I-C-Dahl-Bergen-2
Husby Handelsted
Når vores skib nu igen stævner ud af Ranfjorden, svinger vi nord gennem sundet mellem de store øerne Løkta og Hugla. Længere ude møder vi Dønna, og længst ude mod havet nord ligger Dønnes, hvor Coldevin'erne havde deres gamle herresæde. Længst imod nord i denne flok af øer ligger Tomma, og på sydspidsen af dennne stikker Husbynæset frem med sit gamle handelssted, som har en usædvanlig velbevaret og rig bebyggelse. Stedet ligger sydvendt og frodigt, men alligevel åben og frit mod havet.
Kræmmerpladsen på Husbynæset skal oprindelig have været drevet af Bergens borgere, men blev omkring 1650 brugt af trondhjemsborger Peder Rasmussøn, senere af hans søn Rasmus Pedersøn, som var gift med Aleth Klæboe. Han omkom på havet 1689, og enken blev herefter gift med trondhejmsborgeren Niels Olsøn, der led samme skæbne som hendes første mand. Ved folketællingen 1701 sad enken på borgersædet med 4 voksne eller halv voksne sønner og to drenge til hjælp. Hun drev borgerlig næring og besejlede stedet indtil 1717, hvor hun flyttede tilbage til Trondheim.
I 1720 blev stedet overtaget af Lars Pedersen Rüber fra Namdal. Han løste borgerskabsbrev i 1721. og drev handel på stedet i mange år, han opkøbte en del ejendomme i Nesna og Lurøy. Som så mange af sine samtidige lå han til dels i stridigheder ved retten ed naboerne. I 1748 havde han to jekter, men senere gik det tilbage for ham og han måtte pantsætte sine gårde og flytte til Nord-Gjerøy, hvor han døde i 1760. Han var gift i alt tre gange, anden gang med Kirsten Dass.
Skipperbruget og handelen på Husby gik så i årene 1755 – 60 over til Jon Klæboe på Saura, og efter ham kom Ebbe Christensen Maas (Mos) fra Brønnøy, som fik gæstgiver bevilling på Husby 1776. Han var gift med Gidschen Marie Buschmann, hvis far var fra Jylland og præst i Kvikne, Efter hans død i 1780 blev hun gift med Anders Christensen fra Meløy, senere bosat i Tomma. Som så mange handelsmænd på Helgeland nedstammede han fra Benkestok slægten og var en kraftig og virksom mand. I 1785 solgte han fødegården Enga, antagelig for at få midler til at etablere sig på Husby, hvor han efterhånden blev ejer af hele gården, han drev stor skibsfart med 4 jekter og 30. august fik han borgerskab i Trondheim som udliggerborger og handler på borgersædet Husby. Forklaringen på at han ikke tog gæstgiverbevilling er vel den at hans svoger konsumtions inspektør Søren Buschmann i Trondheim stad bag og støttede ham.
Efter sin første hustrus død blev Anders Christensen i 1799 gift med hendes slægtning Anna Catharina Bernhoft, datter af præsten i Nesna. Ved folketællingen 1801 sad han som jekteskipper og gæstgiver med en stor husholdning på 20 personer. Han var anset som jekteskipper og en foretagsom mand, med særlig anlæg for mekaniske arbejder. På gården lod han bygge en vindmølle efter egen tegning og lavede en maskine til at trække ståltråd. Den største af hans jekter hed "Dorothea Antonette" efter hans svigermor, og havde 15 mands besætning, en mindre jekt hed "Anna Catharina" efter hans hustru.
Da Anders Christensen var død i 1821, blev enken siddende i uskiftet bo og drev handelsstedet ved hjælp af sønnerne. Hun havde 4 sønner og 4 døtre og skulle være et usædvanlig dygtigt menneske. Sønnerne rejste meget omkring i distriktet og knyttede mange nye handelsforbindelser, så stedet tog et kraftigt opsving.
Enken drev forretningen til hendes ældste søn Fredrik Christian Bernhoft Christensen fik bevilling 23 februar 1830. Han arbejde som handelsmand og havde et par jekter, foruden Husby havde han en filial på Lurøysjøen, som blev bestyret af Peder Pedersen, gift med hans slægtning Mette Marie Glad.
Frederik Christensen var gift med Laura Elisabeth Bruun, datter af købmand Christian Bruun i Tromsø. Foruden handelen på Husby rådede han også over et betydeligt antal ejendomme, bl.a. det såkaldte Træna-godset. Efter sin død i 1869 blev han bisat i gravkapellet på Dønnes, hvor hans forældre før ham var stedt til hvile. I sit ægteskab havde han 5 børn, og hans ældste søn Anders Christensen (den yngre) overtog Husby. En tid drev han handel og jektefart, men det sidste ophørte efter som dampskibsfarten voksede. Til gengæld opkøbte han stor jorde og ejendomme i Dønnes og tilstødende sogne. Men så var han også gift med Johanne Marie Coldevin, datter af godsejer Isach Coldevin på Dønnes gård. Efter hendes død ægtede han i 1899 Nathalie Finckenhagen fra Christiania. Hans hovedinteresse blev efterhånden landbruget og for at kunne bruge sin opmærksomhed på landbruget, bortforpagtede han en ti års tid handelsstedet og drev Husby ved dygtige forpagtere. Han havde arvet sin farfars interesse for mekanik og fik bl.a. diplom på udstillinger for sine modeller af norlandsbåde. Et minde fra jektafartens sidste dage på Husby er en skulptur som daværende kronprins Oscar under et besøg i Bergen skænkede til Husby Jekten, som da lå i bugten og var regnet for en af de fineste af alle nordlandsbådene. Anders Christensen var en agtet og afholdt mand blandt venner og underordnede, en meget godgørende i den store kreds som var afhængig af ham.
Efter hans død i 1901 har ejendommen været i arvingernes besiddelse. Selve handelsstedet var fra 1890 forpagtet af Hans Rue Døsen fra Dalsøra i Luster, gift med Dagny Meyer, datter af L. A. Meyer i Mo i Rana. Han var en driftig mand og ejede bl.a. fiskestedet/havnen Åsvær. Efterhånden har Husby dog tabt sin betydning som handelssted, og ligger udenfor den moderne trafik.
Til gengæld kan handelsstedet i dag give en smuk oplevelse af gamle tiders handelsliv. Det er et meget smukt anlæg, med stigende terrasser op fra havet. I midten ligger den lange hvidmalede hovedbygning i to etager, med lodret beklædning og tegltag. En lille kvist på taget understreger midterpartiet med sin flotte rokokodør i klassicistisk portalramme. Huset er opført af Anders Christensen i 1785, og har indvendig en række smukke rum med nydelige detaljer.
Det stadseligste er salen i øverste etage, med et dekoreret spejlloft omgivet af en knækket guldliste. De brede døre har også knækket listeværk, ligesom det i Stiftsgården i Trondheim, og en mægtig brandmur med stærke profiler som giver rummet en rig og pompøs virkning. Nogle af stuerne har smukke rokokopaneler, og for vinduerne har der været håndmalede rullegardiner med prospekter fra Bergen Bryggen, Oslo med Akershus og andre motiver.
Fra det stenbelagte gårdsplads føre vejen gennem den rødmalede hus gruppe som danner nordfløjen. Passagen går gennem en overbygget gang mellem stabburet og et portthus i flugt med hovedbygningen, i porthuset er ildsted og en bageovn som stikker frem i bagvæggen. Husene har teglstenstag ovenpå den gamle tørvedækning. Bag denne gruppe af huse ligger en mindre gårdsplads, hvor der ligger lagerbygninger med gavl mod havet, og på syd siden stedets ældste hus, "Nordstua", det oprindelige beboelseshus fra ca 1750, som er flyttet hertil fra en anden placering. I sydenden af beboelseshuset ligger en stor muret kælder. Er folkestue som stod på gården er nu flyttet op på landbrugs. Nede ved havet står de store kajanlæg på kraftigt tømmer og skuer ud over havet. Her er også butikken på en grund som før var besat af de nedrevne fiskerhuse.
Lige bag handelsstedet ligger den gamle have med et hvidmalet, ottekantet lysthus halvt gemt i mellem birketræerne. Det har udskæringer i sen empire, og taget med sine klassiske vase på toppen som løfter sig frit og smukt over lysthuset og havens blomsterflor.
