Rokenes
Røkenes Handelssted
Fra Elgsnes går turen videre indover til det smukke gamle sted Røkenes. (se kort side 89) Allerede i ældre tid var der vistnok en slags vej derfra til Trondenes kirke, mens al hovedtrafik foregik ad søvejen. Fra stranden stiger terrænet stejlt op til gården, som ligger dominerende oppe på bakken med sin hvide hovedbygning skjult bag træerne.
Røkenes er en gammel gård, hvis historie kan følges gennem dokumenter fra 1350 og op til nutid. En del af gården havde ejeren Gunnar skænket til Trondenes kirke for sin sjæl. Resten af gården blev omkring 1400 givet til kirken af Øyvin Ogmundssøn som sjælebod for (has hustru) Gro Gudmundsdatter. I tiden efter 1567 regnes Røkenes til 3 vågers landskyld og tilhørte Trindnes kirke og præst med halvdelen hver. Gården lå i Sand tinglag.
Fra gammel tid af har der hørt jektebrug til gården. Her sad omkring 1670 en tilløben skipperenke Margrethe Michelsdatter, som drev landbrug og jektebrug, med mange både og tilmed med fisker huse i Finnmark. Hun blev gift igen med Hans Rasmussen Rafv, som tilhørte en god dansk slægt og for nylig var kommet fra Danmark. Hans nære slægtning Povel Hansen Egede kom omtrent samtidig til Harstad, hvor han blev jekteskipper og fuldmægtig hos sorenskriver Hind, hvis datter han siden ægtede. Siden blev han selv sorenskriver og drev jektebrug til sin død.
Efter at hans første hustru var død i 1689, blev Rafn gift med Johanna Nilsdatter Hveding fra en gammel embedsslægt her fra det nordlige Norge. De havde to sønner og fem døtre.
Hans Rafn tog borgerskab i Bergen og fortsatte driften på Røkenes med jektebrug og handel. Efter sin første kone havde han arvet fiskerhuse i Finnmark og drev fiskeopkøb d oppe. Han må efter forholdene have være en velstående mand, og gav sine sønner en god opvækst. Folketællingen 1702 berette at sønnerne Rasmus og Niels "holdis til bogen og informeris af en studioso" på Harstad sammen med sorenskriver Egedes gutter. Blandt de gutter var Hans Egede, den senere Grønlandsfare. Rafns handel betegnedes dengang som "ringe negotie", men han havde dog bygdefarjekt og drev jorden. Af mandfolk fandtes på gården foruden ham selv og sønnerne 3 drenge, 3 foster drenge og 3 foster sønner.
Hans Rafn døde i 1717, den ældste søn Rasmus Hansen Rafn blev senere oberst og regimentskvartermester på Hedmark, og det var ham som i 1745 fik privilegium på eget gravkapel for familien ved Trondenes kirke.
Røkenes gik herefter over til sønnen Niels Hansen Rafn, gift med Anna Catrina Schielderup af den kendte nordlandsslægt. Han fortsatte med jektebruget som bygdefarsskipper, men omkring 1730 måtte han ophøre med Finnmarks handel, som nu blev forbudt for nordlændinge. Til gengæld rejste han til begge stævner i Bergen og drev omkring 1750 også bondehandel. Ved siden af dette var han vistnok den største private godsejer i distriktet. Han havde flere ejendomme ude i Torsken, købte i 1758 en mængde jord i Vesterålen af Jørgen Dishingtons bo, og nærmere Røkenes ejede han andele i landbrug som Bjørnerå, Øvre Fur og Lemmingvær. I 1744 købte han for 150 rdl. nabogården Ervik, den tidligere fogedgård, hvor foged enken "salige Bremers kjæreste) indtil da havde sit tilholdssted. Fra 1750 overlod han denne gård som ejendom til sønnen Hans Rafn, hvis efterkommere bærer navnet videre. Gården blev i 1785 købt af foged Jens Holmboe, som drev den frem til et mønster landbrug. Niels Rafn anden søn blev teologisk kandidat og udvandrede til Tyskland og blev i Hamborg gift med en rig købmandsenke.
En datter blev gift med handelsmanden på Sand.
Røkenes blev overtaget allerede før farens død 1767 af den yngste søn Jacob Parelius Rafn 1728 – 1770. Han var gift med Sophie Amalia og bl.a. kendt for sin rige samling af gammelt familiesølv. Efter hans død i 1770 blev enken gift med jekteskipper Jon Røst Grønbech, som fik gæstgiverbevilling 8. marts 1777. Efter dennes død før 1779 blev hun gift tredje gang med Anders Mørch – begge disse to sidste mænd var fra handelslægter i Nordland. Anders Mørch opgav gæstgiveriet, men fortsatte jektebruget efter stedet tradition. – Jacob P. Rafn havde 6 sønner og en datter, med de fem af sønnerne døde unge og den sjette Niels Rafn, blev styrmand hos Schøning på Grøtøy og døde der ugift 1821.
Datteren Johanna Rafn blev gift med Søren Brynlund Normann, som nu overtog gården og fik gæstgiverbevilling på stedet 1 december 1783. Det hedder om Rafn slægten at den "i høj grad var præget af hjertes godhed" og Søren B. Normann slægte også slægten godt på. Hans farfar Erich Normann var en medicinsk student, født i Bergen, som blev klokker på Harstad og hvis søn og sønnesøn fortsatte i samme stilling. Søren B Normann mor var fra præsteslægten Brønlund. Søren Normann og hans familie var nære venner med foged Jens Holmboes hus på Ervik. Ved folketællingen 1801 boede på Røkenes foruden Normann med hustru og tre sønner, også hans 70-årige svigermor, svogeren Niels Rafn, 5 drenge, 4 piger og en fosterdatter i alt 22 personer. Omkring 1810 drev Søren Normann fremdeles gæstgiveri og handel, men havde ikke længere jekt. Det hang sådan sammen, at jekten forliste i 1802 ved Rødvær på en hjemtur fra Bergen. I 1806 stævnede han styrmand Jacob Lind for erstatning, da han mente at han var skyld i forliset.
Sønnen Jacob Parelius Normann overtog derpå gården og i 1833 købte han Røkenes af kirkegodset for 400 rdl. Han fortsatte som jekteskipper udover 1840 årene, men efterhånden blev hovedvægten lagt på landbruget. Han var gift med Maren Kildal, hvis far, var den kendte provst Simon Kildal som bl.a. har skrevet en "Samling af muntre sange for den nordlandske Ungdom" .
Senere gik gården over til de to sønner Christian og Theodor Nikolai Normann. Den første var barnløs, den sidste fortsatte som landmand og handelsmand. Hans datter blev gift med Leif H. Kulseng, som fremdeles sidder med halvdelen af Røkenes og bebor den staselige gamle hovedgård på bakken.
Kommer dertil en smuk sommerdag, bliver man slået af den brede tryghed som præger denne bebyggelse. Indkørslen er mellem hovedbygningen og et stort gammel stabbur. Mod haven strækker etage huset sin stilrene facade, med de små rudede vinduer og den pragtfulde rokokoportal, som fra verandaen fører ind i huset. Interiørerne er præget af smag og soliditet, med smukke dør beslag og rokokofyldninger. Bland møblerne findes et sæt stole som er laver af ovennævnte Maren Marie Normann.
