkoner, faldt hendes bekendelse om sin idræt i trolddom på denne måde.
1. Hun var med Solveig og flere andre en julenat i Anders Persens kælder, hvor de drak sammen med de to børn. Da var Satan både deres kompagnon og anfører. Han holdt et tændt lys i sin rumpe for at de skule kunne se bedre.
2. Hun forgav Per Christensens ko i Vardø. Denne kunst havde Skarve Karen lært hende og det i noget avindssalt. Og når hun forgav nogle husdyr, gav hun det ind med same avindssalt. Dermed skulle det straks dø, men da Per Christensens kø tog noget tang fra hende på stranden, slog hun efter den med et stykke tang og sagde: "Far fanden i vold fra mig." Derefter døde den straks og dermed var hendes kunst prøvet og klar. Med saltet forgav hun Nils Christensens ko så den straks døde. Da hun om natten sad hos underfogden, kom adskillige katte op på taget og ville ned gennem skorstenen til hende. De samme katte sagde hun havde været Solveig med flere. De ville have hende med ud i kælderen igen.
3. Hun erkendte at Margrethe i Vardø, som kaldes Liren, var en stærk troldheks som havde forgjort køer tilhørende Hans Ørbech i Vadsø. Det gjorde hun fordi Kirsten, Hans Ørbechs kone, nægtede at give hende mælk som hun havde bedt om. Det var hendes Gud Gammel-Erik som havde fortalt hende det. Hun fortalte også at finner fra Passvik forbandede Store-Lars´s ko i Ekkerøy fordi han stjal noget fra dem. Endelig fortalte hun at Guri i Ekkerøy, kone til Store-Lars, også havde lært kunsten med avinds salt og at hun forgav et lam for hende som hun havde bedt hende om at få.
Dommen af den 12. januar
1663
Og siden hun ikke kan fragå at hun har benyttet trolddomskunster og også på alle måder bekendt frivillig den nøgne sandhed om dette, da kunne vi på grund ag sådanne fulde begået misgerninger ikke anderledes erkende, end at hun jo skal lide på sit liv til ild og bål.
60.
Solveig Nilsdatter
Fra Andersby. Hendes bekendelse om hvor hun har lært.
Sat i pulken og brændt i Kiberg.
Havde nemlig lært af Ingeborg fra Hamningsberg. Ole Monsens kone, gennem en fiskegrød og en drik mungåt. Straks kom den onde til hende i en stor sort hunds skikkelse, men forandrede sig derefter til en mands skikkelse. Da hun lovede ham sin tjeneste, gav han tilsagn om at hun til gengæld skulle blive rig. Hun kalder ham Zacharias.
Dernæst prøvede hun på en kat om kunsten var i orden. Hun gav den noget mælk og fisk idet hun sagde: "Et nu til Fandens navn." Straks efter sprang den ihjel.
Hendes bedrifter
1. Hun forgjorde en ko i Syltevik som fik det ind med noget hø idet hun sagde: "Et i Fandens navn." Deraf døde den.
2. Sammen med Dorthe, Maren og Ragnhild, som alle er henrettet, samt klokkerens Sigri og Liren fra Vardø, var hun med til at jage fisken fra landet. Da var alle i skikkelse af hvaler og de jagede fisken med bladtang. Derefter for hun af og til på fjeldet med den onde og udøvede der adskillige onde bedrifter.
3. Hun var også St. Hans nat på Domen sammen med de andre troldkvinder. Der dansede og legede de mens Satan blæste for dem på en lur samt spillede på en langeleik. Julenat var hun sammen med nogle troldhekse på Dovrefjeld. Der var utallige som hun ikke kendte. Dog var også Liren der, som den nat dansede med Fanden. Hun dansede den ene sko af sig, og da den blev væk, skaffede han hende hurtigt en igen. Han skænkede dem øl og vin af en skål og var den gang i skikkelse af en lang, sort hund. Solveig var i skikkelsen af en lille, sort hund, mens Liren i skikkelse som en kat.
4. Desuden var hun med de forannævnte troldkvinder under Domen for a forgive Jens Ottesens skib, sådan som det fremgår af de andres bekendelser.
5. Sidste høst var hun sammen med de andre henrettede troldkoner, de små pigebørn Ingeborg og Maren, samt klokkerens Sigri og Liren i helvede for at se dets herlighed og beskaffenhed.
6. Amtmand Orning spurgte hende hvorfor hun satte ondt i hans hånd. Til det svarede hun at have gjort det for at han skulle pines og det fordi han behandlede dem så strengt. Klokkerens kone, Sigri, var også med på denne handling, den ene i en kats skikkelse og den anden i en hunds skikkelse, som Fanden havde forvandlet dem til. Det var en nat de stak amtmanden i armen og foden med en knappenål mens han sov.
7. Julenat var hun også med Sigri og de to pigebørn i Anders Pedersens kælder i Kiberg, hvor de drak af en øse og gjorde sig glade.
Lyderhorn Norge hvor heksene fra Nord mødtes hver vinter: