Dresden

D: 27 Jan: reiste videre fort blant Vinbiergene oc komme effter 3 Miles kiøren till den stoore oc

vitberømbte Chuurførstelig Saxiske Residenz-stad Dresden huor vi nogle timer uden porten fortøffvede

før vi effter Chuurf. ordre udi logemente hos den Churf:lige Secret: Cramer bleffve introducerede.

Dresden som baade er vel bygget som oc stattelig fortificerit, huorfor meget stricte tilgaar med tif-

spørsell udi portene ved de fremmedis ankomst, saa at mand deraff haffver givet it naffn sc: Inqvisitio

Dresdensis. Blant andre ting som her forefalder at besee er det Chuurførstelige Kunstkammer.

Udi hvis første Cammers som kaldis Camera Poculorum mand seer først

1. En schaal udaff en Tofiaz som er it hærliot arbeid oc aff stoer pris skatteret, holdende meere

deend 2 Leipziger-Kander. Skabet huor udi den staar, vurdert for 20000 Rixdaler.

1. Et glasbeger metalvis indlagt med alle Ertz-Hertzogernis billeder aff Østerijch trefflig udgraffne

oc polerede udi den dyre steen Jarna, oc holder ved 2 Kander.

1. Mange Drichekar aff Perlemoor baade heele oc

udstuckne, saa oc andre aff Struds-Eg, huorblant visis 12, som en Strucls udi Dresden selff haffver

vorpen.

1. Atskillige Kar aff Metalskum spragled fast som det Tyrckiske papir, staar offven paa skabene.

2. En Drage giort aff een Agath, holder oc imod 2 kander, oc ved saadan figur.

3. Atskillige Indianske frugt oc nødder, blant andet it stort offvermaade hærligt udgraffvet Driche-

kar, saa oc it andet soortagtig Cocusnød der i stor værdi holdtis.

1. Aff Hertug Augusti hvis billed mand seer med it langt skieg affmaaled. Oc effterdi samme Herre haffde stoer Lyst til Dreye-Kunsten oc till at inventere atskillige instrumenter, bleff hans skieg een dag som hand arbeidede fast hæffted udi skruebænchen saa hand maatte roobe om hielp, oc

deroffver lod hand det siden affskiære. Saa oc seer mand atskillige kuustige Drichekar aff Træ

oc Horn udarbeidedt. Hand kaldte sig Dextra Germaniæ, sigendis at hans spore klingede offver

ald Dyringer-vald.

1. En Globus med it Seyerverck udi. Paa bordet laag atskilligt sølfftøy, derblant vaar een Elephant

udaff sølff med dyre steene offversat oc tax: for 800 Rxr.

9- Atskillig Instrumenta Mecanica et chirurgica, huor-iblant vaar it derved mand lætelig kunde tvinge

det stærckeste palisat-verck fra hinanden. fig. a. Saa oc it andet at vircke guldtraaer paa. fig. b.

item det 3 instrument at tvinge den stærckeste port op med. fig. c.

Udi it andet Cammer seeis

IO Atskillige positiver, derblant vaar it udaff alas oc it andet med 27 ledicher, saa oc de instru-

menta Mathematica som Augustus enten selff haffde giort eller brugt. Blant andre seer mand

nogle Mile-Seyer-Werche saa vell store som smaa. En Mill stood paa 1 500 Ruder sc. 12000

dresenske alen, som bogen udviser. p. 19000 Met. Reinlandske Ruthen.

1. Et instrument huorved mand strax kunde anlegge een angul paa it bolverch ved atskillig

maade. Saa oc it andet huorved strax at tage calibren aff en styckugel.

1. En spore som sad fast igiennem it gammelt støcke træ dog ej vidis huorledis at kringlen

der saaledis kunde voret indkommen. Disli-gest it langagtigt bord, udaff Dresnisk-Marmor

forarbeidet. Saa oc een hob rare kunstbøger aff Luca.

Udi det 3 Cammer vaar at see

1. En ræt Enhørnings-Horn aff hvid farffve stimerit for i tønde Guid. item 2 borde udaff it heelt

stycke Cupressentræ, mens lugtede ilde. Noch en Kiep aff Cedertræe.

1. En heel taffle med skrifft, som een med sin fod skall haffve skreffven dog temmelig correct befindis. Maria Påkens er dog bedre og zir-ligere, hvilcket vaar een liden Mand, uden arme, som vaar gifft oc skreff med Munden sampt traadde een traa med tungen udi een synaall oc slog knude derpaa, der oc med munden kunde blænde kortblader som ieg selff i Vene-tien haffver seet. Ellers vaar den første saa

artio- at hand brugte fødderne udi stæden for armene imod hans kone.

1. It instrument at kaste eller skyde med som een alabest. Nock Tordensteene af 3 7  tyngde

huoraff mange støcker vaar affgangne udi ned-faldet. Den gaff en rød oc soort farffve uden

till mens indtill vaar den graa. Ellers vaar der andre aff farffve som skieffersteen, udi dan-

lighed som een Veedkile spits till enden med it rundt hull offven udi. Disse steene vaar

nedfaldne ved Dresden oc der omkring.

1. Atskillige skilderier om Christo aff de berømte Mæstere Titian oc Luca, disligest nogle qvadri

aff den kunstrige Salvatore, Ruben, Fabricio med fleere. It skiønt landskab aff den Mæster

Goude, item 2 smaa stycker som Piccolo-mini dame skall haffve forfærdiget om Diana

saa oc de 4 Complexioner affbildede ved Holben.

1. It Indianiske kastespill huorpaa Ridderen seeis med it kastespiud. Rochen er en løffve, mens

bønderne gaar med spændte Buer.

1. Et Bretspill vaar aff luter agather oc vaar dets bricher udaff dyre steene formerede. Disligest

it lysebrunt bord aff Tamarindentræ udarbejdet.

1. En uskatterlig stoer Smaragden-Klump in mineris suis cum auro aff Indien hidført, saa oc it sort

stycke Marmor med hvid maaled åla mosaiqve.

1. Den lille Magnet som drog den usigelige byrde aff Jern.

21. Laarbenet aff een Kiempe aff en halff Centners tyngde, item hans Kindtænder den mindste

cleraff som en knyt næffve at ansee.

1. Ribbenet aff den Sijrene som Printz Morits selff skiød udi Brasilien, ellers haffde Corpusset 6

fingre paa en hver haand. Disligest viste mand os Schelaton aff det dyr Chamæleon.

1. Phænix, aff een incarnat farffve med Crone paa hoffvedet aff naturen, den vaar dog ej udaff

Ørnens storlighed, som Rinius foregiffver. item Paradis f u g e l uden fødder, dog aff kiønne feyre.

1. Tvende konstelig aff træ udarbeidede Hiorte-horn som Kayseren hid haffver foræret.

2. Kongen aff Engeland till hæst med en drage aff mange hoffveder under sig, udarbeidet aff

65 p Jern indtill nu ickun resterer 14 ved een Sverdfeyer. Ett aars arbejd er derpaa tilgangen.

1. Et Rhinoceros horn trefflig udarbejdet.

2. Et skab fuld aff rare medaglier, deriblant vaar en med Philippo paa den ene side oc Alex:

M. med Bucephalo paa den anden side. Mate-rien vaar ellers aff ære corinthiaco. Disligest

een Medaglie aff Artemisia med Mausoleo paa den ene side.

1. Mange skabe med topazer, Chrysoliter, Smaragder oc granat steene indlagde. Disligest

it skab g a n d s k e udaff Cristal-roche forarbeidet, inden udi stod een guldskaall. item en Indiansk

rine med en udskaaren Diamant som it Castel med taarne paa.

29. Atskilligt smucht udarbeidet tøy aff Elffenbeen, huoriblant vaar en pocal med mange løse sphæris

oc annullis, item en knap paa it andet pocal, huorudi Chuur-Førsten Christian oc hans gemahls

billeder trefflig vaar udskaaren.

30. Atskillige machiner aff sølff formerede som drager Centauri, hiorter, kræbs, ryttere oc dislige,

hvilche giorde deris actioner med. De ginge um paa bordet aff sig selff oc vendte tilbage

ved enden at de ei skulle falde need.

1. It Schib med sine folck, styremænd, trompetre oc herpauckenslagere hver haffde noch med sit

at bestille. Paa skibet bleff præsenterit, huor-ledis Chuur Fyrsten gich udi stoer procession oc

hælsede Kayseren, da opblæste trompeterne udi omskiffte oc ved omvexlingen lode igien deris

trompeter aff sig selff nedfalde. Alt saa na-turel øffvet dog uden Menniskers anrøren fort-

dreffvet.

1. Et seyerverch som 60 gange pro nummero  minutorum kastede een Kuole aff

agath fra unden til offven op som siden gich 20 gange om ned ad igien ;

naar kuglen kom op, slog en Mand paa Seyervercket 6 m. een stund.

1. Et lam som brægede oc lucked munden op, naar det vaar udi minut, naar det haffde ud-

slaget spillede det en Melodie oc de folch som stoode unden dantzede da deromkring.

33. Papegøyer aff Metal som sladred oc skreeg.

1. En Giøg som kuched liffagtigt oc naar klocken slog da brædde den ved hvert slag sine vinger

ud meget inventieus oc konstigt.

1. Mange contrafait udaff atskillige bergvercher.

2. Et authomaton aff sølff forarbeidet som representerede Christi fødsell udi ald sin action, saa-

som først ved himmelens obning oc englenis musiqve, huoreffter hyrderne kom oc siden kon-

gerne, ved huis bortgang Joseph vuggede, Asenet oc Oxen brølede oc sprang, mens effter

alt dette vaar passerit, spilled det endoc aff sig selff den melodie Wie hoch leuchtet der

Morgenstern.

1. 185 ansigter alle udi een kirsebærsteen ud-graffne, oc det saa næt at mand maatte be-

tiene sig aff it perspectiv-glas til den at kunde erkiende.

1. Et Chinesisk Idolum giort udaff fiskebeen som aff det slags hos dennem hællig holdis.

2. Et støcke Hiortehorn funden udi it stycke træ, udi sin længde indgrood, som syntis unatuurligt.

40. Service-Fader aff meget vellugtendis oc spragled muscatentræ. Item en fuldkommen udstoppet

Hiort fuld aff ledicher opfyldt med alle de medi-camenter som virckes aff samme dyr. Item

een anden Hiort aff brendt Hiortehorn formerit.

1. Urner med de dødis affbrændte asche udi.

2. En speyell derudi mand syntis gandske blaa. item it anatomerit Chamelæon.

3. En hvid stierne-steen fuld aff smaa stierner oc huller.

44- En rund brun steen som alabaster mens aff tyngde som bly, oc aff it Eblis storlighed,

funden udi Rechenbergs-hæst. Disligest een brun steen aff lige stoorlighed, mens læt som

en her, funden i en Oxe.

1. Et lidet orgel werch som spillede aff sig selff oc bleff ved it seyerwerck dreffven.

2. Cupido som gick om aff sig selff, spændte sin bue oc skiød en rund Kugle fra sig.

3. Globus aff Christal bag hvilchen naar it lius holdis giffver det saadan glands aff sig at den

liuser offver det heele gemack saasom solen ellers kunde skinne.

1. Her visis oc den porphyrsteen som Hertug Albert førde med sig fra Salomons tempel paa det

bierg Sion.

1. En Marsuin Tand 2 span udi længden hæn-gendis udi een sølffkiede. Disligest en Otter-

tunge, der forderste deel deraff vaar steen-haard, huid som elffenbeen mens spitz som Naaler.

1. En liden Been-Vogn med hæste oc folch aff samme sort udarbeidet, dog saa læt, at en

Loppe kunde den forttræcke.

Udi Tyhuuset er at see

En stoor deel Heele oc Halfue Cartouver, blant andre 2 Canons som kunde skyde 6 X 4 Kugler,

Disligest it andet lidet Lystartolleri med ald tilbehør blant andet findis

1. Tvende Mortarer aff 500 Kugler. Ellers mangfoldige andre ubrugelige med Tapper som

holdis ej saa meget aff, huorvell at Chuurførsten aff Brandenborg lod deraff støbe een stoer

andeell. Saa oc seis her atskillige Machiner aff entréerne holdne udi Bilagerne.

1. En Machine som fører 3 støcker it offver det andet at approchere een Val dermed oc skyde

ind offver dog saa at det øffverste kand seeis oc vendis ned ad tilbage igien for sickerheds

skyld at ladde det aff ny. En meget nøttig invention.

1. It affGørichs instrumenter at probere Vacuum med det vaar som een stoer Æolipila.

2. General Tillis Liff-Fane hvid med I. H. S. udi, saa oc hans Harnisch blaat ammelerit.

5. Atskillige gamle Faner oc Herpaucher tagne fra Kayseren, disligeste underskiedlige Standarder

siden det Ligniske-slægt, sampt nogle aff de Svendskis.

1. It instrument som tiener at hændte een Karl ind med, ved det mand enten kaster eller sto-

der ham dermed i nacken, da slager det sig om halsen, thi det er med 2 fedre giort, at

det sig lættelig kand giffve saa vel op som fra.

Udi Chuurførsstens Stal, som indeholder 37 meget kostbare Cammerer, seer mand

N. i.

1. Et gandske Galleri med Jernsprinckel for, huor inde seis een stoer mængde aff Curisserer til hæst.

2. Chuur Førstens Liff Harnisch, saa oc mange skiønne slæder udi gestalt aff Marsuin, Drage?,

sckibe, Bergverck, alle med deris fuldkomne hæste udaff træ med behørig Mundering oc

bieldetøy. haffver voren brugt udi Fyrstens auffzuge.

1. Atskillig udstoppede dyr aff hvide oc sorte Biørne, løffver, los etc.

2. Et gandske Harnisch, af sølf vel dreffven oc entremelerit ved nogen forgylding udi løff-

vercket. Disligeste it Harnisch aff Messing.

1. De 3 brødre Mauritij, Augusti oc Christiani udi leffvendis stoorlighed til hæst deris Cyrisser.

2. En stoor deel Ungerske Sabler som vare meget rige paa hæffterne oc med røde fløyels skeeder

offver alt med ædelsteene besat, paa effter-følgende facon aff hæffte med it Kaars aff Dia-

manter offversat oc andre dyre steene. De brugis naar mand paa den Vngerske maade

holder aufzug udi Dresden.

1. Saa seeis oc Regiment-stocke, huoraff 3 de vaare dannet som fig. udviser, med perlemoder paa

enden med een speyell udi. De andre 8 haffde løffver paa. her hos vaar udrystning for det

Vngerske-Folck, med stridshamre som vaare offverlagt med sølftraaer paa maade som sølff-

hattebaand.

1. Paa Veggen ad dextram hang 182 Wendiske-harnisker som alle vaare skudfri, item Kaste-

spiud fudstournerere oc Kyrysser.

1. Chuur Førstens daglige liffharnisk sort amelerit.

N. 2.

kaldet Electoris-Cammers, huor Chuurfyrst Johan Georg I oc II. udi ung alder, sampt Printzen udi

liden statur til hæst er at see.

1. En Grotte bergviis giort med mange bergtopper fulde aff dyr. Paa een hver stood it

stoort aff sølff dog gammel arbeid forgyldt pocal, udi tall 56. Inde udi grotten stood een

Rytter med it beger udi haanden. Ved siden stood 2 X 3 store sølffpocaler aff hvilche det

ene siuntis lidet, mens tog dog imod 14 store begere som tager tilsammen 16 dresnische

kander. Tiener til at regalere fremmede med som helst udvelger dette som mindst blant de andre.

1. Et Welkoms beger giort som en badstue som et oc kaldis, thi det formaar at varme een

om hoffvedet med. Udi halsen eller piben staar it schiult Begere som Mundskienchen dricker

aff, siden bliffver det udtagen oc det heele corpus fuldskienchet.

1. Et stoert rundt bord aff indianiske marmor for-arbeidet, item x 2 stoole udaff Serpentinsteen

med Jaspis oc andre steene ved rygstyckene indlagde. hver stooll skatteris for 100 Rdr. oc

staar paa alle stoole det naffn Christianus Dei gratia etc.

N. 3. 4- 5-

1. En heel gammell marmor seng, huis himmel dog vaar aff træ.

2. En dito aff marmor med 4 Serpentin-piller.

3. En Grotte med pocaler dog mindre end den forige, der stood een Rytter udi samme grotte,

der kunde bevege sig oc rente aff hullet frem med beger udi haanden giort aff een Indianisk-Nød.

4.1 2 Serpentin-stoole som de der tilforn er anmældt.

1. Et marmorbord med Serpentins rand om aff en haands brede huorpaa disse vers fantis.

Aut nulla ebrietas, aut tanta sit ut tibi curas Eripiat, si qva est inter utramq' nocet.

Aliud.

Absint å menså, detractio murmur et ira

Et cum lætitia sumatur potus et esca.

1. En stoor udstoppet vildbasse med sine store tænder offven udi munden. item en udstoppet

Hiort.

N. 6.

som er it Galleri fuld aff Kyridstzerer, item slæder med billeder udi alt aff træ. Mit paa gulffvet seis

2 slags Cavalliers saasom med hinanden turnerendis, den ene aff dem representerede Augustum 1. den

anden Christianum i som udi slig færd haffde 55 gange tournerit, dog 5 gange ickun tabt. oc

med spydene haffde saa ofte løfftet hinanden fra hæsten med megen liffsfare. De vaare dobbelt be-

harnisked at spidsen ej skulle glide ind paa brystet til skade saa vaare de oc med 3dobbelt t øy udstop-

pet oc runt om forvarede. Offven Casqvetten vaar en schrue for Vesiren at den kunde opluckis. saa

vaar oc hæstene vell forvarede.

1. Der seis oc 3 blanche Harnische oc 12 till fod tournere. Disligeste 3 begrafuelse Kyridzer

for Mand oc hæst sc: Christ. 1. Johan Georg: 1 begge forsølffvede, oc med forgylding under,

mens Christ. 2 vaar aff staal udi smaa figurer udhamret aff 3 Mæstere en effter andens død,

kosted 10000 Rdr.

1. Noch it andet saa næt udi Tin forarbeidet oc forgyldt som Duca di Savoja hid haffde

foræret.

1. Christ:
2. Augusti oc Mauritij brødris liffhar-niske hvert udi sit skab. Disligest it offver for-

gyldt udi it andet skab. Saa oc Chuur Prin-cens harnisk med sølff offverarbeidet.

1. To Javelaner aff slangenholtz, hver udi 50 Rd . pris.

2. Det tyrckiske billed som udi en qvintan rombe kand vende sig om, oc slage en karl for hoffvedet.

N. 7. 8. 9.

Der seis 3 Kiempe-Harnischer aff pap. item meget gammelt tydsk Gevehr, sampt sadeltøy med

Lencher belagt aff jern. Disligeste mange brode-rede oc med steene indlagte sale.

1. Christ: 2 hæst med een sadell aff blaat fløyell med ædelsteene offversat. ved siden palasken

med sølffskeden som oc med dyre steene vaar ornerit. Mens om hæstedeckenet stood Chri-

stiani Titel aff rubiner udi guid indfattede. Sadel Knappen vaar aff een deilig topaz mens sti-

bøyelene vaare aff pureste guid oc litzerne aff sølff de hang udi. item fant vi 3 Sadeler med

ald tilbehør med ægte perler offverstuckne.

1. Et gandske Persiansk hæstetøy aff fint gnid som Joh. Georg. 1. førte med sig aff Italien.

2. 3 Sadeler udaff perlemoor udarbeidet med Tur-koser saa oc meget kostelige Ungerske sadle

oc bidzell.

Udi Rapir Cammeret seis:

1. 9 degens med gammeldags store hæffter dog alle aff guid.

2. Et stort fæste till een Kaare aff een Bømisk-diamant oc it par sporer aff samme slag for-

arbeidet.

1. En Dolch paa gammel vis aff Guid med it seyerverck i knappen oc offver alt med Sma-

ragder besat. Disligeste heell mange aff sølff. Mit paa gulffvet stod een Tyrchiske hæst med

en rød fløyels sadel sampt palasch oc sabel aff kayseren hid foræret. Tøyet vaar sammensat aff

store Nephitis steene med led udi guid indfattede oc ellers offver alt besat med store Turkoser, mens

bidselet vaar vircket aff rødt oc blaat silcke.

Gartenzeug Cammer. Derinde sees:

1. Atskilligt Gevehr med sølff beslagen. 3 Kiempe-rapirer oc gammelt rart tydsk gevehr. Nogle

Posekaner som mand oc kand skyde med.

1. Ligedan hæst som offven er mældt, sadelen med dets hæstetøy vaar med granater, store turkoser

gandske offversat tillige med sabelen oc slag-suerdet.

1. En Janizar oc en Tartar udi fuld positur, saa oc 3 tyrkiske Copier.

2. Offver døren laag atskillige bødelsværd, blant hvilche it fantis, huormed en haffde rættet sig fri 7

ved oc for hvilchet Canceler Krel maatte springe.

1. Det skiønne tøy som Fyrsten aff Florentz hid haffde foræret oc saag mand it Cammer fuld

aff schabe som med plomazer vaar opfylte.

1. Wartegnet er Augusti daglige Krud-Horn aff palmetræ som fyrsten selff meget næt haffde

udskaaren saa at ved den ene side seer mand it nøget Ovindfolch qvi se coupoit d'entre les

jambes une germe qve restoit son propre instrument, cependant qv' vn autre homme la reguar-

doit derriere vn arbre. Paa anden side stood un renard qvi alloit en echappant d'entre les

jambes d u n e Dame par derriere y laissant la qveue. Paa 3 side L'un mit 1'autre vn

lavement. oc paa den 4 stood. L action de Venus en termes simples.

Udi Pistol-Cammerit seeis

1. 7 par Persianske pistoler somme med flint, andre med fyrlaas. It par pistoler at anlegge med.

E t par med Sølfpiber oc Laas oc ellers med been udi bibliske historier paa stocken indlagt.

Disligest een hoob Tessiske-tynd rifflede bøsser meget nætte. Saa oc een bysse huorpaa Laaset

vaar giort udi effterlignelse aff en hiort, naar mand rørde ved det ene Horn oc ved rumpen

gaff den ild.

1. Bysser med en pibe oc 3 laaser dermed at giffve

3 skud.

1. En Tyrcheske Bassa som visede sig op med den slave som bag ham bød pungen frem til sin

ranzon.

1. Bartholdi Svarts hans pistol vel nock giort med det iern a. dermed hand saa

lenge haffver filet frem oc tilbage indtill hand med flintens ild kunde antænde

krudet som inden udi rummet bevare dis. fig- v

Udi Fangeisen-Camrit seer mand atskillige udstoppede vildsvin oc Habiter till Comedier. Udi

Jegercammerit finder mand meget Jeger-redschab item spyd til vildsvin at dræbe.

Midlertid at vi udi Dresden offvertøffvede, bleff barselet holden offver Chuur Printzens unge søn

huortill atskillige Herrer oc Fyrster vaar inviterede, oc bleffve Ceremonierne tid effter anden herved hol-

den som hernæst skall følge.

D : 29 Januarij: holt den kongelige danske Ambassadeur Kørbits sin entrée udi Dresden med stor

ceremoni oc følge.

D : 30. kom Hertug Morits aff Seits.

D : 3 1 . Effter afftensagn kom Margrafuen aff Barheid som haffde Chuurfyrstens svoger, med een

prægtig entrée an oc introducerit aff Fyrsten selff oc andre som vare imod hannem udreist.

D : 1  F e b r : gick den rætte entrée an oc bleff Chuurfyrstens broder Fyrsten aff Halle med sine 3

Princer udi Kayserens stæd imodtagen meget magni-fiqve oc vaare vi hos den Svendske Resident saa-

dant at ansee, som følger. Thi J

1. D a kom Jageriet ved x 19 udi tall oc 6 Falchenerer alle grønklædde oc med sølffgaluner chra-

mererede oc grøne plomazer paa deris hatte. For clennem haffde de Herpaucher med 2 Trompettere,

mens selff blæste de udi deris jegerhorn.

1. Dennem fuldte Crabaterne som Ritmester Peri-zano anførte. Vaare alle til hæst med blotte sabels

i handen oc tigerskin bag udi stæden for Hæste dechen. De vaare alle rødklædde effter deris lands

brug, haffvende Trompeter och Herpaucher for sig,

oc vaare udi tallet = 63.

1. Efter disse kom det bevebnede Rytteri, saa-som først 8 handhæste siden Rytteriet selff klædde

udi lange Kiølleter oc harniskede. De som vaare blant denem aff adel haffde deris banteler-reemer aff

carmesinrødt fløyell, och vaar næsejernet paa deris stormhuer forgyldt. Deris tall vaar 192 anført ved

Oberst Neitsk oc 2 Oberste Lieutnanter.

1. Saa komme Dragoner udi røde klæder som Oberst Vagt Mester Schveintz ledsagede udi tall ved

= 92. De som blant dennem vaar aff adelig herkomst, haffde deris Kiorteler med guldspoorer bræmmede.

Dennem fuldte 2 handhæste 2 herpaucher oc 3 Schal-meyer med en Dulcian.

1. Siden kom 50 Carosser aff de fornembste betienteris til hoffve, hver med 6 hæste forspændte

som med alle slags baand vaar udstafferede effter en hvers livrée, oc løb for hver Caros 5 X 6 laqveyer

med nyt liberi udklædde.

1. Dernæst fuldte Hofet, huor da først ankom 9 Trompettere med sølfftrompeter oc herpaucher,

hvilche Chuur-Printzens hoffmæster fuldte til hæst, hvis livrée vaar blaat oc huit paa scharlagen. Saa

kom 12 handhæste som hørde Printzen till, paa de 6 deraff rede pager klædde udi guult med huid oc blaat livrée oc ligedan plomazer paa* hattene udstafferede. De haffde Kapper paa aff gult stoff

som til en alens høyde med guid snorer vaare bræmmede. Dennem fulte Chuur Princen selff, huor

næst Chuur førsten, ved hvis caroz paa begge sider gick Hellebardiers. hans livrée vaar gult oc soort,

oc sad hos hannem udi vognen Fyrsten aff Halle, siden fuldte 3 Hoff Marskallke som prægtig vaar

udklædde, hvilche en deell fremmede Cavallierer effter-fulte som brammede aff guid och sølff paa deris

klæder.

1. Derefter kom det Caniske-Regiment, huor iblant vaar indslutted Fyrstens hæste aff Hal, item

hans ryttere, bagage oc andet, siden hertug Augusti Carosser tillige med en lettiere som aff 2 Muul-

eseler bleff baaren mecl 6 trompettere, andre Dragoner oc Ryttere.

1. Næst dem Picqvenerene rødklædde som tilforn haffde præsenterit sig paa torffvet udi fuld gevehr.

2. Effter dem kom 500 Borgere med gule Kioler oc kapper paa med soorte snorer bremmede, oc

saa resten aff Borgerskabet udi sorte klæder som sluttede troppen.

D : 2 Febr: møtte ald hoffet udi kircken ved hoffve da Doctor Geyer prædickede. effter des slut-

ning bleff mangfoldige facler i Kircken antændt oc præsenterede sig da ved daaben udi stoer proces-

sion effterskreffne Herrer, saasom først.

1. Hertug Augustus til Hal udi Kayserens stæd.

2. Den Kongelig Ambassadeur, Kørbitz aff Danmarch.

3. Chuur Fyrsten selff.

4. Hertugen aff Seitz, Fyrst Moritz en heel ydmyg Herre.

5. Margrafen aff Barheidt.

6. Chuur Princen selff med de 3 Princer aff Hal.

7. Næst dem den Brandenborgske Ambassadeur, saa oc aff Cøln Lausnitz.

8. Margræffvinden aff Solms holte den Fyrstelige Prince offver daaben, effter hvilchen forrætning 7

mand forføyede sig til hoffve, huor alle da hærlig bleff tracterit.

D : 3 Febr: gick Jegerzuget an, huor da 2Oberster til hæst sig først præsenterede, hvilche alle

Cavallierer til hoffve effterfulte som vaare masche-rede oc paa Jegervis udklædde. Saa kom Chuur

Princen paa een Triumph vogn kiørendis, repræsen-terende Dianam saasom udklæd udi huid bliant dog

mascherit. Hæstene for vognen vaare sneehuide med huide hiortehorn an. Næst ved vognen fulte mange

udi hvide schiorter oc masqverede. Siden kom der mængder aff Biørne, Wlfue, Los, Ræf, Wildsuin,

Wildkatte, Dachser, Triczer, Bæfuer, etc. hvert slag udi sit særdelis huus med staccheter for alt orønt

udmaalede. Siden kom een hooben dødt Wildt med sine særdelis hunde. Effter denne auffzug begaff

hoffet sig till Ridepladzen huor de saaledis forklædde rede den dag til rings. Chuur Fyrsten vaar selff

den som vaar udvalt at censurere om victorien, oc fick Chuur-Princen for sin pris 500 Rdr. Om affte-

nen holdtis ballet paa salen.

D : 4 F e b r : gick jagten an paa slodspladzen, saasom i. Mellem enn Wildoxe oc een Biørn, hvilchen

biørnen altid søgte paa siden at angribe, mens Oxen brugte sig mæsterlig hornene till forsvar, oc gaff

biørnen offte mange ørepust der med. bleffve saa omsider skildt fra hinanden.

Dernest bleff it billede fremført udi en Mands lignelse med røde klæder oc stoch udi haanden.

Mens Biørnen tracterede det samme meget ilde, mens omsider bleff skamfuld da hand fandt sig be-

dragen. Siden bleff der hitzet en deel hunde paa Biørnen, da hand ' effter lang fægtning til at redde

sig fra deris bid, begaff sig udi een stoer Saa med Vand som paa pladzen vaar destinerit oc verged

sig med fremfødderne effter yderste mulighed, naar hundene ville ham for nær. Dereffter maate samme

Biørn fægte med it Wildsuin hvilchet hand fattede strax om hoffvedet med sine fremfødder och gnaff-

vede bæst hand formaatte paa suinets forpande saa udi denne togt merckelig bleff skamferit. Svinen

imidlertid giorde oc sit bæste at giffve biørnen en fangst ved sin tand som oc gelingede saa biørnen

dereffter sig strax udi våndet retererede. Det seyliffvede suin lod dog ei aff at soge Biørnen som

dog ej haffde videre lyst sig udi Kampen at indlade. Endelig bleff 3de gange skiødt till samme svin,

før det ville sig offvergiffve. Omsider saa steeg Chuur Princen selff ned paa pladzen udi følge aff

atskillige Cavalliers at giffve sig udi kamp mod Biørnen, da gafl mand først een deel hunde løs oc

kampen nogen stund varet maate Biørnen ved saa mange spiud endelig liffvet tilsætte.

Derefter bleff en stoer deell Ulfue fremlat, som lang tiid bedtis med hundene' oc bleffve mange aff

dem med store T r æ Klubber ihielslagne. Odderne vaare oc meget seyliffvede oc bede skarp noch fra

sig. Siden gick Hare-Jagten an, som oc end-elig med dachsene som bleffve dræbte udi vand med 3

gafler. Om afftenen ageredis om Joseph.

D : 5 Fébr: begyntis jagten igien med 16 Ulfue, 25 dachser oc vipped mand 74 Ræffver, hvilche vaare

omsider saa kloge, naar de engang haffde voren udi garnet, at de lode sig heller gribe med hæn-

der, end at voffve det sprung igien. Lige Jagt holdtis der oc med Wildkatte oc Maar.

Chuur Førsten haffde stoer behåer at høre Berg-verchsfolchets sang oc piben, oc maatte alle tider

een aff dennem spille paa en Fiol, naar hand spisede.

Om afftenen bleff atter en Comedie spillet.

D : 6 Febr: bleff igien holdet jagt med 5 Biørne oc en Bufel, saa oc med en Biørn oc en Wildhest

som søgte biørnen oc slog op baade for oc bag. Den sidste Biørn sled sig løs fra alle liffhundene

oc endelig fra 6 spiud hand haffde allerede udi liffvet, indtill at Chuur Printzen selff gaff hannem

den rætte fangst med it spiud ind ad veggen. Siden gick mange Cavalliers ned paa pladzen to X to til-

sammen med deris spiud till Wildsuinfangsten som da begyntis. D e løbe sig selff udi spiudene saa

hæfftig søgte de ind paa folcket, oc vaare hundene alle udi denne jagt med panzere beklædde, at de

disbedre for ermelte grimme bæsters tænder kunde bevaris.

D : 7 Febr: bleff der holdt it stort banqvet udi Jægerhu-uset, huor Jægerne maatte opvarte oc blæse

udi deris horn ved schaalerne som oc udi trompeter oc dermed fich Jegeriet ende.

D : 8 Febr: begynte mand med Comedi-spill.

D : 9. gick schøtteriet an til den drage som gick fort oc spruded ild fra sig naar nogen haffde

skiødt der till De Cavallierer som skiød vaare deelte udi 3 Faner, nemblig den Huide, Guule oc Soorte.

Naar een hver under sin fane haffde skiødt gick een sværm aff Raqvetter udi vejret. dereffter kom

Brixmæsteren med alle instrumentister for sig oc offererede gaffven till den som haffde vundet, oc

orationerit till en hver paa vers alt ex tempore. Gaffven bestood udi it glas vin, en drage aff sølff

et fad med Citroner oc en Fane. D e andre som ej haffde skiødt som vedburde, bleffve paa en bench

lagde oc fick nogle brix for umagen.

D : 10. skiød mand med balestres, den som verst skiød fick it gammelt Kruus med 0 1 uden L o g paa,

som da maate udi alles præsence uddrickis. Noch 3 Øliekager paa it gammelt fad med it gammelt

groffbrød paa een steentallerchen. Chuurfyrsten selff, hans broder Hertug aff Halle, Chuur Princen oc

Princen aff Hal fich alle denne præsent, oc bleff denne ved Bergvercksgesellene tilbaaren. udi den

stæd at Fyrsten aff Seits fick it glas vin, it sølfffad oc en Fane som hannem vid spill aff Fyrstens hey-

ducher bleff offverleffveret. Om afftenen udklædde hoffet sig som hyrder oc hyrdinder, oc danzede

balet paa Risesalen. Chuur Fyrsten vaar samme afften heel beskienckt oc giorde rum for sig selff

paa salen med sin stock, oc som hand ej meere kunde, omvæltede hand de store marmornepillere

huorpaa voxlysene stoode for at giore plads. Mig træffet det ene L y s paa armen oc offverstenchede

kiolen mens Mr Stob holte en aff pillerne tilbage paa sin ryg at Fruentimmeret sig medlertid kunde

tage vare.

D : 11 oc 12. bleff skiødt saa oc Comedier spilt.

D : 13 Febr: bleff der sat 200 Rdrs. værd paa Klopfægtere som paa slodspladzen sloge sig braff

aff. Der vaar mængden aff folchet samlet paa slodstaget til dette at anskue. Mens som Chuur Førsten

det fornam, hentede hand dem selff ned med sin stock indtil den sidste.

D : 14 Søndagen, bleff til hoffve celebrerit en dansk hoffdamis bryllep.

D : 15 Febr: holdtis en Comedie, oc effterdi folcket saa hart antrængte, maatte Chuurfyrsten selff

med sin sabell giøre plads blant dennem.

D : 16 Febr: holdtis hoffmesterindens bryllep som bleff indledet ved Fyrsten oc Princen selff paa den

store sali med trommer oc piber, mens om afftenen holdtis ballet.

D : 17 Febr: bleff Herschabet paa slottet spillet. Chuur Førsten agerede selff Hoffmarskalck, Princen

een Jeger Mester, voris naadigste Frøken oc den danske Ambassadeur. Konge oc Dronnino-, oc

bleff offver dem baaret een rød fløyels himmel aff 4 Baroner. Disligest bleff der oc for dennem baaret

paa it fløyels hynde baade Scepter oc Crone. D e andre ved hoffet vaare udklædde som slagtere, bryg-

gere, bågere, skorstensfeyere oc giorde eenhver sine actioner. Om afftenen gick it fyrverch aff som

Hertug Augustus selff antændte, siden holdtis en ballet effter Bergvercksfolckits musiqve oc sang.

D : 18 Febr: vaare vi udi den Italianske Hauge huor skiønne vandkunster seis med den pyramide

som til Chuurførstens ære er oprættet.

D : 21 Febr: holtis imod aftenen ballet paa Kiempesalen huorudi da bleff repræsenterit de 4 verd-

sens parter, saasom først præsenterede sig Apollo paa it bierg med de 9 Musis som siden dantzede,

effter hvilche der komme 4 Tyrcker udaff it skib dantzendis. Siden en paafugel med 3 Ryttere til

hæst dantzende. Dernæst 2 Morianer med deris Qvinder. Dernæst sluttede visse Amazoner dantzen,

som vaar Chuur Princessinnen aff Brandenborg, sampt Baron Frisens 2 døttre.

Fastelaffvens mandag bleff der holdet aufzug paa gaden med Kongespillet, huor der da bleff præsen-

terit alle slags dragter. Chuur Førsten sad paa it skib som gick fort aff sig selff Chuur Princen

ede Kongen aff I-ranchrig, Hertug Moritz een Sedeyer, Hertug Augustus en Indian. Markgrafven

aff Barheid en Spanier oc vaar Chuurførstinden hans hustru mens Princen aff Hall agered en Morian. Der

bleff oc it vinfad omført huorpaa een Baccus sad, mens inden udi sad mange smaa udklædde narre.

Under maaltidet agerede en fornemme Herre en Ovachsalber oc stod hans theatrum næst bordet opreist.

Tirsdagen holdtis udi lige maade en aufzug med Vendiske oc Meisniske-bønder, som alt bestod udi

forklædde Herrer oc Cavallierer. Chuurfyrsten med hans broder vaar selff paa de Meisniskis side, oc

bleff for hannem baaret atskillige store Ølkander, oc vaar de Meisniskis dragt smaa carnisoller aff

rødt læder, med liffbælte om, runde kraffver oc smaa støffler. Chuur Princen oc Margrefven vaare paa

den Wendiske side, soort udklædde med Violer for sig, oc huyede oc skreeg paa gaden. Dereffter

kom Fruentimmeret til hoffve dog som bønderkoner udklædde, de kiørde om byen paa gemene bønder- vogne. Disse udklædde rede udi saadan dragt til rings, oc vant Chuurførsten selff 6 store sølffbegere,

som hand straxens igien Hertug Moritz offererede. Effter at alt dette vaar offverstanden reiste enhver

aff herrene uden nogen proces hiem til sit igjen. Nogle dage dereffter forføyede vi os oc paa

Reisen tilbage ad Leipzig oc komme først 3 Mile til den By Meisen med Kudsk. — Om morgenen

dereffter til den by Otschatz 4 stoore Mile oc saa til Wurtzen 4 stoore Mile. Den 3 dags morgen

3 store Mile till. oc er saa fra Leipzig til Dresden

13 tydsche Mile.