Proces 21 - 30
21.
1632
Jetmunds Kari
Fra Vadsø. Hendes
Tilståelse om sin lærdom da hun var ung.
Hun bekender at hun har en skarp tunge. Den havde hendes mor forvoldt hende fordi hun lagde hende fra brystet i tre nætter da hun var spædbarn før hun lagde hende til igen. Da hun blev voksen, lavede hun foder til en af sin mors får, som straks derefter døde. Da hun blev gift, forsøgte hun det samme på et af sine egne gedekid, som straks brast itu. Guri i Ekkerøy lærte hende at signe og måle dem som får er grim byld, sådan at de skulle få det bedre.
Hendes idræt. (udøvelse af trolddom)
1. Hun forbandt Knud Larsens kvinde i Vadsø. Hende ønskede hun den onde ånd over, hvorpå kvinden straks besvimede, blev meget syg og til slut døde. Ved besigtigelsen af den døde kvinde fandtes hendes ryg og lår at være blå som en kjelebotn.
2. Jens Andersen, som havde givet hendes tøs en ørenfigne fordi hun havde lagt en affalds bunke udenfor hans dør og truet Kari med disse ord: "Det skal blive dig et dyrt slag." Et par dage senere blev han så forbandet at de måtte binde ham fast en måneds tid. Siden, da han formanede hende til det, tog hun det af ham igen.
3. I 1620 var hun med Guriene fra Ekkerøy da de ville forbande Emmich Jørgensen fra Vardø. I den ondes navn slog de tre knuder på et klæde som de spyttede på og kastede i havet. Derefter begyndte stormen og siden Emmich for nylig var rejst fra Ekkerøy, måtte han kuldsejle.
Dommen afsagt i Vadsø
Afsagt af sorenskriver Borchenfeld
Den 5. marts 1632.
På grund af de foreliggende omstændigheder og Karens egen bekendelse om at hun har forbandet det salige menneske Berthe, samt ved brug af sin djævelkunst har villet forbande Emmich Jørgensen, kunne vi ikke rettere finde og dømme end at hun skal miste sit liv på bål.
22.
1631
Synnøve, Anders Nordmørings kone
Fra Vadsø. Bekendelse om
hendes lærdom.
Ekkerøy-Guri gav hende en drik, som der flød noget fedt på, ligesom lyse (tran af fiske lever). Af det blev hun så underlig i sindet. Fire dage senere kom der til hende en skikkelse som bad hende om at kaste sig ned på jorden og hengive sig i hans vold. Om hun det gjorde, så skulle hun få lykke til nok mad så længe hun levede. Hun gav løftet ved at kaste sig næsegrus ned. Herefter underviste den onde hende og han sagde: "Når du herefter vil gøre noget ondt, så spyt på det i mit navn og det vil straks briste i stykker." Dette prøvede hun senere på sine egne kalve og køer, som således brast itu og døde.
Om hendes bedrifter.
1. Hun havde udgjort det stygge vejr som medførte af Jacob Sasses to sønner fra Ekkerøy omkom. Ligeledes to andre drenge, siden hun var vred på den ene fordi han havde taget noget hø fra hende på stranden for to år siden. Til lave dette uvejr blev følgende kunst benyttet. Først knyttede de tre knuder på et klæde. Den ene løste hun slev op og spyttede derpå i den ondes mands navn. Den anden løste Jetmunds Kari og spyttede derpå. Sent om aftenen kastede de det i havet idet de nævnte drengen som hun var vred på ved navn. Om morgenen derefter begyndte den store storm med tåge og ren som de omkom i.
2. I året 1630, 14 dage før jul, red hun på en sopelime (kost med kvas) og Jetsmunds Kari på et sort får til Kiberg. De ville tale med Bertel Henriksen, men da de kom til ham, blev han målløs. I stedet søgte de Lars Halvorsens kælder, hvor de drak sig på en halv snur før de rejste tilbage. (Slem anfører, skadelige gæster).
Dom af den 20. marts
1632
Siden hun godvilligt har bekendt, først at have forsværget sin Gud i himmelen og til Djævelen, lært fandens kunst og senere forgjort de salige drenge fra Ekkerøy. Jacob Sasses to sønner med to andre som på samme tid var i båd med dem, kunne vi ikke rettede erkende at hun skal miste sit liv på ild og bål.
23.
1634
Ingeborg, Ole Monsens kone
Fra Hamningberg. Tilståelse om
Hendes trolddoms lære.
Til at begynde med, selv om hun var prøvet på havet og af mange udlagt for trolddom, blev hun stadig ved med sin benægtelse. Først da dommen over hende var faldet og hun derefter var kommet under forhør på pinebænken, bekendte hun sin lærdom og at hun havde gjort meget ondt i denne verden. Troldkunsten lærte hun af en finnekone i Ofoten. Først lærte hun at sætte gand i kvæget. Dette forsøgte hun på sit eget kvæg, sådan at de brast itu. Hendes apostel hed Gammel-Erik og han var i åndeskikkelse.
Hendes bedrifter
Efter egen tilståelse.
1. Hun forbandede de folk fra Kiberg som for nylig blev væk. I den anledning kom Kirsten fra Kiberg til hende fordi hun var vred på disse folk på grund af den lodde (sok) de tog fra hendes barn.
2. Forbandede Torbens folk i Hamningberg. Sagde også at konen til Erik Kven i Makkaur var i en gåseskikkelse og at hun forbandede Josefs folk i Makkaur med flere.
3. Hun forbandede også Michel Larsens jekt, som blev på Altafjorden, men til det havde hun hjælp af nævnte kvenkone og to andre troldkoner fra Kjelvik.
4. Beskadiget også Hartvigs jekt, som mistede både sejl og andet og til det havde hun hjælp af en kvinde fra Kjelvik.
5. Forbandede også Kjelvik-jekta og til det havde hun hjælp af nogle troldhekse fra Nordland som da svømmede på havet som svaner. Kari Makkaur gjorde også sit dertil.
6. Hun var udlært til at tage mælk fra andres køer når hun ville. Desuden kunne hun med sin fjærebøtte (fjære = at blive lavvande) gå på havet g hente lever når det behagede hende.
Sorenskriver Nils Jensens
Dom afsagt Vardøhus den 9. april
1634
Eftersom hun tidligere for lang tid siden nogen gange er beskyldt og udlagt og endnu, i eget påhør, igen udlægges af Kirsten i Kiberg, kunne vi ikke rettere erkende end at hun skal straffes på sit liv til ild og bål.
24.
Marthe Thomasdatter,
Afdøde Erik Kvens kone fra Makkaur.
Efter dommen blev hun udsat for pinlig forhør, men ville alligevel ikke bekende før det var på allersidste, da hun skulle gå til døden. Da tilstod hun at have lært kunsten af Ingeborg. Ole Monsens kone. Hun underviste hende først i at binde knuder på et klæde og i disse lagde hun sorte, hvide og røde sten.
Hun var med Ingeborg i at forbande Michel Larsens jekt og de andre tre beskyldninger Ingeborg havde rettet mod hende var sande i et og alt.
Kirsten fra Kjelvik, en høj kone, var den gang i en gåseskikkelse, mens Abe som var lille og tyk, var i en andeskikkelse. Hver gjorde sit dertil. Hun bekendte også at da bøddelen ragede håret af hendes øjenbryn, da for Stan straks fra hende.
(Når de skal prøves på søen, må de ikke have nogen klæder på sig. Overalt bliver håret afskåret og overalt bliver de undersøgt om de har stål på sig, da hun måske af den grund kunne synke. Ellers flyder troldkonen som en døje på havet. De bliver prøvet enten efter dom eller hvis de uden tilståelser er udlagt af andre.)
Dommen afsagt i Makkaur
Den 21. april 1634.
Siden hun to gange er udlagt for at have været med og forbande folk, smat er prøvet på søen og dermed fundet skyldig, kunne vi ikke rettere erkende end at hun jo skal miste sit liv til ild og bål.
25
Sarve Persen fra
Porsanger. Hans bekendelse
om sin gandkunst.
Havde lært af sin gudmor at kunne alveskud, derefter gand med mere. Efter egen bekendelse forgjorde han først
1. Dobbelt-Morten finne med gand
2. Dernæst Jacob Tysk fordi de blev uenige om en handel om 10 våger fisk.
3. Forgjorde Christen Meel fordi hans folk tog ren på øerne.
4. Det samme blev Knud Jonsen i Honningsvåg sammen med tre andre udsat for, fordi han ikke fuldt ud havde betalt Sarve for nogen dyr.
5. Videre forgjorde han Thomas Skott´s fire drenge fordi de slog ham.
6. Videre Jacob Tysk´s fire drenge fordi de slog ham på stranden.
7. Videre Rasmus Robertsen´s fire drenge fordi de jagede ham på døren fra sin husbond da han var beruset.
8. Han forgjorde også Per Christensen i Vardø fordi han engang havde slået ham.
9. Videre bekendte han at Morten Eriksen og hans kone forgjorde Robert Hansen fordi han krævede betaling for et sølvbælte han havde solgt dem.
10. Raste Nilsen og hans kone forgjorde mester Mogens
11. Aslaks kone forgjorde sin datter.
12. Han bekender også at Per Iversen driver fisken, som fattige folk skulle have deres næring af, fra landet. Og samme mand kunne hjælpe Christen Meel til sit helbred, når han som forgjorde ham er død, nemlig Sarve selv.
13. Ole Persen forgjorde Ole Hansens kone fordi hun ikke ville tappe en halv kande øl til ham. Ole Arnesens mor blev forgjort af en halv kande øl til ham. Ole Arnesens mor blev forgjort af Aslak fordi han ikke fik en suppe mel.
14. Ole Peisersen gjorde ondt på Ole Jacobsens kone sådan at hun blev gal og forbistret, og det på grund af lidt uld.
15. Nils Saresen forgjorde Kinder Peder på Østerlandet og to andre, fordi de efter begæring ikke fik øl hos ham.
16. Per Iversen gjorde det onde som Per Jensens kone har i sine ben, fordi hun efter hans begæring ikke ville tappe øl.
17. Sarve selv forgjorde klokkerens kone fordi de skændes om en tønde mel.
18. På grund af et skænderi mellem dem, havde Per Gjermundsen gjort det sådan at Jørgen Knudsen på seks uger ikke kunne komme sig ud af stedet.
19. Han selv havde truet sig til en told af nordlændingerne, sådan at hver mand måtte give ham et kvantum for at han ikke skulle gøre dem ondt. Derfor blev han først dømt til at halshugges, men til ilden efter hans seneste bekendelse.
Dommen som sorenskriver Nils Jensen
Afsagde den 6. maj 1634.
Siden han ikke kunne benægte at han jo, af hver karl som var på de jekter hvor han kom til, havde taget en skål med brød, smør og andet, uden at han hverken af kongelig majestæt eller hans ombudsmand havde nogen fuldmagt eller befaling til at tage noget fra hjemlandsfarere eller andre, kunne vi ikke rettere erkende end at han dermed har forbrudt sig mod højhederne og derfor skal straffes på sin hals. Men efter senere bekendelser blev han brændt.
26
Marthe, Ole Mørings kone
Fra Makkaur.
Tidligere var hun blevet udlagt for trolddom af Marthe Thomasdatter. For i retten Makkaur indvendte hun at om hun skulle lide, skulle flere danse med i samme spil. Fogden over Øst-Finnmarken, Iver Nilsen, krævede dom for at hun skulle kunne prøves på havet. Herover blev truffet afgørelse den 5. august 1634.
Dommen
Siden hun ikke kan føre lovlig bevis mod de mange beskyldninger som er rettet mod hende, samt hendes egne ord og prøvning og at alle bar vidnesbyrd mod hende, kunne vi ikke rettere erkende, end at hun skal lide og straffes på sit liv til ild og bål.
Efter at hun var pinlig forhørt, bekendte hun at
1. Gammel-Erik var hendes apostel.
2. Hun forgjorde Anders fra Makkaur på følgende måde. Hun bandt tre knuder på et klæde og lagde deri tre sten. Da han så roede ud, gik hun ned til stranden og kastede sten efter ham og sagde: "Ud og aldrig igen". Samme dag omkom manden.
3. Da Ole Paulsen ikke ville lade Marthes gedekid gå på taget af hans hus, gjorde hun ondt sådan at han mistede det ene øje.
4. Hun forgjorde Rasmus Siversen. Han fik så ondt i ryggen at han måtte gå til sengs med smerte til han døde.
5. Da Jeremias slog hendes søn under øret, fik han så ondt i armen at den visnede.
6. Fordi Samuel Andersen havde nogle ord med hende fik han straks så ondt over maven at han i lang tid måtte gå med stav på båden.
7. Lars skrædder blev forgjort sådan: Hun gav ham en drik som fik hans mave til at hæve op, Straks efter døde han.
27.
Kirsten, Rasmus
Siversens kone fra Vardø.
Hendes bekendelser om troldkunstens lærdom.
Kirsten, Gilberts kone, gav hende et stykke smør og brød og ved det lærte hun trolddomskunst. Som foran nævnt var da Marthe tilstede.
Bekendelsen om hendes onde
Idræt.
1. Efter at hun var prøvet på havet, bekendte hun at Synnøve, Anders Nordmørings kone og Jetmunds Kari kom til hende i luften og bad hende hjælpe til med at binde knuder på et klæde for at forgive de drenge fra Ekkerøy som omkom. Hun fortalte at de havde sort tråd i knuderne og ikke noget mere. De same kvinder var også med hende og forgjorde Anders Sasses folk og sønnerne i Ekkerøy. Bekendte også at Ingeborg, Ole Monsens kone, kunne gå på havet og hente lever når hun ville. Ane fra Ekkerøy beskyldte hun for at have en tønde stående i indgangen, hvori hun havde en grå kat. Når hun sendte den ud, kunne hun få hvad hun ville.
2. Hun sagde at Per Hemmingsens kone fra Kiberg var en rigtig troldheks som havde en grå smørkat. Når hun sendte den bort, kunne hun få hvad hun ville, enten fra stabburet eller andetsteds fra.
3. For præsten bekendte hun at der var seks roder og i hver rode var der 16 troldhekse. Hendes apostel var den sopelimen hun red på, og den hed Wispe. På denne bekendelse ville hun gerne dø.
Dommen afsagt af Nils Jensen
Den 11. september 1634.
Siden forannævnte Kirsten blev udlagt for otte år siden af Østens Kari, som også da blev brændt, samt for to år siden også udlagt af Synnøve, Anders Nordmørings kone og nu efter vidnesbyrd og egen bekendelse, kunne vi ikke rettere erkende end at hun jo skal straffes på sit liv og til ild og bål. Til yderligere vidnesbyrd har vi her nedenfor trykt vore signeter. År og dag som foran nævnt.
28.
Ane Mathisdatter
Fra Ekkerøy. Hendes bekendelser.
Udlagt av Synnøve, Anders Nordmørings kone, i Vadsø og Kirsti, Rasmus Siversens kone fra Kiberg, for at have medvirket til at forgive Sasses drenge og sønner. Derefter beskyldt af Ole Jansen, Ekkerøy, for at have lovet ham at han ikke skulle have lykke, hverken til land eller vands. Desuden beskyldte Jon Bjørnsen hende for at have lovet en anden mand, som reddede hendes egen mand på kølen, at han snart skulle "ride samme hest", som også derefter straks skete.
Efter sådanne beskyldninger blev hun pålagt at forsvare sig efter loven eller prøves på søen, dersom hun ikke kunne gøre sig fri med navn i kirkesognet, sådan loven bestemmer. Dermed faldt sådan endelig dom over hende.
Dommen af den 28. november
1634.
Efter tiltale og sagens omstændigheder og siden hun to gange tidligere er udlagt og nu for retten, af to mænd, anklaget for at have lovet ondt, som også skete og ligeledes flød da hun blev prøvet på søen, kunne vi ikke rettere erkende, end at hun jo skal straffes på sit liv til ild og bål.
Derefter blev hun pinlig forhørt (forhør under totur), og da faldt hendes bekendelse således.
1. Hun havde lært trolddom af Anders Nordmørings kone. Hun blev da lovet god lykke til kvæget.
2. Da hun var med Synnøve, Anders Nordmørings kone og Kirsten fra Kiberg for at forbande Sasses drenge, fløj de ud på havet og til båden i menneskeskikkelser. Selv red hun på en sort kalv. De trådte båden sådan at den kæntrede og drengene blev borte.
3. Så var hun også med de samme troldhekse i Kiberg for at rådføre sig med Bertel Henriksen, som da blev målløs. Derefter var hun med dem i Lars Halvorsens kælder og drak sig en rus på.
29.
1638
Maren, Jon Dass´kone
I Vardø. Hendes bekendelser om
Hvordan hun havde lært sin troldkunst.
Erkendte at hun havde lært kunsten af Ingeborg i Hamningsberg, som kaldes Bruse og det på den måde at hun med Bruses ord satte tre æg i en stamp (halvtønde) og fyldte den med vand. Dermed havde hun lært kunsten.
Om hendes bedrifter.
1. Hun var med Ingeborg på Balsnes og forgav Per Andersens jekt. Jacob og Emmiches folk var kæntret udenfor Blodskytten. Da de så at begge var kæntret, sagde de: "Korsfæst, Korsfæst", og straks sank bådene med mand og mus. De var begge i svaneskikkelse. Endnu kan hun gøre det, at når hun tager en svaneham over sig, så tager hun fisk op af havet og svømmer i land med den.
2. Hun var årsagen til at Ole Bottolvsen og hans medfølger døde. Da var Lisbet, Ole Nilsens kone, med hende i en skarveskikkelse, mens hu selv var en sort svane.
3. Fordi amtmanden for nogle år siden havde snakket noget hårdt til Lisbet, kastede hun strik og snøre i vejen for ham. Af den grund faldt han og brækkede benet.
4. Siden Siver Anders sagde at han havde set hende på søen, har ingen set ham efter den dag.
5. Hans Knudsen kom i skænderi med hende. For det måtte han undgælde ved at han år og dag derefter måtte holde sengen.
6. Hun forgjorde også H. Christens tjenestedreng. Over disse punkter blev lovlig vidnesbyrd ført mod hende.
Runebom