Skjøtningberg-Mehamn-Gamvik-Omgang

Skjøtningberg – Mehamn – Gamvik – Omgang

Vi sejler igen ud i Kjøllerfjorden, uden om Kjøllerfjordnæset og Kjelsnæringen ind til Skjøtningberg. Navnet fortæller at her var der antagelig i middelalderen en "skytningsstue", er herberg for rejsende langs den vejrmæssige barske kyst. Her var vistnok i middelalderen og sikkert i 1589 hovedkirken på Nordkyn halvøen. Endnu i slutningen af 1600 tallet var stedet med en stor beboelse, men i årene 1734 – 39, blev både Skjøtningberg og Sværholt kirker kasseret og brugt til reparation av andre kirker. Omkring 1750 var der kun 3 beboere, og ved folketællingen 1801 nævnes kun en eneste mand, Johannes Erichsen, som for øvrigt var præmieret for sit jordbrug. Stedet var mest besøgt om sommeren i forbindelse med fiskeriet.

Den første som fik udskænkningsret her, var Chr. Bøgeberg på Sværholt i 1815. Den 8 februar 1816 fik han formel gæstgiverbevilling, mod 2 spd i årlig afgift. Samme ret fik H. Brix i Kjøllefjord 7 maj 1818, mod 4 spd i årlig afgift og på samme vilkår som Bøgeberg, at han skulle opføre så mange fiskehuse med så mange fiske tørre stativer som det måtte anses for nødvendigt til de fiskendes tarv. Så opsagde Brix handelen fra 1829, men ved en fornyet bevilling af 29 maj 1832 fik han afgiften nedsat til 3 spd. Da han i 1839 måtte sige frasige sig handelsstedet, blev gæstgiveriet i Skjøtningberg overdraget til handelsmand Michael Wedege på Hopseidet. Han fik gæstgiverbevilling på Skjøtningberg 30. august 1842 uden afgift, og drev stedet til sin død. Efter ham gi det over til Fermann på Hopseidet, som fik bevilling 9. januar og drev handel til ca. 1860

Ved siden af ham fik Greiner på Kistrand handel, ved bevilling af 31 maj 1856 men fra 1860 og 62 måtte han dele med Horst i Kjøllefjord og Ulich på Lebesby. Ved folketællingen 1865 sad Ole Peter Hansen fra Gildeskål som handelsbestyrere på stedet, var gift med Berit Pedersdatter fra Folla, og havde i alt 10 personer i huset.

Omkring 1870 var det Greiner og Johan Berger, Hammerfest, som drev handelen på stedet, omkring 1880 Greiner og N. Simonsen. Fra 1885 nævnes Chr. Horst (Kjøllefjord) m. fl. I 1890 G. Robertson og senere Robertson og Klykken. De største forretninger er nu Feddersen & Nissen og Charlo Klykken.

Ove Klykken var gift med Sofie Bull, datter af Olaf Bull i Repvåg.

Skjøtningberg har således haft mere karakter af en fiskeplads med sommertidshandel. Men stedet har alligevel efter et billede at dømme haft en ganske anseelig velholdt bebyggelse, så det for så vidt kan måle sig med mange ældre handelssteder.

Fra Skjøtningberg sejler vi rundt om Nordkynn eller Kinnaodden og sejler in omvej ind til Mehamn. Her boede i 1865 endnu ingen handelsmand, men fra omkring 1875 åbnede Bernt Th, Aas sin forretning på stedet, i samarbejdet med Aagaard i Tromsø. Et andet stort firmas drives af Jens Wilsgaard (etableret 1909), han er søn af Olai Wilsgaard i Havningberg.

Herefter sætte vi igen kursen udenom Kamøya passere Steinvåg og runder Slettnes fyr. Her drejer landet igen syd over, og vi standser en lille stund i Gamvik, som er et gammelt nordmands fiskested. Her fik J. G. Schanche i Tana bevilling den 14 december 1824 og brændevinsret fra 1 maj til 30 september, mod at sørge for fiskehuse og tørrestativer. Men endnu o 1865 boede ingen handelsmand på stedet. Fra omkring 1870 nævnes Christian Brox med flere, men ellers var det handelsmændene i Tana som endnu omkring 1900 havde handelsretten.

Siden fortsætte vi til Omgang, som i "den gode tid" havde egen kirke, borgere og mange folk, men senere blev forvisningssted. Her fik J. G. Schanche bevilling allerede i 1808, bekræftet 24 marts 1810, mod 4 rigsdaler i årlig afgift. Med denne blev opsagt i 1830. Senere var hans svigersøn Nikolai Anton Eide handelsmand på Omgang, men boede ved Gullholmen.

skjotningberg

Gamvik

Gamvik

omgang maleri

Omgang Maleri