Vardø Handelssted
Fra Havningberg sejler vi over Persfjorden og rundt om Kavringen ind mod Vardøya, som er skilt fra fastlandet med det smalle Bussesundet. Navnet minder om de gamle "bussene" (busse = et stort bredt skib) og andre farmannsskuter, (farmann = rejsende købmand) som allerede i middelalderen sejler helt her op nord til fiskepladserne og fæstningen.
Allerede i 1307 velsignede ærkebiskop Jørlund den første kristne kirke på stedet, og omtrent på samme tid lev det første Vardøhus slot anlagt ved Bussesundet, på en høj nær Engelsvika. Siden blev det flyttet ind til søndre bugt, hvor fæstningen er tegnet på Linschotens billede fra 1594. I 1738 – 39 fik man den stjerneformede fæstning som den ser ud endnu i dag. Handelshusene lå i oktrojtiden på "Valen" mellem de to bugte. "Stegelneset" i syd minder om fortidens henrettelser, og nær ved det ligger "Jektvika" hvor borgerne i gamle dage lagde sine jekter og "skogbåde" op på land.
Paus skriver i ca. 1769 at "her havde for 150 år siden boet over 60 bønder, foruden amtmanden, præsten, fogden, sorenskriveren og 5 til 6 borgere. Nu boer her kun 6 bønder, præsten, fogden og købmanden" Af købmand i Vardø kan vi nævne Hans Imanuel Wadel, gift med Birgitte Dorthea Hedemark, datter af løjtnant Hedemark på Vardøhus. Han var her fra 1740 – 1762, og flere af hans sønner er allerede omtalt på andre handelssteder. Efter ham nævnes ca. 1764 – 86 købmand Holders, og fra 1770 kom Andreas Esbensen, som blev gift med madame Wadels søster Herica Hedemark. Underkøbmand var da Thomas Jacobæus, som siden i mange år var på Måsøy, og til slut igen på Vardø.
Overkøbmand efter Esbensen var vist nok Peder Hvistendahl fra ca.1777. Fra samme tid var Jacob Aagaard underkøbmand, og efter ham kom ca. 1782 "oberassistent" Cort Peter Buck (Måsøy). Fra 1785 var landmåler O. N. Giørup konstitueret som handelsmand, og efter den tid lå Vardø nærmest som faktori under Vadsø.
Som handelsassistent efter Buck kom Lorents Klog, søn af faktor L. S. Klog i Kjelvik. Han var gift med Agnete Erichsdatter, og var på stedet fra ca. 1790. Senere kom den gamle Jacobæus hertil som assistent og efter 1801 igen Klog.
Handelen var i slutningen af oktrojtiden gået mere og mere over til Vadsø, som næsten altid havde større fiskeri og eksport en Vardø. Ved overgangen til frihandel blev begge stederne overtaget af firmaet Hvistendahl & Esbensen, og produktionen fra Vardø blev eksporteret til Danmark og andre lande på Esbensens fartøjer.
Men det var Vardø som i 1789 fik toldstedet og derfor også by rettighederne.
Det var Esbensen slægten som på kvindesiden kom til at grundlægge de ledende firmaer i Vardø nyere historie. Sognepræst Lars L. Brodtkorb i Vadsø blev gift med Andreas Esbensens datter Mariane Kirstine Esbensen, og deres søn Andreas Esbensen Brodtkorb slog sig ned som købmand i Vardø. Han var gift med Birgithe Kathrine Leynick, datter af doktor Mathias Leynick på Vardø (tidligere købmand i Tromsø). De var begge meget unge – hun kun 16 år – da de blev gift i 1818, og de døde begge i 1873 ed bare en uges mellemrum. Blandt deres mange børn var flere købmænd i Vardø og Vadsø, og af deres døtre boede den ene på Mortensnes, den anden på Nyborg inde i Varangerbugten. Brodtkorb havde også faktorier udenfor Vardø, og sønnesønnen Andreas E: Brodtkorb blev købmand i Berlevåg.
I dag eksistere der ikke nogen ældre handelsbebyggelse af betydning. Som by kom Vardø først i vækst efter 1850.
