Kjosen Handelssted
Fra Gjøvik sejler vi ind i den trange fjord som kaldes Kjosen og som løber lige øst over mellem de høje Lyngsfjelde. Var Ulsfjorden imponerende er indtrykket dobbelt så stærk i dette smalle løb mellem truende fjeldsider og tinder. Efter et kort stykke indover slutter al dyrkbar jord, og bjergvæggene falder lodret ned i søen, især på østsiden. Først ved den smalle afslutning inderst i fjordbunden bliver der igen en strimmel beboeligt land, og her ligger handelsstedet Kjosen, som et naturligt knudepunkt. Landstykket over til Lyngen er så kort at der fra gammel tid blev landtrafik mellem fjordene. Stedet ligger således lige på stedet for overgang fra sø il landtrafik.
Her inde boede endnu i 1700 tallet kun finner. De var de første som opdyrkede jorden og først i 1740 blev gården Kobbenes med Tyttebærvika værdi sat. Den var vurderet til 1 pund landskyld og benyttedes af en nordmand Niels Johansen. Det er mulig at han var Kven (tilflytter fra det nordligste Finland). En fortælling siger at han skulle være kommet hertil som flygtning fra Sverige. Han blev gift med Ingeber Johansdatter, hvis far Johan Wormhuus var bosat på Rødgammn i Helgøy. Denne mand var igen stedsøn af bergensborgeen Niels Nielssen Juel, som omkring 1702 drev handel på Rødgammen. Jan Wormhus var sandsynligvis af hollandsk afstamning, og han blev gift med Katharina Figenschou fra Kvitnes.
Deres datter Ingeber havde i sit ægteskab med Niels Johansen sønnen Hans Peter Figenschou, f. 1757. Navnet Figenschou fik han efter sin mormor, men tog senere dette navn som familienavn. Han overtog i 1780 gården efter sin far, der var der kommet yderligere tre landbrug til. I 1790 årene begyndte han så småt at drive bondehandel, og 23, juni 1796 fik han gæstgiverbevilling på stedet. Kjosen var på denne tid også postgård og tingsted.
Hans P. Figenschou var gift med Anne Marthe Hage, vistnok søster til gæstgiver Ole Jensen Hagen på Årøyholmen. Faderen Jens Olsen havde siddet der som bondehandler fra før 1760. Ved folketællingen 1801 boede Figenschou på Kobbenes med sin hustru og 6 børn, foruden 2 fosterbørn, 2 drenge og 2 piger. Den ældste søn Jeremias blev fra 1812 gæstgiver på Gjøvik, mens faderen fortsatte på Kjosen. Han ejede i 1801 jekten "Else Catharina" på 15 cl. Og førte med den mange ture til og fra Bergen. I 1811 førte med sin svoger Anders Hors´s jekt "Christiania" fra Tromsø til Bergen 1200 våger fisk. Afgiften for gæstgiveriet i Kjosen var i hans dage 10 rdl., senere 8 spd., desuden fik han 15 oktober 1808 bevilling på gæstgiveri på Reiervika, mod 5 rdl i årlig afgift. Gården var blevet meget forbedret i denne tid, således at Hans P. Figenschous andel blev beregnet til 1 våg.
Efter Hans Figenschous død i 1827 blev handelsstedet overtaget af sønnen Knud Gamst Figenschou, som 4. juli 1834 fik gæstgiverbevilling. Han var først gift med en datter af proprietær Rasmus Hagen i Lyngen, og ægtede i 1845 Wilhelmine Louise Brun Holmboe, datter af Johannes Holmboe på Gjøvik. Han var den sidste handelsmand på Kobbenes og døde 1889.
Hans ældste søn var Rasmus Aage Hagen Figenschou, som allerede da han blev døbt fik gården Kobbenes i gav af sin morfar proprietær Hagen. Gården havde helt fra starten af tilhørt proprietærgodset og kom nu ved pragtfulde dåbsgave i Figenschou slægtens eje.
Men da Rasmus Figenschou blev voksen, var hans lyst at komme på havet. Han blev sømand og skibsfører i Tromsø, og for at kunne købe sig en del af fartøjet han førte solgte han gården Kobbenes.
Hans halvbror Wilhelm Lauritz Figenschou blev landmand og ekspeditør i Kjosen. Men med dampskibstrafikken gik trafikken andre veje og handelsstedet mistede sin betydning.
