Dec. Jan. Feb. 1619/20
Jens Munk egen beretning.
Den 3. Decemb. Var det meget mildt Veier, huorfore ieg met nogle aff Folcket gick ud, mit paa fiorden, at forsøge huor tyck Iisen var mit udi renden, da befunde wi at Iisen var siuff Siellandske quarter tyck, huilcken Tyckelse Iisen beholt en lang til effter Juell, huad heller det fråtz lidet eller meget, Men huor stille standendes Vand var, der frøes oc Iisenmeget tyckere end siuff Quarter. Belangendis megen driff Iisz Søren frem oc tilbage driffuendis, oc er meget tyck, da er det den Iisz som kommer aff de mange store Elffuer oc fiorde, oc formedelst den store Kraft som Vinden oc Strømmen haffuer, skiudendis den tilsammen, huor aff hand voxer saa meeget tyck tilhaabe, oc driffuer saa hen. Huor iblant findes oc vel saa store stycker Iisz, som ligger vel thiffue Fauffne offuen Vandet,
Side 33
oc en part støcker Iisz, som ieg selff ladet forsøge, stod fast offuer 40. Fauffne paa grunden huicket mand skulle meene at være utroligt, men det er dog saa i sanhed. Anlangendis saadanne Dybe oc høye støcker iisz, som ieg haffuer fundet, da er min meening derom, at huor høye oc mange brestte Fielde ere, der er ocsaa meget dybt Vand, oc alt den Sneedrifft som imod Fieldene kommer driffuendis, det haffuer er stor tynge , oc siuncker effter haanden, oc saa snart Sneen komme udi Vand paa saadanne kaalde steder, bliffuer det strax til Iisz, oc effteri det dagligen i saa maade formeeris, dabliffuer det paa det sidste saa meget tyck oc høigt, thi meenligen huor saadanne høye Lande oc Fielde findis, der findis oc saadanne store oc tycke støcker Iisz.
Den 10. Decemb. Om aftenen ved Klocken var halfgååen Otte klocke slet, lod Maanen sig til siunne met en Formørckelse, der Maanen vaar fuld, da bleff Maanen met en stor rund Kretz omgiffuen, som var meget klar, oc bleff der udi Kaarsz, som gick baade tuert oc endelangs igiennem Maanen, Oc begynte det den tid, Maanen var udi Øest Nordost, oc varede indtil hand kom om til Øster, da begynte Maanen at komme udi Ecclipsi, Oc Maanens Distantz fra den yderste Cirkel fra Maanen paa begge sider lige meget 20 1/3 grad offuer for min Østerlig Horizont, Oc der den første formørckelse begyndte, var Maanen 15½ grad offuen min Øest Horizont, Men den tid formørckelsen fick ende, var Maane 47 grad offuen min Syd Horizont, oc hen udi Sudost til Syden der Klocken var 10. endtis det (33).
Belandendis videre Relation, om denne Maanens formørckelse, da vil ieg haffue den gunstig til Ephimeridem henuist, huor
side 34
hand kand see, Aar, Maanet oc Dag, naar samme formørckelse begyndte oc endtis, da skal hand visseligen forklare, hvad Differenta der er in longitudine paa stederne. Oc er dette min korte oc enfildig Beskriffuelse om forne: Formørckelse, som ieg paa forne: sted haffuer seet oc Observeret, forhaabendis, at den gunsig Læser, som derpaa haffuer forstand, jo tager alting met mig i den bedste meening, om ieg end skiønt icke faa lige her om hafuer beskrefuit huer Circumstantie, som det sig burde.
Den 12. Decemb. Døde min ene Bardsker paa Lamprenen ved Naffn David Velske, oc hans Liig ligge udi Skibet toe Dage offuer ubefraffuit, fordi det var saa megen sterck frost, at der ingen kunde komme udi Land hannem at begraffue, førend den 14. Decemb. oc var det samme tid saa haard kuld, at der frøs Vobler paa Næsene og Kinderne paa mange af Folcket, huor de met bare Ansictkomme imod Vinden.
Den 20. Decemb. Var det smuckt Vier, saa at alle Mand vare i Land, en part paa Skytteriem at wi kunde haffue noget ferskt til tilkommendis Jule hellige Dage, en part aff Folcket var effter Ved oc brebde Kull, om Afftenen kom Folcket tilbage igien som haffde værit paa Skytterie, oc haffde en heel haab Ryååer oc en hare.
Den 22. Decemb. Var det skarp Frost, da lod ieg fylde en Rostocker Tønde met Vand, oc om Morgenen der de løste alle Baandene aff Tønden, var den ganske bundfrossen, oc var altsammen Iisz.
Den 24. Decemb. Som var Jule Afften, gaff ieg Folcket Viin, oc sterckt Øll, som de maatte finde om igien thi det var bond frøssen, saa de finge en Halff Ruetz oc vare lystige, oc den ene icke fortørnede den anden met et ord.
side 35
Den Hellige Jule Dag Celebreret oc høytideligen hulde wi samptlig (som Christeligt er) holdte Prædicken oc Messe, oc effter Prædicken offrede wi Præsten effter gammel viisz, huer effter fin formue, Enddog at Pengene vare icke mange iblant Folcket, saa gaffue de dog huad de haffde, en part gaffue hvide Reffeueskind, saa at Præsten fick til at fodre en Kiortel met, men hannem bleff der effter icke langt Liff fristet, at hand den kunde slide.
Udi all Hellige Dagene var det temmelig mildt Veier, oc paa det tiden skulle icke falde oss for meget lang, Øffuede Folcket sig udi adskillige Spill, ov huem som meest Kortviile kunde optencke, hand var best antagen, saa at Folcket, som den tid var meeste parten vel til pasz, haffde da allehaande Optøger oc tids fordriff, oc i saa maade fordreffue wi de Hellige Dage met den Lystighed som da paa færde var.
Anno Domini 1620
Den 1, Januarij. Paa Nyt aartz Dag, var det en forskreckelig skarp frost, oc lod ieg da giffue folcket, et par Potter Viin udi huer Stiøtel, offuer deris daglig Ordinantze, at de kunde giøre sig lystige met, oc var det samme Dang gandske klar Soelskin, oc altid som den sterckeste Frost aff Norduest, udi disse Dage haffde wi den skarpeste Frost, som haffde værit den gandske Vindter, oc samme gruelig Frost tuingde oss da allermest.
Den 8. Januarij. Oc alle forløbne Dage, varede den skreckelig haarde Frost, oc var det Norduest oc klar Soelskin. Samme Dag bleff en aff min Baadsmend død.
side 36
Den 9. Januarij. Begynte Folcket igien af fange nogle Reffue oc Sabeler.
Den 19. Januarij. Ginge Præsten Her Rasmus Jensen oc Barskeren M. Casper Caspersen til Sengs, effter at de nogen tidlang tilforn haffde gaaet heel siuge, oc der effter daglig Dags begyndtis hefftig Siugdom iblant Folcket, som jo meer oc meer tog offuerhaand, samme Siugdom som da der grasserit var en sieldsom Siugdom og finge de Siuge gemeenlig allesammen Blodgang, ved tre Ugers tid førend de døde. Oc samme Dag døde min beste Kock.
Den 18. Januarij. Alle disse Dage var det saa mildt veirligt, som det nogen tid saa til Aars kunde være her udi Danmarck, des midler tid alt Folcket som var met Helbrede, var udi Schouffuen en huer paa sin bestilling, oc i sønderlighed paa Skytterie, at de kunde skuide nogle Rypper til de Siuge.
Den 21. Januarij. Var det skiønt klar Veier oc Soelskin, oc fants da hoss oss tretten Personer, som met Siugdom vare betagne. Oc da, saa vel som offte tilforne, tilspurde ieg Bardskeren forne: M. Casper Caspersen, som oc paa den tid laa død siug, om hand viste nogen god Remedium, som kunde findis udi hans Kiste, som kunde komme Folcket saa vel som hannem selff til Lægedom oc hielp, oc begrerede hand ville mig det obenbare, Der til hand suarede, at hand haffde allerede brugt saa mange Remediis som han met sig haffde, oc saa viit hand meest kunde, oc hannem fiuntes Raadeligt at være, oc dersom Gud icke ville hielpe, kunde hand slet ingen anden Middel som til Rædning vare behielpelig, bruge.
Den 23. Januarij. Døde min ene Styrmand ved Naffn Hans Brock, som hen ved fem Maaneders tid haffde gaaet oc ligget siug.
side 37
Samme dag var det smuckt Veir oc deylig Soelskib, da sad Præsten offuer ende udi sin Koie, oc for Folcket giorde Prædicken, huilcken Prædicken var oc den sidste hand giorde her i Verden.
Den 24. Januarij. Om formiddag, fiuntes oss at være tuende naturlige Soele paa Himmelen.
Den 25. Januarij. Der ieg lod forne: min Styremands Hans Brockes Liig begraffue, da lod ieg skiude tuende Falckeneter aff, huilcket var den sidste ære ieg paa den tid hannem neuise kunde, da sorang Tappen af begge Falckeneter, oc den som gaff fyr, haffde noget nær mist begge sine Been, saa meget skør var Jernet, aff den meget skarpe oc strenge frost.
Den 27. Januarij. Døde Jens Helsing Baadsmand, samme Dag gick min Lutenant Velbiurdig Maurids Stygge met alle til Sengs, effter at hand nogen tid tilforne met Suaghed var betagen.
Item samme Dag haffde Folcket seet sporret aff fen Rinszdiur, huilcke vare foriagede af aff eb Ulff, hues Spoer mand oc kunde see, huorforre ieg sende en Partie Folck effter samme Diur oc Ulf, udi, meening nogle aff dennem at skulle bekommit. Men formedelst et stort Sneefug kom Folcker paakom, kunde de icke lenger spore forne: Diur effter thi vende de tilbage igen, oc finge intet.
Den 28. Januarij. Var det saa meget haard Frost, at en Tinkande som Grengen haffde glemt udi Kahiutten met noget Vand udi om Natten, var Frossen udi stycker, saa ieg icke kand vide, udi huad som heldst Kar mand paa saadanne kaalde Reyser oc Farvand skulle kunde forsvare kosteligt Vand udi, efferdi Thin kand icke holde.
Den 2. Februarij. Var det sterck frost, da bekom Folcket som
side 38
var udi land tuende Rypper, som til de Siuge vare meget Kierkomne.
Den 5. februarij. Døde Baadsmand ved Naffn Laurids Bergen, samme Dag sende ieg atte bud til Bardsjeren forne: M. Casper Caspersen met alvuorlig formaning, om hand viste nogen Remedia oc gode Raad, at hand da for guds skyld ville giøre sin største flid, eller oc efferdi hand var selff meget siug oc suag, hand da vilde lade mig vide, huad Middel oc Remedie ieg udi nogen maader til Folcket kunde bruge, huor til hand suarede nu som tilforne, at dersom Gud Icke vilde hielpe, kunde hand aldelis inge Raad eller hielp betee.
Den 6. Februarij. Gick ieg met tre aff Folckene ud til det Gab, som wi komme ind aff, at besee huorledis det haffde sig met IIsen i Søen, dog kunde wi paa denne tid icke see oben Vand, oc komme sa om Afftenen igien tilbage til Skibet.
Den 10. februarij. Udi disse Dage var det temmelig mildt Veier, Men der var megen Siugdom oc Suaghed iblant Folcket. Samme Dag døde der tuende f Folcket, som udi langsommelig tid haffde ligget paa deris Sotteseng.
Den 12. Februarij: Finge vi tuende Rypper, som til de Fiuge vare oss meget Kierkommne.
Den 13, Februarij. Ordineret ieg til huer Person huert Maaltid om Dagen en Pegel Viin oc om Morgenen en heel maade Brendeviin offuer den Ordinarie Deputation som tilsat var.
Den 16. Februarij. Alle disse Dage var der intet andet end Siugdom oc Skrøbelighed, oc huer Dag forøgtis de Siugis tall ideligen, saa at paa denne Dag vare icke flere end siuff karske Mennisker, som kunde hente Ved og Vand, oc giøre huis Arbeid som faldt inden Skibs Borde. Samme dag, døde en Baadsmand, som paa den gandske Reyse haffde ligget Siug, oc udi ræt sandhed at sige, saa omfledig (34) som et uskickelig Best.
Den 17. Februarij. Døde der en aff min Folck ved Naffn Rasmus Kiøbenhauffn, oc var der da allerede bortdøde af Folcket tyuffue Personer. Samme Dag bekomme wi en Hare, som oss var meget velkommen.
Den 20. Februarij. Om Afftenen døde Præsten forne: Her Rasmus Jensen, som da haffde gaaed oc ligget Siug udi lang tid.
Den 25. Februarij. Udi alle disse Dage er intet synderligt udrættet, andet end Lutenantens Dreng ved Naffn Claus, som lenge haffde ligget siugm bleff død. Udi denne Nat er Kadelbunden frøssen i støcker udi en Kedel, som bleff brugt til at smelte Vand udi om Dagen, fordi at der udi var om Afftenen tilforn en slump Vand forglemt.
Den 29. Februarij. Var det saa sterck en Frost, at ingen kunde komme udi Land, Vand eller Ved at hendte, Men Kocken måtte den Dag tage til brendsel huad hand kunde faa, dog imod Afften fick ieg en Mand i Land at hente Ved. Oc matte ieg samme dag selff tage vare paa Kahiutten, ellers wi intet haffde fanget den Dag til føde, thi min Dreng var da ocsaa vorden siug, oc met alle gaaet til Sengs.