Venedig

Venedig

Vendien alia Venedig

E r en composition udaf mange Øer i hafuet, som statelig ere opbygte. Gaderne ere heellænge,

oc brugis mæst it slags baade, kaldis Gundoler, at fare med, igiennem Canalerne oc søen, den ene

stæd fra andet. D e fornemste herrers palazzer, saasom Contarini, Mocenigo, Urbino etc: ere med

stor kunst oc bekostning udi våndet opbygde, som oc fleere particular huuse sammestæds. Offver Cana-

lerne er formerit offver 800 stenerne-Broer blant hvilche den fornemste er Ponte di Rialti, som bestaar ickun aff een Huelfuing uden nogen understøtning, derpaa 24 Kiøbmænd residerer. Den fortiener noch at kaldis it admirabel kunst-stycke. Paa samme broer samler sig paa visse tider om aaret en stoer andell folck,

som giffver sig parti-viis tilsammen at armdragis eller faffntagis gandske nøgne, indtill den eene gandske

den anden kand udmatte, ja tiest falder de udi våndet begge tilsammen. Med saadan kamp kand

de en heel dag udvare oc verserer der under it aff de Venetianers politiske-greeb, at som byen er meget folchrig oc atskillige revolter undergiffven, at da det ene folch det andet ved denne Kamp kand

allarmeris uden med hinanden at conspirere med adelen oc dets øffrlghed. Nicolotter kaldis derfor

den halffve byes folck som Castellaner de andre fra Riva alta.

Udi byen findis 20 ooo Gundoler uden andre skibe oc tager adelen udi landet sin bæste diver-

tissement imod afftenen udi kulden paa våndet at omfare, udi den stæd at mand ved andre pladzer

promenerer udi caros.

Gundelene ere till begge ender zirlig med iern udstafferede oc mit till med visse bøyeler formerede,

huoroffver it sort tafft eller klæde behængis, der under mand magelig kand sidde oc sig divertere,

samme baade kand artelig fortrudris ved 2 gun-deliers eller Rorkarle; den eene fordrest, som den

anden bagst udi baaden bestaaendis. oc graar deris fart saa gesvindig fort, som ej kand trois.

Her tilholder een stoer deel fremmede Nationer aff Persien, Indien, Armenien, Tyrkiet, Græchen-

land etc: som her haffver deris Chantor, holdendis deris varer offentlig fal. Derfor driffvis her en stoer

negotie fra mange affliggende stæder, saa det er fast ej at beskriffve udi huad offverflod, saa mand

der kand bekomme huad hiertet ønsker aff kiøb-varer. Der findis store oc capital-rige Kiøbmænd

der udi adelens mæste drifft oc bestaar, foruden de 4000 Jøder som her tilholder, ihuorvell at deris vo-

ninger er fra de andris med een Muur separerit.

Den høyeste regiering bestaar udi deris Fyrstes eller Doge-møndighed, som udvælgis aff den for-

nemste adel, mens tilladis ei at gifte sig, at børnene ej dereffter skulle fatte sig nogen ræt til slig

møndighed. Hannem er tillagt nogle visse Herrer, som tituleris I Savi grandi med fleere andre Raad,

till Republiqvens bedre bestyring, oc ballotteris om aiting ved stemmer udi deris Raad oc skeer samme

ballottering med 2 slags, huide oc soorte Kugler, som mand nedlægger udi een fordegtning, saa ingen

kand vide hvem med eller imod agerer, och huor de mæste falder, er sagen vunden, ja tit ballotteris

udi vigtige sager fra 300 stemmer till 4 paa det sidste, som da endelig ved ballottering giffver den

sidste conclusion. Paa Fyrstens stoore sal paa slottet samblis Raadet mæst daglig med Fyrsten selff oc

mange 1 0 0 aff den fornemste Adel, da tilluckis imidlertid dørren oc nøglen ved Fyrstens fødder ned-

læggis. Huad som passerer, holdis i saa stor stilsvigenhed, at mand fast aldrig derom noget før des

slutning kand formemme, thi straffen udfalder saa stoor for den som noget tilforn kunde aabenbare.

Bliffver ej heller derfor gierne tilladt at nogen Venetiansk adelsmand meget med fremmede der i landet

maa omgaais, eller udenlands at forreise at ej fremmed politic eller anordning skulle introduceris. Ingen

tilstædis udi Raadet uden de aff adelstanden I endog at till byens Regering forordnis atskillig god politi

ved des høye betientere | at indkomme. Adelens dragt falder meget foranderlig imod de andris, udi

det at de drager lange vide Kiorteler fast som voris Præster, oc paa hoffvedet haffver de smaa

huer formerede, fast som en Callot, dog alle soortklædde, endog at een deel aff Raadet brueer liee-

dan røde eller purpure kiorteler, hver effter sin høyere stand oc værdighed. Fyrstens dragt bestaar udi

en huid, rød eller purpur-kiole, paa hoffvedet dragende en udstiffvet rød hue, som bøyer sig fremad

som it horn med een Ouindedragt der under, effter den maade som en linned snørhue, som Fyrsten er

altid forpligtet at drage til Qvindekiønnets ære, oc til en amindelse, at den rebel oc udi Vene-

tien bleff aff en Ovinde ihielslaget. D e ellers som ere aff høyeste votum oc stand udi Raadet eller oc

hvilche som haffver betient nogen Ambassadeurs eller Generals-platz, drager mæst purpure-kioler, haff-

vendis derhos offver den ene skulder en lang- sech hængendis udaff rødt fløyel med breede guldposse-

menter udi sømmene bebræmmed.

Den stoore General Mocenigo forhverffved os den stoore frihed med Fyrsten oc det gandske Raads

tilladelse at indladis udi deris stoore Concilio, som dog ved ballottering bleff sluttet, huor vi da paa

een bænch bleffve nedsat till at beskue huorledis alting udi Fyrstens nærværende bleff ballotterit oc

sluttet om Candiæ beleirings tilstand, | som da en ny secours behøffvede, | fra it Raad til andet, som

da till nogle 100 personer stærck udi samme stoore sal vaare forsamblede. Effter hvilchen forrætningr

vi bleffve introducerede udi obenmælte General Mocenigo hans palais oc bleffve en hver aff os brødre

effter førstelig befalning regalerit med it trøgt privilegij patent udi Latin oc Italiansk spraag med

Fyrstens, Republiqvens, Raadets oc stændernis sigil oc Vaaben, it aff dennem udi huert hiørne eler aff

undertrøgt till bekræfftelse paa samme privilegij indeholdende mening, at os bleff tilladt udi deris

Lande oc stæder fri oc ubehindret at negotiere oc  tilholde, uden gabeller, imposter, Told eller anden

tønge huor vi hos dennem løsted.

Ellers naar Raadet tillige med adelstanden udi det Førstelig palais forsamblis, da bliffver der først

ringet med een Kloche. Huer søndag oc fredag- skeer gemeenlig den stoore forsambling aff adelen till

2 600 om Rigens sagers deliberation, thi den øffrige tid passer de paa deris negotie oc handtæring

Det hænder sig sielden at nogen udi deris adel-stand vorder antagen, dog den som middell dertill

vill employere, faar ei menagere 1 td. gulds verdi; saa høyt eragtis des møndighed hos dennem.

Ingen Adelman maa reise udaff Venedig uden Raadens consent, oc det skeer effter deris vedtægter

Udi Justice-sager, om end det skeer offentlig paa Piazza St: Marco, mellem de to stoore marmor-

pillere, dog saa hemmelig affgaar det sommetider, at ingen deraff veed før Executionen er skeed eller

skall skee, mæst aff frygt, oc til rebellions præcaution. Udi Ivrigssager holder de oc alt med stoer

stilsvigenhed, enten de vinder eller taber, som udi den Candianske krig hørte mand neppe der bleff

almindelig talt derom her paa stæden: Winder de, hofuerer de ej meget deraff, mens heller tacker Gud.

Her vaar en Turech udi voris tid som lod sier convertere alleene for at hand kunde spionere huad

mand her giorde, at det siden de andre Tyrcker kunde aviseris, mens det bekom ham heel ilde, thi

hand bleff fangen oc fick sin fortiente løn.

Udi den spandske krig mod Kongen aff Franchrig, med huilche de vaare udi stærck forbund, der R e

di Fr. haffde snart Spanien ruinert, da skichede de Spanier ind udi Italien om secours offver Milano.

Ambassadeuren aff F. kunde ej faa det at vide ved spioner, huorfor hand practicerede med een Vene-

diske-Adelsmand. Kongen aff F. skreff till Raadet i Venetien om det samme. D a sagde de Venetianer.

Her maa endelig være en forræder blant os, satte derom deris spioner hemmelig ud huor de da om

midnat tog fat paa denne Hermand som hand vilde gaa ind till Ambassadeuren, oc om Morgenen der-

effter bleff hand hemmelig strangulerit.

Naar dennem synis at haffve log oc skich udi deris stat, som kand være Republ: till præjudice eller slige som udi andre lande kanel foraarsage rebel lioner, urigtigheder, proponerer de sligt for deris Inqvisitores. De ballotterer strax derom, oc stiffter andre ind. Jeg mener dog ej leges fundamen-

tales.

Deris Ambassadeurer tracteris med Excellence, selff kalder de sig Respubl: Serenissima. deris største

Fiende er Turchen, Pafuen undertiden, oc det huus Østerig. Paamindede fordum aff Julio Cæsatef. at

tilbagegiffve hvis de haffde tåget fra Kircherne. D a excommunicerede hand dennem oc bragte till veye mel-

lem Ferdinand d'Aragon: Spanier oc kong Ludov: i 2 aff Franchrig oc Kayser Maximilian 1. en liga til

Cambray. 1500. Franckrig greb de Venetianer først an, hanem de andre siden samptlig effterfuldte,

saa at ald Terra Ferma gick forloren uden bare Venedig, da de sændte en Legation till Kayser Maximil:

aarlig erbydendis 5 0 0 0 0 Scudi dargento, mens det bleff dem da afifslagen test. Guicciardino.

Hine carmen ipsis hodie indignum.

Non é di formidabil spavento.

Come altro crede il nome Venetiano.

Gia in un sol giorno dissipato e spento.

Renda ne fede Antonio Guistiniano.

Chi genuflesso domando mercede.

A qvel Cesare di Massimiliano.

Strax derpaa kom tvist mellem deris U-venner, huorved de kom udi deris forige stato. Miste deris

deel udi Sicilien. de restituerede Paffven alt udi Romagne, dereffter de strax igien bleffve absolve-

rede. strax dereffter mistede de Cypren huor de dog nu meget trafiqverer med T r æ oc Master som

de derfra affhænter til deris Galerers bvgningMens aff Candien haffde de deris bæste soldatter.

Deris brændeveed bekomme de aff Triuli-skoffve som er 5 I tal: Mile lang, i huilchen skoff naar nogen

adhugger  een ympe mister hand sin haand, mens huggis it Træ, der koster uden ald pardon, Gallien,

stræng justice efftersom de haffver mange Naboer derom, oc de ligger vit selff derfra, thi de haffver

dog ingen anden skoff end den samme.

Ellers bekommer de nu deris Master aff Tydsk-land huoraff de haffver good forraad udi deris

Arsenal.

Om ræt till Golfo Venet: Rogatus Legatus Venetus å Papa de jure Golfi q. falso å Cæsare in tutelam

datum dictitant. R e s eodem folio videri p. ubi eorum jus in secularibus opibus scriptum.

Deris Ambassadeurer, J som tilforn omtalt, i sændis ichun till konger, saasom Tyrchen Spanien Franchrig

oc hos Pafuen. Till Wien haffver de een Resident, som oc Kayseren hos dennem, ligesaa oc hos Savoyen,

som Fyrsten oc hos dennem entretenerer. till Polen som oc Florenz gielder det samme, mens der udi

Polen er ickun cittadino. Ellers nyder ingen slige charger uden de ere aff Venetiansk-Adel, dog bleff

udi voris tid sændt en Ambassadeur fra Venedig till Polen at congratulere den ny Konge. Ambass:

naffn vaar Angelo Moresini. Deris Ambassadeurs Extraord: holdis paa kostelig maade, de haffver

200 Ducater alle maaneder at fortære. De ere for-pligted at giøre rede ved hiemkomst om andre Her-

rers stat oc particulariteter. Naar de haffver deris Ambassade forrætet, affleggis de till offverflood oc

discretion med 1000 Ducater udi een guldkiede. Indvonerne berægnis imod 4 gange 1 0 0 0 0 0 siele,

huoriblant skulle være 4 0 0 0 aff adelig stand. Ingen Herremand maa tage sin kiortel an, førend hand

de 18 aar haffver passerit, thi da holdis hand møndig. Ved det 20 indladis de først udi gran conseglio.

Indfødde borgere oc Doctores, maa vel oc offte drage slige vide kioler, dog med den underskied,

at Nobiles haffver paa deris, stohle. Ædeldammerne gaar klædde mæst paa Frandsk maade, de andre

dæcker deris hoffveder med it langt hvidt tarff. De ere liber oc fri noch, oc findis mange Venusbilleder

deriblant. Mand kommer dem dog sielden udi tale. Stoor deel fra ungdommen aff sættis udi closter,

oc der nøye bevaris, indtill tiden at de bliffver gifft deraff. Deris D o g e haffver god magt oc degraderis nu

ei mere som aff forige tid, mens de penge som træckis fra en D o g e der ilde haffver leffvet, tiener

till Arsenalet. Hand farer alle Assensions dage udi hvert aar ud paa haffvet udi sin stoore oc gandske

offverforgyldte Bucentauro, huor hand hører først Messe udi Porto Lido, dereffter hand paa dybet udfarer,

udkastende en guldring oc saaledis sig med haffvet troloffver. Paa landet ved Lido staar da manere Com-

pagnier som giffver salve, mens effter den Fyrstelige Bucentauro følger mange i o o o Gundoler oc Jachter,

som om efiftermiddagen giør den stoore cours till Muran De omliggende skibe giffver oc lystig ild aff

deris Canons, thi da er alle stæds glæde oc lyst. Mand holder fast for, at paa denne dag, naar Fyrsten ud-

farer, kommer gierne slemt vejr | som vi oc selff haffver erfaret den dag vi vaar her, { at det første

de foore ud, kom der een meget tyek sky op, som i en hast gaff offverflødig Storm, Regn, oc Torden

i den stæd mand om efftermiddagen, da alting vaar ude paa haffvet offverstanden, haffde det liffligste

veyerligt at divertere sig al Corso paa våndet ved Muran, som vi oc toge i agt.

Om de Venetianers Regimen er dette saa kortelig, saasom

Raadits Wærdighed.                Tal                       Klædedragt .

till underschied,

1. Doge, som regierer,             1

2.Consiglieri, 6.                         Rossi 0: rødklædde,

3.Capi di Qvarantia,                  6.                         Violet | purpur,

4.Savij di Conseglio,                 6.                         Violet

1. Savij di terra ferma,             5.                         Negri o: sortklædde,

6.Savij di ordine.                        5.                         Violet o purpur.

Consulta, eller huor alting endelig defineris, skeer ved

1. Savij di Conseglio, oc

2. | Savij di terra ferma.

Pregadi overo Senato consid: in 260, in Causa di S. Vech Magistr. her skeer conclusionen. Denne

relation gaff mig Baron Frisheim le Pere at udcopiere som hand haffde faaet hos een Venetiansk

Adelmand.

De Venetianers scopus synes mæst at bevare det de haffver end at acqvirere noget. Derfor seer

mand sielden andet, end at de udi alle store kriger holder sig neutral, mens kand oc vel skee at debispringer det ringere parti til hielp ob propriam

conservationem.

Huad som udi Byen er at see, er,

Paa S: Marci Plads som deris fornembste torff, seis

1. De 3 Etandarder, huoraff een er opreist for Candien, den anden for Cypren mens den 3

for Dalmatien oc flagger mand paa disse udi alle solenniteter.

2.Die Procuradi med 4 Kiøbmends statuer aff porphyr ved kirchedørren.

3.D e 2 skiønne Marmorpillere ved søen opreiste, mellem hvilche ald justice som sagt exerceris.

Øffverst paa den ene staar en Løve med Vinger paa, som er det Venetianske Vaaben, paa den

anden staar St.: Georgio, tilforn vaar stædets Patron.

1. St: Marci-Taarn er aff temmelig høyde, huor Kayser Henricus 3. reed op ad med sin hæst,

det haffver 364 trapper opad med een stattelig udsigt offver byen oc haffvet, doc ere huusene

saa høye, at de betager synet till de mellemløbende Canaler.

Det er meget artigt at see, huorledis de 2 billeder slager Ivlochen ved timernes udløb paa St. Marci-plads. Neden under sidder St Maria oc

kommer de hellige 3 Konger udi fuldkommen gestalt udgaaendis oc hælser hende, dereffter

de igien udgaar. A v e Maria oc P. N. falder altid udi Venedig en time tiligere end ved andre

stæder aff aarsag, at Cæsar vaar skyldig till Venetien een deel penge, huorfor Trevisi vaar pantsat,

den dags tid skulle betalis, da A v e Maria skulle sigis. D a satte de klochen frem

oc fick saa Trevisi uden suerdslag, mens allene ved dette politiske greb oc maade.

1. Udi Venedig er ellers 71 Kircher. 35 Munche-Clostere oc 34 Nonne-Closters, med videre.

7.Paa St.: - Marci plads er oc at see, Fyrstens pallaz

huor Dogen residerer, oc det stoore Concilium holdis, som tilforn er ommældt. Disligest Ryst-

huuset, huor inde er at see

1. 5000 Bøsser som altid ligger ladde med behørig feng-krud paa som alle 6 Maaneder affløsis oc

igien tilladis.

1. En Invention derudi nogle 100 stycker lunte ligger med endene tilsammen. samme verck haffver to

fyrlaase med een kiæde, huorved de opspændis.

Naar de nu gaar løs, bliffver krudet andtændt som luntene da tillige antænder.

1. L' Organo del Diavolo som een Vicentiner Greffve haffver inventerit et menniske dermed at om-

bringe. Samme invention gaff hand sin dreng med sig paa hæsten som skiulte det under it fugle-

buur hourinde hand haffde Wagteler inde siddende. Foer dermed den Mands huus forbi som

hand agtet at caputere. Mens da hand udkom fuglene at besee drog hand vercket løs saa laa-

sene ved hver side sloog an till Herremandens med nogle hans tieneris død oc undergang.

1. Il standardo di Ziani aff rød tafft med een hvid A udi, den hand førte udi den slagt-

ning mod Kayser Frederich Barbarossa. Ejus familia jam extincta

manet.

1. Il Standardo di Foscoli. saa oc een lang kobber-

slange med løffverck kunstig udarbeidet.

1. En liden Staal-buue dermed en Sicarius udi lang tid gick effter een kiøbmand, dog forgieffvis.

Disligest een meget stoor balista, lige effter den som udi Arsenalet findis.

7. Fyrsternis armadur med pantzer, som bestaar aff

Jernplader, som med hvit læret er offverdrao-en oc med forgyldte nagler sammenhæffted, som

mand udi krigstiden haffver brugt

1. En Machine aff pistol oc carbin-røhr der-med 16 skud at giøre, oc kunde det rundt omdreyes.

2. Carrara den Tyrans halsiern fuld aff forgifftede ierntacker, som hand lood

hænge om folkis halse till straff

10 En lampe huorudi ignis perennis haffver brendt.

11 D o g e Ziani suerd, med hvilcket hand slogis imod Kayser Barbarossa, oc holdis det udi saa stoor

ære, at det bæris for alle Doger udi deris solenniteter. Disligest allerhaand Græchiske oc Tyrckiske vaaben.

1. En rund brandspeyel, med hvilcken mand, som der sagdis, kunde antænde ved 5 Italianske

Mile udi distance. Archimedeum, et forsitan plus hoc esset.

1. Duæ monstrosissimæ Galeæ qvas Persicas dixere et vix å qvopiam portatæ.

2. Et skiønt stycke væffved tøy med fløyels billeder, som den Persianske Sophi for sin raritet

hid haffver foræret.

1. Adam og E v æ billeder meget kunstig med een kniffsaad udi træ udskaarne.

16. Bragadini billede, som vaar Commandant udi Cypren, som de Tyrcker leffvendis lood huden

aff flaae.

37. Scanderbegi stoore suærd aff slæt oc plumpt arbeide. Dets fæste vaar udaff iern, med hvilchet

hand kunde Mand oc hæst tillige giennemhugge oc nedfælde.

1. K o n g Attilæ hielm aff jern soort oc slæt udarbeidet, item hans hæstis

Visier.

1. Henrici Magni et Quarti Regis Galliæ Harniske. blodet derpaa viser noch ud at hand sig yderlig

udi krigen haffver voffved.

1. E t Mariæ billed som Lucas Evangelista haffver skildret.

2 1 . Gatavillæ, Græffven till Padua hans kobberbillede.

1. Carraræ Commendant udi Padua hans billede udi Morians lignelse. En slæm tyran som døde

udi fengslet, saa oc hans smaa staalbuer, dermed hand forlystede sig om dagen udaff vin-

duet at dræbe folck som hunde med. Item den invention hand haffde for sin konis puden-

dum formedelst hendis store begierlighed at foresætte, som endnu mangestæds i Italien er

brugelig. Det bleff hende med brede remmer forebunden oc vaar d. 3 iernpiqver som stoo-

de halff ud imod hinanden.

1. 2 Hellebaarder aff hvilche den eene gaff 14 skud fra sig, haffvendis 2 laase, it unden som

det andet offven. Det skiøcl for ud, oc gaff it skud bag ud.

1. 11 Standardo Imperiale dei Turchi som er en lang stage med hvide hæstehaar behængt.

2. En skiøn lanterne aff sølff som en Advocat till Venedig haffde forarbeidet at bortforære udi

Tørchiet, mens bleff Republiqven siden foræret, huorfor hannem oc hans effterkommere aarlig

400 croner bleff tillagt.

1. It Justinæ-billed indfatted udi en ting eller Ramme huor een speyel tillforn haffde standen som de

Venetianer til Tyrcken haffver villet forære udi Fredstractaterne, mens som de haffde fornom-

met, at de haffde faaet Victorie paa S: Justinæ dag, haffver de sat billedet ind udi stæden for

speyelen.

Paa samme St: Marci plads næst ved Dogens

pallaz seis

S: Marci-Kirche

som er en meget skiøn bygning med een hærlig frontispicio udstafferet effter Græckisk viis ala mosaiqve,

dog fattis kircken, at hun ej er meget lius. Uden offver den stoore kirckedør staar 4 stoore hæste

uden bidzell alt offverforgyldede oc aff ære Corin-thiaco forarbeidede som er en Metal som udi

Chorinthi stads brand sammenløb aff guid sølff oc kobbermaterier. Disse hæste ere støbte udi Neronis

tid, oc siden fra Constantinopel hidførte saasom Kayser Constantinus M. tog samme fra Rom, der

hand sit regimente forandrede. At de ere uden bidzell det betyder de Venetianers frihed. Her seeis

oc een statua aff steen som bider sig udi fingeren, som sigis deris figur at være som Kirchen haffver

bygget, mens aarsagen hertil vaar, at hand for-pligted sig saadan Kircke at bygge, uden Lige, om

hannem maatte forloffvis sit billede der inde at sætte huor det hannem løsted. Mens da værcket vaar

halff forfærdiget, lood hand sig forlyde en langt bedre vel at kunde haffve forfærdiget, huis hand

haffde nøt sin begiering. lood mand saaledis derfor uden kircken opsætte hans statue med fingren udi

munden til penitence for sin tale.

Den stæd visis oc huor Paff Alexander 3 haffver trædet Kayser F r : Barbarossa paa halsen, hvilchen

historie seeis paa det stoore Concilio affmaaledt.

Udi Kirchen seeis de 8 store pillere af Serpentinsteen dog udi hvid oc sort farffve maculerit, som

sigis hidførte aff Pilati-huus, oc ere alle spruchne, som ved hidførselen er skeed.

Lige offver er D o g e Vital Faliero hans graffstæd giort som it lidet capel udi muuren som nu

mæst vaar ruinerit saa oc den Fyrstinde Felicis paa anden side aff den stoore kirckedør.

Udi Cardinal Zen hans Capelle seeis hans graff-stæd udi een Metal Cassone med hans billede paa.

hand regalerede de Venetianer med meget gods, derfor saa holdis alle aar Siele Messe offver hannem,

huor da Fyrsten tillige med det gandske Signoria maa være tilstæde, som vi selff ansaag. Oc seeis

udi samme Capel it Mariæ-billede udarbeidet aff den Klippe som Moses sloog paa udi ørchen effter vand

med effterfolgende inscription.

A q v a qvæ prius expetrå miraculose fluxit, oratione

Prophetæ Moysis, producta est nunc autem hie

Michaelis studio labitur, qvem serva Christe, et con-

jugem Irenem.

Den Engel lige offver sigis oc at være aff samme steen forarbeidet oc fra Constantinopel hidført. Der seeis oc een steentafle med 3 helgens billeder paa. derom er historien denne. At Kayser

Diocletianus befalede een steenhugger at giøre 3 aff-guders billeder, saasom Jupiter, Mercurius oc Juno. mens band gjorde udi stæden Christi, Mariæ oc Johannis sigende at hand dem skulle tilbede, det hannem

liffvet deroffver kostede.

Bag det stoore altar seeis den steen huorpaa Christus sad, da hand prædicked mellem T y r o oc

Sidon. andre siger at det er den steen huorpaa ci villet slagte sin søn. Fyrst Dominico

Michaele haffver ført denne steen hid fra de hellige Lande. 1 1 2 5 .

En anden steen med nogle draaber blood paa sigis at være den paa hvilchen S : Johannes Baptista

bleff halshuggen paa.

Chatheclra, huor Marcus Evangelista  hvis legem oc her ligger begraffven, endog at stædet

visis ny | haffver altid siddet, oc er ført fra Alexan-dria her.

Saa oc ved alterit de 4 pillere med figurer udgraffne om Mariæ fødsell oc leffnets fremdrag, de

andre om Christi fødsell passion oc død.

Altertaflen er gandske aff guid oc sølff å la mosaiqve forarbeidet oc paa Græckiske vis bygget

oc offver alt med dyrebare steene besat som rubiner, smaragder, perler, etc. oc er hidkommen fra Con-

stantinopel, oc ere de hvide Alabaster billeder hidført fra den stad Tolemaida.

Gulffvet udi Kirchen som Abbas Giachimus haff-ver nedlagt med smaa 4kantede steene, er meget

smucht. blant andre figurer seer mand 2 haner som bær en Ræf ved fødderne tilsammenbunden ved

en stang, hvilchet betyder de 2 Franske Konger Carolus 8. oc Ludovicus IX som jagede Lud.

Sforsa udaff Meyland. Saa oc seer mand 2 tycke oc fæde løfifver i vand, som betyder de Venetianers

magt till søes. noch 2 magre løffver paa det tørre land. Her inde seis oc det berømbte

S : Marci-Thesor

som bestaar udaff 2 Cammere, deraff det ene er fult aff reliqvier, mens udi det andet visis mange

rare oc kostbare sager, her maa brugis vens ven for at komme her ind, oc naar det tilstædis, maa

een aff Raadet eller Procuradi med een deell Præster medfølge det at anvise som følger

1. Bioed aff Christi legeme.

2. Udi it andet glas visis it andet tyndt blod som miracul-viis skulle haffve flydet aff it Crucifix.

Det visis offentlig udi kircken alle Langfredage, alla vigilia dell' Ascensione alla Donna. Mand-

folchet seer det om langfredagen, mens der-næst till Qvindfolchet.

3- Et Crucifix aff i V. spans høyde, aff soorte-bruunt træ med sølff beslagen, skall være aff

Christi kaarsis rætte træ.

1. En nagle aff Christi Kaars fattet udi guid.

5- Knifuen huormed Petrus hugged øret aff Malcho, skafftet vaar med sølff indlagt, mens

vell rustet.

1. Noget aff Mariæ Melch udi it glas, item nogen støcker aff" hendis Klæder.

2. It støcke aff den porphyr columna, huor till Christus bleff bunden oc huudstrøgen.

3. Et been, en S  oc en Tand aff St : ' Marco.

4. It stycke aff Christi Tornekrone som den tyrckské Kayser hid haffver foræret; saa oc 3de stycker

aff Christi Kaars.

1. Et støche aff Christi bælte.

2. Et støcke aff det Rør som de ragte svampen med ædicken paa till Christum.

3. Haar aff S: Hans Bapt: oc S: - Paulo.

13 St: - Johannis lille finger, item nogle steene aff de S: Stephanus bleff dræbt med.

14 Et stoort leed aff S: - Christophers finger saa oc S: Marthæ.

1. S : M a r c i Evangeh-bog, som hand selff haffver skreffvet, heel gammell.

2. Kul.; huormed S: - Andreas er brændt.

3. S: - Luets Evang: hans schulderblad, item it Mariæ billed hand haffver maaled.

4. Et Crucifix med ædelsteene offversat.

Udi det andet Cammer er at see

12 Carbunchel-steene huoraff den største holte 8 onzer vegt, de andre aff 6 udi sær.

2 En Saphir stor som it E g offver i o Uncers-vegt som Cardinal Grimanni Patriarch aff Aqvi-

legia hid forærede.

3 Et Mariæ billed aff Perlemor ved i Va spans høyde.

4. Enhørningshorn, hvert aff 5 spans høyde oc 2 tommer tyck.

1. It foro-vlt beger med ædelsteene besat aff 6 span udi længden, det Kong Herodes sig brugte

till it drickekar.

1. 12 Guldkieder oc 12 bryst-stycher aff guid med ædelsteene offversat som de tolff Helenæ

damer haffver dragne.

1. En taffle aff perlemor oc guid forarbeidet om Christo udi haffven.

2. Den Venetianske-Fyrstis Crone aff guid med dyrebare ædelsteene offversat paa det præg-

tigste.

1. Den store Diamant som Kong Henric aff Eranckrig oc Polen hid haffver foræret.

2. Et kar meget kunstig aff een Granatsteen ud-arbeidet oc skaaren aff 1 Vs spands høyde

1 1 . 2 stoore skaaler udi guid arbeidet udi Romaniske-Agathe.

1. Et gandske Credenze aff fader, bægere etc; I som Kayser Const: Magnus haffver brugt,

oc er alt dette udaff Agatha Romana forarbeidet.

1. En meget stoer Turkos som jit fad arbeidet, oc om bredderne med guid indlagt, holtis for

een uskatterlig pris.

1. Mange skiønne oc stoore Rubiner, item en stang med een tyck guldkiæde omsvøbt som

dog ei bleff anvist, foruden een stoer andeel sølff oc guid som tiden ej tillod alt i særdelished

at remarqvere eller specificere.

Udi S: Johannis oc Pauli Kirche seeis it skatterligt alter hos hvilchet findis mange

Fyrsternis hærlige Epitaphia, som oc Mocenigi næst ved dorren, item Brigadini hvis hud ellers conser-

veris udi graffven, saasom den allene bleff sændt de Venetianer fra Tyrcken.

W o r Frue-Alter er mæst aff sølff oc seeis der det stoore sølff billed udi Mariæ lignelse haffvende een guld-

crone paa hoffvedet med dyrebar steene oc diamanter rigeligst offversat. Den berømte Maaler Titian haffver skildret den anden altertafle for sit kunstige arbeid

høyt skatteris. Closteret er smucht, oc haffver eenhver Pater sin særdelis haffve, oc udi deris Cænobia

visis en qvadro om Cana Galilæa aff den berømte skildrer Paolo Veronese. Udi Kircken seis ellers 2

sølfflamper å 4 å 500 scudi værd, saa oc en anden sølff Machine som mand udi store processioner om-

forer. sigis at haffve kostet 4000 Scudi.

S : Zachariæ Kirche

E r bygt aff een Ungerske Dronning, her saag vi huorledis en Damme bleff till en Nonne creerit, oc

da musicerede den berømbte Caljwacha der for sin lifflige stemme bleff slagen til Ridder.

S : Pedro di Castello

huor Patriarchen altid soger, er oc een smuch Kircke.

S: - Lorenzo.

Der er it rigt Nonne Closter. der holdtis S : Lau-rentij dag een skiøn musiqve oc vaar Kirchen inden

till fra offven til unden med rød damasch omhængt oc udi sømmene med brede sølffposementer ud-

zired. Mand anviste os nogle aff de Kul, huormed hand skulle haffve voren stægt, med lignelse aff

hans fæt derpaa, som de sig indbildede.

S : Francisci

E r oc een meget kiøn bygning, oc udi des Closter er en skiøn porticus med een grotta udi huor S :

Franciscus sidder, som nock er verd at see.

S : C e l e s t i n æ - K i r c h e

haffver 9 stattelig udstafferede altere. Der vaar oc it Crucifix huor een deel som haffde ont udi

øyene strøge dennem derpaa till haab at faa derved forbedring. En statelig musiqve hørte vi oc der

inde under Rosenmøller oc Spada de berømte Capel-Mesteris direction.

Mendicante

E r oc een kiøn Kircke med it Closter huor ungt Qvindekiøn underholdis for at undervisis udi sang,

saasom musiqve i disse lande holdis i stoor verd, oc bliffver her inde aff samme Piger alle søndage

oc andre Fæster stattelig musicerit. Ellers er det maneer at alle Damer aff condition sættis udi deris

ungdomb her ind for at vorde kydsk, effterdi Ovinde-kiønnet falder meget luxurieux, som fast ej blant

den gemeene at beskriffve, der offentlig nock tør sig offerere mod Mandfolchet paa gaderne, eller

udi andre maader giffver særlige tillockelser ia fast ubluelige bevegeligheder, saa mangen som sine sager

subtiligere vill angaa driffver sit spill med sædeler till deris libhabere ved Cuplerske eller laqvayer at

lade leffvere, med videre som argeligt er at mælde. Aff samme Closter bliffver mange gifft. Udi Kirchen

ligger Mocenigo begraffven ved it hærligt marmor-Epitaphium med hans statue oc effterfolgende inscription.

Qvod Aloysius Mocenigo terra mariq' pro Republ:

Venet: Præcipuus Imperator sub anno MDCLVIII.

Divinitatis instinctu ac mentis magnitudine Cretam

princp

Vrbem de Turcis, ultus est armis.

Præcipue vero Apotheosi D: Jacobi dum nostris ter-

rore pcinct:

Cederæo incipientibus, superbi hostes in hoc Mar-

tinegini

Propugnaculum, Lunam suam explicuerunt

Eminebat tum universæ Civitatis excidium et omni-

bus inevitabilis mors

Illuc accurrit evaginato gladio Mocenius, seqvuntur

Virorum nobilium, cæterorumq' civium cætus ac mi-

lites animati

Fit magna cædes, tandem fugantur hostes hujus urbis

Et Luna Ottomanna velut Ecclipsi passa å nostris viris

Potent, simul cum vexillis rapta fuit.

Ita nobis merito qvotannis solemnia vota

D. Jacobo proseqvuntur, et victoriam raportatam

Sub tanti Ducis dextrå univ: Cretensis ad perennem

rei memoriam dicat A. M. D. C. L.

Noch seeis dette Epitaphium offver en anden.

Nescio Romanum Metellum

An Venetum Aloysium.

Cretensis vocabulo aptius honestes

Ille reenum domuit, hie asseruit

Hine å Cretensi Senatu, populoq'

Aureo æreoq' numismate donatus est

Triumphorum plenus

Palmam accepturus abijt

Aloysius et Petrus

D. M. Procuratores ex testamento

Commissarij magno Patruo

Lachrijmabundi posuere.

Udi denne Kirche visis S : Susannæ oc Melitonis hoffveder.

Udi S : Antoni Kirche er Fyrsterne af Estis graffstæd.

St:- Jacomo.

E r en liden Kirche huor Paff Alex: 3. skiuldte sig i nogle dage indtil hand bleff bekandt, da Kayser

Barbarossa fick det at vide belegrede hand Venedig.

Santo Sepolcro.

E r it Nonne-Closter, Mit paa gulffvet visis en effter-ligned bygning aff den hellige Graf. Mand gaar

paa to stæder ned i graffven huor altid lamper brænder, oc læsis her denne inscription.

Hoc mirum spectatur opus ambagibus auctum

Rupibus artifici saxa revulsa manu.

Gens Mausolæum sileat Vesana sepulcrum.

Udi Arsenalet

som med een Mur aff 2 Ital: Milis circumference er omgiffven oc med vandgraffver indentill saa mage-

lig accomoderit, at deris skibe oc Galerer baade kand seyle oc bliffve der liggende uden fare. Det

koster umage at komme her ind oc maa mand da sin degen udi porten afflægge. 1 5 0 0 Mand arbei-

der her alle dage, mens om afftenen gaar hver hiem till sit. Udgifften for dagsløn som ugentlig clareris

er 5000 Venet: Ducat: Udi vor tid laag her inde i c o Gallerer oc 12 Galeazzer aff hvilche sidste hver

for en Million beregnis at udryste, oc paa hvilche sættis nogle 1000 soldatter, 50 stycker, oc 500 alen

employeris til seglene oc 60000 Jernnagler. 4 aff saadanne bleffve i deris tid sændte till Candiæ und-

sætning.

Raison huorfor de Venetianske Gallerer ere stærckere end de Tyrchiske er denne, at de Venetianer

legger ald deris Træværck udi søen till at vorde haart. dermed byggis de indvendig der de siden

med andet beklædis. Oc endog at de Tyrckiske er smalere oc lengre udi bygning, giffver det dog lidet

eller fast intet. D e Venetianer maa kiøbe ald deris Metal, huorvel mand siger, at ved Brescia skulle

findis it Sølf-Werch, oc er dog deris zecca altid med store pengecister fournerit. her inde haffvis store

Salpeter-huuse oc forarbeidis salpetren aff it slags jord, deraff mand først een lage bereeder, hvilchen

effter at den er søden, rinder udi it stort Kar da det tyckner oc udi it rom aff 41 dage bliffver det

gandske til Salpeter udtyrcket. Der findis oc inde stoore reperbaner, smedehuuse, huor daglig arbeidis,

blant andet Jernsøm med mærche paa, oc skulle

nogen deraff uden Arsenalet antræffis, koster det Gallien. her inde bliffver oc deris canons støbte.

Der conserveris oc rystning for i oo Galerer oc 12 Galleazer som ej røris. D e Venetianer haffver inven-

terit Granatkugler med tacher at de dis bedre kunde hæffte huor de kommer. Winhuuset er oc herinde,

huor 4 å 5 Haner er huor Win udrinder naar mand lucker dem op, deraff arbeiderne dricker naar dem

løster. Der findes oc een stoer haab smaat artilleri aff pistoler, degens, bysser oc harniske oc seesudi

it Cammer 1 0 0 0 0 Musqvetter foruden det som till Candia skulle offversændis.

Udi it Cammer N: 2 hang paa bægge sider 800 Harnische paa hvilche

alle den høyre haand feilede oc i stæden haffde de annulos Coric: hvilche de rebeller med Tiepoli udi

Venedig, brugte. De Waaben visis oc her som fra Tyrcken bleff

tågen in anno 15 7 x, thi alle Roerskarle paa deris Galere maa være beharniskede.

N. 3.

12 Columner fuldhængte med Harnischer till soldater paa 12 Galerer.

Udi arsenalet findis 12 Taarne huor 85 Mand med 2 aff Adelen hver nat maa holde vagt oc skeer

der med hver uge omvexling.

Udi N. 4

Findis een stoor haab hele oc halfue Cartouver till Venetiens conservation., item it Lærstycke giort till

Ausburg. dernæst seeis der 3 skiønne Cartouver in honorem Henrici V' Reo-is

Galliæ et Poloniæ.

Den stoore forgyldte Thalamægus som ellers Bucentaurus kaldis, udi hvilchen Dogen alle aar med

stoer ceremonie oc følge paa haffvet udfarer Christi Himmelfarsdag, vinder sig haffvet til en bruud med

ringens udkastelse. siden opsættis stoore væd om baadenis fortgang al corso mellem Muran oc Wene-

dig, huorom offven er mældt.

It skib bygt som it bolverch med 20 canons oc 100 soldatter paa, som leggis ved krigstiden udi

Porto Lido, som er it indløb aff haffvet till V e n e d i g Mens Malamocco-port, som den anden bliffver

ved een stoer Jernkiæde bevart, oc ligger 5 Mile fra Wenedig.

En Capuciners invention, derved mand kunde paa en dags tid opfylde een heel stadsgraff med vand.

Brascia di Ferro Harnisk, meget stoort. Harnischer, fra de Genueser tagne, vaare aff jernplader

som udentil med lærret offverdecktis.

Scanderbegi harnisch, heel slæt oc ræt.

En invention aff saler, som de Venetianer haffver brugt i Indien paa Cameler ved krigstid, deri en

karl stod sicker for deris pile.

Udi salen huor alle Ambassadeurer tracteris, sees Fyrst Ziani harnisk, item Sebenico contrafait med sine mange Berg-Casteller saa oc Criosa den forte vestning de haffde udi Dalmatien som ligger

paa it bierg ved en pas, der veyen underløber. Tyrcken tog den fra Kayseren mens de Venetianer erobred den siden fra Tyrchen igien.

Udi Arsenalet er oc it huus fuld aff qvindfolck som sydde paa seyel oc andet, hver dags stipen-

dium opløb till 20 å 30 sold. Oc som Venedig bestaar af mange øer fra hinanden affliggendis, saa kaldis een deraff le Muran, een by liggendis lige offver Venedig der haffver sin particular øffrighed.

ved denne stæd arbeidis det berømbte Venetianskglas. vi fant der 50 glasofne udi hvilche der aarlig

consumeris verd for 5000 Rdl. samme glasbrenderi der importerer aarlig store penge.

Noch paa en anden Øe seis Georgij M. skiønne Closter oc Kirche oc seeis derinde de Fyrsters bil-

leder som ere bleffne till Munche. her ligger oc S. begraffven. item visis paa een alterpille

saasom naturen haffde sat en effterlignelse derudi om Christo paa Kaarset item udi een steen paa alte-

ret visis it dødhoffved heel artig aff sig selff formerit. De Græcher haffver her deris kirche. Deris

Ceremonier differ: fra de Papistiske, udi det at de bøyer sig 3 gange med det de andre ej gjør det

uden een gang. De elskede maalede billeder oc ej de hugne. De berøger alle med Røgelsekarret,

der de Chatholiske det allene giør for deris Hælgens billeder oc deris præster med videre ceremo-

nier som er at see.

Madonna deila Salute som oc Humiltå ere oc kiønne bygninger oc kircker.