Register C
Caligulæ Triumph, II. 456
Calixti 3. (Pave) Bulle mod Carl Knudsen, I. 657
Absolution for Erkebisp Bengtsøn, I. 665
Confirmation paa de Danskes Privileg: ej at indstevnes lige til Rom, I. 666
Calmars Beskrivelse, II. 628
Constitution om de 3 Nordiske Rigers Foreening, I. 509 seq.
De 3 foreenede Rigers Jus Public: I. 593 sq.
Recess: 750 sq.
Foreeningens Ophævelse, III. 15 sq.
Bliver beleiret og indtaget af de Svenske, I. 842. II. 89. 107. 187
Beleires og indtages af Christ: 4. II. 629
Medaille om det Slag ved Calmar, II. 631. 633
Calundborg holder Christ: 2. Parti mod Frid: 1. II. 181
Overgives, II. 182
Calvinisterne forvises Danmark af Christ: 3. II. 389 sq.
Canceliernes forige Tilstand i Danmark, III. 482
Nye Tilstand, III. 491 sq. 509
Canceler, I. 594. 482. II. 751. III. 14
Canonici seculares maa afstaa St. Knuds Kloster til Benedictiner Munkene, I. 768
Canonisation, I. 193. 201. 312. 331 sq.
Canutus Magnus (Svend Tiugeskiægs Søn) Konge over Danmark, I. 104. 117. Norge, og Engeland, I. 142
Kaldes ogsaa Lambert. I. 152
Sættes af sin Fader til Gouverneur i Engeland, I. 124
Efter sin Faders Død fortsætter Krigen mod K. Ethelred i Engeland, I. 125
Aarsag hvorfor han saa hastig reiste fra Engeland til Danmark, I. 126
Krig og Sejer over Emund, Ethelreds Søn, Konge i Engeland, I. 127. 129
Fred sluttes og Engeland deeles, I. 130
Bliver eene Konge efter Edmunds Død, I. 132
Bliver en af de dydigste Konger i sin Tid, I. 133. 143. 148
Tager Emma, Ethelreds Enke-Dronning til Egte, I. 133
Sætter sig for at undertvinge Norge, I. 134
Kommer til Danmark, og underkiøber de fornemste Norske Herrer, I. 138
Reiser til Norge og bliver Konge, ibid.
Sætter Haagen Jarl til Regent i Norge, ibid.
Erklærer sin Søn, Haarde Knud, Konge over Danmark, og reiser til Engeland igien, ibid.
Reiser til Rom, I. 143
Hans Indenlandske Bedrifter, ibid.
Stifter Gaards-Retten, I. 144. 155
Underkaster sig selv Retten, I. 145
Deeler Rigerne mellem sine Sønner, I. 146
Død og Portrait, I. 148
Canutus Sanctus (Svend Estridsens Søn) Konge i Danmark, I. 188
Hans Dronning Edele, Grev Roberts Dotter af Flandren, ibid.
Giør sin Broder Oluf til Hertug i Slesvig, I. 190
Hans Godhed mod Geistligheden giør de Verslige Stænder opsætzige, I. 189 sq.
Bliver af Jyderne forfuldt og ihielslagen i St. Albani Kirke i Odense, I. 191 sq.
Canoniseres, I. 192. 197
Canutus 6tus (Wald: 1. Søn) krones til Konge i Danmark, I. 241
Kommer til Regieringen, I. 247
Stiller det Oprør i Skaane, I. 248
Undertvinger de Vendiske, I. 249 sq.
|[714];)Giør Tog paa Gulland, og indfører den Christelige Troe i Estland, I. 252 sq.
Tvistighed med Grev Adolph af Skovenborg, I. 253
Angriber Holsten og giør stor Fremgang i Tydskland, I. 254 sq.
Hans store Magt og Død, I. 256
Store Mænd, som florerede under ham, I. 264
Canoner udlaanes af Tyghuuset i Krigs-Tid til Kiøbmands-Skibe, II. 683
Carbo (Cn. Papirius) Borgemester i Rom, overfalder de Cimbrer og bliver slagen af dem, I. 3 sq.
Carl Knudsen Sverrigs Marsk, I. 500. bliver af de Misfornøjede udvalt til Rigs-Forstandere, I. 586
Mistænkes for et Mord, I. 589
Regierer myndigt, og bliver forhadt, I. 589 sq. 646
Fiendtlighed mellem ham og Erik Pukke, I. 592. 598
Forræderie mod Pukke, I. 599
it. mod Christen Nielsen, I. 601 sq.
it. Niels Steensen, 602. og Erkebisp Oluf, 604
Paastaar og faar Øland og Finland for hans Møje med Rigets Administration, I. 621. 623
Bliver Konge i Sverrig efter Christoph: Bav: I. 638
Kand ej skikke sig i at regiere, I. 641
Angriber Gulland, indgaar Stilstand med K. Erik, ibid.
Tvistighed med Christ: 1. om Gulland, I. 642
Faar Anhang i Norge, bliver kroned der, og giver Haandfæstning, I. 643
Transaction til Halmstad mellem Svenske og Danske Fuldmægtige, I. 644
Er misfornøjet med det Fordrag, om at afstaae sine Prætensioner paa Norge, I. 645
Bliver vred paa Magn: Green og andre, I. 645
Bliver forhadt i Sverrig, I. 589. 646. 660
Krig med Christ: 1. og huserer ilde i Skaane, I. 646 sq.
Faar Vester-Gothland igien, som Christ: 1. havde indtaget, I. 647 sq.
Vil ej indgaa Fred, men Stilstand, I. 649
De Nordenfieldske falde fra ham, I. 655
Tvistighed med Erkebisp Joh: Bengtsøn, I. 661
Forkyndes Krig af Erkebispen, som giør Nederlag paa K. Carls Folk, I. 662
Fordrives Riget, og er 7 Aar i Dantzig, I. 663
Stevnes af Dronning Dorotheæ Fuldmægtig at møde i Stokholm og svare til Beskyldninger, I. 667
Møder ej; Dom fældes, I. 668
Indkaldes 2den gang at være Konge, I. 684
Forliger sig med K. Christian, og de Svenske Bispe, ibid. sq.
Stødes igien fra Thronen, og er i slet Tilstand paa Rasborg Slot, I. 687
Kommer 3die gang paa Thronen, I. 701
Tvistighed derom, ibid.
Mode til Halmstad hvor Forliig sluttes mellem Kongerne, men den indbyrdes Krig continuerer, I. 703 sq.
Død og Caracteer, I. 705 sq.
Overleverer Riget til Steen Sture, 706
Carl, Bisp af Hammer, Kong Hanses troe Mand, I. 820 sq. 855 sq.
Fængsles af Prinds Christ: 2. I. 821. II. 6
Vil rømme, men findes af Jagthundene, ibid.
Døer af Sorg, II. 7.
Carl (Philip: 1. Søn af Spanien) Ertz-Hertug af Østerrige &c. bliver Keiser i Rom, II. 16. 51
Erindrings Brev til Christ: 2. om den Misforstand med Dronningen, II. 96
|[715];)Arbeider paa Christ: 2. Restitution, II. 179. 245
Søger at opvække Danmark Fiender, II. 330. 331
Hans Anslag mod Danmark mislinger formedelst Christ: 3. giør Indfald i hans Lande, II. 333
Slutter Stilstand paa 3 Aar, II. 352. 357
Giør ny Forsøg paa Riget, II. 355
Handel om Forliig, et Aars Stilstand sluttes, II. 356
Ny Freds-Handel mellem Dannemark og Keiseren, II. 362. men bliver frugtesløs, II. 363
Giør Fred med Dannemark, II. 368
Forlehner Kongen og hans Brødre med Holsten, II. 376
Venskab med Kongen Christ: 3. II. 376. 379
Formerer Prætension paa Hertugdom Slesvig, II. 393
Døer, II. 393
Carl (Hertug af Sudermanland) Gustavi Søn, II. 472. 481
Tillige med sin Broder Johan, conspirerer mod deres Broder K. Erik 14de, II. 473
Udstæder Manifest imod ham, II. 474
Beleirer ham i Stokholm, ibid.
Indlades i Stokholm, og K. Erik giver sig fangen, II. 477
Hans Broder Johan lover ham lige Myndighed i Regieringen, men holdte det ej, II. 473
Forlehner ham med adskillige Provincier, II. 612. 619
Giør Indfald i Skaane og Blegind, og lader allevegne skrive paa Kirke-Dørrene, II. 481
Inviterer Christ: 4. til Fadder ved sin Søns Gustavi Adolphi Daab, II. 561
Vil ikke samtykke med sin Broder Joh. i Religionens Forandring, II. 612
Forbinder sig med Geistligheden ej at vige fra den Augsborgske Confession, II. 614
Har stor Yndest derfore af de Svenske, II. 619
Jalousie mellem ham og K. Sigismundum, den afdøde Kong Joh: Søn, II. 620
Giør Opstand, og vinder Sejer over Sigismundum, II. 621
Erklæres Konge i Sverrig, og kaldes Carl den 9de, ibid.
Adskillige Tvistigheder med Christ: 4to, II. 622 sq.
Frugtesløse Negotiationer, II. 624
Gravamina mod Danmark, ibid.
Faar Feidebrev fra Christ: 4. II. 626 sq.
Paaføres Krig af Christ: 4. II. 628 sq.
Staar sig slet, II. 629 sq. 633
Udfodrer Christ: 4. til Duell, II. 634
Døer, II. 637
Carl 2. af England, landflygtig, III. 120. 396
Taksigelse-Brev for Frid: 3. Godhed imod ham i hans Nød, III. 172. 527
Brev Ulfeld angaaende, III. 170 sq.
Kommer paa Thronen igien, III. 398
Forbund med Frid: 3. III. 525 sq.
Krig med Holland, III. 606 sq.
Søger Danmarks Alliance, III. 607
Carl Stuardt, III. 90
Carlof (Henrich) hans Avantures, III. 280
Carolus 4. (Keiser) Tvistighed med K. Wald: 3. angaaende den falske Grev Wald. I. 436
Forsohnings Brev, I. 437 sq.
Acts Brev mod den oprørske Adel i Danmark, 458 sq.
Carolus 7. af Frankrig Alliance med Christ. 1. I. 665
Carolus Audax Hertug af Burgundien, tager prægtig mod Christian. Imum I. 723
Carolus 9nus Konge af Frankrig opretter det gamle Forbund med Frid. 2. II. 428
Begaver Frid. 2. med St. Michaëls Ridder-Orden, II. 429
Carl Gustav, Første at Zweibruk, bliver |[716];)Dronning Christinæ Successor i Sverrig, III. 162
Krones, III. 163 sq.
Giftermaal med Hertug Frider: Datter Eleonora, og Forbindelse med det Holsten-Gottorpske Huus, III. 166
Tager sig Corf: Ulfeld an, og skriver Frid: 3. til, III. 166 sq.
Søger at forurolige sine Naboer, III. 180
Begynder Krig med Polen, III. 182 sq.
Har forunderlig Fremgang i Polen, III. 185. 190. 209
it. i Lithauen, III. 191 sq.
Handel med Churland, III. 191 sq.
it. med Brandenborg, III. 192 sq. 215
Søger at dysse Danmark i Søvn, III. 194
Hans Fremgang i Polen standser, III. 210
Er i slet Tilstand, III. 212 sq. 214 sq.
Indfald og Fremgang i Preudsen, III. 193. 210. 214
Beleirer Dantzig, III. 214
Feltslag ved Warschau i 3 Dage, III. 216 seq.
Forlader Polen, III. 237
Declareres Krig af Frid: 3. III. 229 sq.
Rykker ind i Holsten, III. 238 sq.
Fremgang i Jylland, III. 248 sq.
Vil ej giøre Fred, III. 250. 255
Marcherer med sin Armee over Iisen til Fyen, III. 251
Lykkelig Fremgang i Fyen, III. 252 sq.
Marche over Iisen til Langeland, Lolland, Falster, Wordingborg i Siælland, III. 256 seq.
Conference om Fred til Wordingborg, III. 258 sq.
Rykker med sin Armee mod Kiøbenhavn, III. 263. 266. 268
Congress til Tostrup, III. 265 sq.
it. til Roskild, hvor Fred sluttes, III. 267 seq.
Inviteres til Giæst af K. Frid: 3. III. 271
Fortrolig Samtale med K. Frid: III. 272
Sender Commissarier til Kiøbenhavn at afgiøre adskillige Tvistigheder, III. 273 seq.
Finder paa adskillige Difficulteter, og søger at vinde Tid, III. 274. 279. 283. 285
Offererer den unge Gyldenløve en Tieneste i sin Armee, III. 285
Hans Simulationer og Falskhed, III. 285. 289 seq.
Sejler med sit Folk til Siælland og giør Landgang ved Corsøer, III. 290 sq.
Bryder den Roskildske Fred, ibid.
Tager imod de Danske Deputerede, III. 294. 318
Hans Svar paa de Deputeredes Tale, III. 295 sq.
Beordrer 2de Commissarier til at handle videre med de Danske Deputerede, III. 298
Beleirer Kiøbenhavn, it. Cronborg, III. 312
Øver adskillige Steder Fientlighed mod de Danske, III. 317
Hans Forsætt at sleiffe Kiøbenhavn, III. 321 seq.
Lader sætte Folk i Land paa Amager, III. 333 sq.
Og sætter Ild derpaa, III. 337
Er selv med paa Amager, og geraader i Livsfare, III. 355. 339
Søe-Slag i Sundet med den Hollandske Flode, som vil undsætte Kiøbenhavn, III. 341 sq.
Maa retirere til Landskrone, III. 345
Hans Dristighed, ibid.
Løber Storm til Kiøbenhavn, III. 360 sq.
Bliver med Forliis afslagen, III. 362
Indtager Langeland, Lolland, Falster, Møen, III. 367. 369
Giver det Hollandske Gesantskab Audience, III. 382
Er misfornøjet med den anden Hagiske |[717];)Concert, og taler Commissarierne haardt til, III. 387 sq.
Præliminair Freds-Handel, III. 389
Disput om sin Titul, III. 390
Angribes af de Allierede, III. 395. 399
Bliver totaliter slagen i Fyen, III. 410
Beleirer Friderikshald, III. 411 sq.
Maa ophæve Beleiringen, III. 418 sq.
Sender Cojet til Holland for at vinde deres Venskab, III. 423 sq.
Død og adskillig Raisonement derover, III. 419 sq. 421
Portrait, III. 323. 419 sq.
Carolus 11. (Carol. Gustav. Søn) hans Optugtelse, III. 631 sq.
Sverrigs Tilstand i hans mindre Aarighed, ibid.
Anretter et nyt Kongel. Raad, som omsider bliver kuldkasted, III. 637
Carossers Brug i Danmark, III. 604 sq.
Casimirus K. i Polen faar Undsigelse-Brev fra Christ: 1. I. 666. 678
Casimirus (Joh:) K. i Polen, Krig med Carl Gustav. Konge i Sverrig, III. 182 sq.
Frygter at blive overlevered af sine Folk og maa retirere sig af Riget, III. 188 sq.
Kommer tilbage igien, III. 209 sq.
Tre Dages Feltslag ved Warschau, III. 216 sq.
Cassander (Georg) Syncretist. III. 611
Castellets Fundation i Kiøbenhavn, III. 553 sq. 601 sq.
Catharina K. Erici 14de Dronning, hendes Herkomst og Opførsel, II. 460
Sættes med K. Erik i ævig Fængsel, II. 477
Catharina Jagellonica (K. Joh. Dronning i Sverrig) er ivrig Catholsk, II. 610
Bange for Skiærs-ild, trøstes af en Jesvit, 616
Hendes Død giør Forandring i Sverrig, ib.
Cathedraticum, I. 532
Catulus (Qvintus) Borgemester i Rom, I. 6.
Vinder Sejer over de Cimbrer, I. 11 sq.
Cavalier-Garde, II. 747
Celtiberier, I. 4
Charlotta Amalia, Landgreve Wilhelmi Dotter, faar Christ: 5. III. 678
Chiliasmus, I. 79. II. 811
Chorkarle, I. 333
Christelige Troe forplantes i Danmark, I. 55 sq. 81. 64. 69
– – – i Sverrig, I. 69. 90
– – – i Norge, I. 91
Christen Nielsen, Drost i Sverrig, I. 580
U-eenighed med Marsken Carl Knudsen, I. 601
Bliver af ham forrasket og fangen, I. 602
Forliig med Marsken, ibid.
Døer, I. 625
Christensen (Anders) Profess. Medic. i Kiøbenhavn, II. 539
Christiania kaldtes fordum Opsloe, II. 350
Bygges i Christ: 4. Tid, II. 693. 903
Christianopel erobres og afbrændes af de Svenske, II. 630
Bygges af Crist: 4. II. 902
Kaldes nu Aveskiær, II. 630
Christiansand anlægges af Christ: 4. II. 826
Stavanger Bispesæde flyttes derhen, II. 827
Christianshavn anlægges, II. 902
Christianspriis bygges af Christ: 4. II. 777
Sløiffes og dens Gods selges, II. 156. 692
Christianstad anlægges, II. 902
Christiansøe anlægges, II. 801
Christianus 1ste Konge af den Oldenborgske Stamme, I. 637
Er Greve i Oldenborg, recommenderes af Hertug Adolph i Slesvig til at være Konge i Danmark, I. 638
Bliver af Rigets Stænder udvaldt og giver sin Haandfæstning, hvor den Kongl. Myndighed indskrænkes, I. 639
Hyldes paa Viborg Landsting, I. 640
Udvælges, og hyldes til Konge i Norge, og giver iligemaade sin Haandfæstning, ibid.
|[718];)Hans Kroning, I. 643. 646
Hans Conduite mod Sverrig, I. 641
Bemestrer sig Gulland, I. 642
Eendeel af Norge falder fra ham, I. 643
Falde til ham igien, I. 655
Faar det igien ved det Halmstadske Fordrag, I. 645
Paafører K. Carl Knudsen i Sverrig Krig, I. 646
Indfald i Vester-Gothland, I. 647 sq.
Forgiæves Handel om Fred, men indgaaer Stilstand, I. 649
Tvistighed med Axelsønerne om Kronens pantsatte Gods, I. 649
Anmodes om Hielp mod Tyrken, men undskylder sig, I. 650
Trætte med Pave Nicol. 5. om at udvælge Erkebisp i Trundhiem, I. 657 sq.
Hans mærkelig Brev til Paven om de Forargelser som ved samme Tvistighed foraarsagedes, I. 659
Krigen begyndes igien, og Christ: 1. søger at giøre Kong Carl forhadt i Sverrig, I. 660
Efter Kong Carl er uddreven, inviteres Christ: 1. at være Konge i Sverrig, I. 664
Hyldes og krones til Konge i Sverrig, I. 665
Giør Alliance med Carolo 7. af Frankrig, I. 665
Tvistighed om Holsten med Grev Ottho, I. 679 sq.
Antages til Hertug i Slesvig og Holsten efter Hertug Adolph, I. 671
Stiller Grev Ottho af Skovenborg tilfreds, I. 675
Hyldes af Hamborgerne, I. 676
Qvæstio om Hyldingen skeede Eedelig, I. 677
Erklærer Bremerne Krig, I. 678
it. K. Casimiro af Polen, I. 666. 678
Paalegger Skat i Sverrig, og laaner Penge for at betale det Slesvig Holstenske, hvor over de Svenske blive misfornøjede, I. 679. 681
Lader Eendeel Svenske Herrer arrestere, I. 680
it. Erkebisp Bengtsøn, I. 681
Opsiges Troskabs Eed paa Undersaatternes Vegne af Bisp Kiættel, I. 682
Brev til Paven derom, I. 683
Fører aabenbare Krig mod Kiættel, og den Svenske Adel holder med Kongen, ibid.
Stokholm beleires af Kiættel og maa give sig, I. 684
Carl Knudsen indkaldes i Riget, og Christ: 1. søger at forlige sig med de Svenske Bisper, ibid. sq.
Løsgiver Bisp Bengtsøn, og skriver Forsonings Brev til ham, I. 685 sq.
Faar Bisp Kiættel til Ven og kommer til Thronen igien, I. 687
Fordrag imellem Rigerne, I. 689
Holder sig stille i den indbyrdes Krig, som er i Sverrig, I. 690
Aarsag dertil, I. 693
Tvistighed med Engeland, I. 690 sq. 693
it. med Hr. Iver Axelsøn, I. 693 sq.
Carl Knudsen bliver indkaldet i Sverrig igien, I. 701
Efter Erik Carlsens Raad giør K. Christian Indfald i Riget, men bliver saaret og maa reise hiem igien, I. 704 sq.
Søger med Lempe at foreene Rigerne efter Carl Knudsens Død, men forgiæves, I. 707
Prøver det med Magt, I. 707
Trusler mod Steen Stuure, I. 708
Feltslag med Sture paa Brunkebierg, I. 709
Bliver skudt i Munden og taber Slaget, I. 710
Critiqve over deres Meening, som vil at det skeede ved Hexerie, I. 710
|[719];)Videre Conduite mod Sverrig, og Betænkning derover, I. 711
Anstand med Sverrig, I. 712
Bliver kiæd af de Svenske Sager, I. 727
Disput med hans Broder Gerhardus, og Forhold imod ham, I. 713 sq. 715
Reiser til Rom, I. 716
Faar Diploma af Keiser Frid: 3. at Dytmarsken og Holsten skal være Førstendømme, I. 716 sq.
it. adskillige andre Privilegier, I. 719
Prægtige Indtog i Meyland, I. 719 sq.
it. i Rom, hvor Paven beviser ham stor Naade, I. 720 sq.
Reiser tilbage igien, Omkostning paa Reisen, I. 722
Antages til Mediator mellem Keiser Frid: 3. og Hertug Carl af Burgundien, I. 723
Congress med Hertugen, ibid.
Hiemkomst, og Omkostning paa Reisen, I. 725
Stænderne i Holsten ere ham meget bevaagne, ibid.
Dytmarsken vil ej lade sig bevæge til Lydighed, I. 733
Holstenske Adels Association casseres, I. 734
Reducerer de Holstenske Fodringer, I. 736
Pantsætter Slesvig og Holsten til Dronning Dorothea og lader hendes Lifgeding i Fyrstendommene confirmere af Keiseren, I. 736
Brøllups-Brev til Borgemester og Raad i Nestved, I. 727
Indretter Universitet i Kiøbenhavn, I. 730
Diploma derom, I. 731
Død og Portrait, I. 736
Dronning og Børn, I. 643. 738
Kirke-Ordinancer, I. 738
Elephant-Ordenen, ibid.
Lov og Ret, I. 739
Christianus 2. Kong Hanses Søn, fødes, I. 765. II. 3
Underlige Hendelser ved hans Fødsel, II. 3
Information og Opførsel i hans Ungdom, II. 4 sq.
Hyldes til Konge i Danmark, I. 765. II. 4 sq.
– – – i Norge, I. 770. II. 4 sq.
– – – i Sverrig, I. 792. 797. II. 4 sq.
Straffes af hans Fader for sit u-ordentlige Lefnet, II. 5
Sendes til Norge at dempe et Opstand der, I. 820 sq. II. 5
Execution over den Norske Adel, I. 821 II. 6
Medfart med Bisp Carl af Hammer, I. 821. 847. II. 6
Bandsættes derfore af Paven, I. 847. II. 7
Bliver i Bergen bekiendt med Dyveke, II. 8. 24
Bedrifter samme Tid i Sverrig, I. 822 sq.
Reiser til Danmark igien, II. 9.
Succederer sin Fader, ibid.
Haandfæstning til Danmark og Norge, II. 11 sq. 13
De Svenske giøre Difficulteter, II. 12
Temporiserer, II. 13. 20
Giør Forbund med Hansestæderne og adskillige Potentater, II. 13. 20
Confirmerer de Slesvig Holstenske Privilegier, II. 14 sq.
Undskylder sig at han ej kand hielpe Skotland mod Engeland, II. 15 sq.
Krones, II. 16
Anholder om Egteskab med den Spanske Princesse Elisabeth, II. 16 sq.
Holder Bilager; Hendelse ved det Kongl. Bilager, II. 20
Forskaffer Privilegia i Rysland for de Danske, II. 24
Lader bygge et Palais for Dyveke og hendes Moder Sigbrit, ibid.
Sorg over Dyvekes Død, II. 24
Fortrolighed til Sigbrit, II. 24. 27. 31
Mistanke til Torb: Oxe og Process imod ham, II. 24. 26 sq. 28
Lader ham henrette, og besmykker dette Mord med en snild Løgn, II. 28. 30
|[720];)Svækker Raadets Myndighed, II. 30
Paalægger adskillige Skatte uden Raadets Vidende og Samtykke, II. 32. 48 sq.
Adskillige Executioner, ibid.
Formerer Bisp Beldenak Process, lader ham og hans Canceller arrestere, og tager Dom over ham, II. 33 sq.
Forflytter Toldstædet fra Helsingøer til Kiøbenhavn, II. 35
Obligerer Bisp Muus til at afstaa sit Embede, ibid.
Forbereedelse til den Svenske Krig, II. 36
Faar Gustav Trolle, Erkebisp i Upsal paa sin Side, II. 36 sq.
Inviteres af Erkebispen til Sverrig, II. 37
Opsnapper en Skibsladning med Gevær fra Steen Sture, II. 38
Begiærer af Paven Kirkens Baand over Stuure, ibid.
Sender Erkebispen, som af Sture er beleiret, Undsætning, hvilken bliver afslagen, II. 39 sq.
Arbeider paa Erkebispens Restitution, II. 41
Skriver til Keiser Maximil: om den accorderede Brudeskat med sin Dronning Elisabeth, II. 42
Beleirer Stokholm, maa med Forliis forlade den, II. 43
Stiller sig an som han vil giøre Fred med Sverrig, og forlanger Samtale med Stuure, ibid.
Begierer sikker Leide til Stokholm, faar Gisler, men reiser bort med dem til Danmark, hvor han lader dem fængsle, II. 44
Bevises stor Føjelighed af Pave Leone X, II. 45
Hans dristige Forhold mod de Pavelige Afladskræmere, II. 45 sq.
Forsætter Krigen mod Sverrig, II. 47. 52
Faar i eet Aar 3 Sønner med sin Dronning, ibid.
Har stor Myndighed, men slet Kierlighed hos Undersaatterne, II. 52.
Faar Tilnavn af Klipping, for en slags Mynt han lod slaa, ibid 141
Faar Penge og Undsætning til Krigen, II. 53
Stiller et Oprør mellem de Skotske og Tydske Krigsfolk, II. 54 sq.
Hans Søe-Magt, II. 56
Anholder Engelske og Hollandske Skibe i Sundet, ibid.
Manifest mod Sverrig, ibid.
Giør Indfald i Vester-Gothland, holder et Slag ved Bogesund, hvor Sture omkommer, II. 57
Handel om Forliig, II. 58 sq.
Antages til Konge i Sverrig af Stænderne, som vare samlede til Upsal, II. 59
Udstæder Confirmations-Breve over heele Sverrig, II. 60
Faar Modstand af St. Stures Enke, og derfore beleirer Stokholm, II. 60. 61
Adelen bliver overtalt at overgive Staden, II. 62
Holder sit Indtog i Stokholm, II. 63
Berammer Tid til sin Kroning, og reiser til Danmark, ibid.
Kongens Critiqve over St. Birgittæ Spaadom, II. 67
Reiser til Sverrig at lade sig krone, ibid.
Lader Bisp Beldenak holde en Tale til Stænderne, og viise Kongens Ret til Sverrig, II. 68
Krones udi Stokholm, ibid.
Slaar Danske Herrer til Riddere, men ej Svenske, hvorover de Svenske ere misfornøjede, II. 69
Erklæres en Arve-Herre til Sverrig, ibid sq.
De Svenskes Flatterie i at udregne Christ: 2. Genealog: II. 70
Præludier til det Stokholmske Blodbad, II. 71
Sverrigs Bandsbrev oplæses, ibid.
Faar Sag med de Svenske Herrer, II. 72
|[721];)Blodbadet begyndes, de Svenske Bispe arresteres, ibid.
Execution over Bispe, Adel og Gemeene, II. 73 sq.
Benaader Stures Enke og hendes Moder paa Livet, men fængsles, og mister sit Gods, ibid.
Holder lige saadan Execution i Finland, II. 75
Ender Executionerne paa Munkene, II. 76
Lader opreise Galger, II. 32. 76
Vil at hans Haardhed skal have Skin af Ret og af Lydighed mod Paven, II. 72. 75. 95
Authors u-partiske Betænkning over dette Blodbad, II. 77 sq.
Opstand i Sverrig af Gustav Eriksen, II. 78 sq. 89
Kongen ophidses til Vrede over den Opstand, II. 88
Commanderer Søren Norbye ud imod Gustav Eriksen, ibid 94
Er ej meget omhyggelig for at beskytte Riget, II. 88. 94. 107
Men giver Ordre til Lehnsmændene i Sverrig at dræbe de Oprørske, II. 106
Reiser til Tydskland, til Keiser Carl, II. 94
Faar Frihed af Keiseren at forlehne det Hertugdom Holsten, ibid.
it. udvirker en Commission over de Lybske, ibid.
Faar Pavelig Approbation paa det Stokholmske Blodbad, II. 95
Lader see nogen Misforstand mellem sig og Dronningen, ibid.
Faar Erindrings-Brev der om fra Keiseren, II. 96
Er misfornøjet med Erkebisp Trolle, og sætter i hans Sted Slaghek til Erke-Bisp, II. 98 sq.
Bliver vred paa Slaghek og holder een gruelig Execution over ham, II. 100 sq.
Hensigt med denne Execution, ibid.
Forhold i Jylland, II. 102. 117
Tvistighed med Hertug Friderik af Holsten, it. med Hansestæderne, II. 108
Udruster sig mod Hansestæderne, II. 109
Aarsag til de Tvistigheder med Holsten, II. 110 sq.
Reiser til Holsten at forlige sig med Hertugen, II. 111 sq.
Cassation af det Holstenske Lehns Privileg. II. 114
Tilstand før den store Revolution, II. 116.
Forskriver et Mode til Callundborg, it. til Aarhuus, men ingen møder, II. 117
Faar Opsigelse-Brev fra den Jydske Adel, II. 118 sq.
Authors Betænkning over dette Opsigelse-Brev, II. 120
Er raadvild, byder at rette for sig, men forgiæves, II. 122
Reiser fra Jylland, og tager nye Eed af Adel og Almue i Fyen, II. 123
it. i Siælland, og Skaane, II. 123. 124
Tager Dronning, Børn, &c. med sig og undviger Riget, II. 125 sq. 178
Betroer Kiøbenhavns Stad og Slott til Henr. Goe, ibid.
Betænkning over hans Undvigelse, II. 174 sq.
Hans Bortreise foraarsager et allmindeligt Frafald, II. 126
Hans Caracteer, II. 10. 126 sq.
Betænkning over hans Dyder og Lyder, II. 130
Hans Religion, II. 64. 128. 129. 224
Han lader Biblen fordanske, II. 128. 133
Dronning og Børn, II. 16. 20. 47. 97. 131 sq.
Anseelige Mænd, som florerede under Christ: 2. og fuldte ham i hans Landflygtighed, II. 132 sq.
Love og Forordninger om Øxen-Kiøb, II. 19
– – – Kiøbenhavns Skoledrenge, II. 49. 140
|[722];)– – – Rumpe-Skat, ibid.
– – – Kiøbstædernes Handel, II. 90
– – om Vrag, II. 92 sq.
Nye Lov, særdeles Artikler deri, om Geistligheden og Bisperne, II. 103 sq.
Myntens Tilstand i hans Tid, II. 140. 52
Danmarkes Riges Raads Manifest imod ham, II. 141 sq.
it. Frid: 1. Manifest imod ham, II. 153 sq.
Scepperi Svar derpaa, II. 157 sq.
Søger om fremmed Hielp, II. 178 sq.
Keiser Carl arbeider paa hans Restitution, II. 179
Faar en stor Armee paa Beenene i Holsten, II. 182
Men har ingen Penge, hvorover Folket forløber ham, II. 183
Jager den Lybske Flode af Kiøbenhavns Rede, og undsætter Byen med Victualier, II. 183 sq.
Efter hans Undvigelse, falder Sverrig gandske fra ham og udkaarer Gustavum, II. 186 sq.
Norge iligemaade til Kong Friderik, II. 190
Mode til Hamborg angaaende Christ: 2, II. 198 sq.
Norbyes Troskab imod ham; it. Christ: 2. Brev til Almuen i Danmark, II. 201 sq.
Brev til Borgemester Wendeland i Dantzig, II. 208
Hans Dronning døer, II. 209
Adskillige Freds-Forslag for Christ: 2. II. 212 sq.
Authors Betænkning derover, II. 214
Anslag at komme paa Thronen igien, II. 242
Udruster sig til et Tog paa Norge, II. 245
Kommer med en Flode til Opsloe, II. 246
Skriver til Indbyggerne i Norge, som gaar ham til haande, og sender Opsigelse Brev til Danmark, II. 247 sq.
Da K. Frideriks Armee kom at undsætte Norge, handler han med de Danske Deputerede om Forliig, II. 256 sq.
Handel om frit Leide for K. Christian, hvilket han faar, II. 257 sq. men brydes, 264
Authoris Betænkning over Leide-Brevets Brydelse, II. 262
Ydmygst Brev til K. Frid: 1. II. 263
Lader sit Hyldings-Brev, som han havde faaet af de Norske, kundgiøre for Keiseren og de Tydske Førster, II. 264
Seiler til Kiøbenhavn; sættes i haard Arrest paa Sønderborg, II. 264 sq.
Faar ingen Hielp af sine Svogre, II. 267
Hans Søn Printz Johannes døer, II. 269
Hans Restitution foretages efter Frid: 1. Død af Grev Christoph: II. 291
Ham sværges Troskabs-Eed af Møen, Siælland, Skaane, Lolland, Falster, II. 298 sq. 300
Hvilket igien bliver til intet, saasom Christ: 3. blev udvalt til Konge, II. 310 sq. 342
Forliig sluttes med Christ: 3. og hans Fængsel relaxeres, II. 372
Er paa Callundborg Slott; Particulariteter om hans sidste Levetid, II. 377 sq.
Døer, II. 418
Christianus 3. Frid: 1. Søn, Hertug af Holsten, II. 271. 275. 112
Møder paa sin Faders Vegne til det Mode i Leventzo, II. 112
I sin Faders Fraværelse bliver ved Lejren for Kiøbenhavn, II. 183
Underskriver paa sin Faders Vegne Kiøbenhavns og Malmøes Capitulation, II. 185
Giftes med Dorothea, Hertug Magni Dotter af Saxsen, II. 211
Promoverer Reformationen i Førstendommene, II. 227
Process med Gyldenstierne, formedelst Christ: 2. Fængsel, II. 266 sq.
Formilder Christ: 2. Fængsel, II. 265
|[723];)Tvistighed om at vælge ham til Konge efter hans Fader, II. 275
Sender Gesandtere til Rigsdagen for Konge-Vallet, paa sine egne, og sine Brødres Vegne, II. 276
Hans Ydmyghed i denne Sag, II. 277. 287
Bisperne vil gaae ham forbi, men de Verslige Stænder vil have ham til Konge, II. 277 sq.
Vallet opsættes et Aar, II. 278
Nogle protestere mod denne Opsættelse, II. 279
Christ: 3. raader Stænderne ej at forhale Konge-Vallet, II. 287
Indgaar Alliance med Danmark imod Lybek, II. 288
Faar Brev fra Grev Christopher om Christ: 2. Løsgivelse af Fængsel, II. 292
Udruster sig mod Grev Christoph. som uformodentlig havde giort Indfald i Holsten, II. 293
Uddriver Fienderne af Holsten, og beleirer Lybek, II. 301 sq.
Udvælges til Konge af den Jydske Adel, ibid. sq.
Iligemaade af den Fynske, II. 302
Hans Forskrivelse til Stænderne, II. 303
Lader Gustav 1. i Sverrig vide sin Udvælgelse, og begierer Hielp af ham mod Greven, ibid. sq.
Hyldes i Jylland under aaben Himmel, II. 304
Stiller et Oprør i Fyen, ibid.
Forliig mellem Holsten og Lybek, II. 305 sq.
Overvinder de oprørske Bønder i Jylland, som vare faldne til Grev Christoph., og tager Revers af dem, II. 305 sq. 308
Congress mellem ham og Greven til Colding, II. 309
Kiærlig Forbindelse mellem ham og K. Gustav, II. 311
Faar Undsættning fra Sverrig, ibid.
Har god Fremgang i Skaane mod Grevens Folk, II. 312 sq.
Antages til Konge af den Syndenfieldske Adel i Norge, II. 315. 335
Men Bisp Oluf giør Modstand i det Nordenfieldske, ibid.
Grevens Opførsel mod den Siællandske Adel foraarsager, at Endeel søge til K. Christ: 3, og sværge ham Troskab, II. 317. 321
Sender een Krigsmagt til Fyen, og bemestrer sig Fyen, II. 318 sq.
Hans Sejer over de Lybske til Søes, II. 322
Transporterer sin Krigsmagt til Siælland, og Kiøbenhavn beleires til Lands og Vands, ibid. sq.
Beleirer Malmøe, Landskrone, &c. II. 323
Lader et Skrift udgaae mod Lybekerne, II. 325 sq.
Reiser til Sverrig at besøge K. Gustav, II. 326
Foreening mellem begge Konger, ibid. sq.
En uformodentlig Mistanke mellem dem, II. 327
Authors Meening derom, II. 328
Landskrone og Cronborg falder i K. Christians Hænder, II. 329
Keiser Carl søger forgiæves at opvække Riget Fiender, II. 330 sq. nemlig Pfaltz-Greve Friderik.
K. Christian giør Indfald i Keiserens Lande, og saaledes hindrer det Anslag mod Danmark, II. 333 sq.
Krigspuds ved Kiøbenhavns Beleiring, II. 334
Sender Gesantere til Norge, for at tilfreds stille Erkebisp Oluf, som oprørte de Nordenfieldske, II. 335
Gesandterne fængsles og een henrettes, II. 336
Fred med Lybek, II. 337
Misfornøjelse udi Sverrig over Freden, |[724];)som var sluttet dem u-vidende, II. 338
Giør Undskyldning derfor, ibid sq.
Malmøe overgives og forsikres om sine Privileg: II. 340
Kongen sender Hertug Alb: og Grev Christoph: Levnets Middel, saasom der var stor Hungers-Nød for de Beleirede, II. 341
Kiøbenhavn overgives, ibid.
Tager Hertug Albert, Grev Christoph, og Jürgen Mynter til Naade, II. 342
Begynder den store Reformation i Religionen, II. 343. 369
Lader Bisperne arrestere, II. 344
Lægger deres Stifters Gods under Kronen, II. 347
Lader dem komme løs efter given Revers, undtagen Bisp Rønnov, II. 347
Indkalder Doct: Bugenhagen til Danmark, II. 348
Krones tillige med sin Dronning, ibid.
Lader ordinere 7 Superintendenter, it. beskikker 7 Stiftsbefalings-Mænd, II. 348 sq.
Forviser de Catholske Munke af Klosterne, undtagen Collegium Canonicorum, II. 349
Lader Kirke-Ordinantzen forfatte paa Dansk, ibid.
Sender Orlogskibe til Norge, som gaar ham til haande, II. 350
Indfører Reformationen iligemaade i Norge, ibid.
I Herredagen, som holdtes i Kiøbenhavn, confirmerer alle gamle Privilegia. II. 351
Norge mister samme Tid sit eget Raad, ibid 401
it. udstæder General-Pardon for dem, som tilforn havde været ham ulydige i denne Krig, II. 352
Giør Stilstand med Keiseren paa 3 Aar, II. 352
Giør Forbund med Sverrig, ibid.
Tilbyder Gustavo Rente af de laante Penge, men gives fri i 4 Aar, ibid.
Besværinger mod Sverrig angaaende Tolden, II. 353
Handel imellem begge Konger at indgaa Forbund med de Protestantiske Førster, II. 353 sq.
Reiser tillige med Dronningen til Brunsvig, og giør Forbund med de Protestantiske Førster i Tydskland, II. 354
Hyldes af Hamborgerne, ibid.
Sender Gustavo Hielpe-Tropper mod Niels Takke, II. 355. II. 364
Ny Forsøg paa Danmark af Pfaltz-Greve Friderik hindres, ibid.
Besvarer de Svenske Gravamina mod Danmark, II. 356
Handel om Forliig med Pfaltz-Greven, II. 357
Negotiationer med Sverrig, II. 358 sq.
Samtale mellem begge Konger ved Bromsebroe, II. 359 sq.
Afgiør der alle Tvistigheder med Sverrig og slutter Stillstand i 50 Aar, II. 360
Aarsag til den gode Forstaaelse mellem Rigerne paa den Tid, ibid. sq.
Forbund mellem Danmark og Frankrige, II. 361. 364
Nye Fredshandel med Keiseren, II. 362
Men forgiæves, og Fientligheder øves, II. 363. 365
Publicerer et Manifest mod Nederlandene, II. 366
Et farlig Anslag mod Holland, II. 367
Sender en Flode i Søen paa 40 Skibe, ibid.
Faar Breve fra England, om hans Sigte dermed, ibid.
Handel med de Pommerske Hertuger om Rygens Bispedom, II. 368
Indgaar Fred med Keiseren og slutter det Speiriske Fordrag, ibid 376. 379
Bliver ved at reformere i Riget, II. 369
|[725];)Anordner offentlig Religions Disputatz i Kiøbenhavn, som varer 8 Dage, II. 369 sq.
Forliig med Christ: 2. og formilder hans Fængsel, II. 372. 377
Anmodes om Hielp af de Protestantiske Førster, II. 373
Hans Opførsel herudi criticeres, ibid.
Confirmerer de Vendiske Stæders Privileg: II. 374
Førstendommene deeles mellem ham og hans Brødre, ibid. 542
Stifter Communion eller Union i Førstendommene, II. 375
Tvistighed om det Slesvigske Lehns Annammelse, ibid.
Kongen og hans Brødre forlehnes med Holsten af Keiseren, II. 376
Fører 3 Kroner i sit Vaaben, II. 377
Sender Keiseren Afrisning paa den underlige Fisk, som blev fangen i Øresund, II. 379
Correspondence med Moscovien, II. 380
Lader Biblen oversætte paa Dansk, ibid.
Frier Geistlighedens Børn fra Vorned-Rettighed, ibid.
Indfører Reformationen paa Iisland, II. 381 sq.
Sætter sig mod falske Lærere, II. 385 sq. 389
Rigsdag i Kiøbenhavn, angaaende Hansestæderne, II. 387 sq.
Sender en Flode i Søen mod Fribyttere, II. 388
Søger at indskrænke Hansestædernes Handel, II. 391
Vil ikke tage mod Reval, som frivillig underkastede sig hans Herredom, II. 392
Hans store Fredsommelighed, ibid.
Vil ej give Keiseren Contingent af Slesvig, II. 393
Fatter U-naade til Peder Oxe, men vil ej dømme ham, fordi han er fraværende, ibid.
Bliver syg, og advares om sin Død, II. 394
Hans Død, ibid. og Liigbegiengelse, II. 397. 526
Caracteer, II. 395 sq.
Dronning og Børn, II. 211. 312. 371. 397 sq.
Hans Symbolum, II. 398
Stifter Kiøbenhavns Universitet, II. 354. 398
Love og Forordninger, II. 399
Myntens Tilstand, II. 400
Berømmelige Mænd, II. 384 sq. 402
Christianus 4tus (Frid: 2. Søn,) hans Fødsel, og Merkværdigt der ved, II. 500. 518 sq.
Hans Optugtelse, II. 521
Succederer sin Fader i sit 11te Aar, ibid.
Tvistighed om Rigets Formynderskab i hans mindre Aarighed, II. 521 sq.
Rigets Raad udelukker hans Farbroder og Moder fra Formynderskabet, II. 523
Og 4re Regierings Raad beskikkes, II. 524
Deres Instrux og Qvaliteter, II. 525
Liste paa de da værende Raadsherrer, ibid.
Adskillige Besværinger indgives til Raadet af Adelen, som ilde optages, II. 527 sq.
Kongen conduleres og gratuleres af adskillige fremmede Gesandtere, II. 529
Hans Fremgang i Videnskaber, II. 530
Hans Hylding i det Slesvigske Hertugdom forhales; it. deres Hensigt dermed, II. 532 sq.
Maa beqvemme sig til at lade sig af de Slesvigske Stænder vælge til regierende Første, II. 533
Hans Hylding af Hamborgerne forhales, II. 534
Det Slesvigske Lehn confereres ham, II. 538 sq.
Hyldes i Fyrstendommene, II. 541
Tvistighed om det Bispedom Slesvig, II. 541 sq.
Forlehner Hertug Joh: Adolph: med Slesvig og Femern, II. 545
|[726];)Præsiderer paa en Herredag til Colding, II. 543
Reiser til Norge og hyldes til Opsloe, II. 545
Herredag til Kiøbenhavn, hvor han med stor Gravitet afsiger Dom, II. 546
Examinerer den Norske Adels Klagemaal, ibid.
Forbedrer deres Tilstand, II. 548
Bliver syg af smaa Kopper, II. 550
Reiser til Hveen, at besøge Tycho Brahe, ib.
Derfra til Skaane, saasom der var Pest i Kiøbenhavn, II. 552
Faar Veniam Ætatis af Keiseren til Førstendommenes Regiering, II. 553
Promoverer sin Hofmester til sin Tydske Canceler og Geheime Raad, ibid.
Tager med Taksigelse imod Canceler Kaasis Formaning, som laae paa sit yderste, II. 555
Vil ej tilstæde sine Brødre Sæde, som Hertuger af Holsten i Rigsdagen til Regensborg, II. 559
Holder sin første Landdag udi Førstendommene, og lader see sin Myndighed, II. 560
Inviteres til Fadder ved Gustavi Adolphi Daab, II. 561
Adskillige store Promotioner, II. 562. 650. 654 sq.
Gifter sin Søster Princesse Augusta, med Hertug Johan Adolph af Holsten, ibid.
Giver sin Haandfæstning, II. 563 sq. 570
Krones, II. 571
Elsker T. Brahe, men kand ej hindre hans Forfølgelser, II. 572 sq. 907
Holder Bilager med den Brandenborgske Princesse Anna Catharina, II. 578
Antager selv Regieringen, ibid.
Rigets Tilstand ved hans Ankomst til Regieringen, II. 578 sq.
Tvistighed med Engeland om Fiskeriet mellem Norge og Iisland, II. 580 sq. 584 sq.
Tvistigheden ophører ved den Engelske Dronning Elisabeths Død, 586
Anmoder Hamborg om Hylding, II. 586. 589
Hans Indtog i Hamborg, II. 589
Hyldings-Processen, II. 590 sq. 592
Grendse-Tvistighed mellem Danmark og Sverrig, II. 593
Hans store Qvaliteter fremskinne, II. 594
Hans mange Reiser til Norge, ibid.
Omhygelig for Handelens Opkomst i Danmark, II. 595. 801
Søger at indskrænke Hansestædernes Handel paa disse Riger, II. 596
Lader opleede det gamle Grønland, II. 597 sq. 601 sq. 604. 799
Reiser 2de gange til Engeland at besøge K. Jacob, II. 603. 649
Indfører Førstefødsels-Ret i Slesvig og Holsten, II. 606. 653
Har ført 3de store Krige, II. 609. 626. 696. 845
Oprindelse til den første sc. den Calmarske, ibid. 622 sq.
Frugtesløse Negotiationer, II. 624
Feidebrev mod Sverrig, II. 626 sq.
Rykker med sin Armee ind i Sverrig, beleirer og indtager Calmar, II. 628 sq.
Slag ved Calmar og vinder Sejer, II. 631
it. til Søes, II. 632
Erobrer Calmars Castel, og lader en Medaille mynte om dette Slag, II. 633
Øland og Borkholm overgive sig, II. 634
Rebellere, og med Magt indtages, II. 639
Udfodres ved et Cartel af K. Carl 9. til Duell. II. 634
Fortsætter Krigen med Gustav Adolpho, Carl 9. Søn og Successor, II. 638
Er i Fare ved Elsborg, ibid.
De fremmede Krigsfolk ere ham utro, II. 639
Hans herlige Flode, ibid.
Beleirer og indtager Elsborg, it. Guldbierg, II. 640 sq.
|[727];)Besværlig Marche med Armeen til Jenkiøping, 642
Svaghed iblant Armeen, hvorfor den deeles i 2de Parter, den eene Part begiver sig til Elsborg; den anden kommer med Floden for Stokholm, ibid.
Forlader Stokholm med uforrettet Sag, II. 643
Bedrifter i Norge mod Indbyggerne i Dalen, som submittere sig, II. 644 sq.
De Svenske blive slagne i Guldbrands Dalen, II. 646
Slutter Fred til Siørød, ibid.
Hans Dronning døer, II. 645
Stor Pengemangel i Krigens Tid, II. 648
Beviis paa hans Fredsommelighed, II. 650
Egteskab med Kirstine Munck, og en særdeles Egteskabs Contract, II. 651 sq.
Forlehner Hertug Friderik, Joh: Adolphs Søn, med Slesvig og Femern, II. 653 seq.
Den Ostindiske Handels Opkomst, II. 656 sq. og Forsættelse, II. 664
Søger at finde Vej igiennem Norden til America, men forgiæves, II. 664 sq. 668
Samtale med Kong Gustav af Sverrig i Halmstad, II. 672
it. til Markerød, II. 733
Tvistighed med Grev Otto af Skovenborg om den Titul Første af Holsten, II. 673 seq.
Bivaaner det Mode til Segeberg om de betrængte Protestantiske Førster i Tydskland, II. 676
Skriver derom til den Keiserlige General Spinola, II. 677
Handler om at restituere den landflygtige Chur-Første af Pfaltz, II. 678. 686
Handel med de foreenede Provincier om Alliance, II. 679 sq.
it. om sin Søn Hertug Friderich Promotion til Erke-Bispedommet i Bremen, II. 680
Udlaaner Canoner til Kiøbmands-Skibe, II. 683
Giver een Moscovitiske Ambassadeur Audience, ibid. 827
Bivaaner Rigsdag i Bergen, hvor Bisp Arreboe dømmes fra sit Embede, II. 684
Slutter den extenderede Union med Hertugen af Holsten, II. 687 sq.
Fører Krig mod Keiseren, kaldet den Smalkaldske eller Keiserlige Krig, II. 696 sq. 700 seq.
Udvælges af den Neder-Saxiske Kreds til Kreds-Oberst, II. 701
Notificerer Keiseren det, II. 703
Raades derfra af Keiseren, II. 703
Erklæring paa Keiserens Fraraadelse, II. 703 seq.
Giør et ulykkelig Fald med en løbsk Hest, bliver derover syg, kommer sig igien, II. 705 sq.
Slaar de Keiserlige ved Rehberg, it. ved Nienburg, II. 706 sq.
Giver de Lüneborgske Lande til Priis for sin Armee, II. 708
Lider Skade ved Calenberg, II. 709
Holder Landdag til Zell om Krigsstyr, ibid.
Conjungerer sig med Grev Mansfeld, ibid.
Fremgang i Westphalen og Mynster, II. 713
Brev til Hertugen af Lüneborg, som var faldet fra Kongen til Keiseren, II. 714
Mynt og Statue om samme Frafald, ibid.
Undsætter Nordheim, som var beleiret, II. 719
Taber Slaget ved Königs Luther, II. 720
Aarsag til samme Forliis, ibid. sq.
Skriver til sine Allierede derom, II. 721 sq.
Landdag til Regensborg, at opmuntre alle til at giøre de Keiserlige Modstand, II. 722 sq.
Erobrer Hoja, men bliver blesseret i sin venstre Axel, II. 723
Bliver forladt af sine Allierede, II. 723 sq. 727 seq.
|[728];)Forstærker sin Armee, II. 725
Giør adskillige lykkelige Udfald af Wolfenbyttel, II. 726
Afslaar de Keiserlige Freds Propositioner, II. 727 seq.
Øver Fiendtlighed mod Hertug Frid: 3. af Holsten, som var frafalden, og forligt sig med de Keiserlige, II. 728
Forsøger Lykken til Søes mod Keiseren, II. 731
Holder sig tapper udi det Slag ved den store Skandse, ibid.
Handel om Fred til Lybek, II. 732 sq.
Fred sluttes, ratificeres og udraabes, II. 734 seq.
Tvistighed med Hertug Frid: 3. af Holsten bilægges, II. 736 sq.
Handel med den Franske Ambassadeur om Øresunds Told, II. 740 sq.
Modererer Tolden for de Franske paa 8te Aar, II. 744 sq.
Artig Invention at stille et Oprør blant Soldaterne, II. 746
Rigets Tilstand efter den Lybske Fred, II. 746
– – – – udi Krigssager, II. 747
Hoffets Levemaade, ibid.
Indbyggernes Tilstand, II. 748
Kongens politiske Maximer, ibid.
Hans Myndighed, II. 750
Giver undertiden efter; Exempel derpaa, II. 753 sq.
Anmerkninger om høje Charger paa de Tider, II. 751
Har Tvistighed med Hamborg om Jure restringendi, II. 756 sq.
Anlægger et nyt Toldstæd ved Glykstad, II. 759
Giver Glykstad herlige Privilegia, ibid. sq.
Erklæring paa Hamborgernes Besværinger over Glykstad, II. 761 sq.
Lader en Flode gaae i Søen at tage mod Hamborgerne, som grebe til Gevæhr, II. 763 sq. 765
Sejer over Hamborgerne, II. 766
Tager dem til Naade igien, II. 767
Deres Afbigts-Brev til Kongen, II. 768 sq.
Kongens-Brev til Ped: Wibe, om de Svenskes Misfornøjelse med denne Fred, II. 770
Forsohnings-Brev givet Hamborgerne, II. 771
Den Glykstadske Told afskaffes, II. 772
Nye Tvistighed med Hertug Friderik formedelst Christianspriis, II. 777
Tvende Defensions Recesse oprettede mellem ham og samme Hertug, II. 782 sq.
Celebrerer Prinds Christ: 5. Bilager, II. 784 seq.
Bilagerets store Bekostning, II. 792
Giver den Franske Gesant Audience, II. 784 seq.
it. den Polske, 785. og den Spanske, 786
Slaar 12 til Riddere, II. 789
Og forandrer Ridder-Ordenen, II. 790
Anlægger Christiansøe, og hvorfor? II. 801
Hemmelig Alliance mellem Danmark, Spanien og Holsten, II. 802 sq.
Authors Betænkning om samme Historie, II. 805
Anholder om Egteskab med Hertug Frid: og Dronning Christina i Sverrig, II. 813. 822
De foreenede Provinciers Bitterhed mod Danmark over den Øresundske Told, II. 815
Kongen raillerer deres Project, II. 816
Bringer Øresunds Told paa det højeste, II. 818
Faar derover Hollands Fiendskab, II. 819. 824 sq.
Arver det Grevskab Pinnenberg, II. 820
Keiserens Protestation der imod, ibid.
Indrømmer Gust: Adolph: Enke-Dronning Wordingborg Slot at boe paa, II. 822
|[729];)Undskylder sig ved det Svenske Hof, som derover var fortrydelig, II. 823
Criticerer over den Alliance mellem Sverrig og Portugal, II. 826
Hans stærke Armature og Aarsag dertil, II. 829 sq.
Oprindelse til den Svenske Krig med Dronning Christina, II. 831 sq.
Conjuncturerne i Norden før denne Krig, II. 831 sq. 839
Tilstanden mellem Danmark og Sverrig i Gustavi Adolphi Tid, 832
Hans Conduite medens de Svenske førte Krigen i Tydskland, II. 833
Hans Hovedsigte ved at mediere Fred mellem Keiseren og Sverrig, II. 834 sq. 838
Aarsag hvorfor denne Krig med Sverrig kunde ikke falde lykkelig ud for Danmark, II. 839 sq.
Besvarer det Svenske Manifest, II. 843
Authors Betænkning over Manifestet, II. 844
Giør Anstalter til Krigen, II. 845 sq.
Kand ingen fremmed Hielp faae i Krigen, II. 847
Lader derfor slaae en Myndt Justus יהוה Judex, II. 848
De Svenskes Fremgang i Jylland, II. 841. 848
De Norskes derimod i Sverrig, II. 850. 852
Bedrifter til Søes, II. 854 sq.
Slaar den Svenske Flode ved Femern, II. 856
Mister sit høyre Øje i Slaget, ibid.
Indspærrer den Svenske Flode i Kieler-Havn, II. 857
Lader Amiral P. Galthe henrette, fordi han lod den echapere, II. 857 sq.
En Dansk Esqvadre commandered af Amiral Prosmund, bliver slagen af de Svenske, II. 859 sq.
Beleirer Gottenborg forgiæves, II. 861
Søger ved adskillige Forordninger at stille Hollænderne tilfreds, II. 862 sq.
Handel om Fred, II. 864 sq.
Freds-Commissarier udnævnes, Mode holdes til Bromsebroe, II. 866 sq.
Tvistigheder ved Congressen, II. 868
Freds-Tractat til Bromsebroe, med Holland, II. 870
– – – item med Sverrig, ibid.
Kongens Brev til Rigets Raad om denne Krig, II. 871 sq.
Reformerer Militien, II. 877
Arbeider paa nye Venskab med Holland og Frankrig ved Corf. Ulfeld, II. 878
Mode til Kiøbenhavn for at udvælge Printz Friderich til sin Successor, II. 881 sq.
Hans Affection for den Norske Adel, II. 882
Almindelig Lande-Skatt, II. 883
Lader Kiøbenhavn fortificere, ibid.
Hans Amours og Avantures i sin Egtestand, II. 884
Hans Favoriter og Børn, II. 885 sq.
Gifter sine naturlige Døttre med anseelige Herremænd i Riget, II. 887
Mistanke til Christina Munk, II. 889. 891 III. 574 seq.
Process imod hende, II. 891 sq.
Arresterer og formedelst Raadets Intercession løsgiver hende, II. 894 sq.
Hans Svaghed og salige Endeligt, II. 900
Dronning og Børn, II. 578. 908
Hans Berømmelse, II. 901
Hans Retfærdighed, ibid.
Store Arbeidsomhed, II. 778. 901. 670
Egenhændige Instrux til de Kongelige Børns Hofmesterinde, II. 778 sq.
Omhygelighed for Handelens Opkomst, II. 801
Stifter Iislandsk Compagnie i Kiøbenhavn, II. 595. 675
– – Ostindisk Compagnie, II. 657
– – Kongsberg Sølv-Verk, II. 690
– – Børnehuuset, II. 682
|[730];)Hans store Bygninger: Christianopel, II. 902. Christianstad, Frideriksborg, Christianshavn, II. 902. Glykstad, ibid. Christiania, II. 693. 903. Christianssand, II. 826 sq. it. Utallige Bygninger og Gader i Kiøbenhavn, II. 904
En Elskere af Lærdom, II. 905 sq.
Stifter Gymnasium i Odense, II. 676
– – Sorøe Academie, II. 691. 905
– – Regentzen, II. 903
Adskillige Particulariteter om ham, 908 sq.
Indstifter en ny Orden kaldet Sværdet, II. 654
Anseelige Mænd i hans Tid, II. 911
Universitets og Lærdoms Tilstand, II. 912 seq.
Handthæver Religionen, II. 806 sq. 700 sq. 669
Bygger Trinitatis Kirke, II. 904
Giør St. Peders Kirke til Sogne-Kirke for de Tydske, II. 671
Lov og Rets Tilstand, II. 595. 914
Adskillige Forordninger, II. 669. 693. 695. 710. 794
Myntens Tilstand, II. 915 sq.
Comparaison mellem ham og Gust. Adolph. II. 919
Feil som tillegges ham, II. 920
Slutning paa hans Historie, II. 921 sq.
Christian (Christiani 4ti Søn) fødes, II. 594
Bliver kaldet Christianus 5tus, ibid.
Hans Ordre til Rentemesterne om at udlaane Stykker af Tøyghuuset, II. 683
Er med at erobre Hoja, og bliver blessered, II. 723
Forestaar Regimentet i sin Faders Fraværelse, II. 724
Bilager med en Saxisk Princesse, II. 784. 789 sq.
Gratuleres af adskillige Ambassadeurer, II. 785 seq.
Disput om Rangen imellem Ambassadeurer, II. 787. 791
Bilagerets store Omkostninger, II. 792
Hans Brev til Rhingreven Otto Ludvig III. 576
Fodres derover af Rhingreven til Duell, III. 577
Brev til K. Gust: Adolph: III. 577
Døer Prinds, II. 877 sq. III. 24
Caracteer, II. 878
Liigbegiængelse. II. 880 sq.
Christianus 5tus (Frid: 3. Søn) fødes, III. 24
Reiser til Norge og hyldes i Christiania, III. 541 sq.
Reiser Udenlands, III. 544. 678
Kommer hiem igien. III. 594
Bilager med Charlotta Amalia, Landgreve Wilhelmi Dotter. III. 678
Christian Albrecht, succederer sin Fader Hertug Friderik i Holsten, III. 432 sq. 691 seq.
Tvistighed med Danmark ved hans Tiltrædelse til Regieringen, III. 691 sq.
Bilager med den Kongl. Prindsesse Friderica Amalia, III. 678. 693
Christina, Hertug Ernesti Dotter af Saxsen, Bilager med Christ: 1. Søn, Prinds Hans, I. 727
Krones til Dronning i Danmark, I. 749
Hendes Børn, I. 765. 790. 809. 853
Kierlighed til GUds Ord, I. 814
Beleires paa Stokholm Slott af Steen Sture, I. 816
Maa overgive Slottet, føres fangen til Wadstena, I. 817
Kommer efter 3 Aar paa fri Fod, I. 830
Stifter 2de Klostere, I. 831
Tager Attester om sit Lefnet i Sverrig, I. 833
Christina (Gust: Adolphi Dotter) hendes Education, II. 821
Bliver Dronning i Sverrig efter sin Fader, ibid.
Handles om Ægteskab med hende og |[731];)Prinds Friderich, men forgiæves, II. 813. 822. III. 23 sq.
Faar Brev fra Christ: 4. om Krigen, som de Svenske førte i Tydskland for de Protestantiske, II. 838
Manifest mod Danmark, II. 842
Hendes Armee falder uformodentlig ind i Holsten, II. 841
Bemægtiger sig Jylland, II. 848
Hendes Magt til Søes, II. 853. 855
Handel om Fred, II. 864. 866 sq.
Freds-Tractat med Christ: 4. sluttet til Bromsebroe, II. 870
Hendes Portrait af Fransk Ambassadeur Canut. II. 873 sq.
Misforstaaelse med K. Frid: 3. III. 49
Søger at giøre Redemtions Tractaten til intet, III. 52 sq. 115
Protections Brev til Corfitz Ulfeld, III. 81 seq.
Hendes Portrait, II. 873 sq. III. 96 sq. 165. 698
Hendes Regimente og Ustadighed, III. 97
Favoriter og Amours, ibid.
Slette Religion, III. 99. 522
Allmindelig Misfornøjelse i Sverrig, ibid.
Lader Messenius og hans Søn henrette for et Skandskrift, III. 99 sq.
Opførsel mod Frid: 3. III. 104
Faar Breve fra K. Frid: og Danmarks Riges Raad, Ulfeld angaaende, III. 105 sq.
Ophidses af Ulfeld mod Danmark, III. 110
Lader som hun vil giøre Alliance med Danmark, men falder derfra igien, III. 113 seq.
Klagemaal angaaende Øresund, III. 116 sq.
Handler med den Danske Ambassadeur Juul om Ulfeld, III. 119
Hendes Falskhed og lastværdige Opførsel derudi, III. 121 sq.
Forsætt at forlade Kronen, III. 161 sq.
Demissions-Act, III. 162 sq.
Begiver sig af Riget, III. 164 sq.
Dyder og Lyder, III. 165. 698 sq.
Avantures Udenlands, III. 521
Forsværger sin Troe, III. 522
Ankomst til Danmark, III. 521 sq. 631
Begiver sig til Sverrig, III. 524. 631
Christina (Eleonora) vid. Eleonora Christina.
Christina (Steen Stures Enke) formaner Sverrig til Modstand mod Christ: 2. II. 59
Søger at forsvare Stokholm, II. 60 sq.
Lader sig beqveme til at capitulere, II. 62
Producerer for Christ: 2. Raadets Authentiqve Brev om Slottets Stecha Nedbrydelse, II. 71
Befries paa Livet, maa overgive sit Gods, og gaae i ævig Fængsel, II. 74
Gives løs af sit Fængsel, II. 197
Christoph: 1. Wald: 2. Søn, Hertug over Lolland og Falster, I. 300
Krig med sin Broder K. Erik, I. 305
Bliver fangen, I. 306. Løsgives, I. 307
Faar den Pommerske Princesse Margareta Sambirina, I. 307. 339
Bliver Konge i Danmark efter hans Broder Abel, I. 322
Tvistighed med Henrik Æmmeltorp, I. 323
Krig med Abels Børn, I. 325
Forliig, ibid.
Trætte med Erkebisp Erlandsen, I. 326. 329 sq. 332
Gravamina mod Erkebispen, I. 331
Erkebispen fængsles med fleere af hans Anhang, I. 334
Riget bandsættes, I. 335
Kongen appellerer til Paven, ibid.
Venskab med K. Hagen af Norge, I. 335. 338
Bliver forgiven af Arnfasto Bisp i Aarhuus, I. 337
Begraves i Riber Domkirke, ibid.
Caracteer, I. 338
Dronning og Børn, I. 339
|[732];)Christoph: 2dus (Hertug) Kong Erik Glippings Søn, I. 355
Handel med Erkebisp Grand, I. 363 sq.
Tvistighed med sin Broder K. Erik Mendved, I. 375
Forlader Riget og flyer til Sverrig, I. 376
Besvarer de Beskyldinger Kongen giør mod ham, ibid. sq.
Forliig med sin Broder, I. 377
Flyer anden gang til Sverrig, ibid.
Giør Indfald og tager ilde afsted i Skaane, I. 389
Bliver efter Erik Mendveds Død Konge i Danmark, I. 394
Hans Haandfæstning, I. 395
Krones tillige med sin Søn Erik, I. 395 seq.
Søger at bestyrke sin Throne, ibid.
Adelen og de Geistlige ere misfornøjede og giøre Opstand, I. 396 sq.
Slesvigsk Trætte, I. 399
Bliver slagen af Grev Geert, ibid.
Opsiges Huldskab og Troskab af Stænderne, I. 400
Undviger Riget og flygter til Meklenborg, I. 402
Kommer med fremmed Magt tilbage, ibid.
Capitulerer og begiver sig til Rostok, I. 403
Betænkning over Kongens Conduite, ibid.
Arbeider paa at komme til Riget igien, I. 408
Adskillige tage sig ham an, I. 409 sq.
Han giør Forbund med Grev Johan af Wagrien, I. 411
it. med K. Magno af Sverrig, ibid.
Kommer med en Armee til Danmark, bliver af de Danske modtagen, og giør lykkelig Fremgang, I. 412
Misforstand mellem ham og Grev Johan, I. 412
Forliig sluttes, ibid.
Rigets elendige Tilstand, I. 413
Kongen har intet uden Nyborg og Skanderborg, ibid. sq.
Tvistighed med Bisp Tyge af Borglum, I. 414
Bliver sat i Kirkens Baand, ibid.
Forliig med dem, som havde fordrevet ham, I. 413
Forbinder sig at beskytte Estland, og aldrig at selge det fra Danmark, I. 414
Tvistighed med Hertug Waldemar, som var bleven Konge i hans Sted, I. 415
Forliig sluttes til Riibe, I. 416
Død og Caracteer, I. 422 sq.
Dronning og Børn, I. 424
Christophorus Bavarus (Hertug) indkaldes at være Konge efter Eric Pomeran: I. 608. 619
Recommenderes af de Danske til de Svenske Stænder, I. 620
Forlehner Grev Adolph med Slesvig, I. 623
Accorderer Carl Knudsen Marsk i Sverrig, Findland og Øland, I. 623
Stiller et Oprør i Jylland, I. 623 sq.
Hyldes og krones i Sverrig, I. 625
– – – Danmark, ibid.
– – – og Norge, I. 626
Tager sig Rigets Sager an, I. 627
Giør Kiøbenhavn til en Residentz-Stad, ibid.
Samtale med Kong Erik, som var paa Gulland og øvede Fribytterie, I. 629
Besværinger mod hans Regimente, I. 629
Formedelst den dyre Tid kaldes Bark-Konge, I. 630
Hans Anslag paa Lybek mislinger, I. 630 seq.
Død og Portrait, I. 631 sq.
Dronning, I. 633
Hans Love, ibid.
Et Brev til ham fra den Ægyptiske Keiser, I. 634
|[733];)Critiqve derover, I. 635
Store Mænd, som florerede under ham, ibid. seq.
Christopher, Græve af Oldenborg, II. 283
Hans Caracteer, II. 290
Efter Mejers og Wullenwebers Tilskyndelse fører Krigen mod Danmark for at restituere Christ: 2. II. 291 sq.
Skriver til Christ: 2. item, til Rigets Raad derom, II. 292 sq.
Giør Indfald i Holsten, II. 293
Giør Landgang paa Siælland, II. 295
Indtager adskillige Stæder, II. 296
Sætter Gustav Trolle til Bisp i Roskilde, II. 296
Giver ham siden Odense Bispe-Sæde, II. 297
Overleveres Kiøbenhavn og Slottet, ibid.
Holder Mode til Ringsted, hvor den Siællandske Almue sværger Christ: 2. Troskab, II. 298
Tager iligemaade Eed af Skaane, II. 299
Faar Lolland og Falster paa sin Side, II. 300
Begierer af Adelen i Norge at de vil hylde Christ: 2. ibid.
Øver Kongelig Regalier i Malmøe, II. 299
Bliver med sin Armee dreven af Holsten, II. 301
Fyen og Jylland sætter sig imod ham, og udvælger Hertug Christian 3. II. 303 sq.
Bemægtiger sig Fyen, og giør Forsøg paa Jylland, II. 305
Bruger dertil Skipper Clement, II. 305 sq.
Giør stor Fremgang der, men bliver omsider slagen af de Kongelige, II. 306 sq.
Arbeider paa Forliig til Colding, II. 309
Reiser til Siælland, og holder Herredag til Kiøbenhavn, II. 310
Forestiller Adelen sin Pengemangel, og begierer Fruentimrets Pretiosa, hvilke nægtes ham, II. 310
Hans Lykke begynder at tage af, ibid. sq.
Er i slet Tilstand, II. 313 sq.
Lader fængsle alle Danske Herremænd i Kiøbenhavn, II. 317
De Lybske ere misfornøjede med hans Conduite, og udvælge Hertug Albert til Anfører for Krigen, II. 317
Jalousie mellem ham og Hertugen, II. 318
Tager Told af fremmede Skibe i Sundet, ibid.
Taber Slaget i Fyen ved Øxnebierg, II. 319 seq.
Opmuntrer Indbyggerne i Siælland at holde Christ: 2di Parti, men forgiæves, II. 321
Beleires af Christ: 3. i Kiøbenhavn, II. 323
Gaar frugtsommelig med Konge-Tanker, II. 332
Hans Anslag mislinger, II. 333
Lider Hungers Nød i Beleiringen, II. 341
Giør Knæfald for Christ: 3. pardonneres og bliver ved nogle Krigsfolk ledsaget til Stadens Port, II. 341
Chronichius (Nicol:) udstrøer Weigelianismum i Danmark, II. 681
Churlands Stift kiøbes af Frid: 2. til hans Broder Prinds Magnus, II. 421
Churlandske Hertugdoms Oprindelse, II. 423
Chymie, III. 688 sq.
Cicilius Cimber, hans Historie om den Dytmerske Krig, II. 417
Authors Betænkning derover, ibid.
Cimbrer, have fordum beboed Jylland, I. 13
Navnet betyder stridbar, I. 14
Deres Udtog og Krig i Italien, I. 2 sq.
Sejervindinger over de Rommerske Borgemestere, I. 4 sq.
Jage en stor Skrek i den Rommerske Republiq, I. 5 sq. 9
Blive slagne af C. Mario, I. 11 sq.
Deres Qvinders store Forbittrelse, I. 12 og Begiering af Mario, ibid.
Cimbriske Lefningers Historie, I. 13
Claus Eriksen Slippeslot, II. 182
|[734];)Slaaes til Ridder, II. 195
Clausen (Ake) Commendant i Karlsborg, II. 254 sq.
Clausen (Niels) Bisp af Opsloe, aabenbarer de hemmelige Jesvitiske Præster i Norge, II. 809 seq.
Clausen (Oluf) hans Forræderie straffes, III. 407
Claræ Kloster, I. 339. 831
– – Orden indrettes i Danmark, I. 339
Clement (Skipper) hans Feide, II. 305 sq.
Fanges og rettes, II. 307
Hans Caracteer, ibid.
Clout, Commendant i den Stad Minde, hans Tapperhed mod General Tilly, II. 716
Cluverus (Joh:) første Theologus paa det Sorøiske Academie, II. 691
Coccius (Olaus) vid: Kok
Cochlœus, II. 234
Cœcilia, Erici Pomerani Favorite, I. 601
Hr. Oluf Axelsens Compliment for hende, I. 612. 616
Cœpio, Romersk Anfører, kommer ynkelig af Dage, I. 5
Colding (Jonas) tiltales for sit Skrift, kaldet Danmarks Beskrivelse, II. 561
Colding Skole og Hospital stiftes, II. 486
Collegium Canonicorum bliver ved Magt formedelst Lutheri Forbøn hos Christ: 3. II. 349
Collegiernes Stiftelse i Danmark, III. 485
Ober-Hof Collegium, III. 486 sq. 509
Cancellie og Justitz-Collegium, III. 491 sq. 509
Krigs-Collegium, III. 495 sq. 517
Amiralitetets Collegium, III. 497 sq. 517
Skat-kammer Collegium, III. 499 sq. 511
Cojet (Peter Julius) III. 262
Bliver sendt til Kiøbenhavn af K. Carl Gust: at afgiøre adskillige Tvistigheder, III. 273 sq. men giør adskillige Difficulteter og nye Disputer, III. 274. 279. 283. 285
Hans Caracteer, III. 288
Reiser fra Danmark, III. 289
Erkyndiger K. Carl om Kiøbenhavns Tilstand, III. 317 sq.
Beskikkes af K. Carl til Commissarier, at handle med det Hollandske Gesandtskab, III. 383
Søger paa K. Carls Vegne at vinde Hollændernes Venskab, III. 423.
Commerce-Tractat mellem Engeland og Danmark, I. 771
Comet. I. 300. 303. II. 275 sq. 500
Commiss-Handel, III. 552
Communitet i Kiøbenhavn stiftes af Frid. 2. II. 482. 511
– – forbedres af Christ. 4 II. 914
Concilium til Lion i Frankrig, I. 302
– – til Wedele, I. 329 sq.
Conradus af Brandenborg, Prinds Christ. 2. Informator, II. 4
Consilium Aulæ Magnum, III. 506
Consistorium funderes, II. 582. 912
Constantinus Magnus lignes med Christ. 3. II. 349
Constantinopel erobres af Tyrken, I. 650
Constitutio: Cum Ecclesia Daciana, I. 329 sq.
– – Waldemari, II. 405
– – Calmarske, II. 509. 593
Contor (det Tydske) dets opkomst i Bergen, I. 474
Mord paa Bispen og Lehns-Manden, I. 656
Misforstand med de Engelske, I. 766
Holdes i Ave af Frid. 2. II. 423
Item af Hansestederne, II. 549
Item af Christiano 4. II. 596
Corsned, I. 479
Cotten (Johan) Anabaptist, II. 811
de Courmesvin (Baron) vid: des Hajes.
Cracov overgiver sig til K. Carl Gustav, III. 190
Crantzius, (Doct. Theolog. & Juris) I. 808
di Crema (Cardinal) II. 169
|[735];)Crempe indtages af de Keiserlige, II. 730
Croisader, v. Cruciater; Critiqve derover, I. 650
Cromvel (Oliver) III. 91 sq.
Bliver Protector i Engeland, III. 225 sq. 373 seq.
Hans Politiqve, III. 374. 376
Har et ondt Øje paa Danmark, og Aarsag dertil, III. 92. 94. 133 sq. 373 sq. 375
Død og Caracteer, III. 376 sq. 606
Regieringens Forandring, III. 396
Cromvel (Richard) succederer sin Fader Oliver, III. 396
Siger sig godvillig af med Regieringen, III. 397
Cronborg kaldtes fordum Krogen, II. 252
Croner (Dansk Mynt) først slagne af Christ: 4. II. 916
Croner 3 føres i Danske Kongers Vaaben, II. 377
Sættes paa Dansk Mynt, II. 400
Tvistighed derom mellem Danmark og Sverrig, II. 431
Føres baade i Dansk og Svensk Vaaben, II. 484. 647
Forklaring om deres Brug i det Danske Vaaben, II. 622
Cypræus (Joh: Adolph) skriver ilde om Christ: 2. II. 162
Czarneskys Bedrifter, III. 211 sq.