Bergsfjord og Sandland
Fra Loppa lægger vi kursen ind i Bergsfjorden. På vejen ind passeres det yngre Sandland, og efter at man har passeret Marøya, stævner vi ind til Bergsfjord, som ligger smukt og lunt i læ.
Af disse steder er Bergsfjord ældst. Som nævnt under Loppa, fik Jesper Emanuel Beck gæstgiverbevilling her. Den var udstedt 13. november 1790, men Beck omkom på havet før han havde modtaget denne. Skønt Beck ikke havde bosat her, ble boet afkrævet en afgift for 1789 og 90, og sandsynligvis var der drevet handel her på i disse år. Efter det Hagemann oplyser, skal faktor Andreas Holmgreen (søn af skovfogden i Alta?) have boet her fra 1789 og fremefter.
Næste gæstgiver på Bergsfjord var Anders Kiil (Gamst), som fik bevilling 26. maj 1798 mod 1 rdl. Årlig afgift. (Han var søn af Søren Gamst og hustru Aleth Kiil i Skjervøy. Slægten Gamst nedstammer fra Søren Pedersen Gamst som – antagelig i frihandelsperioden 1715 – 29 handlede på Loppa.). Andreas Kiil var som sin far gæstgiver i Djupvik i Lyngen, og lod derfor handelen i Bergsfjord bestyre f en faktor. I 1801 var det Hans Gamst, søn af lensmand Thomas Gamst i Skjervøy. Senere blev Anders Kiils søn Søren Martinius Kiil handelsmand på faderens vegne, han var gift med Helene Margrethe Køhler. I Bergsfjord boede vistnok også hans svoger styrmand Pareli.
Efter Kiil kom Christopher Hansen Grønneberg, som 24. april 838 fik gæstgiverbevilling mod 8 spd. i afgift. Men han blev her bare nogle få år, og stedet gik over til Stuwitz på Loppa, som fik bevilling 15 oktober 1845 mod afgift 8 spd. Bergsfjord blev drevet af Stuwitz og senere hans enke helt til midten af 1850 årene, da stedet i lighed med Loppa blev overtaget af konsul Aagaard i Tromsø. Han fik gæstgiverbevilling 25 juli 1857 mod afgift som før. Hvem der drev handelen i Aagaards tid, kan ikke siges. Stedet gik ca. 1870 over til N. Rasch, søn af H. K. Rasch, Skjervøy, og ejer af firmaet sammesteds. Bergsfjord blev senere overtaget af Edvard Andreas Rasch, som bl. a. oprettede et tranbrænderi. Han var gift med Magdalene Birgitte Holst.
Bergsfjord blev å i 1887 købt af W. K. Buck i Øksfjord, og fra 1889 overtaget af dennes søn Cort Sigfrid Akkermen Buck, gift med Theodora Augensen. Da han kom til Bergsfjord, var det endnu på mange måder et lille sted. Der manglede skolebygning, og skolen måtte holde til i baglokalet eller i fiskernes hus hos Buck. Men senere forærede han kommunen en prægtig grund, hvor der blev bygget et rummeligt skoleinternat. Buck tog initiativet til mange nyttige ting, som kom folk til gode. Han drev bageri på stedet, fik bygget en ophale plads til skibene, var partshaver i notfiskeriet og hjalp til med anskaffelse af nye fiskefartøjer. Hans firma havde ofte store summer ude at stå, men Buck var altid hjælpsom når det kneb mest.
Når der var storfiskeri kunne mange personer være beskæftiget her. Et af de store år købte firmaet ca ½ million kg. Fisk, og selv i mindre gode år var er en stor arbejdskraft styrke af faste og indlejede folk. Bebyggelsen på handelsstedet voksede, så der blev 25 større og mindre huse. Der er også mange muligheder med elven som løber ud lige ved husene, grønne marker og øer ud gennem sundet mod sydvest. En idyllisk perle.
Bergsfjord ligger også bekvem mellem to gode silde fjorde, og der har også været n del moderne fabriksdrift. Sammen med sin bror Olaf Buck anlagde Cort Buck en guanofabrik, som blev drevet indtil 1908. I 1913 bygede Kampens Værksted, Oslo sammen med Morgan i Hamburg en sildeoliefabrik. Den brændte i 1915, blev genopført og drevet med tysk kapital indtil 1933.
Firmaet Buck fik i samarbejde med lensmand Holmgreen udbygget elektricitetsværket i elven, det kostede kr. 50.000 og er siden gået over på firmaets hænder. Her blev også opført en dampskibskaj til 40.000 kr. med tankanlæg for Vestlandske Petroleumskompagni. Cort Buck døde i 1928, og hans hustru nogle år senere. Stedet gik da over til de to ældste sønner Wilhelm og Markus Buck. Bergsfjord er således et udmærket eksempel på hvordan dygtig ledelse, parret med alsidig interesse og socialt ansvar, har kunnet omskabe og udvikle et gammelt sovende udsted.
Det nærliggende sted Sandland er også skabt af familien Buck. Her blev handelen grundlagt af Johan Edvard Buck, søn af Cort M. Buck i Vadsø og sønnesøn af Cort P. Buck på Måsøy. Johan E. Buck var gift med Johanne Margrethe Franck, hvis far var handelsmand på Hammerfest. Buck var først skole lærer i Hasvik sogn men slog sig i 1874 ned som handelsmand på Sandland. Firmaet drev trankogeri, klipfiskesalteri og russerhandel, havde desuden tre handelsfilialer og et stort landbrug. Ved Edv. Bucks død i 1921 var firmaet et af de største i Vestfinmark. Stedet blev da overtaget af sønnen Johan Buck sammen med svigersønnen Th. Lyngmoe. Efter Johan Bucks død i 1929 er Lyngmoe eneindehaver af firmaet Edv. Buck. Lyngmoe har arbejdet i firmaet siden 1912. Stedet fik dampskibsforbindelse først i 1895, før den tid måtte varerne fragtes til nærmeste anløbssted med norlandsbåt.
Bergsfjord
Sandland