Nergårdshamn, Bjarkøy Handelssted
Få navne har sådan klang i norsk historie som Bjarkøy, og få steder er den smukkere. Hvis du en solskinsdag ved sommertid sejler udover de blanke sunde fra Trondenes og båden glider frem mellem grønne øer, holme og fuglefjeld ud mod Bjarkøy, da forstår man at dette kunne være et rige for høvdinge og storfolk.
Båden glider ind til kajen på Nergårdshamn, og du går mellem gamle sol blegede huse op til handelsstedet, som ligger lunt i vigen, hvor engang Tore Hund havde havn for sine skibe. Længere bagved stiger marken og engen med sine hus klynger op mod højdedraget, hvor engang Bjarkøy jettens hule lå og kunne sku frit ud over havet på to sider. (se kort side 89).
Vi skal ikke her prøve at følge gårdens skæbne fra Bjarkøy jetten uddøde og op gennem tiderne. Med vi bemærkes os at storgården er et gammelt odelsgods, og de som sad der omkring 1700 var selvejere og odelsbønder. Hans Iversen Wolf brugte den største del af gården med 4 våg, og Robbert Modi en mindre del med 2 våg. Navnene tyder på at den første var af dansk oprindelse og den sidste af skotsk afstamning. Det er sandsynligt, at også deres forfædre havde været fremstående mænd og har drevet jektebrug.
Hans Iversen var 40 år ved folketællingen i 1702, havde to sønner og 5 drenge – deraf 1 i København – og drev jektebrug "til indbyggernes tjeneste". I 1720 havde han overladt jorden til Ole Hansen, måske den ældste søn. Samtidig bygslet han 1½ våg i Nord – Harstad og havde bygdefar også for Fuskevåg tinglag. Han solgte omkring 1725 sin gårdsandel del til Robbert Modi og dels til skipper Niels Pedersen Grundfarnes, og boede senere på Harstad. Robert Modi var på den tid lensmand i Sand.
Ved samme tid kom også Robbert Modi med i jektebruget. Han havde en halv bygdefar sammen med Michel Nielsen på Ner-Harstad. Robert Modi døde omkring 1730, og herimod 1740 døde Michel Nielsen, hvis søn solgte jekta til Lars Kofoed på Sørsand. Senere er der ikke jektebrug på Harstad, men somme tider på Sama. Robbert Modi efterlod sig den halve Nergård som odelsjord og ejendommen blev delt mellem enken og sønnen Malte Modi, som drev en lille handel. Da han døde omkring 1772 forsvandt denne slægt fra stedet.
Ved siden af disse fastboende bondeskippere var også en trondhjemsborger knyttet til stedet. Fra 1706 var Steffen Steffensen Middelfart udligger på stedet. Men i 1712 blev Nergårdshamn borgerleje overtaget af Hans Andersen Røst, som holdt jektebrug og lå der tre måneder om sommeren. I 1730 optælles hans husstand, hustruen Anna Rasch, en voksen datter og hustruens brordatter en pige og 7 drenge til handelen og jektebruget. Samme Røst ejede omkring 1740 to landbrug i distriktet, så han brugte vel også drengene til gården. På selve Nergård ejede nu Niels Pedersen Grundfarnes nu hele den del som ikke var Modis odelsgods, med lod sin del bruge af forskellige iværksættere.
Allerede fra omkring 1725 havde Røst årligt haft følge af trondhjemsborgeren Tharald Christophersen på Bessebostad, som ikke slev havde en jekt, men fragtede sin vare med Røst. Denne Tharald Christophersen brugte også at drive handel ude i kræmmersædet på Berg i Torsken. Hans A. Røst døde omkring 1739, og Tharald Christophersen købte da borgerlejet " i Nergård" af Røsts enke. Fra 1759 gik det iver til sønnen Christopher Tharaldsen og efter at han var død omkring 1775, fortsatte enken driften som trondhjemsborger indtil 1783.
Anne Hansdatter Grønbech solgte i 1785 borgerlejet til Chr. Kildal på Sand.
Efter den tid kom der en periode, hvor det ser ud til at handelen på stedet var ophørt. Sikkert hænger det sammen med at andre stedet i nærheden, som Sand, Røknes og Elgsnes blev gæstgiverier og havde en stor fremgang. Der kom ingen gæstgiver på Nergård før C. Kildals søn Eilert H. Kildal fik bevilling på stedet den 13. juni og drev handel der en tid.
Sit nuværende præg (1941) fik Nergårdshamn under Ditlev Wibe Lund fra Overhallen, som i 1849 nedsatte her som handelsmand. Han havde da i ti år været handelsbetjent hos Nicolai Dons i Hamnvik og var gift med hans datter Gurine Rebekka Don. D. W. Lund var ikke bare en dygtig handelsmand som forstod at hjælpe folk til selvhjælp, men også en betroet mand i det offentlige liv. Foruden at han stadig var ordfører, mødte han som stortingsmand for Finmarkens amt 1865 – 66 og for Tromsø amt 1868 – 69. Da Lund kom til Bjarkøy, var det knapt brugbare hus på Nergårdshamn. Han opførte den prægtige hovedbygning som endnu står på stedet, og en smuk have blev anlagt i den lune krog mellem fløjene på hovedbygningen. I 1940 stod er stadig den mægtige guldregn, som er noget af en seværdighed så langt mod nord, og den drysser sine gule blomster ud over havegangene. Det stilige hus med de smukke gamle interiører er pietetsfuldt bevaret under fru Thekla Lund, som har overtaget stedet efter sin onkel og fremdels driver det ved handelsbestyrer.
