Noter
Jens Munk egen beretning
1) Grønalnds Østkyst.
2) Efter Løjtnant O. F: Holms Maalinger ligger Kap Farvel eller Umanasuak, Sydspidsen af Eggersø, paa 59˚ 45ʹ 34̋̋̋̋̋̋̋ n. Brede og Munck Bredebestemmelse et altså omtrent 45ʹ for nordlig. Se: Meddelelser om Grønland 6. hefte. S 46.
3)Fretum Regis eller Reij, som der staar paa Kortet, er Munks Navn paa Davisstrædet, en Navneforandring, der er temmelig ilde anvendt.
4) Efter den angivne Brede maa Munk være kommen ind under den amrikanske Kyst omtrent i Højde med Loks Land.
5) Overbekædning, Busseronne, "lange Kjortler", som Baadsmænd have paa, naar det er Koldt.
6) Idet Munck her bruger Lomblis eller Lombles Stræde som enstydemde med Hudsons Stræde, gør ha sig skyldig i en forvirring, som dog med stor sikkerhed kan føres tilbage til Hessel Gerritz. Lumleys Indløb er Frobisher Strædet, der gjenopdagedes 1586 af Davis, og da han i Fjorden ikke kunde genkende Forbisher Strait, gav han den Navnet Lumleys Inlet, medens det egentlige Hudsons Stræde af ham kaldtes The Furious Overfall. I Hessel Gerritz Kort over Hudsons sidste Reise, som vi antager, at Munk har kendt, findes Navnet Hudson Stræde ikke, men derimod står lige ud for Resolution Øen Lomles Inlet, og i det latinske Flyverskrift Detectio Freti, der 1612 ledsagede Kortet, står udtrykkeligt, at Hudson sejlede ind i Hudsonbugten gennem Lumleys Inlet.
7) Muncks Issefjord er Frobisher Strait.
8) Munkenæs er det nuværende Kap Best paa Sydspidsen af Resolutio Island. Dette Punkt havde intet Navn 1619, Davis havde kaldt Den Øen Warwick Foreland, og Luke Foxe kaldte derfor dens østlige Landspids Cap Warwick. Muncks rejseberretning s. 54 - 55 er vigtig for bestemmelsen af Munkenæs. Fra dansk side turde der være nogen Anledning til at opfriske det oprindelig Navn som et Minde om Munks Rejse - Den angivne Brede for Munkenæs er temmelig nøjagtig.
9) Adelsmanden Maurits Stygge.
10) Hudsonsstræde har forholdsvis meget betydelige Dybder og er et meget rent farvand, I midten vexler Dubderne mellem 150 til 300 favne med fast lerbund.
11) Munck fulgte langs Nordsiden af Strædet under halvøen Meta Incognita, medens Hudson 1610 først sejlede Syd paa ned i Ungava Bay. Hudsons May Compagniets Skibe sejlede sædvanlig langs den sydlige Kyst.
12) Loffvals, den inv Val.
13) De af Munck her omtalte Øer ere formodentlig Mid. Savage Island.
14) Ankergrund.
15) De folk Munk saa spor af, og de han her traf sammen med var Eskimoer, der bebor begge sider af Hudsons Strædet og en betydelig Del af Labradorkysten - Billedet er udeladt i denne Udgave, da det ikke har nogen betydning.
16( Et Norsk Ord der betyder Småting, som man fører med sig på rejser, reedskaber, værktøj.
17) Det er ikke muligt med Bestemhed at angive, hvor Renfund skal søges. På Meta Incognita mellem Mid. og Upr. Savage Islands gaa flere Vige og Fiorde Nord på ind i Landet.
18) Efter de her givne Bestemmelser må Haresund søges ved Upr. Savage Islands. Den omtalte store fjord er formodentlig North Bay. ¤ år tidligere havde Baffin været ved Upr Savage Islands.
19) Mariebglas
20) In Hudson s strait there is a very good tide amounting to 38½ feet at fort Chino (Ungava Bay) according to the reportd we have recived.
21) Fra de øvre Savage Øer er Ekspeditionen gået tværs over Strædet ned i Angava Bugt og har fulgt dennes vestlige kystlinie i Syd Sydøst. I manuskriptet til Nav. Sept stod oprindelig den syndre og ikke den Vester side af Freto Christian, hvilket turde give en bedre Mening.
22) Hvis Breden er rigtig, kunne Alkenæs med nogen grun søges ved Øst spidsen af Øen Kikkeraujok, der ligge nogle minutter syd for den 60. bredegrad.
23) Munk havde to engelske styrmænd, nemlig William Gordon og John Watzen. Han sigte dog formodentlig her til W Gordon, der var første styrmand eller "Pilot" på togtet.
24) Sønderbugt og Sneøland må utvivlssomt søges i de sydlige dele af Ungava bay, hvor ekspeditionen opholdt sig fra d. 10 til henimod den 20. august, Hvis den angivne brede er nøjagtig, må Sønderbugten være den nuværende Hopes Advance Bay og Sneøland Akpatok. Der findes ingen andre store bugter pa vestsiden af Angava Bay, men har Munk opfattet Kikkertanjok øen som en "stor Udhug", noget, der ligger meget nær, da den skilles fra Fastlandet ved et meget snævert sund, må Akpatok være Sneøland. Hans Kort fører dog nærmest tanken hen på Long Island.
25) Det vil side det egentlige Hudsonstræde Nord for Angava Bay.
26) De to Øer, Munk kalder Søstrene, må være Nottingham og Salisbury Is, den første opdagedes 1610 af Hudson og fik dette navn. Iiszner er de små Digges Øer.
27) Den her omtalte Ø kan ikke være nogen af de små Diges Øer, men derimod den langt betydeligere Mansfield Ø vest for dem. Hvis Munk har kendt Hudsons Kort la en sådan forveksling dag meget nær, da denne har tegnet Mansfield og Digges øerne i en gruppe med navnet "Digges Ilandt"
28) Her er en mærkelig overensstemmelse mellem Munk og E Chappel i Kursforskrifter for sejlads til Kap Churchill.
29) Hvidfisken eller hvid delpin, Delphinus albicans, der også kaldes Beluga leucas eller Delphinapkerns Beluga Lacep.
30)Norsk: forvella, halvkoge, tillave ved et lindt opkog. Forvelling, foreløbig behandling ved en lind opkogning.
31) Agter i skibet omkring Roret.
32) Sådanne optiske tilsyneladelser synes at være meget hyppige i Hudsonbugt landene og omtales jævnligt i ekspeditionernes beretninger.
33) Denne Måneformørkelse er bleven benyttet til at bestemme beliggenheden af Vinterhavnen, I relation du Grønland får la Peyrere længden ved måneformørkelsen at være 105˚ vest for Paris, hvilket falder vestenfor hudsonbugten, omtrent svarende til det indre Chesterfield inløb, men da han anvender andre data, end de af Munk opgivne er der ingen Hjemmel for hans Beregninger. Om dette punkt udtaler N F Ravn sig således: Munk angiver formørkelsens begyndelse til klokken halv otte og dens slutning til klokken ti om aftenen, medens dens varighed i virkeligheden var fire timer. I Greenwich begyndte den 38. minutter efter midnat og endte 36. minutter efter klokken fire om morgenen den 11. Man faar således ifølge den ene bestemmelse en længdeforskel af 77˚ of ifølge den anden af 99˚. Munk opgiver også månens højde både ved formørkelsens begyndelse og Ende, hvorved længden kunne bestemmes, når breden kendtes. Udføres imidlertid berenningen med alle Bredder indefor Hudsonbugtens grænser, fåes længder som falder betydeligt veste for denne bugt.
34) Et tyskagtigt Ord, der skrives meget forskelligt. Omstædlig, omflødig omslettig, det betyder smudsig og i overført betydning utugtigm ublu.
35) Jens Munks Barskær er formodentlig den Barber eller Mester Casper med tilnavnet Rottenberg, som den 25. april 1619 har fået bestilling som "vor Bardsker at lade sig bruge til Lands og Vands". I hans udnævnelse hedder det: "Ville vi selv naadigt lade forskaffe hannem hans Bardskier Kiste med dets Tilbehør, som hand skal have og bruge til sit Handverk, hvis hand til nogen lang Reise til Skibs bliver forskibet"
36) Fyrværker, Overkanoner.
37) Den Matros Underofficer, der ombord i et Krigsskib har opsyn med Lastens stuvning.
38) Lamprenens fører.
39) Som det allerede ses af det foranstående, vidste Munk meget godt, at den Sygdom, der så frygtelig hærgede ekspeditionen var skørbug, han nævner dens navn, og han har haft noget kendskab til plantefødens og det friske køds helsebringende indflydelse på de lidende, thi der tales flere gange om, at det opledes bær og grønt under sneen, og det fremhæves, at der friske fuglevildt, som jævnligt tilvejebragtes af de udsendte jægere, var til stor vederkvægelse for de syge. "De her fremsatte bemærkninger" - siger Dr. Storch - "ere fuldkommen tilstrækkelige til at kunne genkende sygdommen i dens værste form - Spørges der om Skørbrugens natur og væsen, må dertil svares, at den hører til de såkaldte ernæringssugdomme, og at den går hånd i hånd med ændringer i blodblandingen. Virkninger af denne spores i de finere blodkars tilbøjelighed til at briste og til, dels at lade blodet træde ud under huden, hvor det danner Ansamlinger, der bliver synlige som blålige pletter (Ecchymose), dels at lade blodet træde åbent frem som blødninger fra slimhinderne (næseblod, blodig diarre). Med hensyn til Symptomerne bedynder sygdommen med mathed og afkræftelse, der hurtig tager til og til sidst går over tilfuldstændig ulyst til legemlige bevægelser. Patientens sindstemning bliver nedtrykt og modløs og ansigtsfarven får en ejendommelig bleggul eller beggrå farve, på skinnebenene fremtræder hudpapillerne (gasehud) med en blålig farve. Rundt omkring i lemmerne opstår heftige smerter, og omkring anklerne viser sig hævelser, hvori man med et ryk med fingeren kan fembringe fordybninger (Ødem). Desuden have tænderne fra sygdommens begyndelse vist sig ømme, og tandkødet svillent og tilbøjeligt til at bløde, efterhånden som sygdommen skrider frem, bliver tænderne løse, uskikkede til tygning, og de falde tisidst ud. Hist og her på Extremitterne, især på Steder, som trykkes eller anstrænges under arbejdet,viser der sig blå pletter, som i nogle uger gennemløbe de fra et blaat øje bekendte farveafskygninger af grøn og gult. Disse pletter kunne antage en ejendommelig, træagtig hårdhed og danne da på grund af deres store ømtålighed en stor hindring for lemmernes brug. Bliver sygdommen ved at gå frem, opstår der blødninger fra slimhinderne, og afkræftelsen når en stedse højere grad, så den syge næppe mere kan holde sig oprejst og han begynder at lide af en jævnt tiltagende kortåndethed, indtil en indvendig betændelse eller større blødning gør ende påhans lidelser. Geografisk Tidskrift III s 21. Sygdommen væsenligste betingelser ere den ensformige skibskost, men især det salte kød, når der savnes fersk kød og friske vegetabilier, samt i sjælelig hensende modløshed og et ørkesløst liv. Den dybe sne omkring Churchillsfloden tvang besætningen til ørkesløshed, og deri mere end i alt andet må man søge grunden til den store ulykke, der traf ekspeditionen og de bebrejdelser, der af Richardson og flere engelske forfattere rettes imod Munk, synes derfor at være mindre vel overvejede.
(sygdomme er her som beskrvet i 1883)
40) En storm som skibet må lægge bi for.
41) Denne brede for Mansfield Øen er noget for nordlig.
42) "Loffan" Luve til man er Vinden sa nær som mulig.
43) Skøn = Storfarsejl er et forældet sømandsudtryk hvorved betegnedes det største sejl, der førtes på stormasten.
44) Surring
45) Glas = ½ time.