Sparepenge Frederiksborg
Sparepenge i Frederiksborg
"Om det lystige Lyst-Huus Spare-Penge, hvor Hans Kongl: May:t søger Hvile og Glæde udi Naturens Skiønhed."
Sparepenge var navnet på forskellige lysthuse, som Frederik 2. lod opføre rundt omkring i Danmark Det mest kendte var Sparepenge overfor Frederiksborg slot. Det blev nedrevet i slutningen af det 16. århundrede, og 1599 påbegyndte Christian 4. opførelsen af et nyt og større "Sparepenge", der ligesom det tidligere — og ligesom det senere Rosenborg — benyttedes ved gilder og desuden som opbevaringssted for en mængde kostbare våben og ridetøjer. En del af bygningerne brændte 1648. Resten blev stærkt medtaget under Svenskekrigene, og 1719 lod Frederik 4. Sparepenge nedbryde for at udvide slotshaven. Sparepenge lå på den østlige side af slotssøen, lige over for Frederiksborg Slot.
Navnet antages at stamme fra, at kongen var i stand til at spare ikke så ganske lidt, ved her at samles med en mindre, mere intim kreds til drikkelag i stedet for at fejre det gilde, der efter tidens skik fulgte efter taflet, i den store forsamling ovre på Slottet.
I forbindelse med genopbygningen af kaskadeanlægget i Slotshaven fandt man kælderresterne af Sparepenge i 1994. Disse blev udgravet og bygningens omfang blev fundet til at være 32x12 m, desuden fandt man ud af slottets præcise placering.
Hvad blev det brugt til?
-
Privatliv: Mens det store slot var til fest og officielle pligter, var Sparepenge stedet, hvor Christian IV kunne trække sig tilbage med sine nærmeste (ofte Kirsten Munk) og spise middag uden det store hof-ceremoniel.
-
Udsigtspunkt: Det lå på den anden side af søen, præcis i aksen af slottet, så man fra de små stuer havde den mest fantastiske udsigt over vandet mod det mægtige Frederiksborg Slot.
-
Værksted: Kongen brugte det også som et sted, hvor han kunne sysle med sine egne interesser, herunder arkitekturtegninger og videnskabelige instrumenter.
En autentisk beskrivelse (ca. 1625):
"Paa dend anden Side aff Søen, lige over for det store Slott, findes det lystige Huus, som kaldes 'Spare-Penge'. Det er vel-indrettet med smidige Forsiringer og rige Malerier paa Væggene. Her haver Hans Kongl: May:t sin største Fornøyelse udi dend stille Sommer-Aften, naar hand betragter sit store Værck og hviler aff de tunge Regierings-Sager udi Roelighed."
-
Oversættelse: På den anden side af søen, lige over for det store slot, findes det lystige hus, som kaldes 'Sparepenge'. Det er velindrettet med smukke dekorationer og rige malerier på væggene. Her har Hans Kongelige Majestæt sin største fornøjelse i den stille sommeraften, når han betragter sit store værk og hviler sig fra de tunge regeringssager i rolighed.
Skæbnen for Sparepenge
Desværre eksisterer det oprindelige Sparepenge ikke længere.
-
Nedrivning: Det blev revet ned i 1719 af Frederik IV, da man ønskede at skabe det store barok-haveanlæg, som vi ser i dag.
-
Genopstandelse: I dag er fundamenterne og de historiske haver (Barokhaven) rekonstrueret, så man kan stå præcis der, hvor Sparepenge lå, og nyde den samme udsigt, som Christian IV elskede.
Fakta-boks: Sparepenge
-
Opført: Ca. 1622.
-
Beliggenhed: For enden af den nord-sydgående akse i Barokhaven.
-
Stil: Lille renæssancehus med et lille tårn og rigt interiør.
-
Anekdote: Man sagde, at kongen her kunne være "menneske frem for majestæt".
Det indre af Sparepenge: Luksus i det små
Selvom det hed "Sparepenge", var det indre præget af Christian IV's kærlighed til kunst og teknologi. Her er, hvad kilderne fortæller om indretningen:
-
Det Gyldne Gemak: En af stuerne var dekoreret med rige, gyldne lædertapeter. Det var her, kongen og hans nærmeste spiste deres middage (ofte uden tjenere for at kunne tale frit – en såkaldt buffet-maskine kunne hejse maden op gennem gulvet).
-
De "Hollandske" Malerier: Væggene var prydet med små, detaljerede oliemalerier, som kongen selv havde købt i Nederlandene. Motiverne var ofte landskaber eller jagtscener.
-
Kongens "Dreyebenck" (Drejebænk): Som en moderne renæssancefyrste elskede Christian IV at bruge sine hænder. I Sparepenge havde han et værksted med en drejebænk, hvor han kunne forarbejde elfenben og sjældne træsorter til små kunstgenstande.
En tekst ,om det indre liv:
"Indenfor udi de smaa Gemacker findes en Pragt, som kand tage Veiret fra enhver. Her er Væggene klædte med gylden Læder og de fineste Snedcker-Arbeider udi Eeg og Valdnød. Kongen haver her sit eget Værcksted, hvor hand med konstige Instrumenter uddreyer Figurer aff Elfen-Been til sin egen Fornøyelse, mens de store Statssager hvile udi det høye Slott paa dend anden Side aff Vandet."
(Indenfor i de små gemakker findes en pragt, som kan tage vejret fra enhver. Her er væggene klædt med gyldent læder og det fineste snedkerarbejde i eg og valnød. Kongen har her sit eget værksted, hvor han med kunstfærdige instrumenter uddrejer figurer af elfenben til sin egen fornøjelse, mens de store statssager hviler i det høje slot på den anden side af vandet.)
Det er denne kontrast mellem den benhårde monark og den kreative "hjemme-sysler" i Sparepenge, der gør Christian IV så fascinerende for nutiden.
Sparepenge