Balstad
Balstad Handelssted
Fra Henningsvær sejler vi over fjorden mellem Austvågøy og Vestvågøy. Inde på Vestvågøya rager Trolltinden til vejrs, og i en bugt inde under dem ligger Valberg, et gammelt skipperleje og handelssted. Vi sejler ind under Stamsund, som endnu i 1820 årene ikke var et eget handelssted, men filial af Ramsvik, hvor gæstgiveren Frantz Matheson havde sit sted helt fra 1790 årene. Herinde ligger også Petvik, hvor samtidig den store gæstgiver og jekteskipper Hartvig Mogensen Jentoft havde sit brug. Forbi de gamle handdelssteder og fiskevær Steine og Ure når vi frem til Balstad på sydspidsen af Vestvågøya. Stedet ligger i Buksnes præstekald under den stejle Skottinde, dels på fastlandet og dels på Balstadøya.
Mens Ramsvik og Petvik synes at have været de gamle skipperlejer i denne del af Lofoten, var Balstad et gammelt kræmmersæde hvor udliggerborgeren holdt til i sommertiden. En af disse var trondhjemsborgeren Erik Jensen Grøn, som nævnes i 1756, og samtidig havde borgerenken Anne Helene sal. Joen Isachsen sit kræmmersæde her. At her lå to borgere samtidig tyder på at der har været en stor omsætning. I 1760 benyttede Lars Grøn borgersædet, antagelig en søn af Erik Grøn. Hans sæde kaldes i 1764 Balstadviken, som vel er det samme som i dag kaldes Kræmmervika. Omkring 1780 var sæde benyttet af trondhjemsborger Hans Rener, som antagelig var fra borgerslægten Rener i Lødingen. Han blev efterfulgt af sønnen Jens Ross Rener, som var på Balstad i 1800, og den sidste trondhjemsborger på kræmmersædet var vistnok Samuel Stejmann i årene omkring 1820. Senere var stedet forpagtet af en Erich Balch fra Trondheim.
Sin første fastboende handelsmand fik Balstad i 1800, da Ole Hartvig Hvid blev ejer af Balstadøya ved et mageskifte med svogeren Hartvig Jentoft i Petvika, og slog sig ned på stedet. Han havde indtil da været skipper og gæstgiver på Selsøyvik i Rødøy. Men da hans hustru døde, flyttede han nordover til Balstad, hvor han fik gæstgiverbevilling 22 februar 1800. Afgiften var 18 rdl, så stedet har nok haft en betydelig handel. Kort før sin død i 1808 blev han ramt af en ildebrand, som lagde beboelses huset i aske. Plejedatteren Karen Mechelborg, som havde passet huset for ham, fortalte at alt det guld som fandtes i boet, lige til den salige mands ærme og halsknapper, blev offer for ildens hærgen. Men der var alligevel meget i behold. Handelsstedet med tilbageværende huse blev vurderet til 3500 rdl, og der var sølvtøj og andre værdier så boets formue udgjorde 9.600 rdl. Alligevel var gælden meget større, så underskuddet blev på hele 11.000 rdl.
Balstadøen blev så købt af Johan Tegnmann, som fik gæstgiverbevilling 24 marts 1810. Han var gift med Elen Marie Grønbech, hvis far var gæstgiver på Stokkemarknes. Det var denne Tegnmann som i 1814 med sin jekt blev kapret af engelskmændene og sat i prisongen (fangeskib), sammen med Nic. Dons i Hamnvik og Arnt Schøning på Grøtøy. Det nævnes ved den anledning at hans skib ikke var ret stort. Tegnmann var død før 1828, og hans enke sad endnu i 1840 med gæstgiveriet. Ifølge rygterne købte han også Kremmervika sammen med Jacob Schøning Hansen.
I Tegnmanns dage boede på Balstad en gammel særlig, Caspar Westerwaldt. Han var søofficer og en meget beleven herre. I sine yngre år skulle han have haft et eventyr med en af de dansk norske prinsesser, og var efter den historie med eller mod sin vilje havnet her oppe i nord. Tegnmann kunne sommetider mobbe ham og spørge om hvordan det var med ham og prinsessen. De var gode venner og især i sine sidste år blev Westerwaldt økonomisk støttet og holdt i live af Tegnmanns. En præstefrue fortæller i sine erindringer fra Lofoten, at hun engang i et uvejr kom ind til Balstad og blev på grund af
vejrliget nødt til at ligger over nogle dage, og det var da Westerwaldt som tog sig af hende, spillede kort med hende og underholdt sin gæst på den mest fuldkomne måde.
Balstadøens gæstgiveri blev drevet af enken Tegnmann, til hendes søn Nils Tegnmann overtog det og drev handel der en tid. Han solgte i 1862 handelsstedet til Jacob Lind Jentoft fra gården Berg i Hol, af samme slægt som Hartvig Jentoft i Petvika. Han fortsatte driften med landhandel og fiske forretning og stedet gik senere over til hans søn Jørgen Blix Jentoft, som fortsatte i samme spor. Stedet blev stadig udvidet og moderniseret, så det nu må regnes som et af Lofotens største med mest tidssvarende fiskevær.
Etage huset på Balstadøya er fra 1 halvdel af 1900 tallet, det er en stor to etagers træbygning med dels stående og dels liggende planker. Taget var med afvalmede gavlspidser. Desuden hører til hovedbruget store butiksbygninger, to store pakhuse med kaj anlæg, 25 – 30 fiskerhuse og et stor hjelbrug (fisketørrestativer). Stedet havde dampskibsanløb og et stort kullager. Det har siden 1926 været drevet af brødrene Rolf og Leif Jentoft, som har fortsat at fremme udviklingen fra gammelt handelssted til moderne fiskevær.
Jacob Schøning Hansens del af Balstad gik ved giftermål over til Jens Pedersen, og fra denne igen til sønnen Jacob Angell Pedersen. Han var i sin tid jekteskipper i 25 år og overtog omkring 1910 denne del af Balstad. Balstad blev senere sæde for udvalgsformanden og fiskedommeren under Lofotfiskeriet.
