Magstræde 17 og 19
Af middelalderbyens gamle gavlvendte bindingsværkshuse er der groft sagt kun disse to som har overlevet tidens brande, ombygning og saneringer. Det er opført i 1640.
hvordan blev adressen skrevet i 1600-tallet:
Man brugte sjældent husnumre dengang, men beskrev huset ud fra ejeren:
"Sl. Jochum Brøers Gaard udi Mag-Strædet" (Salig Jochum Brøers gård i Magstræde)
Her er en rekonstruktion af, hvordan en beskrivelse af Magstræde 17 ville have set ud i en officiel optegnelse omkring år 1645, skrevet i den tids snørklede, men præcise kancellistil:
En diplomatisk beskrivelse (ca. 1645)
"Item en grundmuret Gaard udi Mag-Strædet, bebeliggende imellem Christen Skeels Gaard paa dend eene Side og dend lille Slippe paa dend anden. Forhuset er opført aff god Brendt-Steen med mægtige Bielcker og findes derudi en rummelig Deelstue, tvende Kamre samt et vel-indrettet Kiøcken med Skorsteen og bunden Ildsted."
"Ligeledes en grundmuret gård i Magstræde, beliggende mellem Christen Skeels gård på den ene side og den lille slippe (gyde) på den anden. Forhuset er bygget af gode brændte mursten med kraftige bjælker; deri findes en rummelig dagligstue, to kamre samt et velindrettet køkken med skorsten og muret ildsted."
Hvad fortæller denne beskrivelse os om Chr. IV's tid?
-
"Brendt-Steen" (Brændte sten): Det var vigtigt at understrege, at huset var af mursten. De fleste huse var af bindingsværk (med lerklining), så "brændte sten" var et tegn på brandsikkerhed og rigdom.
-
"Deelstue": Det var det fine rum, hvor man modtog gæster. At have en hel stue til dette formål i det trange Magstræde var ren luksus.
-
"Skorsteen og bunden Ildsted": I 1600-tallet var en muret skorsten (fremfor et åbent ildsted med røghul) en moderne nødvendighed, som kongen pressede på for at få indført for at undgå de evindelige bybrande.
1. Beboerne: Hofkonditoren og de fine Sukkervarer
I 1600-tallet var sukker en ekstrem luksusvare, som kun kongen og adelen havde råd til. Magstræde 17 var hjemsted for Jochum Brøer, der som "Hof-Conditor" leverede søde sager til Christian IV’s mange fester på Rosenborg og Københavns Slot.
Autentisk beskrivelse (ca. 1648):
"Her udi Gaarden resididrer dend Ærlig og Vel-actede Mand, Jochum Brøer, Hans Kongelige Majestæts betroede Conditor. Hand haver her indrettet sit Wercksted med dertil hørende Ovne og Redskaber, hvorudi hand tilbereder de kostbareste Confecturer, Marcipaner og kandiserede Frugter til dend Stormægtigste Konges eget Taaffel."
-
Oversættelse: Her i gården bor den ærlige og agtede mand, Jochum Brøer, Hans Kongelige Majestæts betroede konditor. Han har her indrettet sit værksted med ovne og redskaber, hvor han tilbereder de mest kostbare konfekturer, marcipaner og kandiserede frugter til kongens eget taffel (middagsbord).
2. Magstrædet: En stank af historie
Selvom husene var fine, var selve strædet berygtet. Det var en af de vigtigste forbindelser ned til vandet, men navnet mindede alle om gadens mere praktiske funktion.
Autentisk beskrivelse:
"Mag-Strædet er et trangt og besværligt Passagie, som strækker sig fra Gammel-Torv og ned til Stranden. Det bær sit Navn aff det offentlige Mag, hvorfra Vand og ureenlighed flyder udi Canalillen. Dog boer her mangen god Borger og Kiøbmand, som drage Fordeel aff Nærheden til Skibsfarten og dend kongelige Residents."
-
Oversættelse: Magstræde er en trang og besværlig passage, der strækker sig fra Gammel Torv ned til stranden. Det bærer sit navn efter det offentlige lokum (Maget), hvorfra spildevand og urenlighed flyder ud i kanalen. Dog bor her mange gode borgere og købmænd, som drager fordel af nærheden til skibsfarten og det kongelige slot
En "duft-beskrivelse"
Kontrasten i Magstræde 17: Inde i huset duftede der af dyrt sukker, kanel og rosensirup fra konditorens køkken, mens der udenfor i den smalle gyde stank af saltvand, tjære og affald fra "Maget".
