Kongsberg Norge
Grundlagt ca. 1624
Kongsberg blev grundlagt af kong Christian 4. i 1624, efter at der var blevet fundet sølv året før. Bjergstaden Konningsberg og det kongelige sølvværk blev anlagt året efter.
Til Kongsberg Sølvverk hentede kongen tyskere fra sølvgruberne i Sachsen og Harzen. Dertil kom tyskere fra andre gruber i Norge. Før 1623 var området, hvor byen nu ligger, udmark for gårde i Sandsvær.
Fire år efter grundlæggelsen af sølvværket var de fleste af de 150 arbejderne og funktionærer stadig tyskere. Nordmænd fik efterhånden indpas i arbejdsstyrken og blev ansat som arbejdsledere (stigere). I 1636 arbejdede 137 tyskere og 160 nordmænd ved værket, i 1648 var det 150 tyskere og 240 nordmænd. Mod slutningen af 1600-tallet steg antallet af arbejdere betragteligt, og mange nordmænd fra andre dele af landet kom til byen. Alligevel var de fleste af funktionærstillingerne stadig i lang tid besat af tyskere. Kongsberg blev derfor et lille stykke Tyskland i Norge. Alle gruber fik tyske navne, gudstjenesten var først kun på tysk, senere både på tysk og på norsk. På Kongsberg rettede man sig efter den tyske bjergretsordning, tyskerne medbragte deres egen bjergmandsdragt og en social ordning (Knappschaft) med bl.a. gratis lægehjælp, pensionsordninger, sygeløn for arbejderne og lørdagsfri. Det medførte status at være ikke-norsk. Michael Heltzen, sølvværkets første norske direktør (Oberberghauptmann) ledede værket i dets storhedstid. Han havde oprindelig et norsk navn. Da han som ung drog på udenlandsrejse til tyske bjergværker, forandrede han sit egentlige navn Mikkel Hellesen til Michael Heltzen. Ejerskabet til gruberne varierede gennem årene. I slutningen af 1600-tallet drev for eksempel hertugdømmet Kurland i nutidens Letland gruber i Kongsberg og Eidsvoll.
