Marts - April 1620
Jens Munk egen beretning
Den 1. Martij. Døde Jens Borringholm oc Hans Skudenes, oc effter at Siugdommen haffde nu taget offuerhaand, saa at alt Folcket meste deel laa siug, da haffde wi stor besuerkighed, førend wi kunde faa de Døde begraffuen.
Side 40
Den 4 Martij, Var det mildt Veir, den Dag finge wi fem Rypper udi Marcken, huilcket vare oss saare kierkomne, dennem lod ieg kaage met Suppe, oc lod det iblant de Siuge uddeele, dog de aff Kiødet intet kunde fortære, formedelst deris Munde vare inden udi aff Skørbug forderffuede.
Den 8. Martij. Døde Olluf Boye, som haffde ligge siug paa Nij Ugers tid, oc bleff hans liig strax begraffuit.
Den 9. Martij. Døde Anders Pøcker, som siden Juell haffde ligget siug, oc bleff hans liig strax begraffuen.
Den 11. Martij. Gick Soelen udi Vederen, oc var da Æquinoctium Vernum,, Nat oc Dag lige lange, oc gick Soelen op paa de steder udi Oest Sudost, oc gick under udi Vest Norduest, ved siuff Klockeslet, om Afftenen, Men var dog ey mere end sex Klocke slet, formedelst Variationen. Samme Dag, var det smuckt milt Veir, da log ieg kaste all Sneen aff Offuerlobbet paa Skibet, oc lod giøre smuck reent. Jeg haffde paa den tid icke mange til wals, som kunde Arbejde.
Den 21. Martij. Alle disse Dage var Veiret til oc fra undertiden god oc skier, oc untertiden haard oc streng saa mand der om intet synderligt kand tegne. Men huad Folcket var belangendis, da laae de mesten deel alle siuge (des vær) saa at der var stor Jammer oc Bedrøffuelse, enten at see eller høre dennem. Samme Dag døde Bardskeren forne: M. Casper oc Povel Pedersen, som haffde ligget siuge mesten siden Juell, Nu oc frem i bedre grasseret Siugdommen io hefftiger Dag effter anden, saa wi som end vare til offuers lidede stor mødsommelighed, førend wi kunde de Døde til Jorden bestedige.
Den 24. Martij. Alle dise Dage var smuckt milt Veir, oc ingen frost saa wi haffde nu en god forhaabning at det effter denne Dag skulle vorde got veir. Der var oc en aff Folckene udi Land, som krøb op paa en høye Klippe, oc faae da oben Vand uden for Gabet,huilcket gaff oss god fortrøsning.
Den 25. Martij. Døde Skipper Jan Olluffsen, som haffde ligget siug udi 19. Uger. Samme Dag var det vackert Veier, saa ieg da selff var i Land, oc leedte op under den nye affgangen Snee, Tydebær, som de kaldis udi Norge, som stode saa ferske huor Sneen vaar afgaaen, som det haffde værit om Høstens tid, dog skulle mand tage vare paa dennem strax at affplocke, thi ellers de strax visnede.
Den 26. Martij. Var det oc smuckt Veier, da var ieg udi Land oc samlede en heel haab Bær, som ieg iblant Folcket uddelte, huilcke vare dennem meget kierkomne, oc bekom dennem icke ilde.
Den 27. Martij. Saa ieg Bardskerens Kiste offuer, oc huad der udi var Specialiter, thi effterdi ieg haffde nu ingen Bardsker motte jeg selff giøre mit beste. Men det var en stor forsømmelse oc forseelse, at der icke fandtis en liden Fortegnelse aff Medicis giffuen, huor til slige adskillige Medicameta vare tienlige, oc huorledis de skulle brugis. Jeg veed oc visselige oc tør end sætte mit Liff til forved, derpaa at det fants mange haande Species udi forne: Bardsker Kiste, som den Bardsker ieg haffde, icke kiende, meget mindre hand selff viste huor til eller huorledis de skulle brugis, Thi alle Naffnene vare skreffe paa Latin aff huilcket hand udi sit keffuendis Liff haffde icke megit forglebt, Men naar hand nogen flaske eller Buddicke udi sit leffuendis Liff skulle Besee, maatte Præsten hannem læse Opskriften derpaa (35).
Den 29. Martij. Alle disse Dage var det temmelig mildt veit,
side 42
Oc døde samme Dag Ismael Abrahamsen oc Christen Gregersen, hues døde Legome bleffue oc samme Dag begraffnem effter den Leilighed oc Effne der da forhaanden var.
Den 30. Martij. Var det skarp Frost. Samme Dag døde Suend Arffuedsen Thimmermand, paa denne tid gick min største Bedrøffuekse oc Ælendighed an. Oc var ieg da lige som en vild oc forladt Fugl, Jeg maatte nu selff løbe omkring udi Skibet at giffue de Siuge at dricke, oc kaage drycke til dennem, oc skaffe dennem huis ieg kunde tencke dennem gaffnligt at være, huilcket ieg icke, var til vandt, oc haffde derpaa en føye forstand.
Den 31. Martij. Døde min anden Styremand Johan Pettersen, som haffde ligget siug udi lang tid.
Den 1. Aprilis. Døde min Salig Brodersøn, Erich Munck, oc komme Johan Pettersens oc hans døde Leomer gegge tilsammen udi en Graff.
Den 3. Aprillis. Var det en skreckelig skarp Frost, saa at ingen aff oss kunde blotte sig for Kuld. Jeg haffde ey heller nu nogen at Commendere offuer, fordi de laa nu alle under Guds Haand, sa her var stor Ælendighed oc Bedrøffelse forhaanden. Samme Dag døde Jeffuer Alsing.
Den 4. Aprilis. Var det saa streng oc haart Vier, at det var gandske umueligt at nogen kunde komme udi Land at grauffe en Graff, til de Dødis Liig som da vare udi Skibet, udi Jorden at bestedige.
Den 5. Aprilis. Døde Christoffer oc Rasmus Clemendsen min Arckelimester (36) oc hans Maat. Samme Dag ad Afften døde min Høybaadsmand ved Naffn Lauritz Hansen, oc var der nu saare
side 43
ringe Mandtall paa sunde Folck, at wi neppeligen vare mectige til, de Dødis Liig at begraffue.
Den 8. Aprilis. Døde Willom Gorden (23), min ypperste Styrmand, som lenge haffde baade gaaet oc ligget kranck. Samme Dag ad Afften, døde Anders Sodens, oc bleff hans oc forne: Willom Gardons Liig begge tilsammen udi en Graff begraffne, huilcke wi, som da igien leffuede met stor nød kunde affsted komme, formedelst den Jammerlig Suaghed som var iblant oss, saa at der var icke end nogen ved den førlighed oc styrcke, at de kunde gaa udi Schouffen, Ved oc Brendsel at hente, Huorudoffuer wi udi disse Dage motte opsøge udi Skibet alt faa meget Brendsel der fandtis, oc der det var opbrendt, da nødis wi til at tage voris Sluppe til at brende.
Den 10. Aprilis. Døde Erlig oc Velbiurdig Mand, Mauritz Stygge min Lutenant, som haffde lenge ligget siug, og tog ieg aff mine egne Linklæder, suøbte hans Liig udi det seste ieg kunde, oc var det met stor Nød at ieg kunde faa en Liigkiste gjort til hannem.
De 12. Aprilis. Var smuck Soelskin met nogen Regn, da det paa den Lands Orth icke haffde regnet udi siuff Maaneder. Samme Dag førde wi Lutenantens Liig paa Landet, oc bleff effter den Leilighed da forhaanden var, vel til Jorde bestediget.
Den 13. Aprilis. Var ieg i Bad udi en Vinpibe, som ieg der til haffde lader berede, oc brugte det til alle de slags Urter som wi funde udi Nardsker Kisten, oc tienlige vere kunde. Der effter vare ocsaa mine Folck udi Bad, saa mange aff dennem som noget kunde røre sig, oc icke vare for meget suage, huilcket Bad bekom oss saare vel (Gud skee loff) oc mig selff udi synderlighed.
Den 14, Aprilis. Var det skarp Frost. Oc samme Daa var ieg icke uden selff fente, som kunde taale at sidde offuer ende, oc da hørde Langfredags Prædicken.
Den 16. Apriliss. Indfaldt Paaskedag, da døde Anders Orouft oc Jens Bødker som haffde lenge ligget siuge, oc effterdi det var da noget temmelig mildt beir, fick ieg deris Ligg begraffuen. Samme Dag giorde ieg min Skibmand (37) til Skipper, enddog hand var siug, paa det at hand dog skulde hielpe mig noget, saa meget hans styrcke formaatte, Thi ieg var da selff gandske Ælendig, oc aff den gandske Verden aldelis forladt, som ieg giffuer huer at betencke.
Om Natten der effter døde Hans Bendtsen.
Den 17. Aprilis. Døde min Dreng Olluf Andersen, som udi siuff AArs tid haffde tient mig troligen oc vel.
Den 19. Aprilis. Døde Peder Amundsen, som lenge haffde ligget siug, oc var slet bort visnet.
Den 20. Aprilis. Var der smuck Soelskin oc østerlig Vind, Paa denne Dag bekomme wi tre Rypper, huilcke vare oss meget kierkomne.
Den 21 Aprilis. Var det deylig Soelskin, huorfore en part aff de Siuge krøb og aff deris Koye, at de kunde verme sig imod Solen. Men fordi de vare saa meget Kraffteløs, besuimede de en part, saa det bekom dennem icke vel, oc ieg kaffde nock met dennem at bestille, førend ieg kunde skaffe huer til sin Koye igen. Samme Dag imod Aften bekomme wi tuende Birckhøns, huilcke vare oss storligen fornøden, at wi kunde faa noget ferskt at vederquege oss met, huilcken vederquegelse skeede aff denne synderlige Guds gorfiun, thi de aff den salt Spise aldelis intet kunde fortere, uden alleeniste Saaddet af huis ferskt mand bekom.
Den 22. Aprilis. Om eftermiddagen, lod jeg bereede et Bad, udi huilcket wi alle faa mange som ved den styrcke, at wi oss kunde røre, oss Badede, oc bekom os vel.
Den 24. Aprilis. Døde Olluff Sundmøer, som var Skibsmands Maat.
Den 25. Aprilis. Begyndte graa Giessene at komme, huor udoffuer wi oss frydede, forhaabendis, Sommeren da at haffue værit nær forhaanden, men denne forhaabning slog oss feil, Thi Kulden varede end da meget lengere.
Den 27. Aprilis. Var det skarp Nattefrost oc Syderlig Vind, den Kuld som kom udi disse Dage, den tuingde oss meest, oc giorde oss stor Affbreck oc forsueckning. Samme Dag døde Halffword Brønnie, som offuer toe Maaneders tid haffde ligget siug, oc met stor Befuerlighed fick ieg hans Liig begraffuen.
Den 28. Aprilis. Døde Morten Nielsen Butelerer, oc Thoer Thønsberg, oc var det met stor nød, at wi fire Personer som endnu lidet kunde røre oss, finge deris Liig begraffuen.
Den 3. oc 4. Maij, Alle disse Dage kom der icke it Menniske aff Koyen, uden ieg oc under-Kocken, som endda noget lidet formaatte. Sidste forskreffne Dag, døde Anders Marstrand oc Morten Marstrand, Høybaadsmands Maat, som lenge haffde ligget siuge.
Den 6. maij, Døde Johan Engelski Sturemand (23), som var den fierde Styremand Jeg haffde, huilcke laa Liig i nogle dage, fordi det var saa strang oc skarp Kuld, at ingen aff oss arme tre Mennesker, som endnu noget lidet formaatte, kunde hielpe deris Liig til Jorde.
Den 7 Maij. Belff det noget mildere Veier, da finge wi de
side 46
Dødis Liig begraffne, dog formedelst voris store Skrøbelighed, faldt det oss saa besuerligt, at wi ey anderledis kunde skaffe de døde Legomer til Jorden, end wi maatte sslede dennem paa en liden Slæde, som ellers om Vinteren waar brugt at slebe Ved met.
Den 10. Maij. Disse forgangne Dage var det nu meget streng kuld oc frost, som oc giorde oss største Sueckelse oc Affbreck, Men denne dag var det smuckt mildt Veier, da komme Giessene igen saare mangfoldige, oc bekomme wi en aff dennem, udi huilckeb wi hafde nock til tuende Maaltider. Den tid vare wi Elleffue Personer udi leffuendis Liffue met de Siuge.
Den 11. Maij. Var det en meget streng Kuld, saa wi den Dag laa alle stille ved Koyen, Thi for voris store Suagheds skyld, kunde wi aldelis ingen Kuld taale, saa vare Lemmerne aff Kuld tuingde oc forknusede.
Den 12. Maij. Døde Jens Jørgensen Thimmermand, oc Suend Marstrand, Men Gud ved huad Ælendighed wi lide, førend wi finge deris Liig befraffuen. Oc vare disse de sidste som udi Jorden bleffue begraffne.
Den 16. Mail. Var det saare meget kalt, da døde Skipper Jens Hendrichsen (38), oc måtte hans Liig bliffue liggendis ubegraffuit.
Den 19 Maij. Døde Erich Hansen Li, Som den gandske heel Reyse haffde værit meget flittig oc tiennistactig, oc icke fortørnet det ringeste Menniske, eller fortiente nogen straff. Oc haffde da graffuet saa mange Graffue til de andre, oc var nu ingen som kunde hielpe hannem til Jorden, men maatte ligge ubegraffuen.
Den 20. Maij. Var det smuck mildt Veier, oc Syden vind, oc var det oss en stor bedrøffuelse, at der var saa offuerflødig Guds Gaffuer aff adskillige slags fugle, oc var dog ingen af oss saa stercke, som kunde gaa paa Marcken nogen aff dennem at finde.
Den 21. Maij. Var der klar oc deylig Soelfilm, oc var det met stor besuerlighed, at ieg end da selff fierde, kom udi Land, oc giorde der en Ild for oss, oc smurede Ledemoderne paa oss met Biørnefeett, oc kom ieg selff anden igien Ombordt om Afftenen.
Den 22. Maij. Var det saa skøn oc varm Soelskin, som mand ville ynske aff Gud. Oc aff Guds forsiun kom der en Gaas tett op til Skibet, som 3. eller 4. dag tilforne var det ene Beeb affskødt, den finge wi fatt paa, oc kaaget, huoraff wi haffde to Dages kost.
Hvad Fugle er anlangendis som ere udi denne Lands Egn, var der paa Aatte dags tid, komme aff allehaande slaugs, Nemlich, alle slaugs Giesz, Suaner, Ænder aff alle slaugs, Terner, Synderlands Viber, Sualer, Snypper som er en god oc kostelig Fugel, Moger aff alle slaugs, Falcke, Raffne, Rypper, Ørne.
Den 28. Maij. Udi disse dage var intet synderligt at skriffue om, andet, end at wi siuff ælendige Personer, som endda laae leffuendis, saa huer andre bedrøffuenligen an, oc forventede huer dag, at Sneen skulde bleffuen bortthøet, oc Iisen vilde gaa bort.
Huad belanger Siugdommens Symptomata oc Leilighed, som wi vare behafftet udi, var det en sieldsom oc underlig Siugdom. Thi alle Lemmerne oc Ledemoderne krømpede sig saa Jammerlig tilsammen, met store Sting udi Lenderne, som mand haffde stucket tusind Kniffue igjennem dennem. Oc Kraapen var saa blaa oc brun, som den der støder sig it blaat Øye, oc det gandske Legome var aldelis Kraffteløs. Munden var oc meget Iilde fahren oc ælendig, thi alle Thenderne vare løse. saa wi ingen Vitualia kunde fortære (39). Udi de Dage wi laae saa slet alle, til Sengs, døde Peder Nyborg Thimmermand, Knud Lauritzen Skudenes, oc Jørgen Kockedreng, som alle bleffue liggendis paa Styreplickten, Thi der var da ingen, som kunde deris Liig begraffue, eller kaste offuer Borde.