"Første pinsedag 1599: Pinsefesten blev holdt med højtid på vort skib mellem Kildin og Vardø. Det var en mørk og meget kold dag og vinden var os imod. Vinden blæste op med sne, regn, tåge og en bidende kulde. De fleste af os led af søsyge, gik til sengs og spiste intet. Kaptajnen holdt sig i ro i sin kahyt." Disse dagbogsnotater, nedskrevet for fire hundrede år siden med en pen ført af en dansk herremand om bord i datidens bedste krigsskib, Victor, i den dansk-norske marine. Som det fremgår af beretningen ligger flagskibet Victor på nordkysten af Rusland, lige øst for mundingen af Kolafjorden. Krigsskibet sejler på kurs mod Vardø. Personen som bliver omtalt som kaptajn, er ingen ringere end den dansk norske konge Christian den fjerde (1577-1648).
I løbet af tre forårs og sommermåneder i 1599 ledede den unge dansk-norske konge Chr. IV en dramatisk ekspedition nordover i sit langstrakte rige. Rejsen gik til Vardø og derefter et stykke østover i Nordrusland. Både eftertiden og i sin samtid fremstod denne rejse som et meget dristigt projekt – måske blandt de mest farefulde ekspeditioner, som nogen europæisk monark havde begivet sig ud på. Kongen sejlede til sit rige i nord med en orlogsflåde som bestod af halvdelen af krigsskibene i datidens danske marine. De fleste skibe var udstyret med flere titals kanoner. Hensigten med togtet var at rense Hans Kongelige Majestæts "strømme" for sørøvere, fribyttere og andre som sejlede nord om Vardø uden at have betalt told eller indløst besejlings pas. Overfor sømakterne ville Kristian kvart demonstrere af flådestyrke betød magten på havet. Den danske armadas optræden på den norske flanke for fire hundrede år siden var en kraftig markering overfor europæiske stater, af hev der havde overherredømmet over hav territoriet i nord.
Af sikkerheds grunde rejste kongen inkognito, han skulle tiltales som generalkaptajn Christian Frederiksen. Det var faktisk forbundet med dødsstraf at afsløre hans virkelige identitet. I et åbent brev udstedt 12. maj 1599 på "kongens skib Victor under vort land Vardø" hedder det: "Ingen som er med kongen på rejsen til Norge, må nævne ham ved andet navn end Kaptajn eller omtale hans nærværelse for nogen." Selv havde kongen givet samme besked til mandskabet allerede da skibene lagde ud fra Flekkerøy i Sydnorge. "Under livsstraf blev alle forbudt at tiltale kongen andet end kaptajn," fremgår det af en rejseskildring fra turen. I kraft af generalkaptajn var Christian den øverste, formelle leder for den fuldt krigsudrustede eskadren. Generalkaptajnen synes ikke selv at have lagt skjul på sin rette identitet. Den 29. maj besøgte han et hus i Vardø og skrev følgende på en bjælke (oversat fra latin): "År 1599 d. 29. maj var i dette hus Kristian d. 4., Danmarks og Norges konge." Bjælken er i dag kendt som kongestokken og kan beskues som museumsgenstand på fæstningen i byen.
De otte krigsfartøjer lagde ud fra København i midten af april og returnerede til hovedstaden i midten af juli 1599. Mange hundrede adelsmænd, hofjunkere og søfolk deltog i denne gigantiske kystvagt operation. Alene på kongeskibet Victor kan man regne med en besætning på mindst 200 mand. De dygtigste og mest erfarne skibskaptajner indenfor marinen førte kommandoen på de enkelte skibe. Flere af disse sad inde med tidligere erfaringer fra ekspeditioner til arktiske farvande. Fra rejsen til Nordishavet foreligger der i dag to rejseberetninger. Begge dagbøger giver interessante topografiske og etnografiske oplysninger. Rejseskildringerne fortæller om de stormfulde og ugæstfrie kystområder, om møde med samisk trolddom og russiske befalingsmænd samt om natur, klima og levefod.
Uddrag fra disse beretninger og ofte gengivet eller citeret, med de er aldrig blevet udgivet i sin helhed i Danmark eller Norge.
I beretningerne fra togtet hedder det at Victor passerede "Loppa hvor Finnmark begynder" den 10 maj. Nogle få dage derefter rundede de Nordkap og den 14 maj kunne fartøjerne ankre op i Bussesundet udenfor Vardø. Efter et kort ophold drog kongen herfra med tre af de største skibe, Victor, Gideon og Raphael, videre østover. De fem resterende fartøjer skulle i mellemtiden patruljere i havområdet uden for og rundt Vardø. Langs kysten af Nordrusland hævdede det dansk kystvagt opsyn sin suverænitet over farvandet ved at konfiskere engelske handelsskibe og fiskefartøjer. Efter et kraftigt sammenstød med et undervandsskær ved øen Kildin måtte kongen og hans følge vende om. Måske havde han tænkt sig længere øst over. På hjemvejen var eskadren plaget af meget dårligt og koldt vejr. Dagbogsforfatterne priser gud for at han med sin "beskyttelse" bragte den sikkert fra verdens ende tilbage til civilisationen. I de sidst indførte notater fra den 20. juli kan vi læse følgende:
"Ønske ved vår sørejses slut: Nok har jeg pløjet den skummende sø, nu priser jeg det tørre. Måtte gud sørge for at jeg aldrig mere måtte komme til søs."
Chr. IV 1599
