Komagfjord Handelssted
Fra Jupvik er der en kort sejltur udover Altafjord forbi Årøya. På Årøya stod i Kalmar-krigens tid et blokhus, som senere blev ombygget til kirke. Men vi sejler rundt om Korsnes til Komagfjord, som ligger i smukke og grønne omgivelser.
Den første handelsmand her var Erik Kujulin fra Torneå, tidligere assistent i Kjelvik. Han fik gæstgiverbevilling i oktober 1819 mod 5 spd. i årlig afgift. Det er dog muligt han har været på stedet tidligere. Da Capell Brooke sammen med Klerck og Aaaard i 1821 rejste fra Alta til Hammerfest, mødte de modvind og blev nødt til at tage ind hos Kujulin. Han modtag dem med glæde og gav dem alt det hans lille og trange bolig kunne mønster af gæstfrihed. Han var svensker fra Torneå tragten, og havde slået sig ned i Finmark. Stedet blev kun besøgt af enkelte, som havde brug for logi på vejen mellem Hammerfest og Alta. Han var ungkarl, og havde ikke formået at gøre rigtig indtryk på skønhederne i Alta-Talvik eller Hammerfest, så de kunne trøste ham i ensomheden. Hans eneste kvindelige hjælp var en gamme finnekone, som boede i nærheden. Hans hus var rodet og i en kommodeskuffe flød det med mad, tobak, sukker og klude mellem hinanden. Men gæsterne havde det fint De havde det godt og varmt mens stormen rasede udenfor. Efter et fiskemåltid til aftens tændte de op og lagde sig ned og sov.
Kujulin døde 1830, og hans eneste arving var da en bror i Torneå, skønt kirkebøgerne kan fortælle at han ikke var helt uden afkom i Norge. Komagfjord blev da købt ved auktion af Jens Nicolay Kraft Buck. Han havde været handelsbetjent hos Esbensen i Vadsø, og fik gæstgiverbevilling på Komagfjord 29 oktober 1830 mod 10 spd. i årlig afgift. Ved overtagelsen fandtes på stedet et etagehus, pakhus, borstue (folkestue), fårehus, et tyndvægget fiskehus, trangamme, stabbur og skut til brænde.
Jens Buck var søn af Cort Buck i Måsøy, og var da nygift med Karen Margrethe Stoltenberg, enke efter Hans Paus Stoltenberg, som en tid havde været handelsmand eller betjent på Sørvær. Som handelsmand i Komagfjord kom Jens Buck sig godt op og tjente sig en betydelig formue. Han var en venlig og godmodig mand, elsket og afholdt af alle På sine gamle dage overlod han butikken til sin svigersøn. Selv døde han pludselig i 1872.
Steddatteren Hanna Pauline Stoltenberg voksede op i huset, og blev i 1841 gift med Ove Christian Fandrem. Han var trønder af fødsel, kom i 1832 til Hammerfest og nedsatte sig som handelsmand i Karajok, hvor han fik gæstgiveri ved bevilling af 20. juli 1844. Han blev straks blandt de ledende i alt kommunalt liv. Til stadighed var han på farte mellem Alta og Karasjok. Det var gerne således at familien holdt til i Komagfjord om sommeren, og i Karasjok om vinteren. Fandrem havde meget at fortælle om disse vinterrejserne med rensdyr forspand, de kunne da blive liggende ude selv juleaften i forrygende snestorme. Men de hyggede sig så godt de kunne og glædede sig desto mere til juledagen, når man forhåbentlig sad ve bjerget inden for hjemmets vægge i Karasjok Og Fandrem kom frem og fejrede jul med sine kære.
Fra børnene var små, måtte de tage med faren på rejserne, 18 mil ( 1mil = 10 km) hver vej. Hans unge hustru døde allerede i 1853, og siden var han alene om at age af børnene. På sine rejser var han noget andet og mere end en almindelig rejsende eller købmand. Fandrem havde et åbent blik for alt som var ejendommeligt og smukt i naturen. Han var ikke så lidt af en videnskabsmand, og i sit hjem i Komagfjord samlede han sig et helt naturmuseum. Kom der en tilrejsende, måske en naturforsker eller en anden interesseret, var han helt i sit rette element. Da åbnede han de sirlige indrettede skabe, trak frem skuffer og forklarede og viste frem sine samlinger af mineraler, planter, sommerfugle, fugleæg, sø/havdyr og meget andet. Og så snart en samling var nogenlunde komplet blev den foræret til Universitetet eller en anden institution. I 1870 sendte han en værdifuld samling "lappesager" til udstillingen i Tromsø, og skabte ved dette et værdifuldt fundament for "den lappiske samling" ved Tromsø museum. Som påskønnelse for sin videnskabelige indsats fik han samme år Oscar II´s fortjenstmedalje i guld. Han hjalp altid tilrejsende forskere med råd og dåd, og har på den måde indirekte bidraget meget til udformningen af Finmark.
På sine ældre dage sluttede han som købmand i Karasjok og slog sig ned i Komagjord med sine tilbageværende børn. Her var der stadig mange som besøgte "hans gæstfrie hjem", et lille lunt hjem, åbent for enhver som søgte dertil. Han var en kraftig og velbygget mand med rappe og spændstige bevægelser, måske lidt vuggende i gangen, et ansigt lysende af venlighed og velvilje, og frem for alt, en alsidig ånds interesse på mange forskellige områder.
Fandrem døde i 1893 og kort efter hans søn Carl, som havde været handelsbestyre for faderen og postmester på Hamburger bådene. Komagfjord gik herefter over til datteren Hanna Ovidia P. Fandrem, med Eilert Ingebrigtsen som disponent. Han havde fra omkring 1890 været i huset hos Fandrem, og overtog selv stedet i 1918.
Fandrems hus står således stadig på stedet i 1942. Det er en toetagers laftet tømmerbygning med lodrette planker. De fleste vinduer har rammer af en enkel empiretype, mens de andre er af nyere dato. Huset er antagelig opført af Buck i årene efter 1830, men har gennemgået adskillige forandringer siden da. Hos Ingebrigtsen findes sølvtøj fra 4 generationer, bl. a to sølv skeer dateret 1799, som blev reddet fra plyndringen af Hasvik 1809. Her er også et gammelt møblement fra Kåfjord-værket, og en del gammelt porcelæn.
Komagfjord
