Koldinghus, Kolding
Christian 4.s Koldinghus
Som dreng og ung mand - fra 1583 til 1593 - opholdt Christian 4. sig i lange perioder på Koldinghus med en lille hofstat. Her boede han med sin skolemester, der skulle bibringe prinsen almindelig skolelærdom, og her modtog han undervisning i de ridderlige discipliner, som en kommende konge skulle beherske. Da han i 1596 var blevet kronet, foretog han som sit første større byggeri en ombygning af Koldinghus. Slottet skulle ikke blot være en bekvem kongebolig, det skulle tillige tjene til rigets repræsentation. Frederik 2. havde placeret sit Kronborg ved indsejlingen til Øresund, hvor mange søfarende første gang mødte den danske konges lande. Nu i årene omkring 1600 ombyggede Christian 4. Koldinghus som den første hilsen til sydfra kommende gæster.
Anledningen var en brand i nordfløjens køkken i 1597. Fløjen genopførtes, men samtidig iværksatte Christian 4. en større ombygning, der skulle give slottet den endnu så karakteristiske profil, nemlig Kæmpetårnet. Farfaderens ret beskedne kapel i sydvesthjørnet svarede ikke til de forestillinger om fyrstemagtens omgivelser, som Christian 4. nærede. Kongen var Guds stedfortræder både i gejstlige og i verdslige anliggender. Derfor ønskede Christian 4. en ny og større kirke som ramme om de kirkelige embedshandlinger. Denne kirke byggedes i slotsbankens nordvestlige hjørne som en tilføjelse til slotsanlægget. Det blev et prægtigt udstyret kirkerum, indrettet efter det skema for fyrstekapellers indretning, som havde udviklet sig blandt de nordtyske protestantiske fyrster. Kirken blev en forsmag på den endnu bevarede Frederiksborg slotskirke. Et bredt hovedskib var omgivet på tre sider af et pulpitur, hvor kongens lukkede stol fandtes. Alteret stod på den fjerde side foran det senere tilmurede vindue mod nord.
Oven over den nye kirke lod Christian 4. indrette en ny stor festsal, henved 57 meter lang gennem hele vestfløjens øverste etage. Det var en festsal, der i længde kun stod tilbage for Kronborgs. Her havde kongen skabt rammen om de store verdslige regeringshandlinger som fyrstemodtagelser og forleninger. I denne sal foretoges da også i 1616 forleningen af Sønderjylland til hertugen af Gottorp. Ved samme lejlighed slog kongen tolv nye riddere og tildelte dem den nystiftede ridderorden, Den væbnede Arm. Den uddeltes kun denne ene gang i kongens regeringstid.
Riddersalen blev i 1700-årene opdelt i mindre rum. Tilbage fra Christian 4.s tid er kun resterne af nordmurens sandstenskamin.
Over kirke og riddersal rejste Christian 4. Kæmpetårnet, på hvis top anbragtes fire store statuer af antikke helteskikkelser, hver med et våbenskjold for kongens vigtigste landområder: Hannibal med det danske, Scipio med det norske, Herkules med det svenske og Hector med Slesvigs våben. Kun Herkules står tilbage på sin oprindelige plads med Sveriges våben, de tre kroner, der på Christian 4.s tid nok så meget symboliserede den nordiske union og således var en understregning af Christian 4.s krav på overhøjheden i Norden.
I slotsgården fornyede Christian 4. alle trappetårne og lod de nye tårne udsmykke med sandstensportaler. Ligeledes fornyede han vandkunsten midt i slotsgården. Her opstilledes en Fortunafigur stående i en muslingeskalformet sandstenskumme. Vandkunsten forsvandt efter branden i 1808.
I Christian 4.s og hans søn Frederik 3.s tid fik Staldgården foran Koldinghus sin endelige udformning. De nuværende bygninger synes at stamme fra tiden omkring 1670, men utvivlsomt lå der allerede tidligere kongelige stalde på samme sted. Her var plads til kongens og hoffets ride - og køreheste.
Koldinghus 1749
