Hekseproces 1- 4
I amtmand Claus Gagges tid Er følgende troldfolk brændt.
1610:
1
Anne, Lars Persens kone i Honningsvåg.
Efter udstået vandprøve er hun dømt til bål og brand.
Dommen, dateret Kjelvik, den 13. juli 1610, meddeler:
Hun har nu i mange år haft et ondt rygte
Peder Mand udlagde hende for at være lige så god som ham. Det gjorde han på sit yderste da han gik til sin død. Dette fremgår af dommen som i går blev afsagt over ham.
Hun kunne i dag ikke føre et bevis for sin uskyld som loven foreskriver og som hun var blevet pålagt.
Endelig, da hun derefter blev ført på søen for at prøves, kunne hun på ingen måde synke.
Hvilket betyder at gud, som et sikkert tegn og bevis om slige folk, ikke tillod hende det.
Efter dette kan vi ikke rettere finde en at hun bør dø og hermed dømmer vi hende til ild og bål. Desuden skal halvparten af hendes og mandens fællesbo tilfalder kongen, efter al lovlig og vitterlig gæld først er betalt af boet, etc.
2
Tre Porsangerfinners dom til ilden,
Afsagt samme dag som forannævnte Anne,
Med hver sin bekendelse.
Gammel-Sare. Han havde forgjort Iver Gundersens kone sådan at hun døde.
Mons Storebarn. Han havde forgjort Rasmus Robertsen i Kjelvik sådan at han døde
Mons Andersen. Kom i tvist med Isne i Tunes om et kobbegarn (sæl), blev vred og forgjorde ham sådan at han døde kort tid derefter.
Da har vi ikke rettere kunnet finde, end at alle disse tre finner har fortjent sin død. Derfor dømmer vi dem til bål og efter loven skal deres halve indbo tilfalde kongen. Dog må først al lovlig gæld være betalt før kongens ret udtages.
3
1612
Lisbet, Per Torfindsens kone
I Makkaur. Hun dømmes til ilden fordi:
Hun havde forgjort et barn i Makkaur samt to geder sådan at de døde.
Med sit trolddomsværk skulle hun hjælpe en syg dreng fra Nordland. Tre gange spyttede hun på sin kniv, som hun smurte hans krop med. Resultatet blev imidlertid at han mistede både hus og kød. Da undskyldte hun sig med at hun ikke kunne kurere ham, med mindre hun fik ham med sig på et hemmeligt sted.
For rette fortalte hun at kunsten havde hun lært af en kvinde på Sunnmøre og tilføjede: "Fanden tage hende at hun lærte mig det."
Vi finder det godtgjort at hun ved denne sin afgudsdyrkelse og misbrug af det hellige navn, i meget høj grad, groft har krænket den almægtige Gud i himmelen. Ligeledes er dette i strid med både hans kongelige majestæt, vor allernådigste herre og Norges lov og ordinans, såvel som hans majestæts trykte forordninger, hvor der udtrykkelig står. "Findes nogen at kunne omgås med trolddom, da har de forbrudt sit eget liv og skal ved lov og dom aflives uden nåde." Ved denne vor dom og sentens dømmer vi hende derfor til ild og bål.
4
1617
Nils Jonsen Finn
Hans dom for trolddom
Afsagt af lagmand Jørgen Henriksen
På Hjelmsøy, den 11. august 1617.
Nils Jonsen Finn har selv for retten offentlig bekendt at han er oplært i trolddomskunst, samt erklæret sig skyldig i brug af samme. Siden hans kongelige majestæts forordning om troldfolk ikke tillader sådant kan passere ustraffet, og loven bestemmer at alle sager kan dømmes efter en mands egen bekendelse, dømmer vi ham derfor til at straffes på sit liv til ild og bål.
