Mortensnes og Kløvnes Handelssted
Når vi fra Vadsø rejser videre indover, møder vi stadig mere opdyrket jord, og snart dukker også birkeskoven frem. Kysten bugter sig svagt, til landet igen skyder sig ud ved Mortensnes, som engang var det største handelssted i fjorden. Herfra ser vi indover til Nesseby kirke og Kløvnes, hvor der en tid var handelssted.
Polmak
Mortensnes handel blev grundlagt i 1784 for at kunne forsyne Varaanger finnerne. Den første bestyrer af handelen var vistnok Arendt Alexander Wadel, søn af H I Wadel på Vardø. Han var gift med Flemina Kjølmer Mosling, og sad som overassistent på Mortensnes ved handelens frigivelse. Amtets kopibog viser at han i 1788 forhandlede om at få et kræmmermarked i Varanger. Med natten mellem 25. og 26 august 1789 blev det hele lagt i aske, hus, penge og den samlede varebeholdning. Assistent Wadel mistede hele sin private ejendom, og var nu ikke i stand til at etablere sig som handelsmand. Amtmanden anbefalede ham til regeringens velvilje "da han altid har opført sig pænt og altid været agtet for et menneske at god moralsk karakter". Wadel blev da også senere ansat som tolder først i Vardø og siden i Tromsø.
Handelsstedet blev omkring 1790 købt af justitsråd Frisch i København. Den første faktor for ham blev Christian Bierregaard, gift med Mette Catharina Holm – begge antagelig fra Danmark. Af en eller anden grund sluttede han efter ti år som faktor for Frisch, og fik 28 februar 1801 græsgiverbevilling på Kløvnes. Her var han bosat ved folketællingen samme år, og havde 14 personer i sit hus. På Mortensnes var i hans sted kommet en ugift faktor Niels Hount. Om Bierregaards og hustrus virke i de vanskelige år før og under krigen er fortalt i et andet afsnits. De havde mange børn. Ældste søn Peter Bierregaard var gift på stedet og drev muligvis handel for sin mor efter faderens død i 1802, da hun var død i 1816, ophørte gæstgiveriet på Kløvnes.
Imens fortsatte handelen på Mortensnes, hvor Hount i 1802 var blevet afløst af faktor Edvard Eiler Christie. Under de dårlige år 1804 var hans stilling vanskelig. Han erklærede da at han gerne ville søge et andet sted hen, og i 1808 var han flyttet til Ingøy. I hans sted kom en faktor Hansen på Mortensnes, og ved samme tid nævnes første gang Christian Andersen Nordvi, som blev den egentlige skaber af stedet. Han var bondesøn fra Nordvi i Stange, og blev i 1817 gift med Anne Sofie Lidemarck, datter af toldinspektør i Vardø C. F. Lidemarck. Han fik gæstgiver bevilling på Mortensnes 14. januar 1817 mod hele 20 spd. i årlig afgift. I begyndelsen var han faktor for Frisch, men købte antagelig stedet på den tid hvor han fik bevillingen. Den høje afgift på stedet tyder på at han forstod at drive stedet og tjene penge. I samme retning tyder det faktum at han var ejer eller medejer i briggen "Freia" allerede før 1814. Med den drev han direkte handel på København og andre steder. Det er sandsynligt at han byggede Mortensnes op omtrent i den skikkelse vi finder på et fotografi fra 1870 årene.
Chr. A. Nordvi døde i 1839, og enken ejede stedet indtil hendes søn Andreas Georg Nordvi fik bevilling 4. maj 1842, med 5 spd. i årlig afgift. Fra 14. januar 1852 drev han Gullholmen og Gamvik for madam Schanche i Tana, og 17. juni 1854 fik han sin egen bevilling på Nesseby og Karlebot. Den sidste stod i forbindelse med Varanger marked, hvor Nordvi selvsagt havde en stor handel med vare fra ege lager i sin egen bod på markedspladsen. Det gik rigtigt godt for ham, og han tegnede bl.a. aktier for 500 spd. i hovedbanen.
A. G. Nordvi blev i 1850 gift med Johanne Marie Ingebrigtsen, købmandsdatter fra Nærøy i Namdalen. Hvordan hun er kommet hertil, er en underlig historie. Hun var forlovet med en ung doktor Schytte, som fik ansættelse i Vardø. Året efter fulgte hun med et fartøj nordover for at gifte sig. Undervejs havde hun en mærkelig drøm: Hun mente at kunne se et sort skib, og der ombord var hendes forlovede. På næste stoppested fik hun at vide at han var død, men hun fortsatte rejsen til Vardø for at besøge hans grav. Under opholdet her blev hun inviteret til Nesseby præstegård og fru sorenskriver Saxlund, som da boede på Mortensnes, bad hende om at blive som selskabsdame i huset. Kort efter blev hun gift med Nordvi, og en udmærket værtinde i det rige handelshus, som stadig havde et stort rykind af gæster.
A. G. Nordvi havde især en mængde venner og bekendte blandt videnskabsmænd. Som ung havde han studeret zoologi, og disse interesserne holdt han stadig ved lige. Han foretog værdifulde udgravninger af lappiske grave i Varanger, havde eget hus som museum og gæstebygning på Mortensnes, og var medlem af norske og danske videnskabsselskaber.
I 1870 årenes krise tabte Nordvi store værdier med sin handel på Hamburg. Efter dette solgte han Mortensnes i 1877 og levede siden som konservator i Oslo Husene blev flyttet til Vadsø. Et gammelt billede viser bebyggelsen på stedet, med hovedbygning, "museum", stabbur og butik. Desuden var her folkestue, lade, pakhus, gæstehus og en bødkerstue som står endnu.
