Lebesby Handelssted
Før vi sejler videre langs kysten, tager vi en afstikke in i Laksefjorden, forbi Veigam, Veinesholmen og Veinesklubben, navn som minder om gammel jagt og fangst i fjorden. Bag et lille arkipel af øer og holme ligger Lebesby med kirken og handelsstedet Skjånes.
Den første som åbnede handel på stedet, var Marcus Wøldicke Buck i Hammerfest, efter bevilling af 22 januar1802, mod en afgift på 2 rdl. årligt. Stedet blev vist nok bestyret af hans søn Anders M. Buck indtil 1812. Fra Buck gik stedet over til Jørgen Adolph Brostrøm og Henning Brix i Kjøllefjord. De fik bevilling 10 september 1812, og samtidig ret til handel og udskænkning på Skjøtningberg sammen med andre. Fra 1820 nævnes Brix alene. Han flytter vist nok til Lebesby, og drev stedet indtil 1839, da det meddeles at han ar ude af stand til at fortsætte handelen. Ved bevilling af 18 juni 1839 blev Lebesby med Skjøtningberg midlertidig overladt til Søren Christian Ingebrit Bøgeberg, søn af Christian på Sværholt. Da han siden søgte endelig bevilling, blev det afslået i 1842. Der var mange liebhavere til handelsstedet begge steder, men Lebesby blev indtil videre indstillet. Bøgeberg blev herefter lensmand i Lebesby 1843 – 58.
Således var der ingen handelsmand før J. E. Greiner, Russemark, som sammen med William Dahl Ulich overtog stedet. Greiner fik bevilling 13 juni 1855 mod 10. spd. i årlig afgift og Ulich var muligvis i begyndelsen kun faktor. Ved bevilling af 18. juli 1862 gik stedet helt over til ham. I 1865 boede der 7 personer på stedet. W. D. Ulich var vel søn af Lensmand P. K. Ulich fra Kjelvik og Tamsøy. Han var gift med Caroline Skistad (Ellingsen) fra Vadsø, og hendes bror var handelsbetjent i Lebesby.
Det var et stort plus for distriktet at Ulich slog sig ned på stedet. Amtmanden skriver i 1860: "Lebesby præstekald, som ved periodens begyndelse var yderligere forarmet, er nu i en noget bedre forfatning, hovedsagelig som følge af det har fået en ny ledelse, og en handelsmand som siges at virke til gavn for sit distrikt" Denne flotte udtalelse blev fuldt ud tiltrådt ved Ulichs død i 1898. Han nævnes da som en af Finmarkens mest kendte borgere og roses for sin venlighed, omgængelige væsen og sin store gæstfrihed.
Ulich drev almindelig landhandel og fiskeforretning, men havde også tranbrænderi i Lebesby. Desuden drev han fiskepladsen Sandfjord og i sine sidste år en forretning i Tømmervik. Handelen efter ham er bl.a. drevet af Bøgeberg. På handelsstedet skal der have stået et toetagers hus bygget af rund tømmer, 22 alen langt, 12 alen højt og 5 3/4 alen under jorden.
I nederste etage var der 2 stuer, 2 kamre, køkken og forstue. Huset skulle efter sigende være flyttet i 1810 fra Sværholt hertil, og har da muligvis tilhørt Hans Wadel, som døde netop det år.
