Kulstadsjøen Handelssted
Ind over Vefsenfjorden fra Vevelstad sejler vi mellem grå Helgelandsfjeld, med skov og gårde hvor landet er fladt nok til bebyggelse. Fjorden snævre ind mod bunden, hvor de flade moene (sletter) breder sig ud og har givet navn til Mosjøen. Her på gården Mo var der allerede fra 1600 tallet af et gammelt jektehavn med bygdefar, og stort set opretholdt stedet en sammenhængende handelstradition, i samarbejde med det nærliggende Kulstadsjøen. Mødet mellem fjord og indlandsbygder har altid været et godt grundlag for handel, og her i Vesfn finder vi tidligt handelsmænd.
Omkring 660 var Kulstadsjøen kræmmerplads for trondheimsborgeren Jørgen, og efter hans død blev stedet besejlet af datteren Marta. Men hun måtte pantsætte stedet for sin gæld til rådmand Angell, som i 1680 overgrog kræmmerstedet med hus til Jørgen Jensen Hass. Han tog trondheims borgerskab med ret til handel på Kulstadsjøen og Halsøya. Efter hans død 1698, sad han enke Maritte nogle år med stedet, men ægtede siden Hans Pedersen Aars (Århus) fra Sandnes, som kom i strid med Vefsn præsten Ole Pedersen Broch om brændevinshandelen. Da han døde i 1718 udgjorde boet over 5000 rdl, og foruden 21 huse på Kulstadsjøen ejede han kramboder på Tilrem, Tjøtta, Sleipnes og Bardal.
Hans enke fortsatte med driften i nogle år, og overlod så i 1724 borger lejet til svigersønnen Peder Eriksen Bech, som havde borgerskab i Trondheim. Det hedder sig at hans største indtægt var fra brændevinssalget på Halsøya, men at han alligevel kom i stor gæld. I 1771 overdrog han husene på Halsøya og borgerlejet Kulstadsjøen til brorsønnen Peder Christian Bech, som 23 februar samme år fik gæstgiverbevilling på borgelejet. I 1779 fik han bevilling som gæstgiver på Halsøya og 1782 frihed til at handle i Mosjøen. Han opkøbte mange ejendomme i sognet, bl. a. ejede han sammen med sin svoger godset i Vefsn og Hattfjelldal. Han led et større tab ved skibsforlis i 1778, men var alligevel en holden mand.
Efter hans død overtog sønnen Tørger Bech stedet i årene 1792 – 96, og efter at også Tøger var død, fortsatte broderen Andreas Christian Bech handelen. Han fik gæstgiverbevilling 29. september 1798 på Kulstadsjøen med Halsøya og Mosjøen, samtidig havde han bygdefarsjekt for sognet. Ved folketællingen1801 var han på stedet med sin hustru Gjertru Kjerstina Strøm og hendes søskenbarn, foruden en handelskarl og en krambodspige, to bergensstyrmænd, 5 drenge, 5 piger og et ældre ægtepar – i alt 19 personer.
Andr. C. Bech døde i 1805 eller 06 og enken blev da i 1808 gift med Jens Johan Jensen fra Husum i Slesvig. Han fik gæstgiverbevilling på stedet 18. oktober 1817, mod af have 15 tønder korn årligt på lager, foruden gæstgiverafgiften. Med sin kone arvede han handelen på Kulstadsjøen og Mosjøen, tre råsejljekter og en god jordvej. I 1809 forliste en af hans jekter på Lofoten, men selv om han led store tab og pengekrisen i 1813 var og blev han en formuende mand. Yngre slægter mindes ham under navnet "Gammel Jensen". Han blev også en gammel mand og fortsatte driften indtil 1864, hvor han slog sig ned på sin gård Haugland, hvor han døde året efter. Hans hustru fulgte ham i 1866, og boets værdi udgjorde da vel 18.500 spd.
Handelsstedet gik allerede i 1860 over til sønnen Lorentz Thiil Jensen, han drev handel i en årrække og havde i begyndelsen også brændevinssalg. Denne ret opgav han da Halsøen Brug blev anlagt. Der havde ikke været handel siden 1796, og stedet havde været klokkegård til det i 1865 blev solgt til det engelske trælastkompagni. Der blev snart oprettet forretninger både af kompagniet og et par andre firmaer. Snart blev Mosjøen lastested , og handelen gik mere over til denne byen. Alligevel fortsatte Lorent Jensen sin forretning på Kulstadsjøen til sin død omkring 1905. Ejendommen med tilhørende huse blev herefter købt af Nils Skandfer, som anlagde et moderne bådebyggeri på stedet. Kulstadsjøen havde da udspillet sin rolle som handelssted, men har været en vigtig faktor i grundlæggelsen af Mosjøens handel.
De gamle to etagers hovedbygninger ligger endnu på stedet og vidner om fordums storhed og velmagt (1945).
