Nyborg Handelssted
Fra Mortensnes kan vi med fordel tage landevejen det smukke stykke indover til Nyborg. Vi passere Nesseby kirkested, hvor Peder Madsen Tvede (Kipar Per) i 1823 fik bevilling som gæstgiver. I 1942 står der stadig en lang en etagers bygning fra hans tid. Men det er alligevel småtterier imod det syn vi får, når vi nærmer os Nyborg. Var det ikke for den lavtvoksende birkeskov, ville vi nærmest tænke på en østdansk herregård, når den statelige beboelses ejendom dukke frem bag træerne i haven.
Grundlæggerne af handelsstedet var købmand Andreas E. Brodtkorb og hustru f. Leynick, Vadsø. Han fik handelsret på Nyborg mod 10 spd i årlig afgift, med ret til brændevinssalg så længe samme slags handel blev drevet på Mortensnes. Desuden overtog han Nesseby, med ret til handel og udskænkning fra 1 marts til 15 juni.
Omkring 1850 blev handelsstedet bebygget. Det store beboelses hus blev opført af kirkebyggeren Sneve, som også har bygget Nesseby kirke og Vadsø kirke og rådhus. Sjælen i arbejdet var fru Birgithe Brodtkorb selv, en virksom og driftig kvinde. Hun red og gik den lange vej fra Vardø til Nyborg, en strækning på 12 mil, som dengang var uden vej, for at have tilsyn med byggeriet.
Med egne hænder bar hun sten sokkelen, fortæller sagnet.
Brodtkorb drev stedet til 1865, da de flyttede til Arildsløkken ved Trondheim. Nyborg overlod de til datteren og svigersønnen, Jensine Fredrikke Johanne Brodtkorb gift med Otto Andreas Pleym. Han var søn af købmand i Vardø Henrik Andreas Pleym og hustru Mariane Esbensen. Ved folketællingen 1865 boede Pleyms på Nyborg og havde 12 mennesker i huset. Under Otto Pleym senior havde stedet fremdeles en stor tid, med udstrakt handel o distriktet og med udlandet. Der var stor omsætning på Varangermarkedet i Karlebotn, og ikke så lidt brændevinssalg. Men det hændte også at brændevinen blev stjålet – hele skibslast og heste læs. I ældre tid blev varerne til forretningen hentet med skonnert fra København og Hamburg. Fru Brodkorb rejste ofte selv med skonnerten og foretog indkøb i disse byer til Vardø og Nyborg. En forretningsven Jansen i Hamburg sendte Pleym sen. et par store tre- armet kandelabre af sølv som julegave.
Alt transport mellem Vadsø og Nyborg foregik i ældre tid med båd eller hest. Vejen Vadsø – Nyborg – Seida blev først bygget omkring 1882 og siden kom den moderne dampskibstrafik. Pleym sen. overdrog ca. 1880 stedet til sønnerne Fredrik From Pleym og Otto Andreas Pleym (jun.), som drev handelen under firmanavnet "Brødrene Pleym" Otto A. Pleym jun. Blev gift med Marie Jacobsen, og de overtog stedet i 1914, Nyborg var da endnu å stort at de strakte sig 5 – 6 kilometer langs havet og lige lang indover i landet. Otto Pleym jun. Var en stor jæger, en af de største i Finnmark. Efter hans død i 1936 sad enken med stedet, som hun agter at overlade til sønnen Otto B. Pleym.
Nyborg har altid været og er fremdeles tingsted. Både i den forbindelse og ellers har stedet haft ry for sin enestående gæstfrihed og selskabelighed. I gamle dage kom der til påske og jul store selskaber fra Vardø, Vadsø, Kirkenæs, Nesseby, Tana og Polmark, kørende i slæder eller pulk for at fejre højtiden i Nyborg. Man festede i dagevis, lejede, dansede, spillede komedie og morede sig på alle måder. Nyborg var Finmarkens åndehul. Også ellers florerede gæstfriheden året rundt, og sådan er nok også den dag i dag dog i mindre målestok. Da Varanger bataljon fik sin eksercerplads på Nyborgmoen, blev officererne flittige gæster i huset. I tidens løb har en lang række højtstående personer, både konger, generaler, videnskabsmænd og andre nydt gæstfriheden på stedet.
På Nyborg står fortsat den gamle, statelige hovedbygning som nu om sommeren næste er dækket af træerne og slyngende humle op af vægen. Det er et stor en etagers laftet tømmerhus med liggende planker og ret afskårne empire vinduer. Men på havefacaden rejser sig en stor bred kvist med en lav buet gavl og fire høj rundbuede vinduer. Ali i alt er huser et af de mest stilfulde i Finnmark.
