Galten Handelssted
Selv om vi risikere søgang på ydersiden af Sørøy, blive vi nødt til at tage turen nordover for at se på handelsstederne Bøle, Galten og Sandøy. Sejlturen føre os ud i det åbne hav, forbi Steinæringen og Bøle og ind i Dønnesfjorden. Her ligger Galten på et sydvendt næs ind mod denne brede vidtforgrenede indskæring i Sørøya, beskyttet af øer og holme, så stedet er den bedste havn på ydersiden af øen.
Handelen blev først startet på Bøle, hvor Floer (Sørvær) fra omkring 1838 havde fået gæstgiveri. I 1840 blev Galten købt af F. W. Bull (Hasvik), som igen solgte det til Hans Carl Norberg. Han fik gæstgiverbevilling på Galten 19 juli mod 6 spd i årlig afgift. Kort efter overtog Aagaard & Søn (Hammerfest) handelen på Bøle, og fik bevilling den 4 maj 1844 mod samme afgift. H . C. Norberg var præstesøn fra Stockholmstrakten, og gift med Aage Aagaards søsterdatter Anna Bude Taftezon, datter af andelsmand B. E. Taftezon i Jupvik.
Norberg må have oparbejdet stedet og måske bygget en hel del, for han købte Galten for 50 og solgte det for 1500 spd, da han i 1845 overdrog stedet til Aagaard & Søn. Bevillingen med gæstgiveri lev udstedt til firmaets juniorchef Bernhard Martin Aagaard 19 juli 1848. Firmaet ansatte August Ferdinand Schumacher som faktor, lige efter overtagelsen af stedet. Han var søn af købmand Schumacher i Tromsø, og blev i 1848 gift med Christine Elisabeth Hald fra Handelsstedet Sopnes. I et skadesløsbrev fra 1853 er Galten og Bøle værdsat til 11.200 spd. tilsammen. Under disse steder lå forskellige småbyer og holme, bl an. Fuglefjeldet Storgalten.
Sandsynligvis bestod der allerede fra 1853 en aftale mellem Aagaard og Schumacher om overdragelse af stedet. I 1863 fik Schumacher skøde på !/3 af Galten og Bøle og i 1872 købte han resten med tilhørende herligheder. Sammen med sin hustru oparbejdede han stedet og byggede det op fra grunden af så det blev et anseligt sted med mange store huse, bl. a. rorbuer (hus hvor fiskerne holder til i fiske sæsonen) til 550 mand. Fru Schumacher var en dygtig og driftig husmor. Hus stod op ved 2 tiden om morgenen og ved 4 tiden var hun i fuld gang med spinding og vævning. For sine husflidsarbejder fik hun medaljer på udstillingerne i Tromsø 1870 og 1875. Schumacher var stortingsrepræsentant for Finmarken i perioden 1874 – 76 og 1877 – 79, var han medlem af næringskomite 2 og udførte et betydeligt arbejde for Finmarken. I 1865 boede på handelsstedet 10 personer, foruden 3 logerende fiskere.
Da hvalfangsten for alvor begyndte på Finmarken, Vile Svend Foyn gerne have station på Galten. Men for at indgå ulemperne ved driften, fik Schumacher Foyn til at lægge stationen på Bøle, som blev overdraget Foyn 1882. Hvalfabrikken på Bøle brændte i 1896 men blev genopført af et andet selskab, som fortsatte indtil hvalfredningen standsede virksomheden. Bøle blev da købt af Floer & Schumacher, som drev stedet til 1918, hvor staten købte et til hvalstation. Her blev drevet fangst indtil 1920, men siden har der ikke været noget af betydning på Bøle.
Til Galten hørte også det gamle handelssted Sandøy i den næste storfjord på ydersiden af Sørøy. Her var i " den gode tid" et stort vær med sin egen kirke. Handelen på stedet i nyere tid blev grundlagt af købmand Jens Buck (Hammerfest), som fik gæstgiverbevilling 28. februar 1801 fornyet 24 marts 1810 mod 6 rdl. I afgift, senere 1 spd. 60 skilling. I 1823 gik stedet over til hans svigersøn købmand Hartvig Jentoft, som fik bevilling her 14. april 1823 mod 4 spd. i årlig afgift. Schumacher købte antagelig stedet af H. Jentofts enke. Ved folketællingen 1865 nævnes Augustinius Røe som handelsmand (faktor?) på stedet.
Stedet blev solgt af A. Schumacher før 1893.
Selve Galten blev drevet af A. Schumacher indtil 1893, hvor han overdrog stedet til sin søn Didrich Schumacher (sen.), som var gift med Laura Dahl fra Trondheim. De havde flere børn. Datteren Anna Sofie blev gift med købmand Kristoffersen, Kviby, og datteren Sylva med købmand Hofseth i Kårhamn, som under verdenskrigen blev et af de vigtigste steder i Finmarken. Galten blev i 1923 overtaget af sønnen, den nuværende ejer (1942) Didrich Schumacher (jr.) gift med Petra Andrea Johnsen fra Breivik.
Stedet havde brændevinsret (tilladelse til at udskænke alkohol) i A. Schumachers tid, men han fraskrev sig tidlig denne ret. I 1882 blev stedet hårdt hjemsøgt af en stor orkan. Et pakhus med hele vinterforsyningen af madvarer og andet blæste i havet. Det medførte et stort tab for ejeren og vanskeligheder for folket i nabolaget. Stedet måtte altid i løbet af sommeren skaffe forsyninger for hele året. Madvarerne kom mest fra Hammerfest, undtaget større partier af mel salt o. l. kom fra Bergen, som også aftog fisk. Og så havde man russerhandelen. Det kunne ligge 20 skuder i Galten, og desuden kom enkelte russere og lejede saltrum og drev opkøb før fartøjerne kom. I 1867 fulgte D. Schumacher (sen.) med en af dem til Rusland og blev vinteren over for at lære sproget.
Han har helt fra 1885 gjort notater i almanakkerne om vejr, fiskeriet og lokale hændelser. Her fortælles bl. a. om kirkeindvielsen 1880, som var fastsat til 24 august. Dagen før kom kirkefolket, som skik og brug var, men præsteskabet udeblev på grund af dårligt vejr. Kirkefolket drog da hjem igen, men den 27 kom de igen roende fra alle kanter og fortalte at præsterne skulle komme næste dag. Om morgenen den 28. kom de og andre tilrejsende med dampbåd, og kirkevielsen skete samme dag.
