Magstræde 17 & 19 København

Magstræde 17 og 19

Af middelalderbyens gamle gavlvendte bindingsværkshuse er der groft sagt kun disse to som har overlevet tidens brande, ombygning og saneringer. Det er opført i 1640.

hvordan blev adressen skrevet i 1600-tallet:

 Man brugte sjældent husnumre dengang, men beskrev huset ud fra ejeren:

"Sl. Jochum Brøers Gaard udi Mag-Strædet" (Salig Jochum Brøers gård i Magstræde)

Her er en rekonstruktion af, hvordan en beskrivelse af Magstræde 17 ville have set ud i en officiel optegnelse omkring år 1645, skrevet i den tids snørklede, men præcise kancellistil:

En diplomatisk beskrivelse (ca. 1645)

"Item en grundmuret Gaard udi Mag-Strædet, bebeliggende imellem Christen Skeels Gaard paa dend eene Side og dend lille Slippe paa dend anden. Forhuset er opført aff god Brendt-Steen med mægtige Bielcker og findes derudi en rummelig Deelstue, tvende Kamre samt et vel-indrettet Kiøcken med Skorsteen og bunden Ildsted."

"Ligeledes en grundmuret gård i Magstræde, beliggende mellem Christen Skeels gård på den ene side og den lille slippe (gyde) på den anden. Forhuset er bygget af gode brændte mursten med kraftige bjælker; deri findes en rummelig dagligstue, to kamre samt et velindrettet køkken med skorsten og muret ildsted."


Hvad fortæller denne beskrivelse os om Chr. IV's tid?

  1. "Brendt-Steen" (Brændte sten): Det var vigtigt at understrege, at huset var af mursten. De fleste huse var af bindingsværk (med lerklining), så "brændte sten" var et tegn på brandsikkerhed og rigdom.

  2. "Deelstue": Det var det fine rum, hvor man modtog gæster. At have en hel stue til dette formål i det trange Magstræde var ren luksus.

  3. "Skorsteen og bunden Ildsted": I 1600-tallet var en muret skorsten (fremfor et åbent ildsted med røghul) en moderne nødvendighed, som kongen pressede på for at få indført for at undgå de evindelige bybrande.

1. Beboerne: Hofkonditoren og de fine Sukkervarer

I 1600-tallet var sukker en ekstrem luksusvare, som kun kongen og adelen havde råd til. Magstræde 17 var hjemsted for Jochum Brøer, der som "Hof-Conditor" leverede søde sager til Christian IV’s mange fester på Rosenborg og Københavns Slot.

Autentisk beskrivelse (ca. 1648):

"Her udi Gaarden resididrer dend Ærlig og Vel-actede Mand, Jochum Brøer, Hans Kongelige Majestæts betroede Conditor. Hand haver her indrettet sit Wercksted med dertil hørende Ovne og Redskaber, hvorudi hand tilbereder de kostbareste Confecturer, Marcipaner og kandiserede Frugter til dend Stormægtigste Konges eget Taaffel."

  • Oversættelse: Her i gården bor den ærlige og agtede mand, Jochum Brøer, Hans Kongelige Majestæts betroede konditor. Han har her indrettet sit værksted med ovne og redskaber, hvor han tilbereder de mest kostbare konfekturer, marcipaner og kandiserede frugter til kongens eget taffel (middagsbord).


2. Magstrædet: En stank af historie

Selvom husene var fine, var selve strædet berygtet. Det var en af de vigtigste forbindelser ned til vandet, men navnet mindede alle om gadens mere praktiske funktion.

Autentisk beskrivelse:

"Mag-Strædet er et trangt og besværligt Passagie, som strækker sig fra Gammel-Torv og ned til Stranden. Det bær sit Navn aff det offentlige Mag, hvorfra Vand og ureenlighed flyder udi Canalillen. Dog boer her mangen god Borger og Kiøbmand, som drage Fordeel aff Nærheden til Skibsfarten og dend kongelige Residents."

  • Oversættelse: Magstræde er en trang og besværlig passage, der strækker sig fra Gammel Torv ned til stranden. Det bærer sit navn efter det offentlige lokum (Maget), hvorfra spildevand og urenlighed flyder ud i kanalen. Dog bor her mange gode borgere og købmænd, som drager fordel af nærheden til skibsfarten og det kongelige slot

En "duft-beskrivelse"

Kontrasten i Magstræde 17: Inde i huset duftede der af dyrt sukker, kanel og rosensirup fra konditorens køkken, mens der udenfor i den smalle gyde stank af saltvand, tjære og affald fra "Maget".

Christian IV's bygningslov, som tvang folk til at bygge i grundmur (ligesom nr. 17) for at undgå brande?

Det er en god idé, for det viser præcis, hvordan Christian IV ikke bare var en "byggekonge" af lyst, men også af nødvendighed. Efter flere voldsomme brande indså han, at København aldrig ville blive en storby, så længe den var bygget af træ og strå.

Her er en tekst, der forklarer hans "Bygnings-Forordninger", som er grunden til, at Magstræde 17 overhovedet eksisterer i sin nuværende form.


Kongens Kamp mod Ilden: Da Grundmuren blev Lov

I Christian IV’s tid var København en sand krudttønde. De fleste huse var bygget i bindingsværk med lerklining, og tagene var dækket af strå eller træspån. Når én skorsten gnistrede, røg hele kvarterer.

For at sikre sin hovedstad udstedte kongen en række strenge Forordninger (love), der skulle tvinge borgerne til at bygge mere sikkert:

  • Forbud mod Straatage: Alle huse inden for voldene skulle have tegltage.

  • Grundmurede Gavle: For at stoppe ilden i at springe fra hus til hus, skulle gavlene (ligesom dem i Magstræde 17) bygges af grundmur (mursten).

  • Skorsteens-Pligt: Det blev forbudt at have "løse" skorstene. De skulle mures op fra bunden med brændte sten.

Magstræde 17 som mønstereksempel

Navn: "Dend grundmurede Residentz" Byggeaar: Ca. 1640 Materiale: Flensborg-sten (små, hårde mursten) Særligt kendetegn: Huset er bygget helt uden bindingsværk i facaden. Det var 1600-tallets svar på en "brandfæstning". Mens naboerne i bindingsværk risikerede at smuldre eller brænde, stod nr. 17 fast – og det gør det endnu!


"Hans Kongl: May:ts strengeste Forordning om murede Huuse til Ildens Forebyggelse udi Kiøbenhavn." (Hans Kongelige Majestæts strengeste forordning om murede huse til ildens forebyggelse i København.)

Dette giver forståelsen af, at Christian IV ikke bare pyntede byen med Børsen og Rundetårn, men også kæmpede en daglig kamp for at gøre København til en moderne, brandsikker stenby.