Roroy
Rørøy Handelssted
Fra Kvaløy går turen videre nordover gennem et typisk Helgelands landskab med store og små øer, holme og skær, som svømmer rask forbi i det klare hav, mens fastlandets fjeldkæmper følger adstadigt med. Vi sejler gennem det smalle Brønnøysund, forbi den gamle markedsplads Tilrem på styrbord, over Vegafjorden til handelsstedet Rørøy, som ligger lunt ved en bugt på østsiden af Vega.
Så vidt vides er Rørøy ikke noget gammelt skippersted, men antagelig et gammelt borgerleje. Den første kendte trondheimsborger på Rørøy var Nicolai Pedersen Greger, som ejede stedet i 1733, og havde borgerleje på stedet endnu omkring 1760. Han var gift med Maren Holthe, som døde 1787. Sønnen Peder Nicolaisen Greger havde allerede før 1770 overtaget borgerlejet efter faderen og fik gæstgiverbevilling den 9 marts 1776. Fra omkring 1780 drev han handel på Flagholmen, som han havde arvet efter faren. Han må – som denne familie i det hele – have stået sig godt, og det var ham som opførte den smukke hovedbygning som endnu står på Rørøy. En bror af ham, Lüder Wentzel Nicolaysen, handlede en tid på stedet, men rejste senere til Bergen og slog sig ned som købmand.
Peder N. Greger var gift først med Elisabeth Thostrup fra Rosøy, senere med Antoinette Brodtkorb. Efter hans død i 1799 blev stedet solgt ved auktion. I den forbindelse nævnes foruden hovedbygningen en mængde andre huse tilhørende gården, i alt 2, foruden to handelshuse på Bjørns og en på Tilrum markedsplads. Til handelsstedet hørte også et effektivt møllebrug og 6 husmands steder.
Ved auktionen i 1880 gik Flagholmen over til Thomas Knoff, som blev gæstgiver på stedet. Rørøy blev købt af Philip Jacob, søn af provst Andreas Qvale i Nærøy, for den betydelige sum af 3651 rdl. Han fik 31. oktober samme år gæstgiverbevilling og overtog straks stedet. Han er i 1801 anført som ugift, men giftede sig senere. Samtidig anføres i 1801 Johan Wilhelm Nichol, der var købsven for agent Brodtkorb, som var beslægtet med Greger familien og vel havde arvet en vis handelsret på stedet. Rørøy var allerede i 1780 årene tingsted og postgård.
Efter at Philip Qvale døde i 1819, sad hans enke en tid med handelsstedet. Sønnen Andreas Qvale flyttede som gæstgiver til Salhus, senere til Kvaløy. Rørøy ejedes en tid af Stephanson på Kvaløy, men gik omkring 1840 over til Peder Tønder, som købte først handelsstedet og siden alle gårde – ca. 60 stk. – i Vega. Han fik 27. marts 1840 gæstgiverbevilling på stedet, og drev det effektivt som handelsmand og godsejer, Han var søn af lensmand Eliassen på Nesna, moren var født Tønder. Under ham havde Rørøy sin storhedstid. Han byggede flere huse, drev møllebrug og havde flere fartøjer og not fiskeri foruden fiskeforretning. På ejendommen havde Tønder en stor stab af tjenere og arbejdsfolk, og blandt købmændene i Bergen var han anset som en meget velholden mand. ( se foto)
Peder Tønder var gift med Anne Birgitte Christensen fra Benkestok slægten, datter af Christen Christensen på Neppelberg i Nesna. De havde en søn og to døtre. Sønnen Jens Jacob Tønder overtog en tid alle gårdene og drev desuden en stort skibsrederi, notfiskeri og fiskeforretning, mens faren fortsatte hoveddriften på Handelsstedet. Jens Tønder døde imidlertid før faren, som levede til 1896. Peder Tønder var ved sin død 83 år gammel. Stedet gik da ved testamente over til hans enearving, datteren Christiane Charlotte Tønder, som var gift med Peter Christian Qvale, handelsmand på Kirkøy i Vega. Hun fortsatte driften i samme spor, skønt det var slut med brændevinshandelen efter Tønders død.
Hendes succes og øgede indtægter skyldes især at hun lagde vægt på at opdyrke mere jord, hun havde op til 25 – 30 køer og 6 – 7 heste, og endnu flere arbejdsfolk på gården end sin far. Hun var en myndig og dygtig kvinde, og drev hele Rørøy alene, mens manden fortsatte sin forretning på Kirkøy. Dengang hun arvede stedet efter fare var hun 54 år, og hun fortsatte driften til 1914, hvor hun af forskellige årsager måtte indstille driften af forretningen. Hun var da blevet 72 år og magtede ikke forsat at styre alle aktiviteterne, men hun levede dog trods alt til 1924. Stedet blev solgt til underofficer Skjevling og forretningen drives af købmand Bergh, som fremdeles har en stor omsætning på stedet.
På Rørøy står der stadig en del af den gamle bebyggelse, bl.a. etagehuset fra Peder N. Gregers dage. Det er et to etagers træhus med gang og køkken i midten, stue og kammer på hver side, med tilsvarende rum i øverste etage. Op til hoveddøren fører en bred trappe med smedejerns rækværk, - døre, vinduer og enkelte rum er meget smukt udstyret. Især bør man lægge mærke til det rigt dekoreret spejlloft i den søndre stue i øverste etage. Som billedet af Rørøy viser, danner selve etage huset med tilstødende fløje en smuk gruppe rundt om haven, en malerisk lun flække i dette enorme ø rige.
Rørøy Handelssted
