September 1619
Jens Munk egen berretning
Den 7. Septembris, Der ieg nu met største Besuerlighed formedelst Storm oc Uweier, Sneefug oc Taage var kommen udi forne: Haffn, da log ieg strax sammensætte min Sluppe, som vaar Adskildt udi sex Støcker, oc om Natten der effter hulde wi Vact paa Landet,oc haffde en Ild optendt, paa det at Lamprenen kunde finde til oss igen, som udi den store Storm oc Wueier var fra oss forvildet. Oc som den saa til oss igen den 9. Septembris, oc haffde wæret under det Nørreland, huor der meentis at skulle værit et oben Gab, oc var dog intet. Oc effter at Folckene udi forne: Storm, oc anden haard Tilfald oc besuerlighed vaare Macereret, oc en part der udoffuer met Siugdom betagne, Lod ieg udi disse Dage, føre de siuge Folck
side 24
aff Skibet paa Landet, oc funde wi end da nogle Moltebær, Stickelbær oc andre, som udi Norge kaldis Tydebær, oc Kragbær, Oc lod ieg dagligen giøre en god ild for de Siuge på Landet, huor aff de bleffue vederquegede, oc der effter komme de smuck til deris helbrede igien.
Den 10. oc 11. Septemb. Vaar der saadan skreckelig Sneeveier oc Storm, at det intet kunde udrettis.
Den 12. Septemb. Om Morgenen tillig, kom der en stor huid Biørn neder til Vandet ved Skibet, som stod oc aad noget Baluge flesk, som vaar aff en Fisk (29) som saa kaldis, oc ieg næste Dag tilforne haffde fanget, huilcken Biørn ieg skiød, oc Folcket samplig begerede, at de matte øde Kiødet, huilcket ieg oc tilstedde, oc lod Kocken først forvelde (30) det, oc lod det siden legge udi Eddicke paa en Nats tid, og haffde ieg selff 2. eller 3. stege aff samme Biøne Kiød udi Kahiutten, oc vaar vel smagendis, oc bekom det oss icke Ilde.
Den 13. Septemb. Sende ieg baade min Sluppe og Skibsbaad met begge mibe under Styremend, han Brock oc Jan Pettersen hen, den ene paa den Vestre, den anden på den Østre side langs Landene, met Commis, at de paa 8. eller 9. Mile veigs skulle forsøge huad gelegenhed der var, om der vare nogle bedre Haffner paa de Platzer, end den som wi haffde.
Den 16. Septemb. Kom Jan Petersen igen, som var paa den Vestre side de Platzer at besee, oc berættede hand, at paa de steder hand haffde værit, kunde ingen Haffner findes, men der var laugt oc slet Land met Skouff, oc neppelig fants sicker Haffn til en Baad vel at forvaare. Samme Dag vaar der en skreckelig Storm oc Snee aff Nordost.
side 25
Den 18. Septemb. Effterdi wi fornumme intet andet end Frost oc Snee, da Raasførde wi oss met huer andre, huad wi skulle giøre, Da bleff aff alle Officererne for gaat anseet oc endelig Concluderet, At effterdi Vindteren begyndte meget streng oc haard at komme, oc den ene Dag effter den anden at tiltage og forøgis, At wi da aff den onde Effne der vaar. lode Skibet en steds bag en hug, huor det kunde ligge sicker for driff Iisz. Samme Dag gick Under Ringen udi støcker paa det Ancker wi laae forre.
Den 19. Septb. Løbe wi met Skibet oc Jagten op i Riweret, det lengste wi kunde komme, oc laa en Nat for Ancher, samme Nat skar den Nye driffue Iisz vel to Findersbreedt ind udi begge siderne paa Skibet oc Jagten, da nødis ieg at lade korte Skibet 8. Kabeltoug lang ind imod det Wester Land offuer en flacke grund, som er hen ved 900. Fauffne offuer grunden, huor Skibet en stor fare udstod,fordi samme grund vaar fuld met Steene, oc Skinet kunde icke vel sidde formedelst skarphed, oc driff Iisen fick offuerhaand, saa at Skibet bleff hengendis paa en Steen, oc belff heel Lack, at alle Thimmermendene haffde nok at digte, med legest Vand før Floden kom igien.
Den 25. Septemb. Der wi nu haffde Skibet tet inde under Landet, oc haffde ført Jagten paa Landet met ern høy Flode, da lod ieg graffue Kiøllen aff Skibet neder udi grunden, oc understrøde Flagget med Greebe aff Treerne, oc fylde Klid oc Sand iblant, paa det Skibet kunde sidde ret på begge Flagerne, at det da skulle lide mindre Rost.
Samme Dag kom hans Brock Styremand igien, som haffde værit paa den Øster side paa forføgelse, om bedre Haffner kunde findes, hand berætter ocsaa at der fants ingen Haffner på de steder hand
side 26
haffde værit, som oss kunde tiene til Vinterleye, Men der fants alleeniste slet bart oc Moratzig Land. Oc haffde hand imidler tid hand derom søgte, været udi stor Liffs fare, ibalnt det meget nye Iisz som der dreff frem oc tilbage, oc miste de en Dreg som de haffde met sig, fordi Touget brast formedelst slem grund.
Den 27. Septemb. Der wi nu meente at Skibet udi alle maade vaar vel forvarit for driff Iisz oc Uveier, da kom der en skreckelig driff Iisz met en stor Ebbe paa oss, saa dersom Skibet icke haffde siddet saa fast paa grunden, haffde wi met Iisen dreffuen bort, oc maatte wi slippe alle fire Tougen, som Skibet laa spendt fore, en part aff dennem gick udi støder, oc udi samme Iiszbrud bleff Skibet saa Leck, at wi met Floden pompede vel 2000. Steg Vand, oc bleff Skibet samme gang forrucket aff den Dock, som det sad udi, oc som wi første gang det til dannet haffde.
Den 28. Septemb. Lode wi met høyste Vand legge Skibet til rætte igen, oc spendte det for 6 Touge oc met laugeste Vand opsøgte Leckerne, oc dennem igen dicktet, oc da log jeg paa nye giøre en Dock som tilforne, huor udi Skibet igen bleff lagt, Oc lod ieg samme tid Thimmermendene oc andre som noget hugge funde giøre fem Broefar, de andre Folck slebte Thimmer oc Sten til Broekarrene, huilcke ieg lod sætte for Bougen af Skibet, som skulle tørne Iisen, at den icke kunde giøre oss skade.
Den 1. Octobis. Effter som alting var nu vel forrætted, oc Skibet oc Jagten vare vel for Iisz oc Storm beuaret. lod ieg Lasten oprømme, oc sætte Støckerne udi Rommet, oc en part aff voris Gods føre i Land, paa det Offuerlobbet kunde være Ryddelig, oc Folcket
side 27
kunde haffue des bedre Rom oc Platz, oc Skibet ey skulle lide for megen skade aff den store Tøngsel offuen paa flod.
