Berlevåg – Båsfjord – Havningberg
indover til Berlevåg.
Som før nævnt var Berlevåg fra gammel tid af, en fiske plads, som havde rigtig mane mennesker og i sommertiden blev besøgt af "hjemlandsfarere". Omkring 1750 lå stedet igen ubeboet, men i slutningen af oktroj tiden havde Kjøllefjord handel en forædlingsfabrik med klipfisk på stedet. I 1786 blev der på stedet produceret 432 våger klipfisk af 1228 våger råskjær. (våg = 18 kg. råskjær = tørfisk opskåret og sammensat to stk ved halen).
Den første gæstgiver fik stedet da John W. Røseth flyttede fra Polmark til Berlevåg, med bevilling af 26. maj 1798. Han var gift med Ane Kirstine Hindberg, og ved folketællingen 1801 var de bosat i Berlevåg med 10 personer i huset. Hans gæstgiveri kaldes også for
Vi forlader igen Tana bugten og stævner nordover mod det åbne hav. På vejen passere vi Trollfjorden, som er en gammel havn, og runder Tanahorn, idet vi svinger østover og siden svinger .
Båsfjord, så der er muligt at han havde handelsretten også på det sted. Røseth drev handelen til 1810, hvor han døde på en rejse til Rusland. I de efterfølgende år var stedet nedlagt, men 20. maj 1817 fik købmand Ingver Cordovius Steensohn i Tromsø gæstgiveriet på stedet, og 11. september 1818 også i Båsfjord. Han havde indtil 1812 været faktor ved Vardø handel, og kendte derfor stederne godt. Sammen med Brix og Bøgeberg fik han også gæstgiveri på Skjøtningberg.
Efter Steenshons død blev handelsstedet købt af den kendte Casper Friderich Lorch i Strorvågen. Han lod stedet bestyre af købmanden i Tromsø Hans Ulich Rist, som fik bevilling 5. maj 1826. Det nævnes i denne forbindelse af stedet var bebygget med et handelshus. Fra ham gik stedet over til købmand Even Holmboe Tromsø, ved interims bevilling af 10 maj 1828. Men kort efter blev det igen overtaget af Lorch selv. I en departement skrivelse af 25. november 1829 får han gæstgiveri mod at betale 12 spd. i årlig afgift og opføre fiskehuse og tørrestativer til fisk. Vi må antage at stedet blev bestyret af handelsbetjente. En af disse, Wilhelm Fredrik Wrensted, fik 1. maj 1838 bevilling på Berlevåg, og afgiften blev i 1840 nedsat til 4 spd. Lorch var således stadig ejer, og 12 juli 1843 fik handelsbetjent William Grund bevilling, mod 12, senere 4 spd.i årlig afgift.
Endnu i 1865 boede ingen handelsmand fast på stedet, kun 6 familier. Men omkring 1870 havde en del frihandlere slået sig ned på stedet. Firmaet W. Grundt & Søn havde stadig gæstgiveriet, ligeså med trankogeriet. Fra omkring 1890 nævnes Berlevåg A/S, Feddersen & Nissen og A. Brodtkorb. Berlevåg havde en stor brand i 1928, og det meste af det gamle gik op røg. Stedets i dag ældste hus er et plans hus bygget af rund tømmer, og ca 150 år gammelt, og det kan muligvis stamme fra handelsbebyggelsen på Lorchs dage eller måske tidligere.
Fra Berlevåg sejler vi forbi Kjølnes, hvor der efter sagnet har stået et slot, og hvor folkevisen om Bendik og Årolilja har fået en lokal tilknytning. Længere mod syd passere vi Kongsfjorden med sine gamle jagt steder, og kommer forbi Båsnæringen og Båsfjord til Makkur som fra gammel tid af havde sin egen kirke. Vi rejser videre forbi Syltefjord, runder Haraken og stopper i Havningberg, som ligger vel beskyttet under fjeldet.
i har allerede fortalt om de første gæstgiverier i Båsfjord, som et godt fiskeområde. Efter at Steensohn havde drevet det fra 1818 og en del frem, blev det nedlagt. Stedet blev herefter base for en stor smug handel på denne el af kysten. Derfor fik faktor Andreas Brodkorb i 1824 ret til med fartøjer at anløb fiskestederne mellem Skjøtningberg og Vardø, og drive handel med almue – undtaget dem så lå mindre end § mil fra nærmeste handelsmand. I 1825 fik han gæstgiverret på Havningberg og Sandfjord, ved bevilling af 25. marts. Han fik i 1843 tildelt adskilligt hus tømmer, måske til disse steder. De blev antagelig styret af handelsbetjente.
Firmaet A. N. Brodtkorb har i 1942 stadig driften på stedet. Fra 1874 havde Clement Sveve Wilsgaard og hans søn Olai Wilsgaard slået sig ned på stedet ( C. S. Wilsgaards far var handelsmand i Ytre Senja og tilhørte militærslægten Brun). Firmaet O. Wilsgaard drives nu af sønnen Charles Wilsgaard 1942. De vigtigste firmaer ved siden af Brodtkorb og Wilsgaard omkring 1900 var Feddersen & Nissen og N. Hamborg. I dag findes ingen ældre bebyggelse på stedet.
