
Burgøynes og Pasvik Handelssted
Vi går ombord igen og sejler ud i Varanger fjorden og får til slut et besøg på den gamle "Raftesiden". Det var oprindelig norsk russisk fællesområde, og i Neiden står stadig et gammelt græsk-katolsk kapel for skoltelapperne. Idet vi kommer på højde med Vadsø, får vi på styrbord Bugøya med Bugøynes, som er det ældste handelssted på denne side af fjorden.
Handelen på Bugøynes er grundlagt af Arnt Esbensen, som 5. februar 1803 fik gæstgiverbevilling på stedet, mod en afgift på 2 rdl. i årlig afgift. Som faktor i sommertiden virkede L. C. Klog til sin død 1844. Fra 1847 blev Nikolai Pleym ansat som faktor. Han var den første som boede på stedet hele året. Før hans tid blev handelen drevet kun i fiskesæsonen i foråret og sommeren.
Da A. N. Esbensen døde i 1854, blev gæstgiverbevillingen inddraget, men landhandelen fortsatte som hidtil. I 1860 fik hans søm Lars Esbensen handelsstedet som sin egen forretning, og drev den til 1910. Den blev da overtaget af købmand Knut Evanger i Vadsø. Fra ham gik stedet i slutningen af 1920 årene over til købmand Enok Gunnari, hvis søn Oskar Gunnari har fortsat handelen på stedet (1942).
Et billede fra 1890 årene viser at stedet da havde en ganske pæn bebyggelse. Fremdeles (1942) står hovedbygningen, et etagers hus med indgang nær det ene hjørne. Den er antagelig opført omkring 1847, da Pleym bosatte sig på stedet.
Så sejler vi østover forbi Bøkfjorden med Kjelmøya, hvor der er gjort ejendommelige fund af jagt og fangst redskaber fra jernalderen. Ve bøjer rundt om Korsneset hvor Jarfjorden går indover og fortsætter videre til Pasvik, som var det sidste handelssted på denne kyst i ældre tid.
I sin Finnmarks bog fra 1871 fortæller professor Friis at en handelsmand havde slået sig ned her, og bringer et billede af stedet, som virker meget tiltalende. Den egentlige ejer var Herman Dahl i Vadsø, som antagelig drev stedet med ved Faktor.
Her i Pasvik tager vi afsked med handelsstederne. Herfra er vejen kort til Jacobselv og Norges yderste grænse mod øst. Og idet vi slutter færden, sender vi en tak til de mænd og kvinder som levede deres liv her i nord i Finnmark, og gennem alle århundrede holdt grænsevagt for Norges handelsliv og kultur.


Bugøynes
