Børsen

Børsen

"Om dend prægtige og konstige Kiøbmands-Børs, som er Hans Kongl: May:ts rige Gave til dend danske Handel og Søe-Fart."

Børsen er en af Københavns ældste bygninger og er sammen med Rosenborg Slot og Rundetårn en af de bygninger, vi husker Christian IV for. Børsen er bygget i nederlandsk renæssancestil, en præget af kongens smag, bl.a. gavlkvistene og tårnet.

Christian IV havde i 1618 bedt ingeniør Johan Semb anlægge en ny bydel, Christianshavn, og over til Christianshavn blev der bygget en dæmning – den første "Amagerbro" (nu Knippelsbro).

Christian IV havde indset handelens betydning og besluttede sig til, at København skulle gøres til fremtidens storstad og handelscentrum. Man kunne ikke have en storstad uden en børs, så i 1618 bad Kongen Lorenz van Steenwinckel påbegynde bygningen af Børsen på det sted, hvor dæmningen til Christianshavn var landfast med Slotsholmen. Netop som projekteringen af Børsen var påbegyndt, døde Lorenz van Steenwinckel, så det blev hans bror, Hans van Steenwinckel, der overtog sagen, og den 10. december 1619 blev Hans van Steenwinckel udnævnt til bygmester med ansvar for at have alle kongens bygninger under tilsyn. Lorenz og Hans van Steenwinckel var sønner af den belgisk fødte bygmester og stenhugger Hans van Steenwinckel, som efter sin ankomst til Danmark i 1578 havde bistået Christian IV med nye spir på både Helligåndskirken, Nikolaj Kirke og formentlig også Blåtårn på Københavns Slot.

Byggeriet af Børsen

Byggeriet af Børsen var ikke helt ukompliceret, da den skulle bygges på den nyopførte dæmning til Christianshavn. Dæmningen havde endnu ikke fået tid til at sætte sig, så der blev bygget bolværk på begge sider og rammet pæle ned i dæmningen. I 1620 påbegyndte man opførelsen af selve bygningen. Kampestensfundamentet, murene og tagværket blev udført i årene 1621-23, og bygningen var først under tag i 1624. På dette tidspunkt lignede Børsen dog langt fra den Børs, vi kender i dag. Gavlene og kviste på tagets nordside blev først sat op i 1623-1624, og i august 1625 var spiret på plads. Den østlige gavl blev først færdigbygget i 1640.

Siden da har bygningen skiftet udseende adskillige gange for endeligt i 1883 at opnå sin nuværende skikkelse. Det var med opførslen af kviste på tagets sydside i perioden 1879-1883, hvor også tagbeklædningen blev ændret fra bly, blik og tegl til kobber.

Børsen som markedsplads

Børsen blev taget i brug sidst i 1620'erne, hvor man udlejede boder. I stueetagen var der 40 boder med indgang fra gaden. Hele børsbygningens første sal bestod stort set kun af et stort rum, hvor der i midten af rummet og ved vinduerne også blev udlejet boder.

En autentisk beskrivelse (ca. 1630):

Forestil dig en udenlandsk købmand, der for første gang ser bygningen og skriver hjem:

"Denne mægtige Kiøbmands-Børs, som Hans Kongl: May:t med utallige Omkostninger haver lade opføre ved dend dybe Canal, er et Under-Verck udi Norden. Den er prydet med de fineste Sandsteens-Figurer og et konstige Spir med sammenslyngede Drager, som ere belagte med det pureste Bly. Herinde findes mange rige Kram-Boeder, hvor der handles med de ædleste Vahre fra Øster- og Vester-Søen."

• Oversættelse: Denne mægtige Købmandsbørs, som Hans Kongelige Majestæt med enorme omkostninger har ladet opføre ved den dybe kanal, er et underværk i Norden. Den er prydet med de fineste sandstinsfigurer og et kunstfærdigt spir med

  Livet i Børsen: Fra luksus til "Børs-Børn"

  Det var ikke kun sild og korn, der blev handlet her. Overetagen var fyldt med små boder (kramboder), der solgte luksusvarer: silke fra Silkekompagniet, krydderier, ure og fine tekstiler.

  • Børs-Børnene: Kongen oprettede en skole på Børsen for fattige børn, der skulle lære at tælle og skrive, så de kunne blive dygtige handelsfolk. De blev kaldt "Børs-børn".

  • Beliggenheden: Bygningen blev rejst på en opfyldt dæmning (Børsrampen), så skibene kunne lægge til direkte ved bygningens side og losse deres varer ind i de nederste pakhuse.

  ---

  Fakta-boks: Børsen

  • Bygherre: Christian IV (arkitekter: Hans og Lourens van Steenwinckel).

  • Stil: Nederlandsk renæssance med røde mursten og sandstensdekorationer.

  • Længde: 127 meter (en af de længste bygninger i Europa på den tid).

  • Særligt kendetegn: Dragespiret (som mirakuløst overlevede bybrandene, indtil den tragiske brand i 2024).

  Christian IV var ikke bare bygherre; han var også en benhård forretningsmand, der forstod, at en pragtbygning som Børsen skulle "tjene sig selv hjem". Han var dybt involveret i alt fra finansiering til de mindste detaljer i krambodernes sortiment.

  Her er historien om de vilde varer og kongens pengepung til chr4.dk:

  Kramboderne: 1600-tallets stormagasin

  I de øverste sale af Børsen lå byens fornemste kramboder. Det var her, adelen og de rige borgere gik på indkøb efter varer, man ikke kunne få andre steder i Norden.

  Hvad kunne man købe?

  • Ostindiske Kryderier: Peber, nelliker og muskatnød, der var fragtet hele vejen fra Asien af de nystartede kompagnier.

  • Ure og Mekanik: Kostbare lommeure fra Tyskland og astronomiske instrumenter i messing.

  • "Nürnberger-kram": Legetøj, spejle, sakse og fine nipsgenstande af metal.

  • Kandiserede Sager: Lækkerier fra folk som Jochum Brøer i Magstræde – syltede violer og sukker-konfekt.

  Kongens Finansiering: En "dyr" fornøjelse

  Børsen kostede en formue. Da statskassen ikke altid rakte, måtte Christian IV være kreativ:

  1. Private lån: Han optog store lån hos rige købmænd og adelsmænd.

  2. Børs-leje: Hver eneste krambod skulle betale en årlig leje direkte til kongen. Det var en fast indtægtskilde.

  3. Told og Accise: Ved at samle handelen ét sted, kunne kongens toldere let holde øje med, at alle betalte deres afgifter til kronen.

  Autentisk beskrivelse af handelen (ca. 1640):

  Denne tekst beskriver den summen af liv, der var i de lange sale:

  "Udi dend øverste Sall paa Børsen findes en stor Mangfoldighed aff Kram-Boeder, hvor de fornemste Kiøbmænd falbyder deres Vahre. Her gaaer dend rige Adel og de curieuse Borgere for at købe Silcke-Tøyer, fine Handsker og fremmede Specerier. Det er et Hus fuldt aff Pragt og Rigdom, saa at man skulde meene at være udi Venedig eller Amsterdam, og alt dette tiener til Hans Kongl: May:ts store Ære og Indkomst."

  • Oversættelse: I den øverste sal på Børsen findes en stor mangfoldighed af kramboder, hvor de fornemste købmænd faldbyder deres varer. Her går den rige adel og de nysgerrige borgere for at købe silketøjer, fine handsker og fremmede krydderier. Det er et hus fuldt af pragt og rigdom, så man skulle tro, man var i Venedig eller Amsterdam, og alt dette tjener til Hans Kongelige Majestæts store ære og indkomst.

  ---

  Faktaboks: Vidste du det om Børsen?

  "Børs-dranken": Selvom det var et handelssted, var der også kælderbeværtninger. Det fortælles, at handelen ofte blev beseglet med store mængder rhinskvin og øl, så "forretning og fornøjelse" gik hånd i hånd under dragespiret.

Børsen fra Resens Atlas 1674