
Måsøy Handelssted
Vi sejler videre i forholdsvis smult vand i ly af Hjelmsøy over til det gamle handelssted Måsøy med hovedkirken. Endnu på 1600 tallet var det det anneks til Kjelvik, og på Lilienskiolds tegning fra slutningen ad århundredet ser vi kirken omgivet af forholdsvis mange huse. I 1683 fortælles det at borgerne fra Kjelvik, drev stor handel, og ejede hus og hytter, her boede bondefogden (lensmanden) og nordmænd. I oktroytiden blev Måsøy et af oplagsstederne for handelen. Ingøy kirke blev overflyttet hertil i 1747, efter at Måsøy året før var gjort til hovedsogn. Efter Collets realisation i 1757 boede kun handelens folk og præsten på stedet, og ingen almue.
I slutningen af oktroytiden sad Thomas Jacobæus som købmand for handelen på stedet. Ved overgangen til frihandel søgte Jacobæus pension, og fik den bevilget. Han var i 1801 bosat i Vardø, og døde her samme år, 65 år gammel. Assistenten Jacob Wadel var søn af tidligere købmand Hans Emanuel Wadel på Hammerfest og Vadsø. Måsøy blev overtaget af Cort Peter Buck, søn af P. C. Buck på Hammerfest. Han havde tidligere været underkøbmand ved handelen på Vadsø, og blev i 1791 gift med Anne Cathrine Wadel, søster af Jacob Wadel.
Om handelen på slutningen af 17000 tallet er allerede fortalt mange historie. Jacobæus blev siddende endnu nogle år efter 1790 og drev handel sammen med Buck. Ved opgørelse 24. juni 1794 fik C. P. Buck overdraget et jordstykke overfor de gamle handelshuse. Han havde selv ryddet for sten, fjernet nogle jordhytter og indhegnet arealet, som blev kaldt "Cathrinemark". Desuden ejede han flere pantsatte stykker jord. Med Buck må have overtaget selve den kongelige handel med huse, idet han eksempelvis i 1802 betalte 600 rdl. i afdrag til realisationskommissionen. Ved folketællingen i 1801 var Cort Bucks husstand på 13 personer, desuden Jacob Wadel som var pensioneret og havde egen tjenestepige. Antagelig hjalp han fremdeles til med handelen.
Som før nævnt, var Ludvig Filip gæst hos Cort Buck i 1795. Da kongen siden sendte korvetten "Recherche" til Måsøy for at overrække hans byste, var både huset og hans gamle værtsfolk borte. Cort Buck og hustru døde begge i 1810, og stedet blev rømmet på grund af krigsfaren.
Deres børn kom til forskellige andre handelspladser. Komagfjord, Øksfjord, Hammerfest m. fl. Huset blev vistnok købt af Outzen og flyttet til Havøysund. Hvem som overtog handelen efter Buck, er uklart. Jacob Wadel levede på stedet til 1826, og senere boede endnu et par , men af familien Wadel på Måsøy. Omkring 1850 nævnes handelsmand Ole Simonsen her. Han var gift med Christophine Cicilie Olsen fra Kristiansund. Samtidig er Augustinus Christensen Røe assistent, gift med Mette Chriastine Kjeldsberg
I 1865 var O. Simonsen død, og hans enke sad igen med en husstand på 11 personer. Hun havde som handelsbestyrer Kristian With Hansen, og hendes søn Simen Nicolai hjalp til i handelen. Omkring 1870 var stedet gået over til O. J. Fickenhagen i Hammerfest, som oprettede tranbrænderi. Ved århundrede skiftet finder vi brødrene Theodor og Johs. Holst og Johan Frederiksen som handelsmænd på stedet.
Nogen nævneværdig gammel handelsbebyggelse findes ikke længere på stedet

