Christian 4. og Annas Cathrines børn:
Chr. 4 og Anna Cathrine
Frederik, født og død i 1599
Christian, 1603-47, valgt som tronfølger. Gift i 1634 med Magdalene Sibylla af Sachsen.
Sofie, født og død i 1605
Elisabeth, 1606-08
Frederik, 1609-70, senere konge
Ulrik, 1611-33
Christian 4. og Kirsten Munks børn:
Christian 4 og Kirsten Munk
Kirsten Munk med Børn
Anna Cathrine, 1618-33
Sofie Elisabeth, 1619-57, gift i 1634 med Christian Pentz.
Eleonora Christina, 1621-98. I 1636 gift med Corfitz Ulfeldt (1606-64) der senere blev rigshofmester. Fra 1663-85 var hun fange i Blåtårn.
Den 22de Juni 1621 blev Eleonore Kristine født paa Frederiksborg Slot. Alt fra de tidligste Barndomsaar aflagde hun Vidnesbyrd om ualmindelige Aandsevner, og da hen ved enhver Lejlighed viste stor Lærelyst og lagde megen Flid for Dagen, blev hun snart den Kongelige Faders erklærede Yndling. I en Alder af kun syn Aar blev hun forlovet med Korfits Ulfeldt, der var Kongens Kammerjunker; også han var af formen Slægt og besvogret med de højeste og mest ansete Familier. Da Kongedatteren var tolv Aar gammel, bejlede Frantz Albert, en saxisk Fyrste, til hende, og hendes Forældre raadede og tilskyndede hende til dette Ægteskab, fordi det var et fordeelagtigere og mere anseet Parti, end Forbindelsen med Ulfeldt; men Eleonore Kristine var ikke at formaae til at bryde det Løfte, hun havde givet sin Trolovede. Og med samme Trofasthed, hvormed Barnet hængte ved den Mand, der med hendes Faders Samtykke havde faaet Løfte om hendes Haand i de gyldne Dage, fulgte den ædle, højtprøvede Vib sin Ægtefælle i de mørke, uvejrsvangre Tider, der fra meer end een Side forbitrede deres Tilværelse, uden at forstyrre deres lykkelige samliv.
Kristian den Fjerde, der var utrættelig arbejdsom og nidkjær i sit store Kald, var det ikke mindre i sit private Livs Sysler, og med opmærksom Iver og Kjærlighed ledede han sine Børns Opdragelse. I Karen Sehested, Hannibal Sehesteds Søster, som han valgte til disse Børns Hovmesterinde, fik de en alvorlig og stræng Opdragerinde, der af Kongen modtog adskillige Bestemmelser, som han egenhændig havde ned skreven med Hensyn til Underviisningen, den Skik og Orden, der skulde iagttages, og de Adspredelser, Børnene maatte nyde, over hvilke Bestemmelsers Overholdelse det blev hende befalet at vaage paa det allernøjeste. Saavidt det kan skjønnes, har
Eleonore Kristine som Barn været heftig, bestemt og noget drikkesyg; hun kom derfor ofte paa Kant med Karen Sehested, som hun spillede magt et Puds, der bidrog til at stemme Hovmesterinden uvenlig imod hende. Der fortælles saaledes, at det gik ringe med hendes Fremskridt i Regnekunsten, hvorfor Karen Sehested, der af Kongen var bleven paalagt, strax at underrette ham om enhver Forsømmelse fra Lærernes eller Børnenes Side, meddeelte han, ”at baade Regnelæreren og Eleonore Kristine spildte Tiden, saa at hun, der alt var en stor Pige, ikke forstod at regne halvt saa godt som de yngste Børn.” Kristian den Fjerde takkede Hovmesterinden i en Skrivelse for den Opmærksomhed, hun viste imod hans Ønsker, og udtalte sin Misfornøjelse med Datteren, som han lod sige, ”at om faa Dage vilde han selv examinere hende, og fandtes det da, at Skylden til hendes ringe Fremgang var paa Lærerens Side, skulde denne strax denne strax afskediges”. Regnelæreren, som Karen Sehested personlig havde noget imod, ansaa sin Afskedigelse for vis, da han hørte Kongens Bestemmelse; men Eleonore Kristine hjalp ham ud af Klemmen ved at tage saa alvorlig fat og tilegne sig saa mange Regnekundskab i de Dage, der vare tilbage, før Faderen vilde overhøre hende, at han, da dette var skeet, erklærede sig meget vel tilfreds med hendes Viden, roste hende og Læreren, og tilkjendegav Karen Sehested sin Forundring over, at hun troede at have Grund til Klage over Barnets Flid og Fremskridt.
En anden Gang, og det endog Aaret før hendes Giftermaal, paadrog hun sig ved sin heftige Adfærd en haard Revselse af Hovmesterinde. Musiklæreren, der ikke havde synderlig Taalmodighed, tog haardt om hendes Haand og stødte den et Par Gange ned imod Instrumentet, idet han vilde gjøre
hende opmærksom paa en Fejl, hun havde begaaet; men Eleonore Kristine, misfornøjet med denne lidet skaansomme Tilretteviisning, greb heftigt fat paa Lærerens Haand og stødte den af al Magt imod Harpen, idet hun gjentog: ”Nej saaledes, saaledes, saaledes!” Musiklæreren klagede til Hovmesterinden, der ikke var synderlig skaansom imod Kongedatteren.
Da hun var femten Aar gammel, blev hun viet til Korfits Ulfeldt, der dengang var Statholder i Kjøbenhavn; det var den 9de October 1636. Eleonore Kristine og hendes Søstre førte ligesom Moderen Titel af ”Grevinde af Slesvig- Holsteen,” og der skete Forbøn for dem i Kirken næstefter de kongelige Prindser og Prindsesser. Om Ulfeldt siges der, at hans Slægt og Byrd ikke havde sin Lige paa de Tider. Han var en Søn af Rigets Kantsler Jakob Ulfeldt, Herre til Ulfeldsholm, Egeskov og Urup, og af Fru Birgitte Brokkenhuus, og havde ti Brødre og sex Søstre, der næsten Alle vare i høj Stilling eller gifte ind i ansete Familier, saa at Ulfeldts Slægt var baade mægtig, rig og talrig, og Korfits Ulfeldt selv var en overordentlig snild og kundskabsrig Mand.
Saasnart han havde faaet Eleonore Kristine til Hustru, efterkom han hendes Ønske, at udvikle hendes Aandsevner endmere end skeet var, og særdeleshed at lære hende Musik og fremmede Sprog, i hvilke han, der var sytten Aar ældre end hun, var ualmindelig dygtig. Disse Læretimer, i hvilke hun fattede Alt med utrolig Lethed. Disse Læretimer, i hvilke hun fattede Alt med utrolig Lethed, vare hendes kjæreste og skjønneste Timer, vidner hun slev, og hendes Ægtefælle skaffede de stor Tilfredsstillelse og Glæde. Hun erhvervede sig et paa de Tider ganske ualmindeligt Kjendskab til fremmede Sprog, og som et Beviis paa hendes Lærelyst og omfattende Kundskaber
kan dette tjene, at hun efter at have lært Italiensk, Fransk og Tydsk, i hvilke Sprog hun skrev Digte og udgave flere Oversættelser, begyndte at lære Latin, da hun var 21 Aar gammel, og Aaret efter tog hun fat paa det Spanske Sprog. Dertil var hun meget musikkyndig, spillede ikke alene Harpe, men ogsaa Fløjte, havde en smuk Stemme og beskjæftigede sig meget med Digtekunsten. Med hvor megen Klarhed og Lethed hun forstod at udtrykke sine Tanker, det aflagde hun oftere Vidnesbyrd om, iblandt andet, da hun i Skaane talte sin Ægtefælles Sag.
Saalænge Kristian den Fjerde levede, gik det Ulfeld godt, og han blev med Rette anseet som den mægtigste og mest betroede Mand i Riget. Men aldrig saasnart var den faderlige Konge død, og Frederik den Tredje valgt til Hersker, før hans Lykkestjerne dalede, rigtignok ikke uden egen Brøde.
Valdemar Christian, 1622-56
Elisabeth Augusta, 1623-77, gift i 1639 med Hans Lindenov.
Frederik Christian, 1625-27
Christiane, 1626-70, gift i 1642 med Hannibal Sehested.
Hedvig, 1626-78, gift i 1642 med Ebbe Ulfeldt.
Marie Cathrine
Dorothea Elisabeth, 1629-87
Christian 4.`s børn med elskerinden Kirsten Madsdatter:
Christian Ulrik Gyldenløve, 1611-40, oberst, faldt i spansk krigstjeneste.
Christian 4.`s børn med elskerinden Karen Andersdatter:
Dorothea Elisabeth, 1613-15
Hans Ulrik Gyldenløve, 1615-45, gift i 1641 med Regitze Grubbe (1618-89)
Christian 4.`s børn med elskerinden Vibeke Kruse:
Ulrik Christian Gyldenløve, 1630-58
Elisabeth Sofie, 1633-54, gift i 1648 med Claus Ahlefeldt
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.